60 burmesiske arbejdere befriet efter razzia i Bangkok

60 burmesiske arbejdere som reelt blev holdt som fanger, hos deres arbejdsplads, en tekstilfabrik i Din Daeng området i Bangkok er befriet.

Politiet reagerede efter et tip fra en af de ansatte.

Arbejdsgiverne bag den formodede forbrydelse er de etniske kinesere Darong Wu, 50, og hans kone Namee Li, 26.

Anklagerne, som parret kan forvente bliver rejst mod dem, er blandt andet menneskesmugling og overtrædelser af diverse love vedr. beskyttelse og behandling af arbejdskraft.

Politiet siger til den lokale presse, at de fik et tip fra en af de 60 burmesiske arbejdere, som var ansat på den etnisk kinesisk ejede virksomhed.

Burmeseren som anmeldte sin arbejdsgiver til politiet siger, at han var blevet lokket fra Burma, for at arbejde på fabrikken.

Forholdene på virksomheden var dog værre end han forventede. Arbejdsdagen var fra klokken otte morgen, indtil midnat.

Og når de havde ”fri”, blev de holdt indespærret, så de ikke kunne flygte.

Burmeseren klagede også over lønnen på 6.000 bath, som han mente var alt for lille i forhold til de mange arbejdstimer.

Arbejdsgiveren Namee Li forklarede, at de tidligere havde hyret legale burmesiske arbejdere, men at de var stukket af. Det ville man ikke risikere én gang til. Derfor blev arbejderne låst inde.

Hustren til ejeren sagde desuden til sit forsvar, at den lave månedsløn skyldtes, at de skulle betale for en lovlig arbejdstilladelse. Det beløb blev trukket i lø

Det lokale medie nævner ikke, hvor længe arbejderne har fungeret under de slaveagtige forhold. De nævnes heller ikke, om der reelt er søgt om arbejdstilladelse for de 60 burmesere.

...............

Burmeser hænger sig selv på byggeplads

En “ukendt” burmeser hængte tirsdag eftermiddag sig selv på en byggeplads ved Sukhumwit Road, skriver PattayaOne.

Andre mænd på byggepladsen fandt liget på manden, som ingen af de tilstedeværende kendte navnet på.

Det eneste de vidste var, at manden kom for at spørge efter en kammerat, som allerede havde forladt byggepladsen.

Manden virkede forvirret.

Ingen så ham igen, før han blev fundet hængende livløs.

Politiet kommer med den sædvanlige sang om, at de mener at det var selvmord, og at ingen andre har medmirket til mandens død.

Livsafbrydelse

En burmesisk gartner blev dræbt, da han ramte jorden efter at han fik stød under arbejdet med at beskære træer i Chalong i Phuket.

Chalong Politiet blev underrettet om ulykken lige efter solnedgang.

På selve ulykkesstedet inde i Andaman boligområdet ved Chao Fa West Road, fandt politiofficerer liget af 53-årige gartner Nui Yong.

Han pådrog sig kraniebrug, og blev dræbt på stedet.

Manden havde brugt en metalstige, en meget dårlig kombination med højspændings kabler.

Politiets indledende undersøgelser tyder på, at beboere havde klaget over strømafbrydelser.

Den burmesiske gartner blev sendt ud for at beskære træer, som muligvis var skyld i de mange strømafbrydelser.

Nu har burmeseren så fået, ja hvad kalder man det? 

En livsafbrydelse?

Danske unge arbejder gratis for unge i Burma

Via furesoe.lokalavisen: Onsdag løb den årlige OD-dag af stablen. 25.000 elever arbejdede i 5 timer for at forbedre uddannelse i Burma. Marie Kruses Skole har en stor andel i dette arbejde med sine 200 deltagende elever.

Operation Dagsværk er en elevdrevet nødhjælpsorganisation, der en gang om året, første onsdag i november, arrangerer den såkaldte OD-dag.

Denne dag går ud på, at elever fra de involverede institutioner ofrer en dag af deres uddannelse på at arbejde for at tjene penge til et valgt udviklingsprojekt.

Dagen består af max. 5 timers arbejde, og afsluttes typisk med et større arrangement på den givne skole hvor alle skolens "dagsværkere" deltager.

OD-dagen er en velanset begivenhed på mange skoler, og der er typisk høj opbakning og mange deltagelende på selve dagen. Hvert år går overskuddet til et projekt i et udviklingsland. Disse projekter er ofte uddannelsesorienteret da filosofien bag dagen er at bygge bro mellem privilegerede unge Danmark og de fattige unge i ulandene.

Projektene, der hvert år vælges ved et OD-stormøde, er udarbejdet af danske udviklingsorganisationer. Når projektene er vedtaget og OD-dagen afholdt, tager OD-repræsentanter i samarbejde med en udviklingsorganisation ned til det valgte udviklingsland og udfører projektet.

Uddannelse i et militærdiktatur
I år er det valgte udviklingsland Burma og samarbejdspartneren Folkekirkens Nødhjælp. Specielt i år er formålet at højne mængden og niveauet af undervisning.
Som OD formulerer det på deres hjemmeside er formålet "at eleverne lærer at tænke selvstændigt og bliver i stand til at klare sig selv og bidrage til opbygning af et fredeligt og demokratisk Burma som stærkt modstykke til landets militærdiktatur". En af OD's valgplakater i år er et billede af en ung burmesisk dreng der kaster en sten efter en gruppe af politimænd i fuld uniform, teksten på billedet lyder "Vi sigter efter hovedet og støtter uddannelse i Burma".

OD på Marie Kruses Skole
Netop at dette års udviklingsland er Burma er en vigtig faktor for dette års dagsværkere, da det giver ekstra blod på tanden at arbejde for uddannelse i et militær diktatur. Talsmand for Marie Kruses OD-gruppe er Nina Andersen fra 3.b.

"Burma er helt klart et virkelig interessant land at arbejde for. Film som "Burma VJ" berører nogle utrolig spændende emner og har gjort at årets projekt er meget aktuelt",siger hun.

OD-dagen er en vigtig begivenhed på skolen, og skolens ledelse støtter fuldt om dagen, som eleverne ikke får fravær for at deltage i.

På Marie Kruse er der i alt 200 arbejdende elever på selve dagen, og 15 frivillige i OD-gruppen. En lille håndfuld af de 200 elever har fået arbejde som pedeller for en dag på skolen. I skolens gård kunne man således med jævne mellemrum høre en elev klage ''Hold kæft hvor er det ulækkert!''. Denne elev var i færd med at rense nogle rist-afløb, som en del af sit OD-arbejde. Den ansvarshavende pedel så klukkende til mens han nød en dag uden snavs på arbejdstøjet.

Eleverne der var sat i arbejde som pedeller, der på alle andre dage end denne knokler i 10.a og 10.b, samledes om den klagende dreng, og kom med kærlige tilråb.

Da jeg spørger hvorfor de arbejder for OD i dag, svare de grinende i kor ''Vi havde ikke noget valg!'', og forklarer efterfølgende at de selvfølgelig synes at det går til et godt formål, og at projektet i Burma er meget spændende.

Pedellen sætter eleverne i gang igen, penge skal jo gå til noget ordenligt arbejde. På denne måde fortsætter dagen, ikke blot på Kruse men også resten af landet, i solidariteten og uddannelsens tegn.

"Dansk" Skoleprojekt projekt nær grænsen til Burma er nøglen til fremtiden

Et uddannelsesprojekt i grænseområdet mellem Burma/Myanmar og Thailand skal give tusinder af unge burmesere adgang til skolegang og uddannelse. Håbet er, at de unge på sigt kan bidrage til den demokratiske udvikling i Burma.

Klokken er fem, da de første familiemedlemmer begynder at røre på sig i den kølige morgen. Moderen i familien, Oma, er først oppe, da hun skal forberede morgenmaden, som består af æg, brød og kolde ris fra aftensmaden dagen før. Der er ikke sparet på noget hos denne burmesiske familie. Men de bor heller ikke i Burma.

Vi er i et lille migrantsamfund ”Good Morning Community” ved byen Mae Sot i Thailand nær grænsen til Burma. Her bor Ko Oo og hans kone Oma med deres tre børn.

De har boet her i seks år og selv bygget det lille hus, der består af tre små rum og er hævet cirka halvanden meter over jorden på tykke stolper.

Ligesom de øvrige huse i det lille samfund er familiens hus bygget af materialer, migranterne har fundet: Træstolper, brædder, grene og plader af træ og blik.

Gratis skolegang

Ko Oo arbejder som håndværker otte timer om dagen, alle ugens syv dage. Selvom det er hårdt, er han godt tilfreds. For her i Thailand kan han forsørge sin familie.

