Populære indlæg

torsdag den 9. december 2010

To politiofficerer anholdt for røveri

To Bangkok politiofficerer er blevet arresteret af deres kolleger. De mistænkes for at have begået et røveri i hjemmet hos en indisk grosser. De to politifolk formodes at have samarbejdet med tre andre kriminelle, skriver The Nation.

Bang Rak politikorporal Bancha Phromchak, 30, og Phra Ratchawang politisergant Thawatchai Reungsuwan, 30, og tre andre mænd, blev oprindeligt arresteret, for at have begået et røveri mod en indisk forretningsmand og hans hustru.

Røveriet skete i Bon Kai, og  udbyttet var 29,000 bath plus andre værdier.

De anholdte politifolk bedyrer deres uskyld, men Lumpini politiet er ikke imponeret i den anledning.

Politiet, altså de politifolk på den rigtige side af loven, mener at de to anholdte politifolk har freelancet med at udføre et inkassojob. Noget som helt klart er forbudt politifolk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar