Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Religion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Religion. Vis alle opslag

tirsdag den 29. januar 2013

Munk mistænkt for overgreb på 11 årig pige



2012-09-16

Endelig. Fredag arresterede politiet i Sattahip syd for Pattaya en senior munk i Baan Amphur, efter at forældre til en 11 årig thailandsk pige, allerede den 4 august havde meldt det formodede overgreb til politiet.

Endelig. Fredag arresterede politiet i Sattahip syd for Pattaya en senior munk i Baan Amphur, efter at forældre til en 11 årig thailandsk pige, allerede den 4 august havde meldt det formodede overgreb til politiet.
 
Forskelsbehandlingen mellem almindelige sex-forbrydere, og denne "hellige" munk, begyndte med at man bad munken om at komme til forhør, efter at den lille piges forældre havde anmeldt ham for at forsøge at kysse deres datter.
 
Munken skulle ikke nyde noget af at blive konfronteret med anklagerne, og holdt sig væk.
 
Men politiet klarede ikke anholdelsen alene. Nej, en fra tempel administrationen var med, og sådan fortsætter det når munken skal afhøres yderligere.
 
En komité er nu blevet nedsat, bestående af politifolk og munke, skal nu behandle sagen. T.I.T. (This is Thailand)

fredag den 20. maj 2011

Topløs munk – formodet vinder i lotteriet - fundet død i hans egen Mercedes Benz

Politiet i Phuket undersøger, om en lotterigevinst er motivet bag mordet på en velhavende og velkendt munk, hvis halv- nøgne lig blev fundet på bagsædet af hans Mercedes-Benz i weekenden.

Sagen omtales i lokale medier i Phuket, men baggrunden for mordet er også ude i de landsdækkende medier.

Snesevis af artikler fokuserer på, at den thailandske medier, at den buddhistiske munk, som i rapporter kun nævnes som "Chom", 62, som for nylig vandt i lotteriet, er dræbt for økonomisk vindings skyld.

Politifolk ankom til stedet, hvor den stenrige munk blev fundet død i hans bil som var parkeret templet Wat Putthikaram i Haad Yai.

Stanken da dørene til bilen blev åbnet, var mildt sagt overvældende.

Den velhavende munk, Chom, har efter politiets vurdering været død i fire dage.

Munken blev fundet halvnøgen, siddende på bagsædet af den kostbare bil.

Bilen var dækket med en af disse skræddersyede regnfrakker, som normalt bruges til at beskytte biler mod solen.

I dette tilfælde var det altså et mord, som skulle skjules.

I bilen fandt politiet 2.060 baht og 20 malaysiske ringgit i kontanter, samt adskillige amuletter.

Politiets indledende undersøgelse viste ingen tegn på kamp, ​​og officerer har endnu ikke fastslået dødsårsagen.

Efter nyheden om Choms død blev offentliggjort, begyndte rygter hurtigt at cirkulere, om at munken havde vundet hvad der svarer til 5 mio bath i et malayisk lotteri.

lørdag den 14. maj 2011

Fem dages ferie, med spiritusforbud

Her i weekenden har Thailan påbegyndt fem dages ferie, som blandt andet inkluderer to dages alkoholforbud fra og med kl 23.59 mandag aften.

Forbuddet gælder ikke kun salg at øl og spiritus i barer og restauranter, men også i almindelige butikker og supermarkeder, hvor du normalt køber dine ”hjemme-bajere”.

De fems dages ferie er bygget op omkring en af de mest hellige dage i det thailandske kalenderår, nemlig tirsdagens Visakha Buja Day.

I dag lørdag fejres en af de kongelige hellidage, på engelsk kaldet ”the Royal Ploughing Day holiday”.

torsdag den 9. december 2010

14 årig brud fejres i Malaysia

En pige på 14, og hendes 23 rige ægtemand har for ganske nyligt fejret deres bryllup i Kuala Lumpur. Sagen er blevet beskrevet i utallige medier, hvilket igen har startet en heftig debat omkring teen bryllupper.

Mindreårige muslimske piger har lov til at gifte sig, hvis de har indhentet tilladelse bade I retten, og hos hendes forældre. Bryllupper som det omtalte er dog ikke almindelige i Malaysia, skriver New Straits Times.

Brylluppet var arrangeret af begge parters forældre, og det fandt sted i juli i år.

Og I går fejrede de så deres giftermål én gang til i en stor kollektiv ceremoni hvor der deltog mere end 250 par, i en moske i Malaysias hovedstad. 

"Det har været svært at kombinere de to roller som hustru og skoleelev, men jeg tager det som det kommer”, sagde burden Siti Maryam Mahmod, som studerer på en religiøs skole.

2/3 af Malaysias befolkning er muslimer, og det er tilladt at gifte en teenager, hvis hun har sine forældres tilladelse.

onsdag den 17. november 2010

Tempel tjenere scorede kassen på at fjerne illegale abort-fostre

300 døde menneske fostre er fundet i et tempel i Bangkok, skriver BBC

Politiet i Thailand har fundet rester af mere end 300 mennesker fostre skjult i et buddhistisk tempel i hovedstaden, Bangkok.

Ordensmagten er mistanke om, at fostrene kommer fra illegale abort klinikker.

Abortus provokatus er generelt ulovligt i Thailand.

Personale i templet har tilstået, at de blev hyret, og betalt for af aftage døde menneskefostre fra flere klinikker.

lørdag den 6. november 2010

Mistænkt tyv skudt i tempel jungle



En politimand skød og dræbte en formodet tyv tidligt denne søndag morgen, skriver PhuketWan.

I går lørdag markerede Phuket Kathina Festival, en dag, hvor buddhister giver donationer til templer i hele Phuket. På grund af tidligere tyverier i Koh Sireh Templet, som er placeret på toppen af en stejl bakke, var en politibetjent sat på vagt, for at stoppe eventuelle tyveknægte.

Klokken 01:25 forsøgte en mand i følge politiet, at bryde ind i templet.

Da den formodede indbrudstyv så politimanden, stak han af ind i den jungle, som omkranser templet.

Da politimanden og andre ledte efter manden i junglen, angreb tyven politimanden, som derefter skød den mistænkte indbrudstyv fire gange. Ja det er politiets version af sagen.

Navnene på politimanden, og den dræbte tilbageholdes indtil videre.

I forbindelse med sagen udtaler en politichef bekymring over den stigende aktivitet af bander, både burmesiske og thailandske, som begår tyverier og røverier.

tirsdag den 17. august 2010

Pattaya: Psykisk syg kvinde med lille søn anklaget for at stjæle nummerplader på tempel parkeringspladser

T/N: En kvinde som formodes at have psykiske problemer, blev tilbagehold ved anholdt ved Nong Yai Temple Chools parkeringsplads mandag eftermiddag.

Khun Jootamat, 30, var sammen med sin fire år gamle søn, og det var vanskeligt at kommunikere med hende.

Politiet tilkaldte hendes mand, og han bekræftede, at hans hustru havde nogle psykiske problemer, som adskillige gange havde tvunget ham, til at forklare og undskylde kvindens opførsel.

Han undskyldte endnu en gang på sin psykisk syge hustrú, og hans lille søns vegne.

Politiet betragter sagens rette sammenhæng forklaret, og de gør ikke mere ved sagen.

Tilbage står så, hvem der hjælper den stakkels knægt, som normalt er på tyvetogt med sin psykisk syge mor.

Pattaya: Munke strides over påstået tyveri fra indsamlingsbøsse

T/N: To munke munke glemte søndag aften alt om fred i sindet osv. osv, og begyndte at tæve løs på hinanden.

Scenen for uddeling af skæve næser og blå øjne var det ellers så fredelige Sutawat Temple i Soi Neun Plub Wan i det østlige Pattaya.

Slagsmålet begyndte som en konflikt mellem to munke, men snart var det 6 mod 1.
Pra Samreun, 48, fik de fleste skader,og han talte faktisk med PattayaOne efter at han havde meldt overfaldet til politiet.

