Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Thailand-Turisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thailand-Turisme. Vis alle opslag

lørdag den 14. juli 2012

Suvarnabhumi Airport indfører bodyscan

Fra arkivet: Lufthavnen i Bangkok indfører body scan og et forbedret sikkerhedstjek af bagage. Det sker fra et nyt område, som er indrettet før emigrationen i lufthavnen.

Suvarnabhumi Airport´s direktør Somchai Sawasdipol udtaler til NNT, at lufthavnen for nylig har installeret flere højteknologiske bagage skannere på 2. etage i afgangsterminalen.

I alt er der installeret 12 røntgen skannere, seks metaldetektorer, og to detektorer som fokuserer på sprængstoffer.

Lufthavnen har også anskaffet en enkelt body skanner, det er dog ikke obligatorisk for alle passagerer.

Body skanneren skulle være i stand til at opdage både metal emner, og emner som ikke er af metal, eksempelvis narkotika.

Normalt vil det være mistænkelige passagerer, som bliver bedt om at lade sig teste i en body skanner.

fredag den 29. juni 2012

Narkotest af 33 udlændinge i Bangkok

33 udlændinge blev mandag ved midnat prikket ud til en tissetest i området omkring Sukhumwit Soi 3, som er et populært område for udlænding.

Området omkring Sukhumvit Soi 3 er populært hos mellemøstlige og sydasiatiske turister og udlændinge, skriver CoCoNutBangkok..

Immigrations politiet dukkede pludselig op, og gennemførte "her og nu" narkotests på 33 udlændinge. 16 ud af de 33 blev fundet positive.

Man fandt desuden, stadig mellem de 33, en udlænding som var i byen uden pas, samt tre som var i kongeriget uden lovligt visa.

onsdag den 1. juni 2011

Udlændinges thai-religiøse tatoveringer skal stoppes

Thailand vil have deres religiøse tatoveringer for dem selv. Udenlandske turister har bare at holde sig væk fra brug af den thailandske kulturarv, som religiøse tatoveringer er.
Og det gælder ikke kun de religiøse thai tattoos med tekster som skal holde de onde ånder væk. Religiøse motiver generelt skal turister holde sig fra, og efter ordre fra den thailandske kulturminister, Niphit Intharasombat , skal uvæsenet med at udenlandske turister betaler thailandske tatovører for den type tatoveringer stoppe. Hellere i går en i morgen, skriver lokale medier.

Kulturministeren mener at de religiøse tatoveringer på udenlandske arme, ben og hvad der ligner, er undergravende og respektløst overfor den thailandske kultur.
Ifølge medierne skal ministeren dog regne med, at han er oppe mod stærke kræfter. Nemlig tatovørernes lukrative erhverv, tatoveringerne kan koste op til 20.000 bath, en månedsløn for mange i kongeriget. Og turisternes lyst og behov for at tage et ganske specielt minde med dem hjem fra det land de elsker, forsvinder jo ikke sådan bare, fra den ene dag til den anden.
Et af kulturministerens trumfkort i kampen mod de specielle tatoveringer er, at han ikke mener, at det at have en religiøs thailandsk tatovering betyder, at ejeren af plamagen tror på det tatoveringen står for.
Tatoveringer er blot en del af en mode blandt turister, der sandsynligvis ikke tror på religion og var uvidende om den sande betydning af billederne.

Phuket: Stormen fortsætter indtil weekenden

Det stormvejr som hærger paradissøen Phuket, vil formodentlig fortsætte indtil den kommende weekend, skriver lokale medier i Phuket.
En meteorolog med forstand på den slags, henviser til en vejrprognose, som blandet har følgende på menuen.
30mm regn både torsdag og fredag. Og vind, vel nærmere storm på mellem 15-35 kilometer i timen.
Al sejlads med mindre både frarådes derfor.

onsdag den 5. januar 2011

Nedturen for turismen til Thailand er forbi

Via TakeOff: På en enkelt dag i december steg den internationale flytrafik med 21 procent ankomster til Thailand, men i maj var krisen så alvorlig, at ankomsterne faldt til det halve.

Har du tjekket den nye "Thailand Nøglen", nyheder og debat som du kan finde her http://thailandnoeglen.dk/news.php ?

Turismen til Thailand er igen oppe på sporet. Oven i købet betydeligt foran de seneste tre år. Og det ser ud til at fremgangen fortsætter.

