Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Pattaya. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pattaya. Vis alle opslag

søndag den 10. februar 2013

Stambordet - en glæde eller en forbandelse?


Stambord. Det kan være en god ting når det fungerer bedst, og en forbandelse, når det fungerer værst. De bedste stamborde jeg har oplevet, og brugt med skiftende fornøjelse, var hos Kurt på Jailhouse i Hua Hin, og hos Copenhagen i Soi Postoffice i Pattaya, og jo, måske hos Jens som har det specielle sted FREM ved Bou Khao markedet i Pattaya. Fælles for alle tre typer stamborde var, at der var plads, plads nok til at man kunne sætte sig i den anden ende, lidt væk fra "støjen", hvis man følte behov for det.




Det stambord som jeg bruger næsten dagligt i perioder hvor min bedste kammerat er i byen, er et mere eller mindre tilfældigt bord, kvadratisk, med fire bænke sat til. I bedste fald kan der være otte omkring bordet, og man sidder tæt.

Det ender meget med at det højest talende sender den ene erklæring af sted efter den anden. Egentlige samtaler kommer der stort set ingen af. Det skulle da lige være, hvis én går på toilettet, eller forsvinder, så kan der godt være nogle knive, som lige skal sendes af sted.

Det gode ved ordningen med, at de fastboende, som gæster restaurationshaven er, at når det kører bedst, men nok aldrig når der er otte omkring bordet, kan der komme enkelte gode snakker. Og der er også mulighed for at skabe nye kontakter. En fyr som fixede min computer for et par uger siden, ham havde jeg eksempelvis ikke fået kontakt med, uden det stambord.

Det værste ved stambords systemet, i hvert fald når bordet er så lille, og når man sidder så tæt, er al den spild af tid, som man kommer ud for. I langt de fleste situationer er jeg der mest for, punkt 1.

At møde andre mennesker, og det betyder i langt de fleste tilfælde, at jeg kommer lige netop der, glem ikke at vi er der stort set altid når der er Happy Hour (ca. 4.00 kr for et glad fadøl), for at møde min kammerat, og hvad der ellers måtte dukke op af gode oplevelser.

Han lever mest i restauranterne, og kender 40 gange flere mennesker end jeg, som kun deltager i det lokale værtshus det ene sted, den times tid dagligt, eller næsten dagligt, når han er i byen. Hvis han ikke er der, kommer jeg der stort set ikke.

Det betyder så også, at jeg ikke søger andre lidt mere forpligtigende kontakter en den ene jeg har, og det betyder også, at jeg ikke møder dem, som skiller sig væsentligt ud fra stambordsklientellet, der hvor jeg kommer nu.

Det kunne jeg godt arbejde noget med, hvis jeg ville, og det gør jeg måske også en dag. Når jeg tænker på, hvor mange gode oplevelser, hvor mange spændende mennesker jeg har mødt gennem årene ved de to stamborde, som Frede fik sat op på Copenhagen i Pattaya, så må det være muligt at møde lige så forskellige og spændende mennesker i Kampot.

Der er kommet flere nye steder i byen, flere af dem fungerer, så ja, hvorfor dog ikke prøve noget andet.

Tilbage til det kvadratiske stambord, som det meste af dette dagbogsblad har handlet om.

Jeg har flere gange fortalt om originalerne, vi er vel alle originaler på hver vores måde, hvis vi vælger at bo i Asien, uden at det er en del af en professionel karriereplan- men mere baseret på skønne kærester eller koner, du ved, de sorthårede, ja helt rigtigt, brune øjne og smil som siger at de har ventet på os hele deres liv, det var faktisk den eneste grund til at de blev født, men originalerne, fyrene som gang på gang i deres naivitet taber penge på forhold og eller investeringer, importerede idioter som flygter fra den ene by til den anden i Cambodja, hver gang de har gjort det for svært for dem selv, de er en plage.

I hvert fald for mig.

Ikke at det er nemt at ankomme, og blive accepteret i det expat/ udlændingemiljø, som vi har. Netop fordi vi er så forholdsvis få, mødes man ofte over mindre kulturkløfter, selv om vi har hvid hud, er der meget stor forskel på amerikansk, australsk, newzealandsk, engelsk, belgisk, norsk, fransk, hollandsk, tysk, og dansk kultur. 

Og vi tjekker, eller bliver tjekket, når vi ankommer. Er det endnu en pædofil? Er han fyldt med løgn? Hvordan bliver han efter drink eller øl nr. 15? Osv osv. Og hvad er det dog for en kæreste "han" har fundet? Og hvad er det han gør mod sin medbragte hustru? Fortjener hun virkelig det, efter 30 års ægteskab.

Ja. Der tjekkes. Nogle gange synes jeg at dommen falder meget hurtigt, nogle gange burde den komme endnu hurtigere, men den ankommer aldrig.

Og i alt det har stambordet et vigtig rolle. Eller stambardisken, for den sags skyld.

Alt det her, fordi jeg kan mærke, at jeg nok er ved at tage afsked med det stambord, eller den måde at være sammen på, omkring et bord, hvor valget af "venner" nærmest sker lidt som når man sætter sig ind i en offentlig bus. Man har stort set ingen indflydelse på, hvem man sætter sig ved siden af, eller omvendt.

Jeg savner nu "Fredes" og Jens´s stamborde i Pattaya. På godt og ondt, men absolut mest på godt. En halv eller en hel time ad gangen.

tirsdag den 29. januar 2013

Munk mistænkt for overgreb på 11 årig pige



2012-09-16

Endelig. Fredag arresterede politiet i Sattahip syd for Pattaya en senior munk i Baan Amphur, efter at forældre til en 11 årig thailandsk pige, allerede den 4 august havde meldt det formodede overgreb til politiet.

Endelig. Fredag arresterede politiet i Sattahip syd for Pattaya en senior munk i Baan Amphur, efter at forældre til en 11 årig thailandsk pige, allerede den 4 august havde meldt det formodede overgreb til politiet.
 
Forskelsbehandlingen mellem almindelige sex-forbrydere, og denne "hellige" munk, begyndte med at man bad munken om at komme til forhør, efter at den lille piges forældre havde anmeldt ham for at forsøge at kysse deres datter.
 
Munken skulle ikke nyde noget af at blive konfronteret med anklagerne, og holdt sig væk.
 
Men politiet klarede ikke anholdelsen alene. Nej, en fra tempel administrationen var med, og sådan fortsætter det når munken skal afhøres yderligere.
 
En komité er nu blevet nedsat, bestående af politifolk og munke, skal nu behandle sagen. T.I.T. (This is Thailand)

lørdag den 21. juli 2012

Efterladte hunde dræber 2-årig dreng

En 2-årig dreng, Soda, blev dræbt to herreløse hunde, kaldet Joe og Toob, da han gik uden for sit hus for at hente sit legetøj. De tidligere ellers så harmløse hunde var blevet forladt af de tidligere ejere, og blev fodret af venlige naboer. Hundene er stadig løse.

PDN har i dag historien om den lille dreng, som blev bidt til døde af to hunde, som blev efterladt af deres ejere, nogle bygningsarbejdere. Da opgaven på byggepladsen var løst, rykkede arbejderne videre. Men de "glemte" ar tage deres hunde med sig.

Og det har nu kostet en lille uskyldig dreng livet.

Barnets mor var Khun Wanna Petchmas, 25, blev fundet af PDN´s journalist. Hun var dybt ulykkelig over sin sin elskede søns død.

Moderen fortalte at hun den dag hendes søn blev dræbt af hundene, opholdt sig i et hus i Soi Bongkot, mens hendes mand havde taget deres fælles bil, og kørt på arbejde, som han havde gjort så mange gange før.

Og Khun Wanna vaskede tøj, en del af hendes daglige rutine, og hendes lille søn havde også taget sig af sine opgaver, nemlig at gå udenfor for at hente noget af hans legetøj.

Den handling, uskyldig som den var, blev hans død.

Cirka 15 minutter efter at hun havde set Soda gå ud, hørte hun råb og skrig ude fra gårdspladsen. Hun løb der ud, og fandt sin søn liggende i en blodpøl. Han havde store sår efter bid på hals og hoved.

De to hunde, som var blevet forladt, stod i nærheden af Sodas krop.

Moderen gjorde hvad hun kunne, for at redde sin søn, nemlig at få ham på Memorial hospitalet, som faktisk er i nærheden af Soi Bongkot. Men lille Soda, som bare ville hente sine glemte legesager, døde af sine kvæstelser.

