Populære indlæg

torsdag den 31. maj 2012

Webredaktør slipper for fængsel

Webmasteren for den thailandske hjemmeside Prachatai, Chiranuch Premchaiporn slipper for at afsone en fængselstraf, efter at hun blev dømt skyldig for majestætsfornærmelse for en tekst som en anden havde skrevet på den hjemmeside som hun var ansvarlig for.

Khun Chiranuch Premchaiporn blev idømt en betinget fængselsdom på otte måneder, samt en bøde på 20,000 baht.

Khun Chiranuch, 45, blev for to år siden anklaget for en brugers kommentarer som anses for stødende overfor det thailandske monarki. Kommentaren faldt på webredaktørens debatforum.

Ifølge loven, der blev vedtaget i 2007 af den daværende regering som var kommet til via et militærkup, kan man dømme folk som "bevidst støtter" eller "samtykker" til artikler eller tekster som udsendes på Internettet.

Straframmens loft er fængsel i fem år, og en bøde på op til 100 000 baht.

Webredaktøren benægtede anklagen, efter hendes egen mening havde hun gjort hvad der stod i hendes magt for at undgå kommentarer som var i strid med eksisterende lovgivning. En af kommentarer fik dog lov til at st¨i 20 dage.

Efter at dommen blev offentliggjort gik historien verden rundt.

Dommeren begrunder den i forhold til straframmen milde straf med webredaktør Chiranuch Premchaiporn´s nyttige vidnesforklaring.

Kite Surfer drukner i Phuket

En kite surfer druknede i dag torsdag i vandet ud for Phuket's Nai Harn strand.

Manden som endnu ikke er identificeret, blev trukket op af vandet og bragt til  Bangkok Hospital Phuket i Phuket City, efter at livreddere og turister kom ham til undsætning i vandet ud for Nai Harn.

Desværre ankom hjælpen for sent. En livredder har fortalt PhuketWan, at han mente at den omkomne var blevet viklet ind i hans udstyr.

onsdag den 30. maj 2012

Søn tjekker fars massageklinik

En søn havde svært ved at forstå, hvad der blev af hans pensionerede fars lommepenge. Da junior lagde sig i faderens fodspor, opdagede junior, at senior besøgte en massageklinik. Da faderen var væk igen, gik sønnen i faderens fodspor, ind på klinikken, hvor der ganske rigtigt blev ydet den type varer, som der blev reklameret for på et skilt ude på gaden i byen Johor baru, som grænser op til Singapore.

Så langt så godt.

Da den lovlige massage var klaret, blev sønnen spurgt om han ville have ekstra ydelser af en mere intim karakter.

Og da gik det op for sønnemand, hvad hans kinesiske farmand brugte sin opsparing og de lommepenge som sønnen og hans søskende gav faderen.

Og den klinik som den pensionerede far og bedstefar besøgte mindst én gang om ugen, er ikke alene. En undersøgelse har vist, at der alene i Johor Baru, det er der Lego åbner et Lego Land senere på året, findes mindst 70 klinikker, som giver vidt forskellige typer af massage.

Undersøgelsen konkluderer, at klinikkerne ofte henvender sig til folk ude i samfundets marginaler, pensionister som døjer med ensomhed, og som har penge nok til at betale for lidt fornøjelse.

Den omtalte fader brugte i følge sønnen omkring 1.000 bath (35 US $) pr besøg.

Walking Street: Turist bedøvet og frarøvet 65.000 bath

Så skete det igen. En mandlig turist faldt for en af Walking Streets løse fugle, det kostede ham en hovedpine og cirka 65.000 bath. ca 2.000 US $. Mr. Ben Simon Peri, 62, kom gående ned ad Walking Street i Pattaya. Gaden inkl. sidegader har tusindvis af kvinder, som mod en aftalt erkendtlig hjælper mænd med påtrængende problemer under rimeligt sikre forhold.