Ifølge guvernøren i Bangkok var ankomsterne til den internationale lufthhavn næsten seks procent højere i december end året før.

”Takket være Thai og alle de gode udenlandske flyselskaber, ” fastslår guvernøren. En enkelt dag 2. december var fremgangen 21 procent.

Fra 2010 fremgår det nu, at besøgstallet i maj i forbindelse med de politiske uroligheder, faldt til under halvdelen af det normale. Helt ned til 464.000 ankomster mod normalen godt og vel en million.

Allerede måneden efter begyndte det at rette sig igen, og her ved indgangen til i år ser det meget lyst ud for turismen til Thailand.

mandag den 3. januar 2011

”Forfærdeligt at blive meldt til politiet”

Via Tic.Travel:  ”Det var en fejl,” siger Fællesrejser/SignTours, Aalborg,

”Det er forfærdeligt og noget rod, at vi er blevet meldt til politiet af Rejsegarantifonden. Vi skulle gå fra et være et personligt ejet selskab til et anpartsselskab, og vi havde regnet med at alting ville blive i orden. Vi har slettet det gamle selskab og registreret det nye. Vi har indbetalt dobbelt garanti, 600.000 kr. vi har ganske vist sendt et katalog ud, men vi har ikke solgt en eneste rejse og det har vi heller ikke til hensigt før registreringen ved Rejsegarantifonden er i orden,” siger Jan R. Thomsen, tidligere ejer og direktør af Fællesrejser/SignTours, Aalborg, nu rejsekonsulent i firmaet med samme navn.

Fællesrejser/SignTours, Aalborg laver rejser for døve og tegnsprogsbrugere i det nye år bl.a. til Thailand, Sverige, Toscana, Paris og Cuba. Rejsegarantifonden har indgivet politianmeldelse mod bureauet med følgende begrundelse:

Rejsegarantifonden har derfor indgivet politianmeldelse mod Fællesrejser/SignTours, fordi det er i strid med rejsegarantifondsloven at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning uden at være registreret i fonden,” skriver Rejsegarantifonden.

”Vi håber sagen går i orden hurtigt. Jeg håber ikke vi får nogen straf, fordi registreringen ikke er afsluttet endnu,” siger Jan R. Thomsen, og fortsætter: ”Jeg undrer mig. Comefly vil fra 14. juni 2011 og frem til efterårsferien udbyde en charterserie på i alt 40 afgange fra henholdsvis Aalborg og København til Fort Myers i Florida. De bliver meget, meget større end os. De sælger rejser inden de er registreret i Rejsegarantifonden. Dem sker der ikke noget med. Men vores lille selskab med 7 rejser om året for døve , bliver der indgivet politianmeldelse imod, selv om vi har indbetalt 600.000 kr. og selv om vi er på vej til at blive registreret,” siger Jan R. Thomsen.

torsdag den 30. december 2010

6.000 ”nytårs” bookede værelser i Mae Hong Song

Hotelejere og andet godtfolk klapper i Mae Hong Song her på til nytårsferie. Men hvis du selv er på vej mod området, uden værelselses-reservering, skal du måske tænke over hvad du har gang i, inden du forsætter turen.

Den lokale turistorganisation har til The Nation jublende forklaret, at alle mere end 6000 værelser i området er optaget i nytårsferien.

Fra og med den 31. december, til og med den 3. januar er alt optaget.

lørdag den 4. december 2010

Svensk turist blev ikke dræbt af giftig brandmand

Det var ikke en giftig brandmand, som for et par uger siden dræbte den svenske turist Ann Nordh i Cha Am, en turist resort knap to timers kørsel sydvest for Bangkok i Thailand.

Det er en talsmand for det svenske udenrigsministerium, som slår det fast overfor Sveriges Radio (SR).

Den obduktion af kvindens lig, som nu er gennemført, viste ingen tegn på, at kvinden var blev angrebet af en brandmand.


Historien om kvindens død, og at den tragiske død skyldtes et angreb af de livsfarlige brandmænd, gik jorden rundt for et par uger siden.

Tidligere er tre svenskere blevet dræbt af brandmænd i enten Thailand eller Malaysia.

Der er desuden en liste med dusinvis af alvorligt forbrændte svenskere, langt de fleste er blevet angrebet i Thailand.