”Hvis man har arbejde i Burma, tjener man mere end her, men alting er også meget dyrere. I Burma havde vi for eksempel ikke råd til at sende børnene i skole. Vi kunne ikke skaffe skoleuniformer og skolebøger,” fortæller Ko Oo.

I Burma havde Ko Oo ofte problemer med at finde arbejde. Familien valgte at forlade fattigdommen i håb om et bedre liv i Thailand. Oma og Ko Oo er blandt de heldige forældre, der har fået deres børn i en af de lokale migrantskoler. Skolerne drives uden støtte fra de thailandske myndigheder og overlever udelukkende ved hjælp af penge fra udenlandske donorer. Familierne skal hverken betale for skoleuniformer eller undervisningsmaterialer.

”Hvis ikke der var adgang til gratis uddannelse, så ville børnene ikke have andre muligheder end at arbejde,” siger Ko Oo.

Lav profil

Over to millioner burmesere skønnes at have taget turen over grænsen til Thailand. For nogle er det primært en flugt fra fattigdommen, mens andre er flygtet på grund af militærstyret.

Omkring 160.000 mennesker lever i lejre som officielle flygtninge, andre er anerkendt som migrantarbejdere. Men en stor del af burmeserne opholder sig og arbejder ulovligt i landet. Også denne familie.

Så længe de bliver i det lille migrantsamfund og holder lav profil, lader myndighederne dem for det meste være i fred. Politiet kan dog godt finde på at anholde de illegale migranter, og så er de enten tvunget til at betale bestikkelse – eller også bliver de smidt ud af landet.

Brug for flere skoler

Klokken kvart i otte begynder de første af børnene at gøre sig klar til at tage i skole. I dagtimerne foregår det meste af livet i skyggen under huset på grund af varmen, og det er også her, at Thein Than Aung, familiens ældste søn på 13 år, tager sin skoleuniform på - en hvid skjorte med blå shorts.

Forældrene har store forventninger til, hvad undervisningen kan føre til for Thein Than Aung og hans søskende. På Good Morning School har eleverne fagene thai, burmesisk, engelsk, science og matematik.

”Børnenes skolegang betyder meget for os. Vi håber for deres fremtid, at de ikke bliver nødt til at arbejde ligeså hårdt som os. At de kan stå på egne ben, og at de bliver vigtige personer,” fortæller Oma.

Organisationen bag børnenes skolegang tager sig af undervisningen af cirka 9.000 migrantbørn i grænseområdet. Det er det, pengene rækker til.

Der er stadig mange burmesiske børn og unge i området uden mulighed for at komme i skole. De må i stedet arbejde på fabrikker eller på den lokale losseplads. Det er netop en del af disse børn og unge, der i nær fremtid får hjælp af Operation Dagsværk og Folkekirkens Nødhjælps uddannelsesprojekt.

Trang plads til mange børn

Thein Than Aung sidder på en lille afsats i skyggen fra huset og smører sig ind i Thanaka creme, der skal beskytte mod solen. Først sine ben og derefter sit ansigt. Han henter sin gule taske med skolebøger. Den har en enkelt strop og bæres hængende ned af ryggen ved at sætte stroppen på panden.

Skolen ligger ikke mere end to minutters gang fra familiens hus. Den er bygget i bambus og består hovedsagligt af et enkelt stort aflangt rum. Her holder fem klassetrin til. Ved siden af er der et enkelt lille rum, der fungerer som en form for børnehave for de allermindste, der endnu ikke er klar til ”rigtig skole”.

Klokken halv ti er det slut med at lege, og efter en bøn og en sang sætter børnene sig på deres pladser. Rummet er ikke større, end at hver klasse sidder højst en meter fra hinanden uden skillevæg eller anden fysisk opdeling. En ældre skoleleder underviser de ældste, mens fire meget unge lærere har de fire øvrige klassetrin.

Fremtiden er usikker

Pengene fra Operation Dagsværk-dagen den 3. november går til at støtte et uddannelsesprojekt i grænselandet mellem Thailand og Burma.

Projektet, der er et samarbejde mellem Operation Dagsværk og Folkekirkens Nødhjælp, skal give unge burmesere en kvalificeret skolegang og uddannelse.

På sigt er målet, at de uddannede unge kan bidrage til opbygningen af et demokratisk Burma/Myanmar.
Hyr en dagsværker på www.od.dk

Efter noget tid kommer Oma gående over gårdspladsen og sætter sig ved en lille bålplads i skyggen fra skolen. Hun arbejder med at lave mad til skolebørnene to timer hver dag hele ugen. Det indbringer familien 2.000 bat om måneden, hvilket svarer til cirka 370 kr. Med de to forældres lønninger har familien et liv i Thailand, hvor de kan få tingene til at løbe rundt. Kombineret med den gratis undervisning tør de ikke ønske sig mere lige nu. I Burma har situationen været problematisk så længe, at hverken Ko Oo eller Oma har forestillinger om nogensinde at vende tilbage.

Men i Thailand er fremtiden som migrant også usikker, understreger Ko Oo. ”Jeg kan umuligt vide, hvordan det kommer til at gå. Vi håber bare, at børnene kommer igennem skolen her og ender med at stå med en god uddannelse. Så kan de måske få et godt job og så tage sig af os, når vi bliver gamle,” siger han.

Tyvebande sendte MC reservedele til Burma

Politiet i Phuket mener at det har optrevlet en Thai burmesisk bande, som stjal motorcykler, for derefter at skille dem ad, og sende stumperne til Burma, hvor de blev solgt som reservedele.

Man mangler dog bandens leder, en thai mand som kun kendes på navnet Tong. Den jagt er nu indledt.

Det var et tip fra offentligheden, som fik politiet til at lave en razzia i en lejr beboet af burmesiske arbejdere i Vichit Moo 4, syd for Phuket City. Aktionen begyndte kl. 14.00 onsdag.

Dele fra fire motorcykler som var skilt ad, var der for alle der havde lyst til at se dem.

Politiet mener at mange motorcykler har lidt samme skæbne, nemlig at blive stjålet, skilt ad, og derefter ”eksporteret til Burma via grænseovergangen mellem Mae Sot og Myawaddy i Burma.

Malaria er stadig en trussel i grænseområder: WHO

Grænseområderne mellem Cambodja og Thailand, har været fri for truslen om krig i årevis, men er stadig base for en dødbringende fjende – nemlig malaria, en sygdom, som har hårdt brug for effektive foranstaltninger og samarbejde fra landene i regionen, for at kontrollere og begrænse sygdommen, siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO ) til Bangkok Post.

Men situationen på den anden side af Thailand, langs med grænsen til Burma, kan reelt være meget værre.

"Vi er nødt til at være mere aggressive over for de dødelige Plasmodium falciparum parasitter, udvikle nye interventioner, forbedre og fremme de menneskelige ressourcer, samt udvikle nye behandlingsformer, og sikre den bedste medicin," siger Dr. Charles Delacollette, koordinator for WHO's Mekong Malaria Program.

"At vinde krigen mod denne parasit, er en udfordring," sagde lægen, der koordinerer indsatsen mod malaria og andre tropiske sygdomme i Burma, Cambodja, det sydlige Kina, Laos, Thailand og Vietnam.

Khon Kaen: 1000 burmesiske arbejdere fortsætter strejke på fiskenetfabrik

Mere end 1.000 burmesiske arbejdere fortsætter deres strejke på fisenetfabrikken Dechapanich i Khon Kaen, Thailand, skriver Irrawaddy News.

Strejken begyndte onsdag, efter at seks af de strejkende kolleger var blevet fyret, for at have holdt mere end tre dage fri, i én måned.

Da de seks arbejdere efter fyringen, bad om at få deres personlige papirer, bl. a. deres visa, fandt de ud af, at ordet ”annuleret”, var stemplet over deres visa.

De ID kort som de seks havde fået hjemme i Burma, og som er en tilladelse til at arbejde iudlandet, var der også blevet fusket med.

De seks arbejdere, blev først fyret, og nu er en deportering det mest oplagte, de vil komme ud for, en af de næste dage.

De 1.000 strejkende kolleger har forlangt, at de fyredes visa bliver genetableret, og deres ID kort og arbejdstilladelser som migrant arbejdere bliver genetableret.

Indtil videre, har de strejkende ikke haft held med at møde representanter for arbejdsgiverne.

De burmesiske arbejdere siger, at de får udbetalt 140 bath pr arbejdsdag, mens den officielle mindsteløn er på 157 bath pr dag.

Phra Nakhon: Burmesisk hushlælp eftersøges – mistænkes for mord

En 72 årig kvinde, Khun Malee Uwongcharoen, er fundet død i hendes families hjem. Både hendes hænder og fødder var bundet sammen, og det formodes, at hun er blevet kvalt med en pude. Hendes guldsmykke og en amulet indrammet i guld, er forsvundet.

Den ældre kvindes hushjælp, Ye, 22, er så vidt vides den sidste, som har set hende i live, og nu mistænkes hun, for at have myrdet sin arbejdsgiver, skriver Bangkok Post.

Liget blevt fundet lørdag formiddag ved 10 tiden, i Charnchang butikken på Charoen Krung Road.

Den afdødes søn, Niphon, 54, siger at han fandt sin mor død i sengen på 3de sal i bygningen, som rummer butik i stuen, og private boliger på de næste etager.

Hendes hænder og fødder, var bundet sammen med noget stof.

Politiet mener, at den afdøde kan være blevet kvalt med en pude.

Khun Niphon siger, at den unge burmesiske kvinde var hyret til at tage sig af hans mor, blandt andet fordi hun havde problemer med at gå selv.

Khun Niphon siger, at han selv og hans hustru bor i ejendommer ved siden af. Han blev mistænksom, da butikken ikke blev åbnet, som det ellers er normalt.

Den ældre kvindes guldhalskæde, og en guldindrammet amulet var væk, forklarede sønnen.

Politiet har nu optrappet eftersøgningen, af den burmesiske hushjælp.

Filippinsk kvinde og burmesisk mand anholdt for narkohandel

TN: Det thailandske politi har haft held med at arrestere to narko smuglere, som for ganske nylig transporterede narko in i det thailandske kongerige, skriver PDN.

Den kvindelige smugler kommer fra Filippinerne. Frøken Icoy Bethlehem Mamontong er 32.

Burmeseren Yang, hans navn angives ikke, var den første som blev anholdt, fortæller PDN.,

Yang blev nappet med hele 20 kg koncentreret amfetamin, også kaldet Ya Ice. Han havde også hvad politiet kaldet ”to eksplosive genstande” på sig.

Manden blev arresteret i Chiang Mai.

Endnu en gang kom anholdelsen efter at politiet havde modtaget et tip om hvor man kunne købe den slags stopper.

Politifolk narrede burmeseren til at ankomme med 20 kg. forstærket amfetamin fra Burma.

Stoffet havde en værdi af cirka 900.000 bath, eller cirka 45.000 bath pr kg.

Hvis den konfiskerede narko var endt ude hos slutsælgeren ville det have haft en salgsværdi af 60 mio. bath.

The drugs have an estimated street value of approximately Bt60 million.

Mr. Yang er nu i forvaring hos de thailandske myndigheder, sigtet for import af amfetamin og salg af samme. Oven i de sigtelser kommer så besiddelsen af de to eksplosive genstande.

Kan det mon være granater?

I en anden sag, som intet har at skaffe med sagen om burmeseren, er en filippinsk kvinde på 32, Miss Icoy Bethlehem Mamontong, blev stoppet i Subwarnabumi lufthavnen med fire kg. kokain gemt i hendes bagage.

Narkotikaen var pakket i aluminiums kaffeposer.

Under afhøringen erkendte Miss Mamontong, at hun var blevet hyret af et internationalt syndikat, til at smugle stofferne ind i Thailand fra Peru. ”Varen” var bestemt for salg i Thailand.

Helt som man kan forvente, er den filippinske kvinde nu tilbageholdt, dels for at yderligere efterforskning kan finde sted, dels for at kvinden kan fremstilles for en dommer.

Burmesiske flygtninge midt i skralden

Via Dansk Flygtningehjælp: På lossepladsen ved byen Mae Sot i Thailand bor adskillige flygtninge-familier fra Burma. De lever af at samle affald, som de kan sælge.

Tunchi håber, hans yngste søn ikke skal leve af at samle skrald. Foto: Nikolaj Søndergaard

Solen skinner fra en skyfri himmel, og en far spiller bold i skyggen med sin 3-årige søn på en lille plads foran en skole.

Et helt almindeligt scenarie, hvis det ikke foregik få meter fra en kolossal losseplads, og fluerne konstant lander på ens ben og arme. Det er en helt normal dag på lossepladsen i den nordthailandske by Mae Sot - få kilometer fra grænsen til Burma/Myanmar.

