Danske Narko Tina evakueret under uroligheder i Bali fængsel

2012-03-02

Danskeren Tina Rasmussen, som pt afsoner en dom på fem års fængsel af narkosmugling, var blandt de udenlandske fanger som blev evakueret, da der brød uroligheder ud i det balinesiske Kerobokan fængsel i Denpasar på Bali i Indonesien. 

Omkring 400 officerer fra balinesiske politikorps deltog i evakuering af den danske kvinde Tina Rasmussen, 37, marts måned sidste år 218 gram hash ind i Bali, hvor hun blev arresteret i Balis Ngurah Rai internationale lufthavn. 

Dommen for at rejse ind i Indonesien via Bali, med 218 gram hash skjult i mavesækken, blev fem års fængsel. Og det var under afsoningen af dommen, at der opstod uroligheder i Kerobokan fængslet blev de udenlandske fanger evakueret, inden de tog skade. 

I følge The Jakarta Post er Tina Rasmussen sund og rask, og hun fortsætter med afsone dommen på de fem år. Danskeren slap rimeligt let omkring turene til retssalen på Bali, sammenlignet med andre narkosmuglere i Bali. 

Ifølge udenlandske menneskerettigheds-organisationer, er der for tiden mindst 100 som venter på at deres dødsdom skal blive eksekveret. Mindst halvdelen af disse er udlændinge. 

En dansker i Asien: Narkosmugleren i Bangkok får besøg

Fire ture bag fængselsmurene. Det er hvad jeg har bag mig i Bangkok, plus plus det løse, et kig ind i en ”abebur" hos en lokal politistation i Sakorn Nakorn, og lidt mere i samme stil. Men alle besøg var som frivillig gæst, uden håndjern, uden fodlænker, og med retten til at gå ud på den rigtige side af muren når det passede mig.

Da jeg kom til Bangkok Thailand for mange år siden, havde jeg en masse avisudklip med. Husk at det var inden Internettet, og ikke mindst søgemaskinerne, for alvor slog igennem.

Et af udklippene handlede om en ung fyr, Thomas Darboe, som var blevet stoppet i Don Muang lufthavnen. Det røde lys begyndte at blinke ved den aller sidste kontrol, inden man gå ned til selve hallen, hvorfra man går mere eller mindre direkte ud til flyet.

Der gik vel et par uger, inden jeg tog sig sammen til at besøge den danske ambassade. Den unge fyr, som var ansvarlig for skæbner som Thomas Darboe, var venlig nok overfor jeg. Der kom kaffe på bordet nede i kælderkontoret, hvor dele af konsulatet holdt til, og smilene kom skam også frem. Men så snart talen kom på narko og Thomas, skete der noget med den daværende konsuls ansigt.

Flot at han hjalp så meget, der kom mere hjælp senere fra samme mand, når nu han hadede de narkofolk så meget, som hans kropssprog, uden ord eller lyd, sang sytten lange sange om.

Man kunne se ud i den store smukke ambassadehave, jo det var et godt besøg, og på toppen af det, var der udsigt til, at manden ville skaffe en erklæring om, at jeg var ok, og at jeg meget gerne ville besøge narkosmugleren Thomas Darboe af humanitære årsager.

Sandheden var en lidt anden, besøget var et forsøg på at skabe materiale til at skrive "historien" om den unge fyr, som havde ladet sig lokke til at få tapet fire fem kg. heroin rundt om maven.

Mellemmanden i Danmark, og de mange slutbrugere ventede på friske forsyninger, mindst en af de formodede fire fem danske narkobagmænd, som på det tidspunkt holdt til i Pattaya, ventede på sit guld for sin ydelse.

Eller gjorde han nu det. Måske var Thomas Darboe blevet stukket af sine egne bagmænd, i en mulig suspekt handel, som skulle lade andre slippe igennem.

Ambassadefyren skrev den lovede erklæring til Bang Kwang fængslets ledelse, jeg spurgte til, hvad jeg skulle tage med til fangen, og så var det direkte ned til floden, hvor fra flodfærgen sejlede ud til rutens endestation.

Da den lille færge sejlede fra stationskaj til stationskaj, kom der flere og flere afrikanere med ombord. De havde alle poser med seks fyldte vandflasker med sig, plus masser af frugt, enkelte havde også nogle bøger med.

Bøger var i øvrigt det eneste, jeg selv havde med. Jeg var blevet fortalt, at man kunne købe al det andet, vand osv., på strækningen mellem færgens endestation og selve Bang Kwang fængslets port.

Jeg var en af de første, som kom ind gennem porten. Var det positiv racisme, at alle afrikanerne, de var måske mellem 50 og 75, fik lov at vente, indtil den hvide mand var inde bag porten. Hårene på mine arme og i nakken strittede, da porten knaldede i igen. Måske havde jeg en indre angst, trods alt, for ikke at komme ud igen.

Der gik nogle minutter, passet og brevet blev rakt frem til en uniformeret funktionær, som forsvandt ind gennem en dør. Han kom ud igen fem minutter senere, passet beholdt han, det samme skete med alt det verdensborgeren havde slæbt ind genem porten. Mister Thomas ville få det senere, lød forklaringen.

Den næste port blev åbnet, og en lang stribe af blomster, nærmest en park, dukkede frem for mine øjne.

Da jeg gik videre, efter at have drejet til venstre, guidet af en venlig fængselsfunktionær, vi gik ned langs med venstre side, så jeg nogle kraftige net og tremmer, det var en lang gang, hvor der tydeligt var plads til de besøgende på ydersiden, og bag den anden netbesatte tremmevæg var der plads til den fange, som jeg, der stadig var nybegynder i Thailand, skulle besøge.

.....

Ovenstående er første del af en beretning om besøg i Bang Kwang fængslet. Resten føler senere.

Thai premierminister går i krig mod narko syndikater

Det thailandske departement for bekæmpelse af narkohandel, sysler med planer om at indlede en ny kampagne mod magtfulde thai narkobander, samt mod bander som styres fra Afrika og Mellemøsten.

Den nye kampagne skal forsøge at luge ud i handel og distribution af enorme mængder af ulovlig narko.

Reelt er det Premierminister Abhisit Vejjajiva, som står bag lanceringen af den nye kampagne, skriver The Nation.

Kampagnen, eller krigen, mod narko syndikaterne, skal løbe over ét år, og den vil fokusere på områder i det nordvestlige Thailand, nemlig i følgende provinser: Chiang Rai, Chiang Mai og Mae Hong Son, som alle grænser op til Burma, samt de tre sydlige provinser Narathiwat, Pattani og Yala, plus det indre indre Bangkok.

En narkorede som Pattaya, nævnes ikke med et enkelt ord. Phuket slipper også fri for omtale.

Thai-kvinde står til dødsstraf efter at hun blev stoppet med 1.200 extasy piller i mavesækken

En thai-kvinde opførte sig usikkert og nervøst i lufthavnen i Bali.

Det tror da pokker.

Først havde hun slugt 90 små pakker med cirka 15 piller i hver, og nu skulle hun forbi lufthavnspolitiet i Indonesien.

Man træner folk i jobbet med at udvælge mistænksomme rejsende i alverdens lufthavne.

Nervøse bevægelser, sveddråber i ansigtet, osv. Mulighederne er utallige, når smuglere skal fanges på fersk gerning, med beviserne i mavesækken.

Khun Uemduen Sophawat, 24, blev tilbageholdt I sidste uge, da hun ankom til Bali fra Bangkok.

Da man tjekkede kvinden, havde hun en hård bule på maven.

Khun Sophawat blev derfor sendt til et røntgen tjek på det nærmeste sygehus.

Tilkaldte læger fandt derefter hele  1,280 ecstasy piller I kvindens mavesæk.

Alt i alt vejede det hun havde i maven, 402 gram, og lasten blev vurderet til at have en værdi af ca. 50.000 US dollars.

Khun Sophawat fortalte, at det var en israeler, som havde tilbudt hende 656 US dollars for at smugle varerne ind I Bali lufthavnen.

Kvinden fortalte myndighederne på Bali, at hun normalt levede af at danse hjemme i Thailand.

Politiets efterforskning fortsætter, skriver Jakarta Globe.

Indonesien har et af verdens strengeste lovsæt når det gælder salg og smugling af narko. Hun risikerer dødsstraf.

Mobiltelefoner blokeres for at begrænse narkohandel i fængsler

I et forsøg på at løse de langvarige problemer med narkotika handel, som narkohandlere ofte fortsætter med efter at de er ”flyttet” ind i Ratchaburi's Khao Bin fængsel, går man nu i gang med at blokere telefonsignalerne til og fra fængslet.

Projektet kommer til at koste 50 mio. Bath, og de anlæg som nu stopper mobilsignalerne, er placeret i 8 forskellige lokaler, rundt omkring i fængslet.

Systemet fungerer så godt, at man vil montere tilsvarende anlæg i Bangkoks Khlong Prem fængsel, samt i en institution for narkomaner samme sted.

I følge en talsmand for fængselsmyndighederne har korrupte fængselsbetjente solgt mobiltelefoner  til de indsatte til den uhyrlige sum af mellem 120.000 bath og 150.000 bath.

Ung russisk fyr kollapser på bar toilet

En ung russisk mand, blev fundet bevidstløs i en blodpøl, på et toilet i en bar i Pattaya.

En injektionssprøjte blev fundet i nærheden, og senere fandt politiet noget brunt pulver i hans taske, skriver PDN.

Det er nu sendt til analyse, men beholdes ellers som bevismateriale.

Det var søndag, klokken var 14, og turistpolitiet fik en anmelse om, at man hos Beach Comber Beer Bar i Pattaya Land Soi 13 / 4, havde en udlænding som var faldet omkrring på deres toilet.

Da politiet nåede frem sammen med redningskorpset, fandt de en ung fyr, Kirill Veretennikov, 31, og han lå nogenlunde lige midt i en blopøl.

Han lå ret stille. Og førstehjælp, det fik han.

Ejeren af baren fortalte politiet, de professionelt nysgerrige, at fyren var kommet ind i baren med en hvis sportstaske.

Han ville gerne have lov til at bruge toilettet.

Fem minutter senere hørte barejeren og hans personale noget falde med et drøn, ude på toilettet.

De bankede og bankede på døren, manden svarede ikke. De havde faktisk en nøgle, og den brugte de så.

Manden lå på gulvet. Af sted, nu var det bare om at få fat på politiet.

Politiet fandt en blærbar i mandens taske, et patientkort fra Pattaya-International Hospital i Soi 4, og en lille plasticpose indeholdende et brunt pulver, som blev tilbageholdt sombevismateriale.

Som sekunder blev til minutter, dukkede manden op til overfladen igen. Kirill hed han, og han var Russer.

Nu kendte de ham jo i Soi 4, Pattaya International Hospital, så der kørte de ham hen.