Danske Narko Tina evakueret under uroligheder i Bali fængsel

2012-03-02

Danskeren Tina Rasmussen, som pt afsoner en dom på fem års fængsel af narkosmugling, var blandt de udenlandske fanger som blev evakueret, da der brød uroligheder ud i det balinesiske Kerobokan fængsel i Denpasar på Bali i Indonesien. 

Omkring 400 officerer fra balinesiske politikorps deltog i evakuering af den danske kvinde Tina Rasmussen, 37, marts måned sidste år 218 gram hash ind i Bali, hvor hun blev arresteret i Balis Ngurah Rai internationale lufthavn. 

Dommen for at rejse ind i Indonesien via Bali, med 218 gram hash skjult i mavesækken, blev fem års fængsel. Og det var under afsoningen af dommen, at der opstod uroligheder i Kerobokan fængslet blev de udenlandske fanger evakueret, inden de tog skade. 

I følge The Jakarta Post er Tina Rasmussen sund og rask, og hun fortsætter med afsone dommen på de fem år. Danskeren slap rimeligt let omkring turene til retssalen på Bali, sammenlignet med andre narkosmuglere i Bali. 

Ifølge udenlandske menneskerettigheds-organisationer, er der for tiden mindst 100 som venter på at deres dødsdom skal blive eksekveret. Mindst halvdelen af disse er udlændinge. 

Australsk kvinde 15 dage i fængsel for falsk voldtægt anmeldelse

2012-06-15
En australsk kvinde, som var på ferie i Phuket med sin kæreste, er blevet idømt 15 dages fængsel for falsk voldtægt anmeldelse. Samme aften som Stevie Rochelle Bamford, 21, havde et opgør med sin kæreste, meldte hun en påstået voldtægt begået af tre mænd i en Tuk Tuk. CCTV optagelser viste dog at kvinden tog en MC taxi hjem.
Da politiet fandt MC chaufføren fortalte han, at han gik med op til hendes værelse for at modtage betaling for sin tud, og han så smadret inventar på gulvet.

Da den unge australier anmeldte voltægten, forklarede hun, og skrev under på, at hun var blevet overfaldet af tre mænd, da hun tog en tuk tuk tilbage til sit værelse omkring kl 02.00, skriver Phuket Gazette.

Politiet fandt aldrig nogen som de kunne anklage, og heldigvis afslørede CCTV optagelser hendes løgn. Og Stevie Rochelle Bamford har tilstået at hendes anmeldelse af en voldtægt var det pure opspind.

Det står uklart hvilken grund den australske kvinde havde til at indgive den falske anmeldelse, ud over at man er ret sikre på at Stevie Rochelle Bamford og hendes australske kæreste havde en konflikt kørende.

Det ansvarshavende politiofficer udtrykker bekymring for, at den falske anmeldelse har skadet Phukets image.

Stevie Rochelle Bamford modtog hjælp under retssagen af den honorere australske konsul på Phuket - Larry Cunningham.

Der er jævnligt kriminelle sager mod unge australiere i Phuket. Senest anmeldte en ung kvinde et opdigtet tyveri, for at svindle sig til en erstatning. Siden den sag blev afsløret, følger politiet anmelderen tilbage til dennes værelse, for at tjekke, om de ting og værdier som er anmeldt stjålet, helt "tilfældigt" skulle befinde sig på værelset.

Risikerer 30 år bag tremmer plus piskning for oral sex

Fra arkivet:

En tidligere taxachauffør er anklaget for at tvinge tre forskellige kvindelige passagerer til første at levere oralsex, og for derefter at tvinge dem til at synke hans sæd.

Og som prikken over I´et frarøvede han dem derefter deres værdier.

Manden, M. Saravanan, 28, som står bag flere, formodentlig tre seksuelle overgreb med efterfølgende røverier, stod sidst i denne uge til ansvar for de ugerninger, som både politiet og anklageren mener at han har begået.

I den første sag er eks-chaufføren anklaget for at tvinge en 29- årig manager til at gennemføre oralsex på ham, og derefter synke sæden.

I den næste sag blev han anklaget for at mishandle en kvindes bryster.

De to sager alene kan medføre 10 års fængsling, plus et ukendt antal piskeslag.

I den tredje sag, anklages manden for at have stjålet en kvindelig passagers mobiltelefon, plus hvad der svarer til cirka 140 US dollars.

Anklageren har afvist løsladelse mod kaution, fordi chaufføren allerede har én tilsvarende sag å sin malaysiske straffeattest.

