Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Dagens Russer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dagens Russer. Vis alle opslag

onsdag den 5. januar 2011

Bød russer på en drink med et smil – stak ham med kniv og snuppede hans værdier

Gæstfrie, smilende thailandske bygningsarbejdere, forvandlede sig på minutter til bestialske røvere, efter at den russiske turist Andrey Grishin, 38, havde problemer med at finde hjem efter en glad aften ude i byen.

Her følger så en af de mere ondskabsfulde og bestialske historier fra Pattaya.

Historien er fundet i en anden version i PDN.

Russeren Andrey Grishin kom gående i en mørk Soi (gade) nær Pattaya Paladium på Second Road i Pattaya. Han var gået forkert, og blev glad og opmuntret, da en gruppe bygningsarbejdere tilbør at hjælpe ham, blandt andet ved at byde ham på en drink.

Russeren fik et glas i hånden, og da han på russisk facon løftede glasset for at skåle, forsøgte en af de thailandske bygningsarbejdere at stikke ham i hovedet.

Til politiet har turisten fortalt, at han nåede at flytte sit hoved, og at kniven derfor gik ind i hans skulder uden at han i første omgang opdagede at han rent faktisk var såret af et knivstik.

De fem mænd løb, og lidt efter blev det klart for russeren, at han havde mistet alle sine værdier.

Da redningsfolk ankom, havde russeren lidt et alvorligt blodtab, kniven havde skåret en blodåre over i armhulen, og manden blev i al hast bragt til Pattaya Memorial Hospital.

Politiet er nu på jagt efter de fem mænd, som man formoder arbejder på en nærliggende byggeplads.

mandag den 13. december 2010

Tasketyve fanget efter jagt gennem Jomtien


To formodede tasketyve forsøgte søndag formiddag at flygte med en taske, som de havde stjålet fra en russisk kvinde, Elanor.

Kvinden kom gående langs ved strandvejen i Jomtien, faktisk lige ud for indkørslen til Hotel Welcome Jomtien Hotel.

Mens det russiske par nød deres gåtur, kørte to fyre op på siden af dem.

Med et ryk trak de tasken fra kvinden. Den indeholdt blandt andet en I-phone og og andre værdier.

Begge de mistænkte blev fanget på Sukumvit Road foran Village Shopping Center og blev bragt til Dongtan Politi box´en på på Jomtien Beach, hvor de blev formelt identificeret af offeret.

Hun fik til gengæld sine ting tilbage.

Politiet har senere fastslået, at den ene af røverne lige har rundet de 20, og at han for ganske nylig, er blevet sluppet ud af et fængsel.

Begge thai mænd er nu anklaget for røveri, og de skal holde sig pænt bag tremmer, indtil de kan blive først frem, foran en dommer.

Endnu en russisk turist trodser de røde advarselsflag og drukner


Endnu en russisk turist er druknet, ved en af de livsfarlige strande på Phuket, skriver PhuketWan.

Nikoley Bobrova, 64, og hans hustru Inna ankom til Phuket på deres livs ferie den 1. december.

Cirka 10 dage senere, gik ægtemanden gennem et følelsesmæssigt mareridt, da han forgæves forsægte at redde sin elskede hustru fra druknedøden. Sammen havde de spillet russisk roulette ved at trodse de røde advarselsflag, som var sat op på stranden.

Parret skulle flyve hjem til den kolde russiske hverdag dagen efter.

I stedet ligger den russiske kvinde på køl. Som lig.

Politiet har til den lokale presse forklaret, at parret ankom til Karon Beach ved 9 tiden.

Kvinden troede at det var nok, at manden holdt vagt inde på stranden.

Klokken 10 forsvandt hun, bølgerne havde taget hende.

Væk.

Ægtemanden styrtede ud gennem vandet, fandt hende, fik hende ind på land, Hvor hendes mand styrtede at redde hende, trak hende ned på stranden, hvor han forgæves forsøgte at redde hende.

Politiet mener, at kvinden druknede.

Liget er bragt til Vachira Hospital for yderligere undersøgelser.

fredag den 3. december 2010

To thai freelancere letter bedøvet russer for værdier til 10 mio. Bath

Pattaya politifolk har været et smut I byen. Faktisk begyndte det hele med, at en russer, Valerii Gribunov, 46,  rejste fra sit kolde hjemland til Thailand. 

Der mødte han to Bangkok freelancere, som hver weekend smuttede ned i området omkring Walking Street i Pattaya, hvor de samlede mænd op, tog dem med til deres dertil indrettede værelse, leverede varen, fik deres penge, og af sted gik det så efter endnu en kunde..

Pludselig mødte de to Bangkok piger så denne russer, som absolut ville have dem med hjem til sit eget hotelværelse, 7278, på Royal Cliff Beach Resort, Pattaya..

Midt i de gymnastiske øvelser bliver de to unge kvinder klar over, at Valerii Gribunov,  har dumtosset mange værdier på hans værelse. Og endnu dummere, han lod dem opdage, at værdierne var der.

Røveriet fandt sted så langt tilbage, som den 15. november. Valerii Gribunov havde mødt de to piger på Walking Street’s Siren Bar.

Manden fik noget mystisk i hans glas, faldt omkring, og  da russeren som ellers var glad for tropevarmen, vågnede, fik han kuldegysninger.

Han havde mødt to unge smukke kvinder, og nu manglede der noget i hans liv.

Værdier til 10 mio. Bath.

Freelancerne havde efterladt deres ID kort på hotellet, og derefter var det bare knofedt og lidt professionelt håndværk fra politiets side, som skulle til.

Endnu mere rejsen Til Bangkok.

Til en lejlighed i Soi Ramkumhang 65, Bangkok.

De mistænkte freelancere blev navngivet som Khun Maliwan Wattana, 21, faktisk født I Petchaboon provinsen, og Khun Mayawee Wattana, 19, fra Nakorn Ratchasima provinsen.

Pigerne tilstod.

Værdierne som de havde neglet fra den bedøvede russer, havde de skam solgt til guldsmede i Maboonklong og The Mall shopping centeret i Bangkok.

Politiet forsøger nu at stampe de solgte genstand op gennem Bangkoks asfalt.

mandag den 29. november 2010

Ung russisk fyr kollapser på bar toilet

En ung russisk mand, blev fundet bevidstløs i en blodpøl, på et toilet i en bar i Pattaya.

En injektionssprøjte blev fundet i nærheden, og senere fandt politiet noget brunt pulver i hans taske, skriver PDN.

Det er nu sendt til analyse, men beholdes ellers som bevismateriale.

Det var søndag, klokken var 14, og turistpolitiet fik en anmelse om, at man hos Beach Comber Beer Bar i Pattaya Land Soi 13 / 4, havde en udlænding som var faldet omkrring på deres toilet.

Da politiet nåede frem sammen med redningskorpset, fandt de en ung fyr, Kirill Veretennikov, 31, og han lå nogenlunde lige midt i en blopøl.

Han lå ret stille. Og førstehjælp, det fik han.

Ejeren af baren fortalte politiet, de professionelt nysgerrige, at fyren var kommet ind i baren med en hvis sportstaske.

Han ville gerne have lov til at bruge toilettet.

Fem minutter senere hørte barejeren og hans personale noget falde med et drøn, ude på toilettet.

De bankede og bankede på døren, manden svarede ikke. De havde faktisk en nøgle, og den brugte de så.

Manden lå på gulvet. Af sted, nu var det bare om at få fat på politiet.

Politiet fandt en blærbar i mandens taske, et patientkort fra Pattaya-International Hospital i Soi 4, og en lille plasticpose indeholdende et brunt pulver, som blev tilbageholdt sombevismateriale.

Som sekunder blev til minutter, dukkede manden op til overfladen igen. Kirill hed han, og han var Russer.

Nu kendte de ham jo i Soi 4, Pattaya International Hospital, så der kørte de ham hen.

onsdag den 24. november 2010

Russisk kvinde stukket med kniv af løsladt fange som trængte til thai whisky

En thai mand, som for fem måneder siden blev løsladt fra fængsel, det var en dom for mord, blev natten til tirsdag tørstig. Ja det gjorde hans kammerat også.

De trængte til thai whisky.

Hvad gør man så? Man kigger sig omkring, sådan en tidlig tirsdag morgen.

Hvad er mon i nærheden?

En russisk turist. Tilmed af det svage køn.

Frem med kniven.

Hit med tasken. Og kvinden gør modstand, eller nægtede at give sin taske fra sig. Så hun får da lige et stik i maven.

Et fint lille ar vil sikkert sørge for, at hun vil mindes den herlige Pattaya ferie i lange tider.

Kvinden hedder Miss Oigo Nazarenko, 35, russisk statsborger, og bæstet fængles normalt under navnet  Khun Virat. Han er 28, fyldt med tatoveringer.

Mon han bliver klogere?

Og hvad fandt han så i den taske som var helt hans egen – han havde jo selv stjålet den?

13 dollars, det er cirka 390 bath. Der var også en mobiltelefon i tasken. Tele shopperne vil stå i kø for at købe den telefon.

Sikke en masse whisky han kunne have købt, hvis han altså ikke lige var blevet anholdt af civile, som holdt fyren tilbage indtil politiet ankom.

Morderen havde i øvrigt en makker med i røveriet. Han var hurtig nok til at komme væk.

Måske er den undvegne stadig tørstig. Pas på din taske. Og din mave.

onsdag den 17. november 2010

Gravid russer glemte at tage hatten af – men indkøbscentret droppede alle anklager

Hver dag sin russerhistorie. Pattaya to Day skriver i dag om et russisk par, som gav den som butikstyve i Mikes Shopping Mall mellem Beach Road og Second Road.

De to russere havde nappet to tegnebøger, som hver havde en vurderet værdi, af mindst 2.000 bath.

Og nu til det sjove.

Miss Zhizhikina  Tatiana, 25, gravid i fjerde måned, havde da hun forsøgte at lave sin exit, en slangeskindshat på hovedet.

Hatten koster omkring 10.000 bath i indkøbscentret.

Shoppingcentret bad politiet om at droppe sagen, fordi den russiske blondine var gravid.