Populære indlæg

Viser opslag med etiketten korruption. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten korruption. Vis alle opslag

fredag den 15. februar 2013

Thailand: 30.000 thaikvinder indlagt efter Illegale aborter - fire døde


Mindst 30.000 kvinder blev indlagt i det senest opgjorte år, efter at de havde fået foretaget illegale aborter. Og det har kostet det thailandske samfund mindst 154 mio. bath (ca 29 mio. kr.).

20% af de indlagte var teenagere, resten var voksne.

Tallene stammer fra det senest opgjorte år, nemlig 2011, og kom frem under en nyligt afholdt kongres,   The 2nd International Congress on Women's Health and Unsafe Abortion in Bangkok, skriver Bangkok Post.

Det var Dr. Kamheang Chaturachinda, som kom med det barske tal. Abort som hovsaløsning er ulovligt i Thailand, men der er et udbredt net af illegale abortklinikker spredt ud over kongeriget. Det har tidligere været nævnt, at der alene i Bangkok er 4.000 ulovlige abortklinikker.

Den thailandske mediciner forklarer videre, at man har tallet fra det faktum, at 30.389 gravide kvinder i 2011 blev indlagt under regeringens 30 bath sundhedsprogram. Der kan altså sagtens være flere aborter som er gået så skævt, at indlæggelse har været nødvendigt. Hvis thaikvinder har haft mulighed for det, kan de nemt have valgt dyrere behandlingshospitaler.

Arkivfoto.


søndag den 3. februar 2013

25 ulovlige resorts i Nationalpark beslaglagt - igen


2012-04-20
I en serie af razziaer siden tirsdag, har den thailandske skovstyrelse beslaglagt mindst 25 feriesteder i Nakhon Ratchasima´s Nationalparken Thap Lan. 

Et af de beslaglagte resorts dækker et område på cirka 10.000 m2 (7,5 RAI). De beslaglagte hoteller og gæstehuse er bygget ulovligt. 25 kan lyde af mange, men den thailandske skovstyrelse har faktisk kig på yderligere 118 etablissementer, som alle betegnes som ulovlige, skriver The Nation.

Razziaerne blev gennemført efter at der var gået "lavsæson" i området. Da der sidst blev grebet ind over for ulovlige forretninger i .Nationalparken Thap Lan, reagerede ejerne meget voldsomt.

Der var ganske enkelt flere penge på spil.

The Nation forklarer ikke, hvad der skete sidst der blev grebet ind, og avisen forsøger heller ikke at konfrontere de ansvarlige myndigheder med det faktum, at mere end 130 hoteller og lignende, blev bygget i Nationalparken, uden at noget stoppede projekterne.

Det forholdskorrupte Thailand har tradition for, at mennesker med magt, toppolitikere og højtstående militærpersoner, bygger hvor det passer dem. Uden at betale under bordet.

Så billigt er alle som har bygget turistforretninger i nationalparken, nok ikke sluppet.

fredag den 13. juli 2012

El-tyveri meldt til Thailands FBI

Tyveri af el i Pattaya er mere almindeligt end man skulle tro. Ofte er det en kombination af snyd og samarbejde med korrupte el-folk. Altså en snyd snyd situation, hvor snyderne vinder, og samfundet taber.

Men nu har en forening som kalder sig "Pattaya Asset Protection Club" anmeldt snyderiet til den thailandske version af FBI, nemlig DSI.

Anmelderne mener, at mange enkeltpersoner og virksomheder ganske enkelt "glemmer" at betale for den strøm, som de forbruger. Uden at myndighederne griber ind, skriver PattayaOne.

Khun Komsan, formand for klubben, anmeldte torsdag det formodede snyderi på DSI-kontoret i Pattaya.

DSI har accepteret anmeldelsen, og en efterforskning vil nu begynde.

DSI skal dog ikke nødvendigvis begynde fra bunden. Vedlagt anmeldelsen var eksisterende politirapporter fra Pattaya og Banglamung Politistationer, om 19 forskellige forbrugere, som snyder sig til gratis strøm.

Det lokale politi har undersøgt tyveriet af el, men så er der ellers ikke sket mere.

Udover det økonomiske tab, mener anmelderne også, at der kan være en sammenhæng mellem de ulovlige nstallationer som strømmen stjæles fra, og de mange strømafbrydelser, som plager Pattaya.

søndag den 1. juli 2012

Ny antikorruption- hjemmeside fik 2 mio. besøg den første uge

En hjemmeside tager nu kampen op mod det faktum, at Indonesien er et af verdens mest korrupte lande.

En uge efter lanceringen har www.Korupedia.org haft knap 2 mio. besøgende

Som en begyndelse har hjemmesiden sat 108 indonesere, som er dømt for korruption.

Tanken bag sitet er, at en omtale af en korruptionssag kun varer en enkelt dag. Men er sager først på nettet, forsvinder de aldrig.

Korupedia.org offentliggør navne, fotos, og forbrydelse og dom beskrives i detaljer.

En Gallup undersøgelse som blev offentliggjort i oktober 2011, viste at 91% af alle indonesere tror at der er udbredt korruption i den offentlige administration, mens tallet for en lignende undersøgelse gennemfør i 2006 var 86%.



Det er eksempelvis almindeligt at man betaler for et job som offentligt ansat. Gode karakterer i skoler og på universiteter har også en pris.


Fanger kan rimeligt nemt købe sig til momentvis frihed mod "rimelig" betaling.


En af de vigtigste årsager til korruption, er den meget lave løn, som offentligt ansatte bydes.

Transparency International, en organisation som bekæmper korruption på verdensplan, har Indonesien som nr. 100 ud af 183 nationer over de mest korrupte lande.

Indonesien er eksempelvis mere korrupt end Indien.

torsdag den 31. maj 2012

Krig i Pattaya?


Blog: Guvernøren i Chonburi provinsen (inkl Pattaya) får en klage over et ulovligt spillekasino i det centrale Pattaya. Og selvfølgelig ringer han til Politimesteren i Pattaya, som han har stor tillid til, så den lovlydige Khun politimester kan alarmere sine egne lovlydige politifolk, som derefter sørger for at retfærdigheden sker fyldest.


N e j.


Tænk om igen. Guvernøren kender måske sine lus på travet, så det eneste, stort set, var at holde Politimesteren i Pattaya helt ude af den historie så længe som overhovedet muligt.


I stedet henvendte Guvernøren sig til embedsmænd som ikke har med politiet at skaffe, du får her den thailandske titel på embedsmanden på engelsk, vi har ikke en tilsvarende titel i DK, så vidt vides: Chief Bailiff of Banglamung District, og så begyndt aktionen mod det ulovlige spillekasino.


Nu er det jo i Thailand, så aktionen går først i gang efter at kasinoet er lukket. Anholdelser bliver dog gennemført. Ok. nej faktisk kun én anholdelse, kun ét sær håndjern blev anvendt. En 20 årig dørmand blev taget i at opholde sig i samme lokale som et ulovligt skydevåben, 368.000 bath i kontanter, som han på vegne af ejeren passede på, plus udstyr som er nødvendigt for at kunne drive et spillekasino.


Folkene som fodrede PattayaOne med oplysninger om aktionen, har fortalt sitet at kasinoet gav et formodet overskud på cirka 1 mio. bath pr døgn.


PattayaOne skriver desuden, at Politimesteren i Pattaya blev orienteret da aktionen mod dørmanden var sat i gang. Det understreges desuden, at sagen må være særdeles pinlig for Politimesteren. Tænk sig at have et stort illegalt kasino kørende i byen, uden at Politimesteren vidste det.


Det er bemærkninger som den, der får tanken om krig mellem forskellige interesser til at spire.


Endnu værre bliver det p. gr. a. den kendsgerning, at et andet af Pattayas newssites,  skriver en helt normalt historie om at det lokale politi har lukket et ulovligt kasino.


Er der noget fordækt i gang i Pattaya. Måske ligefrem en krig mellem forskellige bankkonti´s forskellige interesser?


Eller...?

onsdag den 24. november 2010

Sagen om overlevende aborter: Tog embedsmænd mod 20.000 bath i bestikkel for at udsteder dåbsattester?

Sagen om flere tusinde døde foster, som blev fundet i templer I Bangkok med omegn, har nu fået en indirekte udløber helt op til det nordøstlige Thailand, i Khon Kaen, skriver Bangkok Post.

Sygeplejersken Khun Lanchakorn Janthamanas, som tog over fra sig læge chef, og videreførte en abortklinik, blev arresteret af politiet for flere dage siden.

Efter anholdelsen fortalte hun at hun faktisk havde taget sig af 8 ”aborter”, hvor fostrene var så store, at de magtede at overleve.

Tre af disse overlevere endte hos den anholdte abort-sygeplejerskes mor, i Khun Sombat Sinothok, i netop Khon Kaen.

Khun Sombat Sinothok hævder nu, at korrupte embedsmænd forlangte 20.000 bath pr styk for at udstede tre fødselsattester til de tre overlevende, som hun havde i pleje.

Sagen har fået stor opmærksomhed, og nu bliver sagen om de korrupte embedsmænd undersøgt.

Folk som medvirkede til at udstede falske dokumenter omkring de tre overlendes ”livshistorie” vil også blive kigget i kortene.

fredag den 8. oktober 2010

Phuket betjent smadrede Bar i Kata - eftersøges nu af egne kolleger

Politiet i Chalong, vil meget gerne snakke med en politibetjent, som er ansat samme sted.

I følge en anmeldelse fra en bar ejer, har Wichan Suwannasit, som har status af major, vist truende adfærd, Khun Boonlert Thamsue åbnede baren "So Nice' baren i nærheden af Club Med, skriver Phuket Gazette.

Truslerne kulminerede i får torsdag, da politi majoren ankom til baren kl. 80.00. Han havde fire andre mænd med på slæb.

Kort tid efter ankomsten, gik de i gang med jævne baren med jorden.

Phuket Gazette skriver, at politimajoren, som oprindeligt kommer fra Nakhon Sri Thammarat, har forsøgt at sætte lejeren, Khun Boonlert ud af bygningen, siden han selv købte grunden for to mio. Bath i maj 2010.

Men Khun siger, at han har en gyldig lejekontrakt på jordstykket for de kommende syv år.

Før lejeren åbnede 'So Nice' baren, drev han et taxi service center på same grund.

Lejeren Khun Boonlertvil nu have rejst anklage mod politi major Wichan, some r ansat hos politiet I Chalong, for at have smadret hans ejendom, baren som stod på den nu eftersøgte politimands jord.

Den eftersøgtes kolleger mener, at deres kollega stadig befinder sig i Phuket.

lørdag den 21. august 2010

Pattaya: Korrupt ansat fra rådhuset faldt i politifælde

Politiet i Pattaya, lagde fredag en fælde for en embedsmand, Khun Tanongsak, som er ansat på rådhuset i Pattaya.

Politiet havde modtaget en anmeldelse fra handlende, som fandt deres daglige udkomme på havnen i Pattaya.

Truslen fra Khun Tanongsak, var der ingen uklarhed omkring.

Betal, eller jeg arresterer jer.

Embedsmanden forlangte op til 6. 500 bath pr måned, for at lade de handlende sælge deres varer på havneområdet. Det var ikke i alt, men derimod prisen for hver enkelt af de handlende.

Som en del af politifælden, mærkede politiet 4.000 bath, inden der blev holdt et møde med den korrupte Khun Tanongsak, på Bali Hai havnen.

Efter at manden havde modtaget de mærkede bath sedler, blev han arresteret.

Khun Yuttana, 30, var den som havde modet til at anmelde den korrupte plageånd, og med den anmeldelse, plus den anholdtes 4.000 bath, i form af mærkede bath sedler, mener politiet, at de har mere end rigeligt med beviser, til at knalde manden.

Og her kommer så det spændende. Når embedsmanden truede de handlende til at slippe slanter, brugte han sin chef navn, til at gøre rædslen komplet. Betal eller min chef vil tage sig af jer.

Khun Sanit, den anholdtes chef, mødte op på politistationen, og beklagede sig over, at hans ansatte brugte hans navn.

Men altså, det er jo en kendt sag i alle korrupte systemer, at den som indkræver pengene, kun beholder en del af pengene.

Resten ryger op af i systemet.

Khun Sanit, bossen for den anholdte, lovede en dybdeborende undersøgelse af sagen.

torsdag den 19. august 2010

Bangkok: Mekaniker anholdt da han nægtede at bestikke politiet, fik bøde på 133.000 bath

T/N: En lagerekspedient, Somchai Nanthawanich, 46, manglede penge til sin families underhold. Inde i børneværelset lå mandens store drengs brugte DVDer, som knægten for læmgst var blevet træt af.

Hvad gør en far i Thailand så? Ja ekspedienten tog DVDerne, fandt en fodgængerbro, kæmpede sig op af de mange trin, lagde et tæppe ud, og forsøgte at sælge drengens aflagte DVDer.

Minutter senere troppede nogle civilt klædte betjente op. De tjekkede DVDerne, de var kopieret ulovligt.

Ifølge ekspedientens hustru, forlangte politiet 2.000 bath, for at glemme det hele. Måske var de grådige, måske ville de bare have en glad aften. Måske var de bare en del af en modbydelig korruptionskultur.

Episoden, som har fået tragiske følger for familien, fandt sted på Rama 2 den 5. juni i år. Der tales om i alt 19 DVDer, som var lagt til salg på fodgængerbroen.

Hvem ved?

Men Somchai Nanthawanich er stadig tilbageholdt, for de par håndfulde DVDer. Mistet sit arbejde, det har han sikkert. Tæt på ruin? Mon ikke. Og stadig sidder han bag tremmer, for at ville sælge sin søn aflagte kopi DVDer.

Men nu appellerer hustruen Amporn Nitcharoen, 45, til det nationale politis talsmand Politi General Major Pongsapat Pongcharoen, ja hustruen forklarer endnu en gang historien, at hendes mand lagerekspedienten, ikke er en forhærdet forretningsmand, som producerer tusindvis af kopi DVDer i timen, men blot en far, som ville skaffe lidt ekstra penge til familiens hushold.

Politichefen Politi General Major Pongsapat Pongcharoen, lyttede til den fortvivlede mor og hustru, og han tog ifølge Bangkok Post i går med kvinden til retten for at hjælpe til med at betale den uhyrlige bøde på 133.000 bath, som familien umuligt selv kunne betale. Hvilket ville betyde at forsørgeren, lagerekspidienten, ville forblive bag tremmer i meget lang tid.

Politichefen betalte 50.000 bath, som skulle betales til en lånehaj, og forsøgte også at ramme de politifolk, som havde forlangt 2.000 bath for at glemme sagen.

Den fortvivlede far lovede, at han aldrig mere i sit liv ville forsøge at sælge ulovlige DVDer.

Han vil nu søge hjælp hos det Thailandske Advokat Forbund.

mandag den 19. juli 2010

Chiang Rai: Lukket grænse skader de handlende

T/N: Lokale handlende sætter deres lid til, at forhandlinger mellem Thailand og Burma, om militærregeringen beslutning om at spærre grænseovergangene til Thailand.

Lukningen af grænseovergangene, som har varet godt én uge, har spærret passagen for store mængder af gods, som skulle være transporteret ind i Burma fra Thailand, via Mae Sai og Mae Sot grænseovergangene.

Khun Boontham Thipprasong, som er formand for Mae Sais handelskammer siger til Bangkok Post, at han håber at forhandlinger mellem Burma og Thailand kan løsne op for konflikten, så handelen over grænsen kan genoptages.

Formanden har erfaret, at Burma er i gang med udskiftning af grænseofficerer, ved begge grænseovergange. De officerer som nu forflyttes, har fået skylden for, at indkomsten fra skat og told er faldet den seneste tid, når det gælder importeret godt fra Thailand.

Værdien af handelen på årsbasis, når det gælder handelen over grænsen i Mae Sai alene, er vurderet til cirka 300 mio. bath pr. dag, siger Khun Boontham.

Han erkender, at nogle thai forretningsfolk har bestukket burmesiske officerer ved Mae Sai grænsen, for at undgå at skulle betale fuld told, af de eksporterede varer.

torsdag den 8. juli 2010

Pattaya: Manager på Insomnia Nightclub arresteret for at reklamere for spiritus

T/N: Onsdag aften cirka kl. 21, gennemførte repræsentanter for flere forskellige departementer, et razzia på den populære natklub Insomnia, i Walking Street i Pattaya.

Folkene bag razziaen havde en plan. De ville med loven, der forbyder reklamer for spiritus, under armen, tjekke om tingene var OK, eller om natklubben brød den omtalte lov.

Ifølge PattayaOne, var det alvorlige overtrædelser, de fremmødte embedsmænd faldt over.

På herretoilettet var der sat en klistermærkat op, som reklamerede for et bestemt ”spiritus” mærke.

Inde i baren fandt man også adskillige kartoner, som der havde været flasker i. Disse kartoner reklamerede også for spiritus. Det er stadig en natklub vi taler om.

I Insomnia i Pattaya. Ikke en Indre Missionsk søndagsskole i Vestjylland.

Overtrædelserne var så alvorlige, at den 25 årige manager Khun Posapon, blev arresteret og bragt til Pattaya politistation. Han er nu anklaget for at reklamere ulovligt for spiritus.

PattayaOne forklarer pædagogisk, at det er sundhedsdepartementet, som er i gang med en landsdækkende aktion, og andre natklubber i Pattaya kan forvente at få tilsvarende besøg.

Phuket: Kvinde hævder at hun blev arresteret da hun afviste fordobling af "beskyttelsespenge"

T/N: Den anholdte siger at det hun har stående I sin bar, er en jukebokse, mens politiet star ovre på den anden side af kløften, og påstår at det er en spilleautomater.

Den detalje er det nu op til retten at afgøre.

Det var I tirsdags, at politiet arresterede en kvinde I Phuket for at have tre ulovlige spilleautomater stående. Ok. En gang I fortiden havde de måske haft et liv som spilleautomater, men nu var det vaskeægte enarmede tyveknægte, mente politiet.
Politiets action begyndte med en klage fra en borger. Måske en nabo som blev generet af karaoke baren, måske var det bare en der skulle hævne sig.

Men uanset hvad, så ankom politiet til kvindens shop i Soi Rungrawee,lige nord for Vachira Phuket Hospital i Yaowarat Rd.

Politiet handlede faktisk ikke i blinde. De havde haft en medhjælper nede i butikken for at tjekke de tre maskiner op. Og der kom faktisk flere mønter ind i maskinerne, end sang ud af dem. Skriver Phuket Gazette.

Indehaversken af de tre ombyggede jukebokse blev identificeret som værende Khun Kanokporn Pankratoke. Og hun blev arresteret, og taget med på Phuket City politistation.

Ret hurtigt fandt man ud af, at kvinden trods sin unge alder allerede var blevet taget for en tilsvarende forseelse i Nakhon Sri Thammarat.

Og nu hvor livets jukeboks for alvor spillede, fandt man også ud af, at Khun Kanokporn Pankratoke havde to tilsvarende ombygninger stående i Bang Khontee området ved Rawai, ringede politiet til deres kolleger i Chalong, som derefter konfiskerede de to maskiner.

Alle de beslaglagte maskiner udspyede papirslapper, til de af spillerne, som var heldige.

Khun Kanokporn afviste, at de papirsstykker, var en del af et stort spillesystem.
Nej de var præmier for god sangkunst. Jo bedre sang, desto flere sedler fik “kunstneren”.

Khun Kanokporn mente i øvrigt, at den type maskiner findes over hele øen.

Og her kommer bomben så. Eller Jackpot, set fra et journalistisk synspunkt.

Khun Kanokporn fastslog, at den eneste grund til, at hun var blevet arresteret var, at hun havde nægtet at acceptere at prisen for at beskytte hende, var gået op fra de normale 5.000 bath som hun normalt betalte statstjenestemænd, til det dobbelte, nemlig 10.000 bath.

Khun Kanokporn blev sigtet for i al hemmelighed at organisere ulovlige spillemaskiner.

tirsdag den 29. juni 2010

Kendt dansk forretningsmand løsladt efter otte måneders fængsling

Via BT: En 61-årig dansk erhvervsmand er løsladt fra fængsel i Cambodja efter otte måneders indespærring. Politiet har droppet pædofilisag mod ham. Inden han blev arresteret i november 2009, var han en kendt forretningsmand i Thailand med medlemskab af det danske handelskammer.

Cambodjansk politi har i otte måneder efterforsket beskyldninger om pædofili rettet mod danskeren, manden havde endda tilstået nogle af forbrydelserne, men mandag droppede politiet meget uventet sagen mod ham.

Det oplyser den 61-åriges danske advokat, Michael Juul Eriksen.

- Han er naturligvis meget glad. Han befinder sig nu i Bangkok, men er på vej hjem, siger Michael Juul Eriksen.

Løsladelsen kommer som lyn fra en klar himmel, for undervejs i sagen påstod det lokale politi ellers over for pressen, at danskeren havde tilstået sin rolle i sagen.

- Han er løsladt kvit og frit. De har droppet sagen, fordi der intet var i den - ikke fordi, der er lavet en eller anden aftale, oplyser Michael Juul Eriksen.

Danskeren var sigtet for at have misbrugt tre mindreårige piger i en by nær grænsen til Thailand, hvilket kunne give en fængselsstraf på mindst 10 år.

Den 61-årige har siddet fængslet i Banteay Meanchey cirka 10 kilometer fra byen Poipet.

04. 11. 2009
http://www.scandasia.com/viewNews.php?news_id=5762

11. 11. 2009
http://www.scandasia.com/viewNews.php?news_id=5759

12. 02. 2010
http://www.scandasia.com/viewNews.php?news_id=5947

29. 06. 2010
http://www.scandasia.com/viewNews.php?coun_code=dk&news_id=6675

tirsdag den 22. juni 2010

Pattaya: Korrupt politi beskyttelse af spillebule afsløret af Den Kongelige Marines narko betjente

T/N: Tirsdag morgen var en PattayaOne journalist endnu en gang med ”Royal Thai Navy Narcotics Unit fra Sattahip på arbejde.

Denne gang reagerede Den Kongelige Marine på oplysninger om at der foregik ulovligt spil i en spillebule. Og endnu værre, ejeren ville føle sig meget sikker, fordi hun konsekvent betaler det lokale politi for at beskytte hende, så hendes ”forretning” kan gøre stille og roligt, uden unødvendige problemer.

Men her tirsdag morgen blev eventuelle aftaler med lokalt politi sat ud af kraft af ingen andre end Den Kongelige Marine i Thailand, hvis man da skal tro journalisten fra PattayaOne.

Spillebulen var placeret i Plu Ta Luang, i udkanten af Pattaya.

I alt 7 mennesker blev arresteret, efter at de blev taget på fersk gerning. De spillede ”Hi-Low” om penge.

Den hovedansvarlige for det ulovlige arrangement var Khun Gamontorn, 52. Hun ringede straks til nogle af sine lokale politifolk, og forklarede dem, at nogle fremmede politifolk fra Den Kongelige Marine var kommet for at arrestere hende.

Det lokale politi skulle ikke have noget klinket, og nægtede at hjælpe den kvinde som havde betalt dem beskyttelsespenge.

I stedet prøvede hun, at betale de nye ”fremmede” politifolk af med 40.000 bath, skriver PattayaOne.

Men de nægtede at give op midt i aktionen, og de fik udleveret navnet på den politi officer, som Khun Gamontorn tilsyneladende betaler 40.000 bath pr måned for at holde hendes spillebule kørende.

Det lokale politi vil nu bliver efterforsket af Den Kongelige Marine. Og her kommer så det sjove.

Marine politiet tog de syv anholdte med på den lokale politistation, som efter sigende var det sted, som var betalt for at beskytte spillebulens ejer og hendes kunder.