Folk i området hvor Soda blev dræbt, har bedt myndighederne om at indfange de efterladte hunde, så de ikke dræber flere børn. men indtil videre er der ikke sket noget.

De to hunde løber stadig rundt, som om deres drab af Soda kun er et ondt mareridt.

T.I.T. (This is Thailand)

fredag den 13. juli 2012

El-tyveri meldt til Thailands FBI

Tyveri af el i Pattaya er mere almindeligt end man skulle tro. Ofte er det en kombination af snyd og samarbejde med korrupte el-folk. Altså en snyd snyd situation, hvor snyderne vinder, og samfundet taber.

Men nu har en forening som kalder sig "Pattaya Asset Protection Club" anmeldt snyderiet til den thailandske version af FBI, nemlig DSI.

Anmelderne mener, at mange enkeltpersoner og virksomheder ganske enkelt "glemmer" at betale for den strøm, som de forbruger. Uden at myndighederne griber ind, skriver PattayaOne.

Khun Komsan, formand for klubben, anmeldte torsdag det formodede snyderi på DSI-kontoret i Pattaya.

DSI har accepteret anmeldelsen, og en efterforskning vil nu begynde.

DSI skal dog ikke nødvendigvis begynde fra bunden. Vedlagt anmeldelsen var eksisterende politirapporter fra Pattaya og Banglamung Politistationer, om 19 forskellige forbrugere, som snyder sig til gratis strøm.

Det lokale politi har undersøgt tyveriet af el, men så er der ellers ikke sket mere.

Udover det økonomiske tab, mener anmelderne også, at der kan være en sammenhæng mellem de ulovlige nstallationer som strømmen stjæles fra, og de mange strømafbrydelser, som plager Pattaya.

onsdag den 4. juli 2012

Gadefejer finder 800 amfetamin piller

800 amfetamin piller, som lå smidt i buskene i vejkanten på Soi Nongprue Mitkamon. Ja mon ikke den kommunale gadefejer, Khun Sadtree, 36, tjekkede det hun troede hun så mere end én enkelt gang.

Men hun så hvad hun så. Fire pakker med i alt 800 amfetaminpiller i buskene ved siden af et vejskilt.

Politiet blev tilkaldt, og de bekræftede, at pillerne virkelig var amfetamin, kaldet Yaba i Thailand, og at de dels kunne skabe meget ulykke for de som endte med at sluge nogle stykker, som en begyndelse, dels var en formue værd for folk som kynisk ville sælge dem videre.

Borgmesteren i Nongprue, kommunen på den anden side af hovedvejen Sukhumwit, fik indkaldt til et pressemøde, hvor den ærlige og narkofrie gadefejer Khun Sadtree blev takket og hyldet.

Den næste opgave bliver nu at finde folkene bag pillerne.

Tyst astma patient i Pattaya hænger sig selv

En tysk statsborger, som dels havde ansvar for sin egen fader i Øst Pattaya, dels kæmpede med astma som blev værre og værre, har sagt farvel både til sin far, og til liv i almindelighed.

Mr. Timo Chudasch, 44, blev onsdag morgen fundet hængende i en ledning fra en TV-antenne i hans hjem i Chockchai Village 4 i Soi Neun Plub Wan.

Den formodede selvmorder levede sammen med sin gamle far. Inden det endelige farvel skrev Timo en afskedsnote, som også var en forklaring på hvorfor?

Astmaen blev værre og værre. Nu kunne han heller ikke arbejde mere, ingen penge, og hvad så?

En obduktion er planlagt, og den tyske ambassade er underettet.

Hvem bliver den næste?

mandag den 2. juli 2012

Formodet lesbisk farang par i knivdrama

En britisk og en amerikansk kvinde blev begge såret, da de kæmpede med knive mod hinanden.

Dramaet med det usædvanlige mix fandt sted på den anden side af Sukhumwit Road, i Pattaya Øst, nemlig i Daiana Apartments i Soi Kao Ta Lo i Øst Pattaya, skriver PattayaOne.

På 1. sal bor Miss Leila El Qawas, fra Storbritannien, og den 52-årig amerikanske kvinde, der nægtede at give hende rigtige navn.

Hun havde pådraget sig en dyb flænge i hovedet, som angiveligt var forårsaget af en kniv tilhørende Miss El Qawas, der havde mindre skader, formodentlig fra slag, i den ene side af ansigtet.

