Via Dansk Flygtningehjælp: På lossepladsen ved byen Mae Sot i Thailand bor adskillige flygtninge-familier fra Burma. De lever af at samle affald, som de kan sælge.
Tunchi håber, hans yngste søn ikke skal leve af at samle skrald. Foto: Nikolaj Søndergaard
Solen skinner fra en skyfri himmel, og en far spiller bold i skyggen med sin 3-årige søn på en lille plads foran en skole.
Et helt almindeligt scenarie, hvis det ikke foregik få meter fra en kolossal losseplads, og fluerne konstant lander på ens ben og arme. Det er en helt normal dag på lossepladsen i den nordthailandske by Mae Sot - få kilometer fra grænsen til Burma/Myanmar.
Her på lossepladsen bor og arbejder Tunchi på 57 år. Han er migrant fra Burmas mon-stat og slapper af ved at spille lidt bold med sin søn. Han lever til dagligt af at sortere og samle skrald.
”Jeg flyttede til Thailand på grund af, at jeg ikke kunne finde arbejde i Burma,” fortæller han.
I Thailand opholder han sig illegalt, og skraldearbejdet var det eneste, han kunne finde at leve af.
Både hans kone og hans ældste søn på 14 samler affald. De får mellem en og tre bat, 17 til 50 øre, for at samle et kilo plastik.
Madrester, karton og emballage af alle mulige slags danner bakker i landskabet, som Tunchi fører os igennem. På vej ad en lille sti går vi igennem en stor bunke grå fjer.
På toppen af dyngen ligger nogle små spredte hytter på højst et par kvadratmetre hver. Husene, som Tunchi og de andre skraldesamlere bor i, er lavet af ting, de har fundet på pladsen.
De er lavet af affald, på et fundament af affald.
Burmesiske flygtninge samler skrald i Nordthailand. Især plastik og metal er i høj kurs. Foto: Nikolaj Søndergaard
Imens Tunchi viser os rundt på pladsen, render hans yngste søn rundt legende omkring os og smiler stort.
”Jeg håber, han kan komme i den lokale skole,” fortæller Tunchi.
Skolen ligger praktisk talt klods op af lossepladsen. Den har plads til 92 elever og drives af en lokal organisation, der står for grundskoler i grænseområdet med plads til over 9000 burmesiske børn.
Behovet for nye skoler er dog stadig stort.
Organisationen er en af den danske gymnasieorganisation Operation Dagsværks primære samarbejdspartnere i deres kommende Burma-projekt.
Uddannelsesprojektet bliver til i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og skal hjælpe unge burmesiske flygtninge og migranter i grænseområdet til at få en uddannelse.
Populære indlæg
-
T/N: Fredag eftermiddag gennemførte politiet en hemmelig aktion mod en russisk bilkøber og hans lokale thailandske advokat, skrivr PattayaOn...
-
Forfængelig? Nej da- man er vel en mand- kun bøsser og kvinder behøver at passe deres udseende. Er det sådan du tænker? Forfængelig? Jeg har...
-
T/N: Jagten på olie fortsætter, skriver The Nation. Energiminister Wannarat Charnukul udtalte fredag, at det ikke var I hans ministeriets ma...
-
Kopi Viagra piller kan du finde (næsten) på hvert andet gadehjørne i Thailands turistområder. Venlige smilende mennesker sælger dem, mens d...
-
Her på det seneste, hvor regntiden spøger, har det været sværere at komme af sted på mine morgenture. Men denne smukke morgen kom jeg af ste...
-
Det er helt afgørende for Pandora, at selskabets produktion ligger i Thailand. Det fortæller adm. dir. Mikkel Vendelin Olesen på et pressemø...
-
Om at besøge Cambodja fra Thailand, i troen på at Cambodja stort set er som en anden thailandsk provins. Vær sikker. Sådan er det bare ikke....
-
T/N: Carrefour vagtkorps tilbageholdt onsdag en kvindelig butikstyv efter at have holdt øje med hende i mere end to timer. Sikkerhedsfolkene...
-
2012-09-02 Hospitaler. Hvad har det med trafik at gøre, kan du passende spørge? En hel masse faktisk. Trafikken kan være slem i Vietna...
-
Det er vel en uge siden, at jeg hørte om vores nye Rambo første gang. Selvfølgelig var det ved stambordet. Sætninger som: "Han er altid...
lørdag den 31. juli 2010
Burmesiske flygtninge midt i skralden
Etiketter:
Katastrofe,
Konflikt,
Myanmar/ Burma,
nød,
Thailand Politik
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar