Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Indonesien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indonesien. Vis alle opslag

onsdag den 30. januar 2013

Bali: Dansk kvinde får 5 år for indsmugling af hash

2012 08 08
En domstol på ferieøen Bali har idømt den danske kvinde Tine Rasmussen fem års fængsel for indsmugling af hash. Hendes franske kæreste hentede hende i lufthavnen. Hans sag kommer for retten på et senere tidspunkt.


Endnu en gang er det blevet bekræftet, at selv en paradisø kan blive forvandlet til et sand helvede. Man skal blot trykke på de forkerte knapper.

Tine Rasmussen, 37, smuglede i marts måned i år 218 gram hash ind i Bali, hvor hun blev arresteret i Balis Ngurah Rai internationale lufthavn.

Og der var ingen kære mor, som kunne hjælpe hende. Undskyldninger som: Jeg vidste ikke at noget havde gemt noget hash i min taske, eller lignende holdt ikke en meter. Tine havde nemlig beredvilligt slugt nogle kondomer med kapsler fyldt med hash.

Det indonesiske politi mener, at Tine Rasmussen var hyret som kurer af en international narkoorganisation.

De indonesiske domstole ser alvorligt på narkosager, og dømmer normalt hårde straffe..
Ifølge udenlandske menneskerettighedsorganisationer, er der for tiden mindst 100 som venter på at deres dødsdom skal blive eksekveret. Mindst halvdelen af disse er udlændinge.

Emneord: Tine Rasmussen, Hash, Bali, anholdt, politi, fængsel,

tirsdag den 29. januar 2013

Rasende hustru straffer hushjælp med strygejern og kogende vand


En rasende og jaloux arbejdsgiver på Bali, Fatahul Hazizah, 35, er ved den lokale ret i Bali blevet anklaget for vold mod sin hushjælp, efter at hun havde opdaget en mistænkelig SMS, som hendes mand havde sendt til deres hushjælp, Hidayah Amani, 19.

Hidayah har til politiet forklaret, at hendes arbejdsgiver Fatahul havde angrebet hende på grund af en SMS. Først havde den rasende og jaloux hustru, sat et varmt strygejern på hendes kind. 

Som om det ikke var nok, havde hun bagefter overhældt den unge pige med kogende vand, det ramte den unge hushjælps ansigt og bryster.

En organisation som hjælper ofre som ovenstående, ”Det indonesiske forbund for retfærdighed og lighed), LBH Apik, har planlagt at hjælpe offeret med at tage hendes klage til politiet snarest muligt.






HIV: 49 % af lady boys i nogle områder er smittet


Lady boys i New Delhi i Indien er hårdest ramt med 49 %, som er smittet med HIV / AIDS. 37% af alle lady boys in Phnom Penh er smittet, mens tallet er mellem 22% og 34% i Jakarta i Indonesien. Der er endda beviser for, at de nævnte tal faktisk er stigende.
Det er en ny rapport skrevet af Dr. Sam Winter, en professor i transseksualitet ved Hong Kong, som bringer de rystende tal, skriver http://www.gaystarnews.com.
 
Oplysningerne i rapporten fra Hong Kong blev indsamlet fra eksisterende litteratur. Rapporten tilskriver den høje forekomst af HIV hos lady boys eller transseksuelle mænd en social udstødning som finder sted. Typisk begynder det med at de moppes ud af skolesystemet, og hvis man lige undtager Thailand, er prostitution den eneste måde, lady boys kan tjene til livest ophold.
 
Dr. Vinter fortalte Gay Star News, at det vigtigste, der skal gøres for at bremse udviklingen, er at stoppe den sociale udstødning af lady boys, som finder sted.
 
Rapporten siger også, at der er meget lidt forskning i emnet lady boys og HIV smitte, og derfor kunne man ikke tage emnet med i rapporten.
 
I følge eksisterende materiale er der mellem 9 mio. og 9.5 mio. transseksuelle i Asien / Pacific, og de udgør 0.3 % af befolkningen.
 

torsdag den 19. juli 2012

Nu kan du leje en Ferrari på din ferie

Hvis du bærer rundt på en drøm om at sidde bag rattet af en Ferrari sportsvogn, kan din drøm nu blive virkelighed. Det eneste du behøver er lidt kontanter, og ja, du skal også afvikle din ferie på Bali.

Det er nemlig den lokale forhandler af de italienske sportsvogne Ferrari og Maserati luksus sportsvogne, som har åbnet sin egen lille biludlejning: Ferrari Experience Rental, som vil samarbejde med hoteller og resorts på Bali, skriver Jakarta Post.

Rejsebureauer bliver også en af nøglerne til de ferierende bilisters hjerte og tegnebog.

Indonesiens hovedstad har i mange år haft forhandling af verdens dyreste bilmærker, hvor de er millioner af fattige, er der også tusindvis af rige, som ikke behøver at tjekke om der nu er penge nok, hvis de brænder varm på en Aston Martin, Porche, eller for den sags skyld en Ferrari.

Udlejeren begrunder valget af Bali som det første sted i Indonesien, hvor man kan leje en Ferrari med øens skønhed, og veje som ikke er blokeret af trafikpropper.

Men mon ikke sandheden er, at Bali er det eneste sted i verdens fjerde mest befolkede land, hvor der er rige turister nok til at få Ferrari sportsvognene ud at trille.

Og hvilken af Ferraris modeller bliver så udlejet på Bali?

Formodentlig bliver det Ferrari California i en to-dørs grand touring version med en motor på 4297-cc.

Prisen på bilen hvis man vil eje i stedet for at leje, er US $ 201,290, ifølge Automobile Magazine.

Dytten har en tophastighed på 310 kilometer i timen og kan accelerere fra 0 til 100 kilometer i timen på 3,9 sekunder.
Selskabet overvejer flere andre Ferrari modeller til udlejning. Herunder F430, F430 Spider og 612 Scaglietti.

søndag den 1. juli 2012

Ny antikorruption- hjemmeside fik 2 mio. besøg den første uge

En hjemmeside tager nu kampen op mod det faktum, at Indonesien er et af verdens mest korrupte lande.

En uge efter lanceringen har www.Korupedia.org haft knap 2 mio. besøgende

Som en begyndelse har hjemmesiden sat 108 indonesere, som er dømt for korruption.

Tanken bag sitet er, at en omtale af en korruptionssag kun varer en enkelt dag. Men er sager først på nettet, forsvinder de aldrig.

Korupedia.org offentliggør navne, fotos, og forbrydelse og dom beskrives i detaljer.

En Gallup undersøgelse som blev offentliggjort i oktober 2011, viste at 91% af alle indonesere tror at der er udbredt korruption i den offentlige administration, mens tallet for en lignende undersøgelse gennemfør i 2006 var 86%.



Det er eksempelvis almindeligt at man betaler for et job som offentligt ansat. Gode karakterer i skoler og på universiteter har også en pris.


Fanger kan rimeligt nemt købe sig til momentvis frihed mod "rimelig" betaling.


En af de vigtigste årsager til korruption, er den meget lave løn, som offentligt ansatte bydes.

Transparency International, en organisation som bekæmper korruption på verdensplan, har Indonesien som nr. 100 ud af 183 nationer over de mest korrupte lande.

Indonesien er eksempelvis mere korrupt end Indien.

torsdag den 28. oktober 2010

Indonesiens ulykke skyldes efterskælv fra kæmpe-tsunami i 2004

Via Ingeniøren.dk: Den lille tsunami, der mandag ramte Sumatra i Indonesien, var et levn fra den store katastrofe, der ramte bl.a. Thailand i 2004. Ifølge GEUS er det ikke slut endnu.

De helt store jordskælv ryster undergrunden så kraftigt, at det kan anes i årevis efter. Således var det jordskælv, der ramte Indonesien tidligere på ugen, et af flere meget store efterskælv efter den store flodbølge, der ramte bl.a. Thailand i julen 2004 og tog livet af flere hundredetusinde mennesker.

Det forklarer Trine Dahl-Jensen, geofysiker og seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

»Vi har set en længere serie af jordskælv efter megajordskælvet i 2004. Det tager lang tid for jorden at falde til ro, når der er blevet flyttet på den, og det er det, vi stadig ser,« siger hun.

Tilbage i 2004 var havbunden massivt presset af nye skorpedannelser, som løbende blev forsøgt skubbet ind under blandt andet Sumatra, som ligger i en subduktionszone, hvor de tektoniske plader møder hinanden. Når der så kommer pres på skorperykket, flytter havbunden sig op eller ned. Og sker det forholdsvis tæt på overfladen, skubbes alt havvandet ligeledes op og forsøger at udjævne sig ved at sende bølger i alle retninger.

Tsunamivarsel afblæst igen
I 2004 var det et jordskælv, der målte 9,1 på Richter-skalaen, der sendte kæmpebølger fra det Indiske Ocean ind mod kysterne. Forkastningen i havbunden var hele 1200 kilometer lang, fandt forskningsskibe efterfølgende ud af.

Dette var langt fra tilfældet mandag, hvor skælvet ’kun’ blev målt til 7,7 og var mere lokalt. Men fordi det var et overfladenært skælv, dvs. 20 km under vandets overflade, valgte man den sikre udvej og udsendte et tsunamivarsel. Også for ikke at stå fuldstændig hjælpeløs som i 2004, da der endnu ikke blev varslet om tsunamier i det Indiske Ocean.

»Selv om vi kan varsle, har vi endnu ikke denne enorme erfaring i, hvornår en tsunami går hen og bliver rigtig stor. Men omkring det Indiske Ocean lærte man på den trælse måde i 2004, at varslingerne er nødvendige alligevel. Dog tager det lidt tid at nå ud med dem, så dem, der bor tæt på, når ikke at blive varslet,« siger Trine Dahl-Jensen om de ca. 40 dræbte og nogle hundrede savnede efter mandagens skælv.

Varslen mandag blev også hurtigt afblæst igen, da der var tale om en lokal tsunami, der ikke bredte sig så langt ud over det Indiske Ocean, som det var tilfældet i 2004. Bulen på havoverfladen har formentlig højst været 10-50 centimeter høj, hvilket på de nærmest liggende småøer har betydet bølger på op mod tre meter, ifølge øjenberetninger fra de lokale.

Derimod er der blot målt en forhøjet vandstand på 20-30 cm ved de faste målestationer, der ligger nogle hundrede kilometer fra selve epicentret, tæt på havnene i lavt vand. Allerede her er tsunamien faldet så meget, at der ikke disse steder er stor risiko ved bølgerne.

Ingen sammenhæng til vulkanudbrud
Hvor lang tid fremover Indonesien og landene i nærheden vil være plaget af efterskælv, tør Trine Dahl-Jensen ikke spå om. Det er et område, hvor der sker meget ved de tektoniske plader, så selv om 2004-bølgerne ebber ud, vil der fortsat være aktivitet under Sumatra.

»Der kommer ganske givet mere i området, det er der slet ikke noget at rafle om. Der vil også komme flere store jordskælv, men hvor hurtigt de så klinger af, ved jeg ikke,« siger hun.

Indonesien er samtidig plaget af et vulkanudbrud i disse dage fra øen Java, men Trine Dahl-Jensen afviser, at skælvene forud for udbruddet har noget at gøre med den lille tsunami ved Sumatra. De to områder ligger simpelthen for langt væk fra hinanden.

Men også her var der tale om en stærkt øget seismografisk aktivitet i form af flere end 600 registrerede jordskælv, som var optakten til tirsdagens vulkanudbrud. Tidligt om morgenen begyndte vulkanen Merapi til at spy aske ud over landsbyboerne på skråningen, hvilket foreløbig har kostet mindst 25 mennesker livet foruden en række husdyr.

mandag den 26. juli 2010

Indonesisk hushjælp bedøvede arbejdsgiver for at slippe for bebrejdelser

T/N: En indonesisk hushjælp levede i et sandt helvede, alene med sin arbejdsgiver i Singapore. Windri Hartatik blev konstant bebrejdet, at hun var for dårligt til sit arbejde af den gamle enkefrue Madam Mah Ah Choo, 79.

I en mission, som simpelthen blot handlede om at få fred i nogle timer, listede den indonesiske hushjælp sovemedicin i maden. Ikke altid, bare en gang i mellem.

10 sovepiller var det normale, som det ”tredje” krydderi.

Windri Hartatik blev i mandags kendt skyldig i den forbrydelse det er, at tilsætte sovemedicin til sin arbejdsgivers mad, og idømt ét års fængsel.

Vice anklageren havde inden domsafsigelsen bedt dommeren om at være nådesløs i sin kendelse. Den indonesiske hushjælp, havde efter anklagerens mening, misbrugt den tillid, der var blevet vist hende, da hun blev ansat for at tage vare på den ældre enkefrue.

Retssagen tog seks dage, over en tre måneder lang periode.

Enkefruen, som levede alene med sin hushjælp i et hus i Paya Lebar Crescent, havde i over et år klaget over, at hun led af svimmelhed, og at hun ofte faldt i søvn, lige efter at hun havde indtaget et måltid, tilberedt af den indonesiske hushjælp.

Den 9. december 2009, gik det for alvor galt under en indkøbstur i et supermarked. Hun kollapsede, og blev hjulpet hjem i en taxi.

Efter at have hvilet sig, konfronterede hun endelig indonesiske Windri, som erkendte at jo, hun havde suppleret med nogle sovepiller, for at stoppe fruen I at inspicere hendes arbejde, og endnu en gang genoptage sine endeløse bebrejdelser.

Den 22. December kontaktede enkefruen politiet. Og der fra har sagen gået sin gang, skriver straitstimes.com.

AsienNøglen: Normalt er det de indonesiske maids, som lider overlast i alt fra almindelig prygl, over raffinerede afstraffelses metoder som at blive brændt med et strygejern, til at den mandlige del af familien, ofte flere generationer, voldtager de forsvarsløse maids. Knap 100 maids fra Indonesien begår selvmord i Singapore hvert år.

For nogle år siden indførte man en særlig lov, i daglig tale kaldet Lex Indonesia, som handler om at straffe singaporianske arbejdsgivere som mishandler deres indonesiske maids. Den indonesiske regering har af nogenlunde samme årsager stoppet ansættelse af indonesiske maids i nabolandet Malaysia. I 3 år har det været ulovligt for indonesiske borgere at arbejde som maids eller lignende i Malaysia, af hensyn til deres egen sikkerhed.

onsdag den 21. juli 2010

Millioner af indonesere har bedt i forkert retning

Via Kristeligt Dagblad: Indonesiens muslimer har bedt i retning mod Somalia i stedet for Mekka efter forkerte anvisninger

I flere måneder har muslimer i Indonesien bedt i en forkert retning. Det indrømmede en gejstlig fra Indonesiens muslimske råd i dag. I stedet for Mekka har de bedt vendt mod Somalia.

Verdens muslimer skal ifølge islam bede fem gange i døgnet vendt mod den hellige by Mekka, hvor Profeten Muhammed blev født.

Problemet er bare, at man i Indonesien har regnet forkert. Et officielt indonesisk råd har givet forkerte oplysninger om, hvilken retning Mekka ligger i forhold til Indonesien, hvilket betyder, at en stor del af landets 200 millioner muslimer har bedt i en forkert retning. I stedet for at bede i retning mod Saudi Arabien, har de bedt i retning mod Somalia.

Det er ikke første gang, at den slags sker. I januar måtte samme muslimske råd i Indonesien forsikre landets muslimer om, at Allah lytter, selvom man beder i forkert retning, efter at tusinder af moskeer i landet havde anvist en forkert bederetning. Det samme sker nu. Ma’ruf Amin, der sidder i omtalte råd, forsikrer, at bøn ikke er forgæves:

Annonce”Gud forstår, at mennesker begår fejl. Allah hører altid bøn,” udtaler han til avisen The Guardian.

Men en sharia-ekspert fra det indonesiske ministerium for religiøse anliggender siger nu, at man vil investere i såkaldte teodolitter, der kan foretage meget præcise retningsbestemmelser.

Dermed skulle der i fremtiden ikke være nogen problemer med at blive hørt af Allah.