Grunden til at de to kvinder røg først i knivskuffen, og derefter i totter på hinanden, er uklart. Måske tilhører de detaljer privatlivets ufred.

Politiet har en mistanke om, at de to kvinder kan være to dele af det samme par.

Miss El Qawas tilbageholdt af politiet, indtil der er foretaget yderlig efterforskning.

Ulovligt hjemme-brænderi lukket af politiet

Politiet har i weekenden lukket et ulovligt hjemmebrænderi i den østlige del af Pattaya.

Lederen af aktionen havde en retskendelse med i baglommen, da han bankede på hos Khun Wispon, 46.

Mandens lokaler var fyldt med store sorte plastikspande, som blev brugt til fremstille Whisky, som senere skulle være solgt til forretninger i hele Pattaya.

Politiet bekræftede under razziaen det man godt vidste, hvorfor ellers søge om en ransagningskendelse? Nemlig at Khun Wispon ikke var registreret, og ikke havde tilladelse til produktion af alkoholiske drikke.

Whiskyproducenten blev pågrebet, og derefter bragt til Banglamung Politi Station, for yderligere afhøringer.

Iraner med marihuana i lommen stjæler modelfly

En iransk turist, som havde hash på sig, er blevet anklaget for at stjæle et modelfly.

Iraneren forsøgte at forlade indkøbscentret Royal Garden Plaza med et modelfly, som han havde glemt at betale for.

Sikkerhedsvagterne tilbageholdt Mr. Shahram Seyedi, 44, som havde en Airbus A380 skjult under hans skjorte.

Politiet gennemførte en rutinemæssig kropsvisitering af Mr. Seyedi under arrestationen og fandt en pakke med marihuana skjult i hans bukselomme.

Han blev bragt til Pattaya Politi Station og sigtet for tyveri, og for at have marihuana i lommen.

Nu er det så bare at vente om rettens gang. Returbilletten kan iraneren nok glemme alt om.

Brite anholdt for at sælge erotisk legetøj

Arkiv: En flittig englænder fik, måske lidt uventet, monteret et sæt håndjern omkring sine håndled, og pludselig var det slut med at producere og sælge sexlegetøj i Pattaya.

Ja. Du læste rigtigt. I byen, som også stinker af prostitution, må man ikke fremstille og sælge massageapperater og lignende.

”Ja men det vidste jeg slet ikke”, sagde Mr. Ian Keith Hoskin, 60, da det gik op for ham, at politiet mente det med håndjernene alvorligt.


Ingen legestue der.


Problemerne englænderens liv mangedobledes, da der blev gennemført en razzia mod han butik Boutique Sexy Store, på Pattaya Third Road.


Inden politifolkene gennemførte dagens måske vigtigste opgave, havde de forberedt sig grundigt. En vestlig frivillig gik ind i butikken, og købte nogle af de strengt forbudte varer, og det fik imigrationsmyndighederne, ikke politiet, de beviser som de havde brug for.


En gummi-penis her, et massageapperat her, og nu er politiet i følge lokale medier atter indblandet i sagen.


De overbeviser englænderen om at føre dem til hans lille fabrik, på Soi 5, sidevej fra Naklua Road.


En gang til fandt man masser af sexlegetøj, det meste til eksport.


Derefter var dagens arbejde stort set udført. Den begyndte, da politiet fandt mandens firma på Internettet. På englænderens hjemmeside forklarede han, som vel var sandt nok, at han havde så meget sexlegetøj, at han solgte af det.


Mr. Hoskin, som gik ind i den legesyge branche for seks år siden, da han blev pensioneret, og insisterede på, at han ikke vidste at sexlegetøj var ulovligt i Thailand.


Efter seancen blev han bragt til Imigrationskontoret i Jomtien.

Soi 6 lukket i flere timer

Arkiv: Sexgaden Soi 6 var mandag aften lukket i flere timer, mens politiet kontrollerede barpiger, øvrige ansatte, og ledelsen i de cirka 40 barer i gaden, som er kendt for levering af billig og bekvem sex, typisk i lokaler over den enkelte bar.

Soi 6 løber fra Beach Road op til Second Road, og der var placeret politifolk i begge ender, plus i søstergaden, som mange barer også har døre ud til.

