Populære indlæg

Viser opslag med etiketten artikel bearbejdet af Asien Dags Dato. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten artikel bearbejdet af Asien Dags Dato. Vis alle opslag

fredag den 15. februar 2013

Thailand: 370 nye thai teenmødre hver eneste dag


370 thailandske teenagere føder i gennemsnit hver eneste dag i det asiatiske kongerige. Ud af disse er cirka 10 af de unge nybagte mødre under 15.

Det er The Bureau of Epidemiology, som står bag en undersøgelse, som ml. 2008 og 2011 involverede elever fra 8 til 11 klasse.

Vicesundhedsminister Chonlanan Srikaew har til Bangkok Post forklaret, at nutidens teenagere bliver seksuelt aktive tidligere end før, og at de muligvis mangler viden om sex, og hvilke følger sex kan have. Eksempelvis uønsket graviditet.

Flertallet af unge thailændere har sex i en alder af 15, og mindst 45% af dem bruger ikke kondom.

Undersøgelser har vist, at 53% af alle thaikvinder som bliver uønsket gravid, er teenagere.

Thailand: 30.000 thaikvinder indlagt efter Illegale aborter - fire døde


Mindst 30.000 kvinder blev indlagt i det senest opgjorte år, efter at de havde fået foretaget illegale aborter. Og det har kostet det thailandske samfund mindst 154 mio. bath (ca 29 mio. kr.).

20% af de indlagte var teenagere, resten var voksne.

Tallene stammer fra det senest opgjorte år, nemlig 2011, og kom frem under en nyligt afholdt kongres,   The 2nd International Congress on Women's Health and Unsafe Abortion in Bangkok, skriver Bangkok Post.

Det var Dr. Kamheang Chaturachinda, som kom med det barske tal. Abort som hovsaløsning er ulovligt i Thailand, men der er et udbredt net af illegale abortklinikker spredt ud over kongeriget. Det har tidligere været nævnt, at der alene i Bangkok er 4.000 ulovlige abortklinikker.

Den thailandske mediciner forklarer videre, at man har tallet fra det faktum, at 30.389 gravide kvinder i 2011 blev indlagt under regeringens 30 bath sundhedsprogram. Der kan altså sagtens være flere aborter som er gået så skævt, at indlæggelse har været nødvendigt. Hvis thaikvinder har haft mulighed for det, kan de nemt have valgt dyrere behandlingshospitaler.

Arkivfoto.