Populære indlæg

Viser opslag med etiketten anholdt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anholdt. Vis alle opslag

søndag den 3. februar 2013

Dansk netsvindler anholdt i Thailand


2012-01-22 
Den berygtede Internet-svindler Michael Larsen, 50, som fra sin bopæl i Thailand har svindlet snesevis af danskere, er endelig blevet anholdt, og sendt tilbage til Danmark, hvor et sæt håndjern ventede på manden. 

Håndjernene klappede om danskerens håndled for nogle dage siden, efter at DR havde vist programmet Bag Facaden”, hvor svindleren havde medvirket.

Michael Larsens speciale bestod i at sætte ting, som han slet ikke havde, til salg på Internettet. Når interesserede danskere henvendte sig, overtalte han mange til at sende på forhånd.

Varen som nu var helt eller delvist betalt, dukkede aldrig op. Når folk klagede over at de ikke havde fået det, som de reelt havde betalt for, truede han dem med at skære fingerene af dem, sende Hells Angels folk ud for at gøre livet besværligt for dem, eksempelvis ved at slå dem til lirekassemænd/ kvinder.

Han har også truet flere af DRs medarbejdere på livet.

Den brutale svindler blev først anholdt af det thailandske politi, for derefter at blive sendt med det første fly til Danmark, hvor han blev anholdt i lufthavnen.

Michael Larsen gjorde sig selv verdensberømt i Danmark, da han medvirkede i DR-programmet "Bag facaden" den 5. januar. Programmet afslørede mandens svindel på nettet, og ikke mindst hans metoder til at lukke munden på folk.

Manden, som formodentlig har holdt til i Pattaya området, blev anholdt da han landede sidst i den forløbne uge.

Dansk kvinde bortført og voldtaget af to lanterne sælgere


2012-11-27
En dansk kvinde blev mandag aften voldtaget af to mænd. Den ene af de to mænd er anholdt, og har tilstået voldtægten.

Kvinden blev først bortført på en MC, og derefter voldtaget af to mænd, som solgte lanterner i anledning af Loy Kratong festivalen.

Foreløbig har det lokale politi arresteret én mand, som følge af anmeldelsen, skriver PhuketWan.

Den danske kvinde har fortalt, at to mænd, som ellers solgte lanter, først havde bortført hende, og bagefter havde de begge voldtaget hende i Kalim.

Danskeren, som er 40, har fortalt, at hun gik en tur langs med Patong stranden, da de to thailandske mænd, som solgte Loy Kratong lanterne, kontaktede hende.

De truede hende med en kniv, og fik hende hevet op på en MC, og kørte hende til Kalim Soi 7, hvor kvinden i følge politiet forsøgte at kæmpe mod de to bevæbnede mænd.

I den kamp som opstod, fik den danske kvinde et snit ved sit ene øre. det sår krævede senere syv sting.

Naboer hørte hvad der skete, og de alarmerede patruljerende politifolk, som nåede at arrestere den ene af de to mænd i Kalim Soi 10.

Dagen i dag har politiet brugt på at jagte den anden mand. Ham de har anholdt, har allerede tilstået at han voldtog kvinden.

onsdag den 30. januar 2013

Australsk kvinde 15 dage i fængsel for falsk voldtægt anmeldelse



2012-06-15
En australsk kvinde, som var på ferie i Phuket med sin kæreste, er blevet idømt 15 dages fængsel for falsk voldtægt anmeldelse. Samme aften som Stevie Rochelle Bamford, 21, havde et opgør med sin kæreste, meldte hun en påstået voldtægt begået af tre mænd i en Tuk Tuk. CCTV optagelser viste dog at kvinden tog en MC taxi hjem.
Da politiet fandt MC chaufføren fortalte han, at han gik med op til hendes værelse for at modtage betaling for sin tud, og han så smadret inventar på gulvet.

Da den unge australier anmeldte voltægten, forklarede hun, og skrev under på, at hun var blevet overfaldet af tre mænd, da hun tog en tuk tuk tilbage til sit værelse omkring kl 02.00, skriver Phuket Gazette.

Politiet fandt aldrig nogen som de kunne anklage, og heldigvis afslørede CCTV optagelser hendes løgn. Og Stevie Rochelle Bamford har tilstået at hendes anmeldelse af en voldtægt var det pure opspind.

Det står uklart hvilken grund den australske kvinde havde til at indgive den falske anmeldelse, ud over at man er ret sikre på at Stevie Rochelle Bamford og hendes australske kæreste havde en konflikt kørende.

Det ansvarshavende politiofficer udtrykker bekymring for, at den falske anmeldelse har skadet Phukets image.

Stevie Rochelle Bamford modtog hjælp under retssagen af den honorere australske konsul på Phuket - Larry Cunningham.

Der er jævnligt kriminelle sager mod unge australiere i Phuket. Senest anmeldte en ung kvinde et opdigtet tyveri, for at svindle sig til en erstatning. Siden den sag blev afsløret, følger politiet anmelderen tilbage til dennes værelse, for at tjekke, om de ting og værdier som er anmeldt stjålet, helt "tilfældigt" skulle befinde sig på værelset.







18- årig svensker knivdræber thai-rival



2012-08-04
Jonis Mamood er med garanti ikke den første svensker, som har haft en utro thai-kæreste. Men har er måske den yngste, som har ladet hende smadre sit liv. Netop nu har han indledt fortræningen til et langt lig bag tremmer i Sverige. Man kalder det varetægtsfængsling.
Det gik eller så godt mellem den unge svensker, og hans thai-kæreste, Khun Jeeranan Tathong, 18 . Eller det troede han, i det mindste. Thai-tøsen havde dog andre skibe i søen. Nemlig Khun Jeeranan Tathong, 18, en teknisk student.

I følge PDN blev politiet i Sakaew kaldt til Jantra hotel i Sakaew. Noget med et mord og en masse blod.

Og ganske rigtigt lå der en ung fyr, Wasan Naseub, på trappen foran hotellet. Han blødte så meget at han døde af det. hans krop var gennemboret af mange knivstik.

Politiet fortsatte videre til værelse nr. 10, hvor man fandt den mistænkte morder, svenskeren Jonis Mamood, 18, fra Sverige. På det tidspunkt var han stadig sammen med sin kæreste, Khun Jeeranan Tathong.

Kraven på svenskerens skjorte var revet i stykker, og værelset bar spor af voldsom kamp. Der var blodpletter over alt, og på gulvet lå en 6 tommer lang kniv. Svenskeren fortalte politiet, at han begik mordet i selvforsvar.

Khun Jeeranan fortalte politiet, at hun stammer fra Sakaew provinsen. Men at hun på et tidspunkt fulgte med sin mor til Sverige, hvor hun blev kæreste med Jonis, som formodentlig også har nysvneske forældre.

Hun fortalte også, at hun havde fundet en ny kæreste, Khun Wasan, på FaceBook, selv om hun aldrig havde mødt ham personligt.

Hun havde dog overtalt sin svenske kæreste til at rejse med hende til hendes fødeegn, hvor hun vidste at den nye kæreste fra FaceBook, Khun Wasan, ventede på hende.

Den svenske kæreste havde været i Sakaew, da Khun Jeeranan kom kærende på MC sammen med FaceBook kæresten.

Og hun tog ham med op på værelse, hun mente åbenbart at de to lige så godt kunne vænne sig til hinanden. det blev den enes død, og den andens helvede, kan man vel roligt konkludere?

Men da det nye par nåede frem til værelset, gik thai-fyren alene ind i værelset, og låste efter sig, så de to mænd nu var alene.

Den utro Jeeranan, hvor har hun dog lært den slags, hørte støj fra værelset, og fem minutter senere åbnede Khun Wasan døren. han havde blod over det hele, og han løb ud foran hotellet, hvor han døde.

Jonis fortalte politiet, at de to rivaler var begyndt at skændtes på værelset. Snart var de i direkte kamp, en kamp som Jonis vandt fordi han var større, og fordi han havde trænet i Judo.

Thai-fyren Wasan fik øje på en knis, som Jonis havde købt i Pattaya. Der fra var der ikke langt til død og efterfølgende mordanklage.

Jonis er nu tilbageholdt. Politiet er i kontakt med den svenske ambassade, og nu bliver den svenske fyr formodentlig anklaget for mord.

tirsdag den 29. januar 2013

Motorcykeltyve tog den på stop - med politiet


Fra arkivet:
To motorcykeltyve var på vej på hver sin MC, de skulle levere de to stjålne motorcykler til en kunde. Pludselig begynder den ene MC at hoste. Benzintanken er tom. Hvad gør man så?

Forsøger at tage den på stop. Smilets land, hjælpsomme medmennesker. No problem. Og så alligevel. Den første bil som stoppede og tilbød at tage dem med, var kørt af politifolk. 

De to tyveknægte blev på en lidt utraditionel måde anholdt af politiet i et vejkryds i Sattahip ca 30 km. syd for Pattaya.

De to anholdte er Khun Patiparn eller "Ping" Passara, 18, fra Huay Yai udenfor Pattaya, samt Khun Pakphum eller "Ord" Kanpai, 30, fra samme landsby, nemlig Huay Yai.

De to var i besiddelse af to motorcykler, en Suzuki KSR, og en Honda Wave 125, plus 5 mobiltelefoner, samt nogle remedier til at anvende narko.

Politiet fortalte til PDN, at man nu er i gang med at undersøge, hvor meget de to har på samvittigheden. De har allerede tilstået at de har stjålet motorcykler sammen i Pattaya. Men da de kørte dem til kunden i Rayong, kærte de tør for benzin.






søndag den 9. september 2012

Børneporno: Læge flygtede til Thailand - men fik 5 års fængsel


Nej. Det hjalp ikke, at en læge flygtede til Thailand, da politiet havde fundet pædofile fotos i hans besiddelse.

Lægen fra den engelske by Bradford, Simon Paul Watson, er i hans hjemby blevet idømt fem års fængsel, efter at han blev udleveret fra Thailand, hvor til han flygtede i 2009.

Politiet fandt ham efter fire års jagt i Bangkok, hvor han i første omgang blev anholdt af det lokale politi fordi han opholdt sig ulovligt i det thailandske kongerige. hans visa var udløbet.

Derefter var der ikke langt til deportering tilbage til en ventende retssal i Leeds, hvor  Simon Paul Watson erkendte sig skyldig i 17 anklager, herunder diverse love om børnepornografi, skriver thetelegraphandargus.

Det er ikke første gang, at lægen dømmes for handel med børneporno. Han har tidligere afsonet to år bag tremmer fra 2005 til 2007, netop for handel med kvalmende billeder af børneporno på internettet.

Udlevering og deportering fra Thailand, forløb nærmest eksemplarisk.

mandag den 18. juni 2012

Fyr med spillegæld anholdt for video pengeafpresning

En butikschef i Bangkok er blevet anholdt, fordi politiet mener at fyren, Patipat Mongkolkanchanasiri, 23, har brugt en video hvor han har sex med en 17 årig pige til at presse hende til at betale hende 100.000 bath.

Fyren afviser at han har presset hende til at betale ham penge. De 25.000 bath som han indrømmer at han har modtaget, gav pigen ham frivilligt, fordi hun havde medlidenhed med sin kæreste, udtalte den anholdte i følge The Nation til Politiet.

De to havde mødt hinanden på Internettet, og de havde et intimt forhold i Norge. Da teenageren kom til Thailand, genoptog de forholdet. Men den 17-årige studine dyrkede langt fra princippet om den eneste ene, som kom ind i hendes liv på en hvis hest, eller måske på en rød Honda Dream. Hun havde andre kærester, og det er jalousi, og ikke forsøg på pengeafpresning, som i følge den anholdte butikschef var grunden til at klistrede deres fælles sexoplevelser fast på YouTube.

Politiet mener at Patipat Mongkolkanchanasiri bevidst lokkede ham til at besøge ham i Thailand, og han tog hende med til sit hjem i Kanchanaburi, hvor de havde sex sammen. Hvad studinen ikke vidste var, at hendes elsker optog deres fornøjelser på det thailandske lagen.

I følge pigen forlangte han flere gange penge af hende, som skulle bruge til at dække spillegæld. Hun har fortalt politiet, at hun allerede har betalt ham 100.000 bath, men da han ville have flere penge, gik hun til politiet.

Butikschefen anklages nu for blandt andet pengeafpresning og seksuelt samvær med en mindreårig.

torsdag den 31. maj 2012

Krig i Pattaya?


Blog: Guvernøren i Chonburi provinsen (inkl Pattaya) får en klage over et ulovligt spillekasino i det centrale Pattaya. Og selvfølgelig ringer han til Politimesteren i Pattaya, som han har stor tillid til, så den lovlydige Khun politimester kan alarmere sine egne lovlydige politifolk, som derefter sørger for at retfærdigheden sker fyldest.


N e j.


Tænk om igen. Guvernøren kender måske sine lus på travet, så det eneste, stort set, var at holde Politimesteren i Pattaya helt ude af den historie så længe som overhovedet muligt.


I stedet henvendte Guvernøren sig til embedsmænd som ikke har med politiet at skaffe, du får her den thailandske titel på embedsmanden på engelsk, vi har ikke en tilsvarende titel i DK, så vidt vides: Chief Bailiff of Banglamung District, og så begyndt aktionen mod det ulovlige spillekasino.


Nu er det jo i Thailand, så aktionen går først i gang efter at kasinoet er lukket. Anholdelser bliver dog gennemført. Ok. nej faktisk kun én anholdelse, kun ét sær håndjern blev anvendt. En 20 årig dørmand blev taget i at opholde sig i samme lokale som et ulovligt skydevåben, 368.000 bath i kontanter, som han på vegne af ejeren passede på, plus udstyr som er nødvendigt for at kunne drive et spillekasino.


Folkene som fodrede PattayaOne med oplysninger om aktionen, har fortalt sitet at kasinoet gav et formodet overskud på cirka 1 mio. bath pr døgn.


PattayaOne skriver desuden, at Politimesteren i Pattaya blev orienteret da aktionen mod dørmanden var sat i gang. Det understreges desuden, at sagen må være særdeles pinlig for Politimesteren. Tænk sig at have et stort illegalt kasino kørende i byen, uden at Politimesteren vidste det.


Det er bemærkninger som den, der får tanken om krig mellem forskellige interesser til at spire.


Endnu værre bliver det p. gr. a. den kendsgerning, at et andet af Pattayas newssites,  skriver en helt normalt historie om at det lokale politi har lukket et ulovligt kasino.


Er der noget fordækt i gang i Pattaya. Måske ligefrem en krig mellem forskellige bankkonti´s forskellige interesser?


Eller...?