Ude i selve Walking Street, sikkert også i sidegaderne, går kvinder omkring og leder efter den næste kunde. Nogle af dem har sovemiddel i deres lille taske. For en uge eller to siden, blev en gæst fra Bangladesh faktisk dræbt af sovemiddel, mens hans to venner lå i koma i længere tid, inden de kom op til overfladen igen.

Måske var israelske Mr. Bene ny i byen. Måske læser han ikke artikler om slemme damer, som har onde hensigter. Måske.

Natten til tirsdag lod han sig samle op af en kvinde, som havde et ID kort med navnet Khun Nitima, 39, som hun afleverede i receptionen hos The Sunview Hotel i Soi Boekow.

De to fik et par drinks i hotellets lobby inden det var tiden at rykke ind bag en lukket dør. Allerede på vej til sit værelse begyndte israeleren at blive lidt svimmel.

Da han vågnede op tirsdag eftermiddag, var kvinden væk. Det samme var ca. 30.000 bath, plus 1.500 US $.

mandag den 23. januar 2012

En ladyboy stikker en anden ladyboy med kniv


To ladyboys, som begge havde drukket alt for meget whisky på den notoriske Pattaya Beach promenade ud for Soi 5, kom op at skændes om hvor pengene til den næste flaske sprut skulle komme fra.

Arkivfoto fra Pattaya Beach, som er notorisk for problemer med Ladyboys, som ofte arbejder i mindre grupper, formålet er at stjæle fra den turistet, som nu en gang er udvalgt som aftenens næste offer.






Den gode, Khun Noppadon, nægtede at deltage i et projekt, hvor værdier skulle fiskes op af mandlige turisters lommer, mens den på én den onde og grusomme synes, at lommetyveri var sagen.

Opgøret endte med, at den gode lady boy blev stukket i hans højre kind med en kniv.Alle implicerede, inkl. knivstikkeren, smuttede fra stedet, undtaget Khun Noppadon, som forklarede, at en gruppe ladyboys mødtes næsten hver aften for at drikke billig lokal whisky på stranden. 
Politiet er nu på jagt efter knivstikkeren.

fredag den 2. december 2011

Prostitution: Thai- finsk par arresteret for menneskehandel


En finsk mand fra byen Lathi og hans thailandske hustru er blevet anholdt i en sag om menneskehandel og alfonseri, skriver lokale finske medier.

Ifølge det finske politi blev dusinvis af kvinder fra forskellige lande udnyttet af parret, som tjente enorme summer på deres ”forretning”. Politiet anslår fortjenesten til at være mindst et 5 cifret beløb i euro.

Kvinder fra Thailand, Afrika, Rusland og Estland blev udnyttet.

Nogle af kvinderne som blev tvunget til at prostituere sig, fik kun et par euro i timen, eller slet ingenting.

Men sagen stopper ikke ved anholdelsen, og sigtelser mod det thai-finske ægtepar.

En række mandlige klienter er blevet identificeret, og de vil senere blive afhørt af politiet.

Politiet i Lathi siger til den lokale presse, at nogle af kvinderne blev behandlet som slaver. De blev tvunget til at arbejde 14-15 timer om dagen, og de blev ”holdt” under forhold som kunne minde om fængsler.

Phuket: Englænder dræbt da han glemte at bruge styrthjelm


En britisk mand er blev dræbt, da han kørte galt med sin MC, i Kamala området nord for Patong på Phuket vestkyst.

Motorcyklen blev kørt af Jason Paul Richards, 40. Turisten ramte fortovet nær FantaSea show. Ulykken skete tirsdag omkring klokken 12:30.

Richards døde senere, på Patong Hospital. Motorcyklisten brugte ikke styrthjelm, da han ramte fortovet med hovedet først. 

Da ulykken skete, var han på vej hjem efter efter flere timers kammeratlig samvær på en bar. Han havde ifølge venner boet i Phuket i tre måneder.


Politiet har ikke oplyst, om der er foretaget en test af alkohol i den afdødes blod.