Licenser blev tjekket. De mange politifolk tjekkede også gaden for mindreårige ansatte. Der blev dog ikke fundet uregelmæssigheder i barerne, som ofte ejes af politifolk.

Jo frækkere underlivet er i den enkelte bar, jo større er sandsynligheden for at baren ejes af en politimand.

Mere end 100 bargirls og lady boys gennemgik en tissetest. 50 bargirls og 10 lady boys dumpede testen, de havde indtaget ulovlige stoffer, formodentlig amfetamin.

De fleste af de 60 nægtede at de havde taget narko, og gav skylden til almindelig medicin.

Barerne fik lov til at åbne igen, og aftenen fortsatte på en måde som om intet var hændt.

Inden politiet sagde pænt "Tak for i aften" truede eller lovede de at komme tilbage, og gentage kontrollen.

Sexsturist dør af sovemidicin

Advarsel: Arkiv: Erotik kan også være farligt. Tre turister fra Bangladesh holdt fri fra deres Rotary Kongres i Bangkok, og hyrede en thailandsk kvinde til at underholde dem på deres værelse. Deres værdier forsvandt, det samme gjorde kvinden, men én af hendes kunder, Mr. Mizanur Rahman, 54, døde, mens to andre blev fundet bevidstløse. 

Politiet i Pattaya er ikke i tvivl om, at thaikvinden serverede et livsfarligt mix af sovepiller og spiritus til de tre muslimske kunder.

De tre mænd blev fundet af deres turistguide, som var engageret til at skulle bringe dem tilbage til Bangkok efter en enkelt nat i syndernes by Pattaya.

Pengeskabet på de tre mænds værelse var brudt op, og deres værdier var væk. Personalet på hotellet, hvor de tre var rykket ind få timer før, indikerede at de havde taget en thaikvinde med op på deres værelse. Kvinden havde forladt hotellet få timer senere.

Kvinden mistænkes for først at have dopet de tre kunder, for derefter at have brudt pengeskabet op. Hun eftersøges nu, og politiet håber at de kan anholde hende, inden hun slår til igen.

I den forbindelse advarer politiet mod, at det faktisk kan være farligt at tage "ukendte" med op på ens hotelværelse.

fredag den 29. juni 2012

Lady boy stjæler værdier fra turist

En lady boy er blevet anholdt, mistænkt for at have lettet en turist for hans tegnebog.

Det var det gamle trick. Læner sig kælent frem mod det udvalgte offer, mens talentfulde fingre lister tegnebogen op af baglommen.

Denne gang hed lommetyven Khun Sawaeng, 22, og turisten, en indisk statsborger med navnet Mitesh Uttam Bhandari, 28.

Begge involverede er altså ganske unge, de kan sikkert nå meget mere, inden deres tid er omme.

Inderen har fået sine værdier tilbage, mens lady boy´en har fået en fast aftale om logi bag tremmer for de kommende dage.

To expat´s anholdt for at kopiere film trick

To fastboende turister i Pattaya har været på et par ture ude i Oplandet. Det mener politiet i det mindste. Tre gange har udlændinge forsøgt at røve ATM automater med nylonsnor.  Et trick som de måske har set i en amerikansk film.

De tre episoder fandt sted i Laem Chabang og Bowin som er i Sriracha District, skriver PattayaOne.

Politiet har nu anholdt to englændere, som er mistænkt for at forsøge sig med den omtalte nylonsnor.

De to er ​​Alexander Milbourn, 24, og Shaun Edward Tracy, 34. De var begge arbejdsløse, men har alligevel magtet at opholde sig i Pattaya meget længe.

De to er mistænkt for at have udtænkt en plan om at tømme ATM automater sammen med en tredje mand, som politiet kun kender som "Richard". Nylonsnoren skulle i den ene ende bindes fast til ATM- maskinen, og i den anden ende til en bil.

De fik pengeautomater løs, men evnede ikke at komme ind til det aller helligste, kontanterne.

De to formodes at have hentet deres inspiration fra filmen Fast Five, som brugte samme metode til at hæve penge i kontant-automater.

Politiet jager nu den tredje mistænkte, men de to som allerede har mærket håndjerns kølige virkning midt i tropevarmen, sidder hvor de blev sat, og venter på at retten skal forholde sig til til de to forhold til nylonsnor, og andre menneskers ejendom.

torsdag den 31. maj 2012

Krig i Pattaya?


Blog: Guvernøren i Chonburi provinsen (inkl Pattaya) får en klage over et ulovligt spillekasino i det centrale Pattaya. Og selvfølgelig ringer han til Politimesteren i Pattaya, som han har stor tillid til, så den lovlydige Khun politimester kan alarmere sine egne lovlydige politifolk, som derefter sørger for at retfærdigheden sker fyldest.


N e j.


Tænk om igen. Guvernøren kender måske sine lus på travet, så det eneste, stort set, var at holde Politimesteren i Pattaya helt ude af den historie så længe som overhovedet muligt.


I stedet henvendte Guvernøren sig til embedsmænd som ikke har med politiet at skaffe, du får her den thailandske titel på embedsmanden på engelsk, vi har ikke en tilsvarende titel i DK, så vidt vides: Chief Bailiff of Banglamung District, og så begyndt aktionen mod det ulovlige spillekasino.


Nu er det jo i Thailand, så aktionen går først i gang efter at kasinoet er lukket. Anholdelser bliver dog gennemført. Ok. nej faktisk kun én anholdelse, kun ét sær håndjern blev anvendt. En 20 årig dørmand blev taget i at opholde sig i samme lokale som et ulovligt skydevåben, 368.000 bath i kontanter, som han på vegne af ejeren passede på, plus udstyr som er nødvendigt for at kunne drive et spillekasino.


Folkene som fodrede PattayaOne med oplysninger om aktionen, har fortalt sitet at kasinoet gav et formodet overskud på cirka 1 mio. bath pr døgn.


PattayaOne skriver desuden, at Politimesteren i Pattaya blev orienteret da aktionen mod dørmanden var sat i gang. Det understreges desuden, at sagen må være særdeles pinlig for Politimesteren. Tænk sig at have et stort illegalt kasino kørende i byen, uden at Politimesteren vidste det.


Det er bemærkninger som den, der får tanken om krig mellem forskellige interesser til at spire.


Endnu værre bliver det p. gr. a. den kendsgerning, at et andet af Pattayas newssites,  skriver en helt normalt historie om at det lokale politi har lukket et ulovligt kasino.


Er der noget fordækt i gang i Pattaya. Måske ligefrem en krig mellem forskellige bankkonti´s forskellige interesser?


Eller...?

onsdag den 30. maj 2012

Walking Street: Turist bedøvet og frarøvet 65.000 bath

Så skete det igen. En mandlig turist faldt for en af Walking Streets løse fugle, det kostede ham en hovedpine og cirka 65.000 bath. ca 2.000 US $. Mr. Ben Simon Peri, 62, kom gående ned ad Walking Street i Pattaya. Gaden inkl. sidegader har tusindvis af kvinder, som mod en aftalt erkendtlig hjælper mænd med påtrængende problemer under rimeligt sikre forhold.

Ude i selve Walking Street, sikkert også i sidegaderne, går kvinder omkring og leder efter den næste kunde. Nogle af dem har sovemiddel i deres lille taske. For en uge eller to siden, blev en gæst fra Bangladesh faktisk dræbt af sovemiddel, mens hans to venner lå i koma i længere tid, inden de kom op til overfladen igen.

Måske var israelske Mr. Bene ny i byen. Måske læser han ikke artikler om slemme damer, som har onde hensigter. Måske.

Natten til tirsdag lod han sig samle op af en kvinde, som havde et ID kort med navnet Khun Nitima, 39, som hun afleverede i receptionen hos The Sunview Hotel i Soi Boekow.

De to fik et par drinks i hotellets lobby inden det var tiden at rykke ind bag en lukket dør. Allerede på vej til sit værelse begyndte israeleren at blive lidt svimmel.

Da han vågnede op tirsdag eftermiddag, var kvinden væk. Det samme var ca. 30.000 bath, plus 1.500 US $.

mandag den 23. januar 2012

En ladyboy stikker en anden ladyboy med kniv


To ladyboys, som begge havde drukket alt for meget whisky på den notoriske Pattaya Beach promenade ud for Soi 5, kom op at skændes om hvor pengene til den næste flaske sprut skulle komme fra.

Arkivfoto fra Pattaya Beach, som er notorisk for problemer med Ladyboys, som ofte arbejder i mindre grupper, formålet er at stjæle fra den turistet, som nu en gang er udvalgt som aftenens næste offer.






Den gode, Khun Noppadon, nægtede at deltage i et projekt, hvor værdier skulle fiskes op af mandlige turisters lommer, mens den på én den onde og grusomme synes, at lommetyveri var sagen.

Opgøret endte med, at den gode lady boy blev stukket i hans højre kind med en kniv.Alle implicerede, inkl. knivstikkeren, smuttede fra stedet, undtaget Khun Noppadon, som forklarede, at en gruppe ladyboys mødtes næsten hver aften for at drikke billig lokal whisky på stranden. 
Politiet er nu på jagt efter knivstikkeren.

onsdag den 1. juni 2011

Udlændinges thai-religiøse tatoveringer skal stoppes

Thailand vil have deres religiøse tatoveringer for dem selv. Udenlandske turister har bare at holde sig væk fra brug af den thailandske kulturarv, som religiøse tatoveringer er.
Og det gælder ikke kun de religiøse thai tattoos med tekster som skal holde de onde ånder væk. Religiøse motiver generelt skal turister holde sig fra, og efter ordre fra den thailandske kulturminister, Niphit Intharasombat , skal uvæsenet med at udenlandske turister betaler thailandske tatovører for den type tatoveringer stoppe. Hellere i går en i morgen, skriver lokale medier.

Kulturministeren mener at de religiøse tatoveringer på udenlandske arme, ben og hvad der ligner, er undergravende og respektløst overfor den thailandske kultur.
Ifølge medierne skal ministeren dog regne med, at han er oppe mod stærke kræfter. Nemlig tatovørernes lukrative erhverv, tatoveringerne kan koste op til 20.000 bath, en månedsløn for mange i kongeriget. Og turisternes lyst og behov for at tage et ganske specielt minde med dem hjem fra det land de elsker, forsvinder jo ikke sådan bare, fra den ene dag til den anden.
Et af kulturministerens trumfkort i kampen mod de specielle tatoveringer er, at han ikke mener, at det at have en religiøs thailandsk tatovering betyder, at ejeren af plamagen tror på det tatoveringen står for.
Tatoveringer er blot en del af en mode blandt turister, der sandsynligvis ikke tror på religion og var uvidende om den sande betydning af billederne.

tirsdag den 17. maj 2011

Amerikansk kvinde drikker gift og får snitsår

Mens en amerikansk kvinde, Margaret Greutert, 72 , forsøgte at dræbe sig selv, faldt et spejl ned over hende. Stumper fra spejlet kvæstede kvinden alvorligt.

Den amerikanske kvinde med destruktive tendenser, blev fundet bevidstløs af sin hushjælp, Nisa Saengorn. Hendes arbejdsgiver så nærmest badet i blod.

Politiet formoder, at kvinden bevidst drak gift, og derefter kollapsede, og i den proces fik hun skubbet spejlet ned over sig selv.

Greutert, og hendes amerikanske mand, har formodentligt levet en isoleret tilværelse, uden kontakt med andre mennesker.

Grunden til selvmordsforsøget er ukendt.

Kvindens ægtemand var ikke tilstedeværende under hændelsen, skriver lokale medier.

Den citerede artikel nævner ikke, om kvinden overlevede.

onsdag den 5. januar 2011

Alvorligt såret bartender nægter at udtale sig om angriberne

Tidligt onsdag morgen blev bade politi og redningsfolk kaldt til området foran
Cottage Hotel, Pattaya Second Road Soi 2, lige overfor Big C.

En bartender, som netop havde afsluttet sit arbejde, blev overfaldet, da han forlod sin arbejdsplads.

Khun Yuranan, 21, blev overfaldt og stukket tre gange med en kniv, og han blev omgående bragt til Pattaya Memorial Hospital, hvor hans tilstand blev beskrevet som alvorlig men stabil.

Den unge bartender har fortalt politiet, at tre mænd trådte ud af en Honda Civic, som var parkeret foran hotellet, da han forlod hotellet på sin MC.

Da politiet talte med offered, fik de ret hurtigt et problem med efterforskningen.

Offeret Khun Yuranan, ville ikke tale med dem om de mænd, som havde overfaldet ham.

Politiet mener, at offeret tidligere har haft et problem med en lokal bande, og at det måske er den bande, som er vendt tilbage.

Efterforskningen fortsætter.