Den seneste sag fra Cha Am, som altså ikke handlede om brandmænd, fik endelig de skandinaviske rejsebureauer til at stramme sig op, og i det mindste omtale problemet.

lørdag den 20. november 2010

Thai svindel: Jet Ski udlejere tvinger dig til at betale vanvittige erstatninger

Skrevet af Thailand Nøglen

Fuldt forståeligt. Jet ski sjove, sikrer nogle glade timer, men det du vælger at leje en Jet ski i Thailand, risikerer du at blive mødt med både trusler og vold, hvis du ikke betaler vanvittigt høje erstatninger for skader, som måske slet ikke har lavet.

Det normale er, at udlejerne aldrig får skader repareret, hvorfor skulle de det, når de kan presse og eller true turister til at yde erstatning for skader som de aldrig har lavet, gang på gang.

Når en Jet ski endelig pensioneres, og sendes til skrothandleren, har den alene i erstatninger, betalt sig tyvefold tilbage.

Mindst.

 Tag så de reelle lejer som de har indkrævet på at leje Jet ski´s ud.

Hvis du lægger de to tal sammen, vil du opdage, at Jet ski udlejning, er en gigantisk fidus, og et af de mest notoriske svindelnumre som turister udsættes for i Thailand.

Her følger tre typiske sager, så er det op til dig selv, hvad du vil med Jet ski. Holde dig langt væk fra dem, eller lade totalt skruppelløse udlejere tager røven på dig, og lave en mental bule eller 17, i din ferie.

De tre eksempler på typisk Jet ski fup er foregået henholdsvis i Phuket og Pattaya. Det betyder ikke, at Jet ski udlejere ikke snyder i det turistområder, som ikke er nævnt.

Var bange for sine børns sikkerhed, lod sig tvinge til at betale 25.000 bath i erstatning

En familiefar og hans sønner lejede i alt tre Jet ski på Kamala Beach. Da de kom tilbage til udlejeren for at aflevere de tre Jet ski´s, beskyldte udlejeren den ene søn for at have lavet en skade på sit flyvende vidunder.

Der var en lille revne i fiberglasset, skjult inde bag ved.

Udlejeren forlangte mere end 85.000 i erstatning.

Faderen nægtede at betale den forlangte erstatning, af den simple grund, at hans søn ikke havde lavet den skade.

Efter en times forhandlinger, forsøgte faderen at gå tilbage til sit hotel med sine to sønner. En af udlejerens ansatte tog fat i den ene søns arm. I alt var der nu 30 mænd, alle tilknyttet Jet ski udlejning på den strand, som hjalp til med at skrue den fjendtlige stemning op.

Faderen ville tilkalde politiet, men det forhindrede udlejerne.

På det tidspunkt, var faderen reelt bekymret for sine to sønners helbred. Og han indvilgede i at betale 25.000 bath i erstatning for noget, som sønnerne ikke havde begået.
...

To unge nordmænd betaler 26.000 bath i erstatning.


To venner lejede Jet ski på Tri Trang Beach på Phuket. De havde de to Jet ski i 20 minutter. På den korte tid nåede de at sejle ind i hinanden.

Begge kæretøjer blev lettere skadet. En gummikofanger gik i stykker på den ene Jet ski, og den anden fik en lille revne i fiberglasset.

Udlejeren forlangte 95.000 bath i erstatning.

De to unge turister lagde så ud med at tilbyde 10.000 bath.

Nu fik de så den normale ”behandling”. Udlejeren begyndte at råbe op, og andre fra samme branche stillede sig omkring dem. For nyankomne turister virker den situation ret truende, og det ved udlejeren.

Normændene endte, med at betale 26.000 bath i erstatning.
..

Krævede 80.000 bath for 4 år gammel skade, kvinde gik derfra uden at betale

En engelsk kvinde har lejet Jet Ski bade i Phuket og i Pattaya. På trods af dårlige oplevelser, hvor hun løste konflikter vedr. Urimelige erstatninger, lejede hun allegevel nye Jet ski.

Hun oplevede, ligesom faderen og hans to sønner, at hun blev afkrævet et enormt beløb, for en skade. Denne skade så i følge den engelske kvinde mindst ud til at være fire år gammel.

80.000 bath var kravet. Kvinden ringe til sit hotel, som derefter ringede til turistpolitiet, som kom ned og talte med udlejeren.

Englænderen endte med at gå der fra, uden at betale en eneste bath.

onsdag den 17. november 2010

Thailands turisme halter bagefter

Konflikter, økonomisk krise og oversvømmelse koster 1 – 2 mio. turister

Den private sektor i Thailand regner i år med 13 millioner turister. Tourism Authority of Thailand er fortsat overbevist om, at landet vil nå sit mål på 14,5 millioner turister.

”Tallet burde være højere. Ankomster i både andet kvartal af 2009 og andet kvartal af 2010 viser den indflydelse, politiske uroligheder og usikkerhed har. Vi regner med, at Thailand gik glip af mellem 1 og 2 millioner potentielle ekstra besøgende i både 2009 og 2010,” skriver rejsesiten ThaiWebsites.com

Thailand havde i 2007 14,46 mio. turister. I 2008 14,54 mio. turister, i 2009 14,15 mio. turister og har i de tre første kvartaler i 2010 haft 11,41 mio. turister. Tre år, hvor turisttallet stort set ikke har ændret sig, mens landet har været hjemsøgt af politisk ustabilitet og uro.

Læs mere her:
http://www.tic.travel/news/17112010/thailands-turisme-halter-bagefter

lørdag den 13. november 2010

Totalt rygeforbud i lufthavn kan lande når som helst

Totalt rygeforbud i Bangkoks internationale terminal Suvarnabhumi. Det er pt hvad de thailandske sundhedsmyndigheder kæmper får at få trumfet igennem.

Det er Bangkok Post, som har den historie.

Forsøget på at få det totale forbud gennemført, tager afsæt i de forbud som allerede findes det thailandske kongerige, mod at ryge på offentlige steder.


Lufthavnen har pt 18 steder for internationale passagerer, som rygere helt lovligt kan benytte.

Indenrigsterminalen i Suvarnabhumi lufthavnen lukkede allerede I juni I år af for rygning I det særlige rygekabiner. Det samme skete i Don Muang lufthavnen i den modsatte ende af Bangkok.

Lignende forbud, er tidligere indført i europæiske lufthavne.

fredag den 12. november 2010

Tag dine børn med i Bangkoks Siam Ocean World – Sydøstasiens største akvarium


Akvariet er placeret i kælderetagen, i det enorme indkøbscenter Siam Paragon, som er placeret tæt ved hele to stationer, nemlig Ratchathewi og Siam Skytrain stations.

”The Siam Ocean World” er en positive oplevelse, uanset om du kommer alene, eller om du har dine børn med. Det er sydøstasiens største akvarium.

Og du kan blandt andet opleve det imponerende ”seven zones of wonder”.

Tuneller af glas gør det muligt at gå under vandet, og se stort set alverdens fisk i næsten alle størrelser.

En båd med en glasbund er endnu en del af attraktionerne i det store Akvarium.

Det går stærkt i båden, turen er underholdende, og du får lov til at fodre fiskene.

Det koster omkring 850 Baht ($26 USD) for voksne, og cirka 650 Baht ($20 USD) for børn.

torsdag den 11. november 2010

Norwegian vælger fremtidsfly til Bangkok ruten

Via Politiken: Flyselskabet vil flyve Boeings nye 787 'Dreamliner' til Bangkok og New York.

Det norske lavprisflyselskab har valgt en spritny Boeing-model til sit forsøg med at sælge langdistancerejser til lavpris.

Indtil videre har flyselskabet leaset to Boeing 787 'Dreamliner' til de nye ruter. Flyene bliver leveret i efteråret 2012. Norwegian arbejder på at lease endnu 4-6 eksemplarer af det moderne fly.

Flyselskabet skal bruge flyene til at indføre lavprisflyvning på oversøiske destinationer, deriblandt daglige afgange til Bangkok og New York.

Ifølge lavprisselskabet vil de nye ruter allerede blive startet i 2011. Derfor vil Norwegian sandsynligvis korttidslease andre flytyper, indtil Boeing 787-flyene kan leveres.

Boeing 787 'Dreamliner' er et topmoderne fly, som stadig er under udvikling og som fløj første gang som prototype i december sidste år.

Flyet, som for store dele er lavet af nye kompositmaterialer (materialer sammensat af flere forskellige, i dette tilfælde blandt andet kulfiber, red.) i stedet for tungt aluminium, bruger 20 procent mindre brændstof end tilsvarende langdistancesfly, som allerede er i drift.

På grund af tekniske udfordringer har flyet været forsinket i flere år, og det første forventes først at flyve kommercielt i 2011. Det første selskab til at flyve med flyene bliver All Nippon Airways.

I de to planlagte langdistancesudgaver vil flyet kunne flyve op til 280 passagerer over 15.000 kilometer. Indrettes flyet i ren turistklasse, bliver der plads til endnu flere.

onsdag den 10. november 2010

Bathbus chauffør klemt i bildør – livsfarlig kvæstet

En chauffør af en bathbus, de såkaldte songthaew, (”to bænke” på thai) blev livsfarligt kvæstet, da en formodet spritbilist kørte ind i ham, da han var på vej ud af sin bathbus.

PattayaOne skriver, at ulykken skedet onsdag morgen.

Kasem Krajai, 61, havde sammen med en kollega netop parkeret ved Nakhornchai Pattaya Air-Bus Station, på Sukhumvit Road, tæt ved Central Pattaya Road.

Da han åbnede døren for at komme ud, blev han ramt af en Honda Jazz. Bilisten, som formodes at været påvirket af spiritus, flygtede efter ulykken, som var så voldsom, at den hårdt kvæstede chauffør måtte skæres fri af sin arbejdsplads. Bathbussen.

I følge PattayaOne, er politiet ret sikre på, at de nok skal få fat i den formodede spritbilist. De mener at de har vidner nok til ulykken, til at de kan få flugtbilisten dømt i retten.

tirsdag den 9. november 2010

Livsafbrydelse

En burmesisk gartner blev dræbt, da han ramte jorden efter at han fik stød under arbejdet med at beskære træer i Chalong i Phuket.

Chalong Politiet blev underrettet om ulykken lige efter solnedgang.

På selve ulykkesstedet inde i Andaman boligområdet ved Chao Fa West Road, fandt politiofficerer liget af 53-årige gartner Nui Yong.

Han pådrog sig kraniebrug, og blev dræbt på stedet.

Manden havde brugt en metalstige, en meget dårlig kombination med højspændings kabler.

Politiets indledende undersøgelser tyder på, at beboere havde klaget over strømafbrydelser.

Den burmesiske gartner blev sendt ud for at beskære træer, som muligvis var skyld i de mange strømafbrydelser.

Nu har burmeseren så fået, ja hvad kalder man det? 

En livsafbrydelse?

Phukets dødsensfarlige strande kræver to liv på én dag

En russisk turist, og en lokal thai, druknede mandag I to forskellige ulykker, skriver PhuketWan.

Et havde de dog til fælles. De mistede begge livet i vandet, ud for Karon stranden, som er smuk, eksotisk, og dødsens farlig.

En thai mand, Kittisak Klongpiled, 25, smuttede mandag i vandet, ved den nordlige del af Karon beach, nær ved den nye Centara Grand Resort. 

Han havde sit normale tøj på i vandet, og hyggede sig med sine venner.

Indtil han forsvandt.

I dag tirsdag skyllede liget af manden så op på stranden.
Denne strand, kan æde dig op, hvis du ikke lytter til rådene fra de lokale livreddere. To døde mandag, den ene døde i ambulancen, den anden skyllede op på stranden i dag tirsdag. Vælg selv.

Det anden tilfælde, den russiske turist, som også druknede mandag, det er så tossedumt, at det næsten gør ondt.

Mandag eftermiddag gik russeren i vandet, på trods af adskillige advarsler fra livredderne.

Det var stort set på samme tid, som da den thailandske mand, som er omtalt her over, forsvandt.

Den russiske turists ledsager var læge, og denne forsøgte at genoplive sin rejseledsager, men russeren døde i ambulancen, på vej til Patong hospitalet.

Hans navn blev frigivet I dag. Dimitry Kuznephov. Han blev 40.

søndag den 7. november 2010

AirAsia åbner ny rute mellem Phuket og Bali

Hvis du trænger til et kulturmæssigt brud på din kommende ferie i Thailand, bliver det nu muligt at tage en afstikker på en nem og bekvem måde.

Det er PhuketWan som har historien.

Fra og med den 17 december flyver AirAsia fra Phuket til Bali og tilbage igen én gang dagligt.

Billetter kan i første omgang kun købes via Internettet. Og salget begynder i morgen mandag den 8. november.

Turen tager cirka 3 timer.

Bangkok Planetarium handler om mere end det ydre rum

 
Selvom bangkok Planetarium mest fokuserer på det ydre rum, byder man også på en computer verden, og et førsteklasses akvarium.

Planetariet viser rumfartens historie (fra Sputnik til den meget nyere Mars Pathfinder) og viser krystalklare billeder, der repræsenterer aspekter af universet på et kuppel loft.