Angriberen er Pra Mondree, som havde anklaget den sårede Pra Samreun, for at have stjålet penge fra indsamlingsbøssen.

Andre munke hørte om beskyldningerne, og skilte de to stridende parter ad.

Derefter samlede Pra Mondree en gruppe på seks munke, som så ellers gik i gang med at give den mistænkte munk det, som gruppen mente at han fortjente, nemlig nogle tørre tærsk i deres fælles Budhas navn.

For ligesom at gøre episoden perfekt, eller næsten perfekt, fandt slagsmålet sted tæt ved et toilet på templets grund.
.
Abbotten er pt i gang med en undersøgelse af påstandene og hvad der ellers skete den søndag aften på Tempelts grund.

Hvis en eller flere af deltagerne i balladen har overtrådt reglerne for at opholde sig på templets ejendom, risikerer den eller de, at blive udstødt af munkeordenen.

onsdag den 28. juli 2010

Phuket: Penge og genstande til en værdi af 1 mio. bath stjålet fra tempel

T/N: Tyve brugte den store Buddhist helligdag til at lettet et temple i Phuket for værdier til 1. mio. Bath, skriver Phuket Gazette, som igen har historien fra Siangtai Daily.

Det var munke fra det velkendte tempel Rasadaram Temple i Rassada, som anmeldte tyveriet tirsdag.

Tyveriet fandt sted, mens munkene deltog i en ceremony, som begyndte kl 18.30 i templets store hal.

En ukendt tyv, måske flere tyve, åbnede et vindue, og kom ind i værelset med værdierne den vej.

Da en af munkene kom tilbage, opdagede han, at en boks, hvor der havde været 50.000 bath, lå og flød på gulvet, pengene var væk.

I det tilstødende værelse, var der forsvundet adskillige Buddha´er, de som var ladt tilbage, lå rundt på gulvet.

Templets Abbot anslår, at værdien af det stjålne til at være omkring 1. mio. bath.

Politiet efterforsker nu sagen. Blandt beviserne er en serie fingeraftryk.

Templet er tidligere blevet opsøgt af tyve, men de er normalt stukket af, når munke har opdaget dem.

Sidste år i oktober, blev en alkoholiker arresteret, da han forsøgte at stjæle indsamlingsbøssen i Nai Harn Templet. Manden tilstod senere, at han stod bag en serie tilsvarende tyverier.

tirsdag den 27. juli 2010

Phuket: Myrdet barværtindes børn sikres uddannelse

T/N: Den bestialsk myrdede Wanphen Pienjai tog fra sin landsby ned til Phuket, for at tjene penge til sine to børn.

Da amerikaneren Ron Fanelli myrdede de to børns mor, blev der sat et stort spørgsmålstegn ved de same børns fremtid.

Phuket Gazette bringer i dag historien om, at Rotary Club i Patong Beach (RCPB), fremover vil garantere for deres uddannelse.

Phuket Gazette fortæller i same artikel, at den myrdede Wanphen's mor, Sa-ard Maliwan, 59, gav 5.000 bath ud af de 20.000 baht, som avisen indsamlede til hende og børnene.

“Jeg modtog 20,000 baht tirsdag den 20. juli, og jeg donerede 5,000 baht til bygning af et stykke tempelmur, hvor Wanphen’s ask evil blive opbevaret. Resten af pengene vil blive gemt til børnene” sagde Khun Sa-ard.

Læsere som vil donere penge til Rotary Club i Patong Beach, kan indsætte penge til denne konto:

Rotary Club of Patong Beach Charity Account
Siam Commercial Bank
46/3 Chao Fah Rd
T. Taladneung, A. Muang
Phuket Thailand 83000
Account: 633-2-49363-2
SWIFT: SICOTHBK
Phone: 076-222010

onsdag den 21. juli 2010

Manchester United forbudt i Malaysia

Via Tipsbladet: Manchester United er populære over det meste af verden, og også i Malaysia. Sidste sommer var der mere end 40.000 tilskuere til en træningssamling i landet, da United var på rundrejse i Asien, og så sent som i marts underskrev klubben en femårig sponsoraftale med Telekom Malaysia.

Blandt landets religiøse ledere er klubben dog ikke populær. Det er logoet med den velkendte djævel, der gør, at lederne nu erklærer, at det er uacceptabelt at være iført Manchester United-trøje i Malaysia.

- Der er ingen undskyldning for at være iført den slags klæder, for det betyder, at man som muslim idoliserer et symbol fra en anden religion. Man kan ikke komme på undskyldninger baseret på underholdning, mode eller sport, siger Datuk Nooh Gadot, mufti i delstaten Johor, ifølge Daily Telegraph.

Han bliver bakket op af sin kollega fra delstaten Perak, Tan Sri Harussani Zakaria, der siger, at muslimer, der ifører sig trøjen er "på vej ned af syndens sti".

Heller ikke trøjerne fra Brasilien, Portugal, Serbien, Barcelona eller Norge er ifølge avisen synderligt populære. Her er problemet det kors, der er i emblemet.

Millioner af indonesere har bedt i forkert retning

Via Kristeligt Dagblad: Indonesiens muslimer har bedt i retning mod Somalia i stedet for Mekka efter forkerte anvisninger

I flere måneder har muslimer i Indonesien bedt i en forkert retning. Det indrømmede en gejstlig fra Indonesiens muslimske råd i dag. I stedet for Mekka har de bedt vendt mod Somalia.

Verdens muslimer skal ifølge islam bede fem gange i døgnet vendt mod den hellige by Mekka, hvor Profeten Muhammed blev født.

Problemet er bare, at man i Indonesien har regnet forkert. Et officielt indonesisk råd har givet forkerte oplysninger om, hvilken retning Mekka ligger i forhold til Indonesien, hvilket betyder, at en stor del af landets 200 millioner muslimer har bedt i en forkert retning. I stedet for at bede i retning mod Saudi Arabien, har de bedt i retning mod Somalia.

Det er ikke første gang, at den slags sker. I januar måtte samme muslimske råd i Indonesien forsikre landets muslimer om, at Allah lytter, selvom man beder i forkert retning, efter at tusinder af moskeer i landet havde anvist en forkert bederetning. Det samme sker nu. Ma’ruf Amin, der sidder i omtalte råd, forsikrer, at bøn ikke er forgæves:

Annonce”Gud forstår, at mennesker begår fejl. Allah hører altid bøn,” udtaler han til avisen The Guardian.

Men en sharia-ekspert fra det indonesiske ministerium for religiøse anliggender siger nu, at man vil investere i såkaldte teodolitter, der kan foretage meget præcise retningsbestemmelser.

Dermed skulle der i fremtiden ikke være nogen problemer med at blive hørt af Allah.

mandag den 19. juli 2010

Pattaya: Munke arresteret for misbrug af narko

T/N: Tidligt mandag morgen, blev tre munke anholdt i Pattaya- Sattahip området.

Politiet gennemførte en razzia i Sattahip Templet. De arresterede først én munk, og den aktion medførte hurtigt, at yderligere to munke blev arresteret, skriver PattayaOne.

Aktionen begyndte faktisk udenfor selve templet, hvor politiet arresterede en narkohandler, Khun Uraiwan Banlengsena, 29. Hun blev arresteret, da hun var på vej ud af Sattahip i soi Thammavitthaya.

Under politiets afhøring af Khun Banlengsena, indrømmede hun, at hun havde solgt amfetamin piller for en kendt notorisk kvindelig narko grossist, Khun Phornthep Phuttharaksa.

På toppen af den tilståelse kom desuden, at hun jævnligt leverede amfetamin til en munk i Sattahip Templet.

Politiet fik hurtigt fat på en ransagningskendelse, og af sted gik det så til templet. Målet var den munk, som den arresterede narkohandler Uraiwan Banlengsena havde angivet.

Den razzia gav pote. Tre munke blev arresteret. Nemlig Phra Sarawut Phromrak, 20, Phra Jakkarin Chaiyo, 26, og Phra Surasit Meesuk, 21.

All tre dumpede til den efterfølgende tissetest. Det samme skete for yderligere to beboere i templet, nemlig Khun Somchai Sutthijaroon, 19, og Phornthep Chairipu, 32.

Og ja, vi er stadig i templet, politiet fandt også en pistol, en kødøkse, et knojern, nogle pronografiske DVDér, udstyr til misbrug af narkotika, og lidt udstyr til madlavning, plus nogle råvarer.

Under afhøringer kom det frem, at alle de anholdte munke, var rykket ind i templet, i et forsøg på at undgå sigtelse for adskillige overtrædelser af kriminelle love vedrørende narko.

Phra Phromrak forklarede, at han fortsatte med at bruge amfetamin, efter at han var blevet munk, måske fordi det var så nemt at skaffe, via hans mors venner, skriver PattayaOne.

De fem anholdte tilbageholdes nu. Og ud over sigtelse for misbrug af narkotika, vil de fem med stor sandsynlighed også blive smidt ud a templet, for overtrædelse af de regler og traditioner, som munke er underlagt.

mandag den 5. juli 2010

Buddhismen som glasur

Via Religion.dk: Buddhistiske centre og kurser giver mennesker mulighed for at tage relevante dele af buddhismen og applicere dem på eget liv, fortæller Jesper Østergaard.

Moderne mennesker bruger buddhismen som fernis, der giver livet og ens gode handlinger ekstra værdi, mener religionsforsker Jesper Østergaard

Kinas indflydelse globalt set bliver større og større. Det betyder kulturel og økonomisk udveksling, og som religionsforsker Jørn Borup nævner i denne artikel, vinder også buddhismen mere og mere indpas i Vestens tænkning.

Men hvad betyder det, at "populærbuddhismen" har stor indflydelse i Vesten i dag?

Jesper Østergaard, der forsker i østlige religioner, skriver:
Det er efterhånden årtier siden, at de store fortællinger blev erklæret for døde – de store fortællinger, som knyttede mennesker sammen over generationer i religiøse eller ideologiske fællesskaber, hvor alle indgik som én lille del af det store meningsgivende hele.

Den tid er ovre, hvor en sådan samlet og samlende forklaringsmodel kan leve sit eget liv som en stor fortælling, der kan forklare eller fortolke alle aspekter af livet. Men det betyder ikke, at religion døde. I stedet lever religion videre gennem andre fortællinger.

De to norske religionshistorikere Ingvild Gilhus og Lisbeth Mikaelsson har i deres bog Kulturens refortrylling fra 1998 beskrevet, hvordan religion i stedet er ”smurt tyndt udover”. Religion bliver en fernis, en lille fortælling, der kan lægges ovenpå andre dele af livet, modificere dem og berige disse med ekstra indhold.

Aktuelle eksempler er sommervandringen, som bliver mere indholdsrig som pilgrimsfærd, og terapi tilskrives ekstra virkning ved at knytte sig til religiøse forestillinger.

Det er efterhånden årtier siden, at de store fortællinger blev erklæret for døde – de store fortællinger, som knyttede mennesker sammen over generationer i religiøse eller ideologiske fællesskaber, hvor alle indgik som én lille del af det store meningsgivende hele.

Den tid er ovre, hvor en sådan samlet og samlende forklaringsmodel kan leve sit eget liv som en stor fortælling, der kan forklare eller fortolke alle aspekter af livet. Men det betyder ikke, at religion døde. I stedet lever religion videre gennem andre fortællinger.

De to norske religionshistorikere Ingvild Gilhus og Lisbeth Mikaelsson har i deres bog Kulturens refortrylling fra 1998 beskrevet, hvordan religion i stedet er ”smurt tyndt udover”. Religion bliver en fernis, en lille fortælling, der kan lægges ovenpå andre dele af livet, modificere dem og berige disse med ekstra indhold.

Aktuelle eksempler er sommervandringen, som bliver mere indholdsrig som pilgrimsfærd, og terapi tilskrives ekstra virkning ved at knytte sig til religiøse forestillinger.

Kort sagt, i de store fortællingers tid var de enkelte religiøse traditioner samlede størrelser, hvor det enkelte menneske kunne indgå i forskellig grad, hvorimod i de små fortællingers tid, hvor det enkelte menneskets liv er et samlet forløb, kan religion indgå i forskellig grad som små, modificerende fortællinger, der hvor de er anvendelige og berigende.

Buddhismen har vist sig at være ganske brugbar i den sammenhæng. Her tænker jeg særligt på den tibetanske buddhisme, som i Vesten er blevet fremført som en religiøs-filosofisk forståelsesramme og en række praksisser, som skal være brugbare for det enkelte menneske for at have gyldighed.

Den religiøs-filosofiske tanke, som har vundet størst indpas i Vesten, er karma-tanken: handlinger og den intention, hvormed de bliver udført, igangsætter en række konsekvenser, som i sidste ende rammer tilbage til én selv.

Karma-tankens kausalitet om handlingers konsekvens er smurt tyndt udover og anvendes til at dyrke en årvågenhed over handlinger eller kortvarig refleksion over ulykkelige situationer, mere end det viser en bevidsthed om buddhistisk etik og hele den buddhistiske frelseslære, der følger af karma-tanken.

På samme måde gives handlinger et religiøst fernis. At købe Hus Forbi hjælper et menneske, der åbenlyst har brug for hjælp, men derudover kan der smøres lidt buddhisme (eller anden religiøs forståelse) henover handlingen og købet tillægges en ekstra mening.

Eller besøget i det tibetanske kloster i Kathmandu gøres mere autentisk ved ikke blot at observere munke og buddhistiske lægfolk, men ved at handle buddhistisk, give almisser til munkene, meditere lidt og måske gå med bedekrans om håndleddet. Buddhismen er dermed ikke noget ydre, der observeres, men bliver en måde at opleve på.

Buddhismen smurt tyndt udover rammer mange mennesker i Vesten, idet den lader dem prøve religionen af ganske uforpligtende. Buddhismen har kun ganske få klostre og templer, der servicerer europæere.

I stedet har man centre og kursusvirksomhed, hvor man gennem meditationer, retræter og belæringer får mulighed for at tage relevante dele af buddhismen og applicere dem på eget liv.

Ikke for radikalt at ændre dette liv, eller for at få en ny stor fortælling til at fortolke tilværelsen ud fra, men for langsomt at tilføre fortællingen om ens eget liv noget ekstra gennem buddhistiske forestillinger og praksisser.

søndag den 30. maj 2010

Pattani: Mistænkt terrorist fundet hængt

ThaiNøglen: En mistænkt vært for terrorister som blev anholdt for at bryde regerings udgangsforbud, er fundet hængt i Ingkhayutborihan militær lejren i Pattani i det sydlige Thailand.

Den anholdte, Sulaiman Naesa, 23, som kom fra Pattani's Sai Buri distrikt, blev opdaget søndag, han hang et håndklæde som var fæstnet til det øverste af en vindueskarm, skriver Bangkok Post.

Politiet siger at mandens værelse ikke viste tegn på nogen form for kamp.

De første undersøgelser peger utvetydigt mod, at den forvarede har begået selvmord.

Mange som kender den unge mand, er dog ret sikre på at han aldrig ville begå selvmord, og at der er noget galt med politiets forklaring.

Sulaiman som tilhører det muslimske mindretal i Pattani, blev arresteret den 22. maj, fordi hans hjem var mistænkt for at blive brugt af oprørere.

Den døde far siger at hans døde søns krop var fyldt med sår og kvæstelser. Faderen kræver forklaringer fra de ansvarlige myndigheder på hvordan hans søns kunne dø i militærlejren.

Til det antyder lejrchefen, at de mange kvæstelser kan stamme fra sportsaktiviteter, som den døde deltog i aftenen før.