Populære indlæg

mandag den 27. december 2010

To koreanere overfalder og røver landsmænd

To koreanere, blev søndag aften arresteret i Pattaya.

Mr. Cho Beon Jun, 32, og Mr. Ji Un Ho, 33, blev arresteret på Bay Beach Hotel i Soi 11, som går fra Pattaya Second Road, skriver PattayaOne.

Deres problem var, at politiet vidste, at de havde overfaldet deres egne landsmænd, og på toppen af det, havde de frarøvet de samme landsmænd store værdier.

Da først politiet var indenfor, vrimlede det med beviser på deres ugerninger.

Thai og koreansk valuta, juveler, falske pas, 6 mobiltelefoner, og en el pistol, som man mener at de har brugt under overfaldene på deres landsmænd.

Inden det kom så langt som til anholdelse af de to mænd, havde politiet modtaget adskillige anmeldelser om, at netop de to herrer havde overfaldt og frarøvet andre koreanere penge og andre værdier.

De troede at de var smarte, når de opsøgte andre koreanske turister. Snakkede og hyggede, og til sidst blev de intetanende turister tilbudt at blive kørt hjem til deres hotel, i forbrydernes minibus, den blev kørt af to thailandske medskyldige.

Når de så var godt kørende, trak de to makkere våben frem. Typisk ville de blive efterladt i et øde område, langt fra hotellet.

Politiet er nu på jagt efter de to thailændere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar