Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Thailand Politi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thailand Politi. Vis alle opslag

torsdag den 6. januar 2011

Australier stjal solbriller i Phukets lufthavn'

En australsk turist sidder i disse timer i et Phuket fængsel, efter at han blev anklaget for at stjæle et par Rayban solbriller i en toldfri butik, lige før han skulle ombord i det fly, som efter planen skulle bringe ham tilbage til Australien fra  Phuket International Airport.

Det er PhuketWan, som har historien.

Manden, Martin Gilman Ferreira, 31, blev torsdag klokken cirka 18.00 anholdt i afgangshallen.

Politi officerer fra Thachachai Station, nord for Phuket lufthavn, som er ansvarlig for at håndhæve loven i lufthavnen, blev tilkaldt af medarbejdere i den aktuelle King Power toldfrie butik, oplyser politiet.

Officerer konfronterede manden i afgangshallen. På det tidspunkt var han iført Raybans solbriller, men Martin Gilman Ferreira hævdede, at solbrillerne var hans ejendom.

Personalet i den toldfri butik, var blevet mistænksom de ringede til politiet.

Politiet siger nu til PhuketWan, at den anholdte reelt har tilstået, efter at han selv så optagelser, som viste, hvordan han fik de dyre solbriller, op under neglene.

På det tidspunkt, tilbød han at betale 5700 baht for solbrillerne, oplyser politiet.

Personalet ringede derefter til firmaets HQ i Bangkok, hvor de blev bedt om ikke at gå på kompromis. Sagen skulle for retten, i følge King Powers ledelse i Bangkok.

Ferreira venter nu bag tremmer, på at komme i retten.

onsdag den 5. januar 2011

Muslimske tasketyve fanget da russisk offer råbte om hjælp

To thailandske tasketyve, stjal onsdag aften en taske, fra en russisk kvinde, Ms Galeeva, i Patong.

Røveriet fandt sted, da den kvindelige turist gik langs med stranden i Patong.

Men røverne kom ikke ret langt, før end de blev stoppet, skriver PhuketWan.

Vel fremme på Kathu Politi Station, tilstod Abdulgorde Moogor, 21, og SantadMae-ngae, 20, at de havde røvet kvindens taske.

De to røvere, som må være muslimer, stammer fra det terrorplagede Pattani tæt på grænsen til Malaysia, var taget til Phuket for at fejre nytåret.

Deres penge var sluppet op, og nu kunne de ikke komme hjem.

Røveriet var simpelthen et forsøg på at skaffe penge til hjemrejsen.

Ms Galeeva har fået sin taske tilbage. Den indeholdt bath
 og dollars, samt kreditkort og en mobiltelefon.

mandag den 3. januar 2011

Thai premierminister går i krig mod narko syndikater

Det thailandske departement for bekæmpelse af narkohandel, sysler med planer om at indlede en ny kampagne mod magtfulde thai narkobander, samt mod bander som styres fra Afrika og Mellemøsten.

Den nye kampagne skal forsøge at luge ud i handel og distribution af enorme mængder af ulovlig narko.

Reelt er det Premierminister Abhisit Vejjajiva, som står bag lanceringen af den nye kampagne, skriver The Nation.

Kampagnen, eller krigen, mod narko syndikaterne, skal løbe over ét år, og den vil fokusere på områder i det nordvestlige Thailand, nemlig i følgende provinser: Chiang Rai, Chiang Mai og Mae Hong Son, som alle grænser op til Burma, samt de tre sydlige provinser Narathiwat, Pattani og Yala, plus det indre indre Bangkok.

En narkorede som Pattaya, nævnes ikke med et enkelt ord. Phuket slipper også fri for omtale.

tirsdag den 14. december 2010

November: en måned med mord og amfetamin

Narkosager, specielt sager med amfetamin, dominerer de anmeldte sager hos politiet i Phuket i November 2010, skriver Phuket Gazette.

Der blev begået fem mord på Phuket i november. Tallet er fra en rapport, som Phuket politi har frigivet.

Men endnu en gang er det de mange anholdelser for besiddelse, brug, og handel med narko, specielt amfetamin, som dominerer krimi statestikkerne.

320 personer blev arresteret i i alt 282 sager, det er et fald på 4.7% sammenlignet med same måned i 2009.

116 anholdt for brug af narko.

114 anholdt for besiddelse af narko.

48 anholdt for besiddelse af narko for at kunne sælge samme narko.

21 blev anholdt for salg af narko.

15 blev anholdt for at producere narko.

Langt den største andel af konfiskeret narko var amfetamin, nemlig i alt 27,712 piller.

I de fem mordsager er der foretaget arrest i to sager.

Desuden er der anmeldt grov vold, samt ildspåsættelse.

torsdag den 9. december 2010

To politiofficerer anholdt for røveri

To Bangkok politiofficerer er blevet arresteret af deres kolleger. De mistænkes for at have begået et røveri i hjemmet hos en indisk grosser. De to politifolk formodes at have samarbejdet med tre andre kriminelle, skriver The Nation.

Bang Rak politikorporal Bancha Phromchak, 30, og Phra Ratchawang politisergant Thawatchai Reungsuwan, 30, og tre andre mænd, blev oprindeligt arresteret, for at have begået et røveri mod en indisk forretningsmand og hans hustru.

Røveriet skete i Bon Kai, og  udbyttet var 29,000 bath plus andre værdier.

De anholdte politifolk bedyrer deres uskyld, men Lumpini politiet er ikke imponeret i den anledning.

Politiet, altså de politifolk på den rigtige side af loven, mener at de to anholdte politifolk har freelancet med at udføre et inkassojob. Noget som helt klart er forbudt politifolk.

lørdag den 4. december 2010

Fem udbrændte biler, tre lightere, og e'n enkelt hjemløs

Det var en hjemløs mand, som boede under et telefonskab, som med hjælp af tre lightere, stod bag den seneste måneds udbrændte biler i Phuket, skriver Phuket Gazette.

Den 37 årige Khun Sangworn Toe-udtha, som kommer fra Phang Nga, har tilstået de fem pyromanbrande, og han kan nu blot vente på retssag og dom.

Politiet havde I flere dage haft nogle optagelser af manden, fra situationer, hvor han havde sat ild til biler som var parkeret ved store indkøbscentre på paradisøen.

I går kom en af de politifolk, som havde set de optagelser så kørende ned ad Yaowarat Road nær Tesco-Lotus indkøbscentret.

Politiofficeren kiggede først en gang, så to gange, og så var det ellers bare med at komme i aktion, da han genkendte manden fra optagelserne som værende Khun Sangworn Toe-udtha, som bare stod der og strittede ved vejkanten.

Politiofficeren tog et kig i den hjemløses taske, og fandt ganske rigtigt 3 lightere, en saks, og en skruetrækker.

Senere fandt samme politiofficer det sted, hvor den hjemløse boede, og der fandt han et par blå benklæder, som officeren genkendte fra CCTV optagelserne.

Man fandt også nogle opskårne MC dæk, som tydeligt blev brugt til at få bilerne til at futte bedre.

søndag den 28. november 2010

Barer snydt da de betalte 6.500 bath pr. stk. for “Bangkok piger” – de dukkede aldrig op


PhuketWan bringer I dag en historie, som indirekte fortæller om ekstrem mangel på barpiger i Phuket. Mangelen er så slem, at mange barejere er klar til at betale 6.500 bath i rejseomkostninger, bare for at få piger ind i deres forretninger.

Khun Yaowalak Choomtharanukul, 44, er manager eller mamasan hos Peesat Keaw Bar i Soi Bangla i Patong.

Hun har fornylig besøgt politistationen i Kathu.

Hendes ærinde var at anmelde et bedrageri.

En mand, Khun Thanutcha Deatnoo, 30, ankom til Patong, og til lige netop hendes bar, med en mulig bar værtinde.

Adskillige barejere I Soi Bangla kom op af stolene. Højsæsonen nærmer sig, og barerne mangler piger, som dels virker som magneter på mandlige turister, dels hjælper på salg af lady drinks. Ingen ladys, ingen lady drinks. Og det samme gælder barfines, hvis der ikke er piger i barerne, er der ingen, som af gode grunde, køber dem ud af baren.

Læs også:

Thailandske Fru Sørensen – et bistandprojekt 

http://dk-thailand.blogspot.com/2010/11/thailandske-fru-srensen-et.html


Piger betyder fortjeneste, ingen piger betyder at lukning af baren truer.

Det vidste Khun Thanutcha Deatnoo. Og det spillede han på, da han med held lokkede fire til fem barejere til at sætte penge ind på en bestemt bankkonto, 6.500 bath pr styk for de antal piger som de ville have sendt med ”fragtmanden” fra den thailandske hovedstad.

Men der kom ingen piger, trods inbetalinger på den opgine konto. Og Khun Thanutcha Deatnoo mobiltelefon virker heller ikke længere.

Derefter besluttede Khun Yaowalak Choomtharanukul at melde sagen til politiet.

tirsdag den 23. november 2010

Teenager blev kørt over af hele tre biler da han forsøgte at flygte fra gangstere

En 18-årig teenager blev kørt over af hele tre biler i Pathum Thani, mens han forsøgte at flygte fra gangstere tidligt natten til mandag.

Det er The Nation, som har historien.

Politiet siger, Anusorn Dela, 18, blev dræbt, da han blev ramt og kørt over af tre køretøjer på Rangsit-Nakhon Nayok Road, i Thanyaburi distriktet kl. 3 mandag morgen.

Hans kæreste, Waraporn Choteprom, 17, fortalte politiet, at hun og Anusorn kom kørende mod Nakhon Nayok, da de fik øje på cirka 20 teenagere, som blokerede vejen.

Gangstere befalede dem til at stoppe, men Anusorn kørte forbi dem, hvilket fik drengene til at køre efter dem. 

En af dem sparkede til Anusorn's motorcykel, så han mistede kontrollen over sin MC, og væltede.

Waraporn forklarede politiet, at hun løb over vejen til den anden side, men Anusorn forsøgt at køre ned ad en lille gade, men han blev stoppet. Han løb derefter ud på vejen, hvor han blev ramt af tre forskellige biler.

De tre bilister og de 20 teenagere flygtede fra gerningsstedet.

tirsdag den 9. november 2010

Fanger uden grænser: Indsat sælger amfetamin for 2 mio bath

Khun Amphon Ratchaniyom, 47, er en af flere hundrede fanger i det lokale fængsel i Phuket.

På en made skulle han være pacificeret. Men nej, opfindelsen af mobiltelefon har indført et nyt begreb: Fanger uden grænser.

Hvad den indsatte ikke selv kan gøre, ja men det ringer han bare og får en anden til.

Sådan gik det også da politiet I Phuket lagde en fælde for omtalte fange Khun Amphon Ratchaniyom.

Det er PhuketWan, som har historien.

Et opkald til et nummer, som politiet havde fået via en meddeler, fik den indsatte  Amphon Ratchaniyom, 47, til at løfte røret og tilbyde sin service.

Levering af amfetamin.

Fangen gav politimanden, som udgav sig for at være interesseret køber, et telefonnummer som tilhørte Saichon ''Mo'' Nison, 34, som han forklarede kunne levere de 10.000 amfetaminpiller, som den falske indkøber havde sagt han skulle bruge. Prisen var 1.5 millioner baht. Og jo. Så var der også 200 grams koncentreret amfetamin, I Thailand kaldet Ya Ice, som skulle koste 560.000 bath.

Tirsdag fik politimanden, den falske indkøber et opkald fra Khun Mo.

Hun var på vej, og det ville være enormt fint, hvis de kunne modes i Kokloi, Phang Nga, at 3.30pm.

Politifolk mødte op, sagde pænt goddag til Khun Mo, og fortalte hende så, at de faktisk var politifolk.

Derefter fik kvinden besked på at hjælpe med at ringe videre, og det gjorde hun så.

Narkohandelen uden grænser hoppede et link videre. Denne gang var det Chalit ''Nong'' Cherrtchoopat, 25, som tog sin mobiltelefon.

Og et møde blev sat i stand i værelse 09 på Hotel 999  i Phuket City forstaden Poonpol.

Klokken 19.30 ankom politiet, og gennemførte en razzia.
Khun Nong sprang ud af det nærmeste vindue, men blev dog hurtigt fanget.

Fangsten, ud over de tre involverede, blev 11,437 amfetaminpiller og 200 grams yah ice (koncentreret amfetamin).

Khun Nong og Khun Mo erkendte deres part i den usædvanlige narkobande.

lørdag den 6. november 2010

Mistænkt tyv skudt i tempel jungle



En politimand skød og dræbte en formodet tyv tidligt denne søndag morgen, skriver PhuketWan.

I går lørdag markerede Phuket Kathina Festival, en dag, hvor buddhister giver donationer til templer i hele Phuket. På grund af tidligere tyverier i Koh Sireh Templet, som er placeret på toppen af en stejl bakke, var en politibetjent sat på vagt, for at stoppe eventuelle tyveknægte.

Klokken 01:25 forsøgte en mand i følge politiet, at bryde ind i templet.

Da den formodede indbrudstyv så politimanden, stak han af ind i den jungle, som omkranser templet.

Da politimanden og andre ledte efter manden i junglen, angreb tyven politimanden, som derefter skød den mistænkte indbrudstyv fire gange. Ja det er politiets version af sagen.

Navnene på politimanden, og den dræbte tilbageholdes indtil videre.

I forbindelse med sagen udtaler en politichef bekymring over den stigende aktivitet af bander, både burmesiske og thailandske, som begår tyverier og røverier.

torsdag den 21. oktober 2010

Update: 32 døde efter oversvømmelser i Thailand

Update: Lørdag eftermiddag var tallet af omkomne steget til 32.

19 personer har mistet livet, efter voldsomme regnskyl har oversvømmet flere provinser i Thailand

Oversvømmelser i det centrale Thailand på grund af voldsom monsunregn har kostet 17 mennesker livet, siger myndighederne i Thailand fredag.

Ud over tabte menneskeliv har oversvømmelserne forårsaget skader for anslået 1420 millioner kroner.

De kraftige regnskyl, der begyndte i sidste weekend, har forårsaget oversvømmelser i 29 af Thailands 77 provinser, hvilket påvirker 211.946 husstande og 400.000 hektar landbrugsjord.

Oversvømmelserne har ramt de centrale og nordvestlige provinser, især Nakorn Ratchasima, hårdest.

Flere mistænkte anholdt i forbindelse med mordet på russisk forretningsmand

Yderligere tre mistænkte blev torsdag vist frem på en pressekonference i Pattaya, skriver PDN.

Sagen omhandler mordet på forretningsmanden og mangemillionæren Mr. Crishin Victor. Han blev myrdet den 14. oktober.

Mr. Victor brutalt slået og derefter skuddræbt af mindst tre mistænkte, før hans livløse krop blev dumpet i en grav i udkanten af Pattaya.

Mr. Victor var en kendt ejendom investor i Pattaya og Jomtien området. Hans speciale var udlejning og salg af lejligheder i den dyre ende af markedet.

Det tre mistænkte er Mr. Rachid Kasanov, Mr. Renut eller Ramsid Ilwasov (ikke til stede på pressemødet) og Mr. Serge Mironengo.

Yderligere to russre Mr. Kochengo Dimitri og Ms Nadechda Chepugro, blev anholdt for ulovlig våbenbesiddelse og forsøg på bestikkelse i forbindelse med mordet.

De tre mænd, Mr. Kasanov, Mr. Ilwasov og Mr. Mironengo, menes at have rottet sig sammen til at dræbe Mr. Crispin, for at sikre sig adgang til mandens bankkonti. Politiet mener at de har hævet mindst 600, 000 bath efter hans død.

Mr. Dimitri og Ms Chepugro blev anholdt, efter at de havde forsøgt at bestikke Pattaya Politi til at frigive deres venner. De blev anholdt den 20. oktober.

De to blev anholdt, da de politifolk, som de havde forsøgt at bestikke, lagde en fælde, lod som om de ville lave en handel, men da pengene var betalt, blev de to arresteret.

Mr. Dimitri menes desuden at være manden, som lejede den bil, som blev brugt til at køre den myrdede russer ud til hans begravelse.

søndag den 17. oktober 2010

Russerne er de værste... Endnu en turist druknede søndag


En russisk turist druknede søndag eftermiddag, i bølgerne ud for den vestlige del af Phuket.

Det er PhuketWan som har historien, og samme site gør endnu en gang opmærksom på, hvor farligt det kan være at bade i havet ved øens strande.

I skrivende stund vides det ikke, om den 55- årige russiske turist druknede, eller om han døde af et hjerteanfald.

Uanset hvad der kostede manden livet, døde manden den samme weekend, hvor hele fire russere måtte reddes.

Er det mon russisk roulette, turisterne fra Rusland satser på?

Tilbage til dødsfaldet. PhuketWan har navnet på manden, men tilbageholder det, indtil familien i Rusland er underrettet.

Han døde i vandet på Surin Beach, som ikke var erklæret for farligt farvand, da ulykken skete på lavt vand.

En talsmand for livredderne i Phuket er bekymret, fordi så mange russere har brug for livsreddernes bistand. To russere blev hevet op af brændingen på Nai Thon stranden lørdag. Og i dag blev livredderne tvunget til at redde to mere, på Karon Beach.

Talsmanden for livredderne siger følgende til PhuketWan:

”Vi har turister fra mange forskellige lande som kommer til Phuket. Ud af disse, er det russerne, som er langt de sværeste at overbevise om, at det virkeligt er farligt at bade ved den aktuelle strand”.


søndag den 10. oktober 2010

Thai mand ser hans cambodjanske kæreste blive dræbt af en flugtbilist

Tidligt lørdag morgen stod en lykkelig Thailandsk mand, Khun Paisan aged, 35, på den ene side af Sukumvit Road ved Na Jomtien syd for både Pattaya og Jomtien,

Det er PattayaOne som har historien, den er dog skrevet med en anden vinkel.

Han ventede på sin elskede, cambodjaneren Miss Jandar som han allerede kunne se på den anden side af vejen.

Hun havde endelig fri fra sit arbejde på et hotel.

Nu skulle de hjem og have det dejligt, ingen endnu en ”nats” søvn, så de atter blev klar til at tjene penge den næste dag.

Med glæde så han hvor hun begyndte at krydse vejen, og kom nærmere og nærmere.

Pludselig eksploderede hele situationen.

En hvid Honda Civic kom utroligt hurtigt mod den cambodjanske kvinde, ramte hende og dræbte hende I et split sekund, men bilisten fortsatte sin kørsel, og lod Miss Jandar liggende død på vejen, overladt til sin kæreste.

Politiet er gået ind i sagen. Alle værksteder er blevet underrettet om at de skal være på vagt hvis nogen henvender sig for at få repareret en hvid Honda Civic.

Samtidigt er politiet gået i gang med at tjekke alle kameraer som findes i det område hvor ulykken skete.

lørdag den 9. oktober 2010

Lærerinde myrdet - ægtemands kammerat arresteret

Politiet i Nakhon Si Thammarat police har arresteret en kun 24 årig mand for at have skuddræbt Chalee Suansamut, 55, en lører som arbejdede på Pom Phra Chulachomklao skolen i Samut Prakan provinsen onsdag.

Den 24 årige vil nu blive overført til Samut Sakhon, hvor han vil komme under forhør.

Han skal også gennemføre den lovpligtige rekonstruktion af forbrydelsen.

I mellemtiden, er der udstedt en arrestordre på den myrdede skolelærers 13 år yngre ægtemand, Ratthasin Pansinoon, 42.

Det er anden gang inden for få dage, de thailandske aviser omtaler en voldssag som involverer ældre hustruer og ders betydeligt yngre ægtefælle.

I den første sag skar en kvinde sin mands penis af, efter at hun havde mixet sovemedicin i hendes fordrukne mands morgendrink. Sagen er omtalt her i Thailand Nøglen.

Bande arresteret for million svindel med skøder

Politiet i Nakhon Ratchasima har arresteret en bande, som snød både pengeudlånere og politiet, skriver The Nation.

Banden brugte falske skøder til at optage lån, derved snæd de sig til flere mio. bath.

Khun Somsak Thienchai, 48, Khun Phetcharat Boonsamai, 50, Khun Chalermchai Sri-in, 48 og Khun Somphong Chamnongwaree, 57, star nu foran sigtelser for at have forfalsket skøder, og brugt de same skøder, med det formal at bedrage andre til deres egen økonomiske fordel.

Politiet i Nakhon Ratchasima fortæller til Tha Nation, at de anholdte har tilstået, at de snød mange pengeudlånere og politiofficerer i Surin, Buri Ram og Si Sa Ket provinserne.

De anholdte brugte de forfalskede skøder som pant for lån.

Politichef kvæstet da unge blev anholdt under race på offentlig gade

Politiet har anholdt en gruppe unge i Pathum Thani province efter at de endnu en gang havde kørt race på offentlg gade (r).

En af de unge forsøgte faktisk at flygte, men I stedet kørte han ind I den politichef, som ledede action.

(Gad vide hvor mange ”døre” den unge gik ind i i løbet af natten?)

Politiet arresterede 19 gade racere i aldrene mellem 15 og 18, en af dem var en pige.

En 15 årtig gaderacer var bevæbnet med en såkaldt Pen pistol. Hans navn er Anon. Politiet fandt også en kniv skjult under et MC sæde.

Ingen ville dog bekende et ejerskab til det livsfarlige våben.

Politiet har til The Nation forklaret, at de vil bringe sagen videre til retten for familier samt børn og unge.

Politiet havde tidligere fået en anmelselse om, at cirka 100 unge kørte race på West Ring Road i Samkhok distriktet.

30 politifolk deltog i aktionen for arrestere dem.

Tidligere er en politi officer fra Muang Pathum Thani politi stationen blevet kvæstet I en action mod gaderacerne i samme provins. Manden brækkede en arm.

fredag den 8. oktober 2010

Mand sagde nej til livet foran ”Say Yes” pub

En mand blev tidligt torsdag skudt ned udenfor en bar i Chalong.

Og politiet mener, at morderen er en fyr, som havde skabt uro på en anden bar tidligere på aftenen.

Politiet blev, i følge Phuket Gazette, kaldt til 'Say Yes' pub på Patak Rd circa kl. 4.30 torsdag morgen.

Anmelderen fortalte, at en thai mand var blevet skudt.

Og det triste budskab viste sig at være korrekt.

Udenfor ”Say Yes” baren fandt politiet liget af Khun Wichit Wong-oon, 28. De lå på asfalte ude på gaden, lige foran baren.

Liget havde et skudsår i ryggen, og politiets eksperter mener at det kommer fra et hjemmelavet gevær.

Den afdødes ansigt var temmelig molestreret, og politiet mener at manden har fået lidt af en røvfuld i ansigtet, inden han blev skudt.

Khun Wichit, som arbejdede som bygningsarbejder på et project i Soi Palai, ankom til 'Say Yes' med hele fem venner.

Det halve fodboldhold var tidligere blevet smidt ud fra baren 'Sarapan Pleng'. De var bare for trælse overfor deres medgæster.

Lige før baren skulle lukke, blev offered Khun Wichit smøgsyg, og gik udenfor for at få sin trang til nikotin tilfredsstillet.

Og det var I den situation, han blev skudt ned bag fra, da han forsøgte at flygte. Er det ikke rigtigt? Det har altid været farligt at ryge.

Redningsfolk bragte den døde til Vachira Phuket hospitalet, hvor det pt venter på at hans familie i Phayao provinsen beder om at få det udleveret.

torsdag den 7. oktober 2010

Frivillige narko politifolk eftersøgt for mord

Efter at PattayaOne og andre lokale medier i måneder har skrevet om en gruppe politifolk fra Det kongelige Marine i Sattahip, er de samme folk nu kommet i pressens søgelys igen, skriver PattayaOne.

Denne gang handler det om mord.

Fem frivillige fra omtalte gruppe, er eftersøgt for mordet på en mand, som allerede den 24. september blev fundet død i Huoy Yai området.

Manden formodes nu at være blevet skudt af de omtalte politi frivillige under en narko aktion.

Tidligt torsdag morgen gennemførte politiet derfor en eftersøgning i Sattahip. Fem huse var udpeget som mulige opholdssteder for de eftersøgte.

Aktionen var forgæves, og det formodes at de fem efterlyste er på flugt.

I hvert fald har borte taget dem.

onsdag den 6. oktober 2010

“Sorte” bedragere anholdt da de forsøgte at snyde grådig tysker

To mænd fra afrikanske Leberia blev onsdag anholdt, fordi de havde forsøgt at sælge den såkaldte ”Sorte penge” fidus til en tysker i Pattaya.

Med moralsk opbakning fra en arrestordre, blev de to herrer monteret i to sæt håndjern. De to begragere er Mr. James Nier, 34, og Mr. Davis Jeans, 42, begge fra Liberia, og begge boede i Soi Yensabai i det sydlige Pattaya.

Parret blev anholdt, da de ankom for at afslutte deres klassiske bedrageri nummer, og manden det skulle gå ud over, var tyskeren Hans Josef Rinehart Winter, 59.

Da de to afrikanere blev anholdt, var de i besiddelse af to metal kufferter, som indeholdt forskellige kemikalier, pulvere, papir på størrelse med en 100 dollars seddel, en falsk 100 dollar, en bankbog, hævekort, en guldring og to ure.

Ifølge politiet, var Mr. Winter blevet kontaktet af de to liberianere.

De to herrer havde givet ham et lukrativt tilbud. Han kunne købe alle de nødvendige kemikalier etc. Som var nødvendige til at forvandle værdiløst papir til rigtige gangbare 100 dollars sedler.

Mens de holdt deres salgstale, og de var dygtige, kunne tyskeren, Mr. Winter, dårligt komme til for grådighed.

Og han besluttede at foretage en investering af 1 mio. Bath (ja du læste rigtigt), sådan op på bordet med penegen her og nu. Og han skulle så betale yderligere 200.000 bath når de lovede kemikalier og andre nødvendige materialer til moderne tids økonomiske mirakel, blev leveret.

Tyskeren var begejstret. Så begejstret, at han begyndte at fortælle sine venner, og alle andre som gad høre på manden, om hans held.

Og det blev på en måde hans redning.

De fortalte ham nemlig det, han selv skulle have regnet ud, hvis grådigheden ikke var løbet af med ham.

Nemlig at de to sorte herrer var plattenslagere.


Pludselig fattede tyskeren hans fejltalelse, og meldte derefter sagen til politiet.