Her på lossepladsen bor og arbejder Tunchi på 57 år. Han er migrant fra Burmas mon-stat og slapper af ved at spille lidt bold med sin søn. Han lever til dagligt af at sortere og samle skrald.

”Jeg flyttede til Thailand på grund af, at jeg ikke kunne finde arbejde i Burma,” fortæller han.

I Thailand opholder han sig illegalt, og skraldearbejdet var det eneste, han kunne finde at leve af.

Både hans kone og hans ældste søn på 14 samler affald. De får mellem en og tre bat, 17 til 50 øre, for at samle et kilo plastik.

Madrester, karton og emballage af alle mulige slags danner bakker i landskabet, som Tunchi fører os igennem. På vej ad en lille sti går vi igennem en stor bunke grå fjer.

På toppen af dyngen ligger nogle små spredte hytter på højst et par kvadratmetre hver. Husene, som Tunchi og de andre skraldesamlere bor i, er lavet af ting, de har fundet på pladsen.

De er lavet af affald, på et fundament af affald.

Burmesiske flygtninge samler skrald i Nordthailand. Især plastik og metal er i høj kurs. Foto: Nikolaj Søndergaard

Imens Tunchi viser os rundt på pladsen, render hans yngste søn rundt legende omkring os og smiler stort.

”Jeg håber, han kan komme i den lokale skole,” fortæller Tunchi.

Skolen ligger praktisk talt klods op af lossepladsen. Den har plads til 92 elever og drives af en lokal organisation, der står for grundskoler i grænseområdet med plads til over 9000 burmesiske børn.

Behovet for nye skoler er dog stadig stort.

Organisationen er en af den danske gymnasieorganisation Operation Dagsværks primære samarbejdspartnere i deres kommende Burma-projekt.

Uddannelsesprojektet bliver til i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og skal hjælpe unge burmesiske flygtninge og migranter i grænseområdet til at få en uddannelse.

Pantflasker til Burma

Via Spejdernet: Ved supermarkedet på det store torv på korpslejren SEE20:10 står en indsamlingscontainer fra Spejderhjælpen. I den container kan KFUM-Spejderne aflevere deres tomme pantflasker og derved hjælpe Spejderhjælpen, der sammen med Folkekirkens Nødhjælp, samler ind til et projekt i Burma.

Indsamlingen er til et burmesisk skoleprojekt, hvor uddannelse af lærere og indkøb af skolematerialer er i fokus.

KFUM-Spejderne får et konkKarin Grüttner fra Spejderhjælpen.ret billede af, hvad de støtter ved at aflevere deres pantflasker - på containeren er der nemlig skrevet: …at 1 flaske giver 1 skolebog og 2 flakser 1 fodbold til skoleeleverne i Burma.

- En lille spejder sagde bl.a. at hun synes, at 2 skolebøger var bedre end 1 fodbold, for så kunne de lære noget mere, fortæller Karin Grüttner, som står for indsamlingen til Spejderhjælpen på SEE20:10.

Indsamlingen støtter skoler for det fordrevne folkeslag karenerne både i det skjulte i Burma, men også for de mennesker, der bor i flygtningelejre i Thailand.

Chiang Rai: Lukket grænse skader de handlende

T/N: Lokale handlende sætter deres lid til, at forhandlinger mellem Thailand og Burma, om militærregeringen beslutning om at spærre grænseovergangene til Thailand.

Lukningen af grænseovergangene, som har varet godt én uge, har spærret passagen for store mængder af gods, som skulle være transporteret ind i Burma fra Thailand, via Mae Sai og Mae Sot grænseovergangene.

Khun Boontham Thipprasong, som er formand for Mae Sais handelskammer siger til Bangkok Post, at han håber at forhandlinger mellem Burma og Thailand kan løsne op for konflikten, så handelen over grænsen kan genoptages.

Formanden har erfaret, at Burma er i gang med udskiftning af grænseofficerer, ved begge grænseovergange. De officerer som nu forflyttes, har fået skylden for, at indkomsten fra skat og told er faldet den seneste tid, når det gælder importeret godt fra Thailand.

Værdien af handelen på årsbasis, når det gælder handelen over grænsen i Mae Sai alene, er vurderet til cirka 300 mio. bath pr. dag, siger Khun Boontham.

Han erkender, at nogle thai forretningsfolk har bestukket burmesiske officerer ved Mae Sai grænsen, for at undgå at skulle betale fuld told, af de eksporterede varer.