Interaktive udstillinger omfatter »Astronomi gennem tiderne«, »Stjernerne" og "solsystemet«.

Samenlignet med andre planetarier i verden, hører dette til et af de bedste. Dine børn vil nyde det.

I kan sagtens bruge en halv dag på den udflugt.

Sådan:

Prisen for at komme ind til et show, er 5 Baht for studerende og 10 Baht for voksne.

Der er shows for offentligheden, fra tirsdag til fredag kl 11:00 og 14:30 og 10:00, 11:00, 13:30 og 14:30.

En engelsk udgave af showet finder du tirsdag kl 10:00.

Hvordan man kommer derhen?

Bangkok Planetarium er beliggende nær den østlige Bus Terminal (Ekkamai) og få der er meget let. Den nærmeste BTS station Ekkamai der er direkte overfor busstationen.

Følgende busser vil få dig der:

Busser: 2, 25, 38, 40, 48, 72, 98
Air-condition busser: 501, 511, 13, 38

Kontakt:
Tel: 0-2392-1773
Fax: 0-2391-0522, 0-2392-0508
Website: http://www.sci-educ.nfe.go.th/Sci-Web/bd1.html


Tags: Ferie for børn, Bangkok, Ferie for børn, Thailand  

fredag den 5. november 2010

Forsøgte at frarøve tysk kvinde en guldhalskæde– og mistede friheden


Tre unge thaimænd var allerede spærret inde I narkomani. Men nu er den ene af de tre også bag tremmer, sådan rent bogstaveligt. To to andre er p[ flugt, men deres tid kommer nok.

De var tre, de var desperate, og i nærheden af delfin springvandet i Pattaya fik de øje på en tysk kvinde, som sad sammen med hendes mand.

Ms Helmut Stoll, 49, havde som tusindvis af andre som drøner rundt I Thailand, problemer med at forstå, at man ikke skal drone rundt som reklamesøjler for eventuelle tyveknægte.

Hvad kvinden, og hendes mand, manglede I forståelse, havde de dog I kampmod, som I øvrigt er noget dødsensfarligt noget.

En dansker gjorde for et par år siden modstand mod tasketyve I Na Jomtien, han blev stukket ned med en kniv, og livsfarligt såret.

Sådan gik det dog ikke her.

Guldkæden faldt til jorden under kampen mellem røvere og ofre.

De tre unge mænd, som skulle bruge penge til stoffer, flygtede, men blev hurtigt fanget af politifolk.

Det viser sig nu, at overfaldet var en del af de tre unges daglige rutine.

De skulle bruge penge til amfetamin, og hvad gør man så?

Khun Jirayut Sirawatcharaphol, 20, blev arresteret.

De to andre medllemer af banden slap af sted, og de efterlyses nu af politiet, som normalt er ret dygtige til at få kriminelle til at sladre om deres medskyldige.

tirsdag den 2. november 2010

Livreddere: ”Luk Karon Beach når den er farligst”

Lukning af Karon Beach når den utroligt smukke strand er farligt. Det er måske en af måderne at forhindre yderligere tragedier. Tragedier som på lang sigt skader Phukets turistindustri.

Det er PhuketWan, som bringer lederen af Phuket's livreddere, Khun Prathayut ''Nut'' Cheryon tanker videre til sine læsere.

Lederen lancerer sine tanker om Karon og de øvrige kendte strande i Phuket, for at markere 6 måneders dagen for den nuværende aftale om livredning på  13 af Phukets mest betydningsfulde strande.

For Prathayut''Nut''Cheryon, har de første 6 måneder med den nye ordning, været en maraton lang test. På trods af mange turisters manglende respekt for livredderne og deres anvisninger, kan livredderen alligevel konstatere, at sikkerheden er vendt tilbage til Phukets strande.

Du kan undre dig, fordi PhuketWan og Phuket Gazette næsten dagligt har omtalt drukneulykker eller hasarderede redninger af specielt russiske turster.

Mens antallet af dødsfald, som følge af drukning, stadig er for højt for den tropiske ø, der skal garantere sikkerheden for sine badeferie gæster, er antallet af døde cirka det halve af, hvad det var sidste år i den samme periode.

En stor del af æren for fremgangen skal gå til Khun Nut, hans hold, og folk i baggrunden, der har støttet dem med bedre uddannelse og udstyr.