Den anklagede havde bedt om løsladelse mod kaution, fordi han var den eneste forsøger i sin familie.

En dansker i Asien: Narkosmugleren i Bangkok får besøg

Fire ture bag fængselsmurene. Det er hvad jeg har bag mig i Bangkok, plus plus det løse, et kig ind i en ”abebur" hos en lokal politistation i Sakorn Nakorn, og lidt mere i samme stil. Men alle besøg var som frivillig gæst, uden håndjern, uden fodlænker, og med retten til at gå ud på den rigtige side af muren når det passede mig.

Da jeg kom til Bangkok Thailand for mange år siden, havde jeg en masse avisudklip med. Husk at det var inden Internettet, og ikke mindst søgemaskinerne, for alvor slog igennem.

Et af udklippene handlede om en ung fyr, Thomas Darboe, som var blevet stoppet i Don Muang lufthavnen. Det røde lys begyndte at blinke ved den aller sidste kontrol, inden man gå ned til selve hallen, hvorfra man går mere eller mindre direkte ud til flyet.

Der gik vel et par uger, inden jeg tog sig sammen til at besøge den danske ambassade. Den unge fyr, som var ansvarlig for skæbner som Thomas Darboe, var venlig nok overfor jeg. Der kom kaffe på bordet nede i kælderkontoret, hvor dele af konsulatet holdt til, og smilene kom skam også frem. Men så snart talen kom på narko og Thomas, skete der noget med den daværende konsuls ansigt.

Flot at han hjalp så meget, der kom mere hjælp senere fra samme mand, når nu han hadede de narkofolk så meget, som hans kropssprog, uden ord eller lyd, sang sytten lange sange om.

Man kunne se ud i den store smukke ambassadehave, jo det var et godt besøg, og på toppen af det, var der udsigt til, at manden ville skaffe en erklæring om, at jeg var ok, og at jeg meget gerne ville besøge narkosmugleren Thomas Darboe af humanitære årsager.

Sandheden var en lidt anden, besøget var et forsøg på at skabe materiale til at skrive "historien" om den unge fyr, som havde ladet sig lokke til at få tapet fire fem kg. heroin rundt om maven.

Mellemmanden i Danmark, og de mange slutbrugere ventede på friske forsyninger, mindst en af de formodede fire fem danske narkobagmænd, som på det tidspunkt holdt til i Pattaya, ventede på sit guld for sin ydelse.

Eller gjorde han nu det. Måske var Thomas Darboe blevet stukket af sine egne bagmænd, i en mulig suspekt handel, som skulle lade andre slippe igennem.

Ambassadefyren skrev den lovede erklæring til Bang Kwang fængslets ledelse, jeg spurgte til, hvad jeg skulle tage med til fangen, og så var det direkte ned til floden, hvor fra flodfærgen sejlede ud til rutens endestation.

Da den lille færge sejlede fra stationskaj til stationskaj, kom der flere og flere afrikanere med ombord. De havde alle poser med seks fyldte vandflasker med sig, plus masser af frugt, enkelte havde også nogle bøger med.

Bøger var i øvrigt det eneste, jeg selv havde med. Jeg var blevet fortalt, at man kunne købe al det andet, vand osv., på strækningen mellem færgens endestation og selve Bang Kwang fængslets port.

Jeg var en af de første, som kom ind gennem porten. Var det positiv racisme, at alle afrikanerne, de var måske mellem 50 og 75, fik lov at vente, indtil den hvide mand var inde bag porten. Hårene på mine arme og i nakken strittede, da porten knaldede i igen. Måske havde jeg en indre angst, trods alt, for ikke at komme ud igen.

Der gik nogle minutter, passet og brevet blev rakt frem til en uniformeret funktionær, som forsvandt ind gennem en dør. Han kom ud igen fem minutter senere, passet beholdt han, det samme skete med alt det verdensborgeren havde slæbt ind genem porten. Mister Thomas ville få det senere, lød forklaringen.

Den næste port blev åbnet, og en lang stribe af blomster, nærmest en park, dukkede frem for mine øjne.

Da jeg gik videre, efter at have drejet til venstre, guidet af en venlig fængselsfunktionær, vi gik ned langs med venstre side, så jeg nogle kraftige net og tremmer, det var en lang gang, hvor der tydeligt var plads til de besøgende på ydersiden, og bag den anden netbesatte tremmevæg var der plads til den fange, som jeg, der stadig var nybegynder i Thailand, skulle besøge.

.....

Ovenstående er første del af en beretning om besøg i Bang Kwang fængslet. Resten føler senere.