Via Rejseliv.dk: Op mod 50 procent af alle, der rejser sydpå i sommerferien, vil få diarré, mave-smerter og måske også opkastninger.
Du må nærmest spurte ud på toilettet, fordi maven føles som et rullegardin, der trækkes op og ned uden pause. Du har ubehagelig kvalme og kolikagtige smerter, der er som 10 borende knive. Måske skal du også kaste op.
For rigtig mange danskere ender den længe ventede og dyrt betalte sommerferie-rejse sydpå som et sandt helvede med svære mavekramper og diarré. Helt op til 50 pct. af os får »turistmave« i syden, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.
»Det er rigtig mange, som risikerer at få ferierejsen sydpå helt eller delvis ødelagt. Og jo sydligere man rejser, desto større er risikoen.
I lande som Egypten, Thailand og Indien, som flere og flere rejser til, er risikoen markant. I troperne gælder nogle helt andre hygiejne-standarder end under vores himmelstrøg og i vores køkkener,« siger afdelingschef og læge Kåre Mølbak, Statens Serum Institut.
Det går typisk galt, fordi maden er for dårligt opvarmet, eller fordi de rå grøntsager er skyllet i forurenet vand, indimellem forurenet med tarmbakterier.
»I varmen udvikler bakterierne sig med lynets hast. Madbakterier i f.eks. en varm buffet fordobles i antal i løbet af bare 20 minutter, og selv en beskeden bakterietilvækst kan i løbet af kun et par timer gøre et helt selskab af rejsende syge.
Mange tror sig sikre, hvis de vælger at spise på en dyr, måske femstjernet hotel-restaurant, men det holder ifølge vores forskning slet ikke,« siger Kåre Mølbak.
»Det kan ofte være langt sikrere at spise på en lille, måske lidt primitivt udseende restaurant, hvor mor står i køkkenet, og far serverer. Her kan man ofte bedre sikre sig, at maden kommer frisktillavet og rygende varm ind på bordet. Det er vigtigt at kunne se det med egne øjne. At maden ikke har stået og lumret ved 30-35 grader på en buffet i flere timer. Så fem stjerner er altså absolut ingen sikring mod maveonder,« fastslår Kåre Mølbak.
Det er mikroorganismer, som er årsag til de fleste mavetilfælde. Udover smerte og kvalme får nogle også feber. I de fleste tilfælde forsvinder maveproblemerne af sig selv i løbet af to-fire dage, men en del må have lægehjælp. 40 danskere dør årligt af bakterieinfektioner.
De fleste mavetilfælde ses i lande som Indien, Thailand og Egypten. Længere nordpå er det specielt i Spanien og Grækenland, at det går galt.
Et godt råd er altid at vælge noget, der er gennemstegt eller kogt og serveret umiddelbart efter tilberedningen. At droppe salaten, fordi vandet, grøntsagerne er skyllet i, kan være fra en forurenet brønd. Drik f.eks. en øl eller cola til - og frabed dig altid isterninger, som også forårsager utallige mavetilfælde,« lyder lægens råd.
Man vaccinerer ikke mod turistdiarré, men hvis man skal opholde sig i et land med lav hygiejnestandard, bør man overveje at blive vaccineret mod kolera. Det er en infektion, der smitter gennem vand og fødevarer.
Vaccinen giver også en vis beskyttelse mod de colibakterier, der er en hyppig årsag til turistdiarré.
»Almindelige« turister har en meget lille risiko for at pådrage sig kolera.
Populære indlæg
-
Forfængelig? Nej da- man er vel en mand- kun bøsser og kvinder behøver at passe deres udseende. Er det sådan du tænker? Forfængelig? Jeg har...
-
Thailand nærmest vrimler med underholdning for børn. Det asiatiske kongerige er en af de turist destinationer, som egner sig bedst for ferie...
-
2012-09-02 Hospitaler. Hvad har det med trafik at gøre, kan du passende spørge? En hel masse faktisk. Trafikken kan være slem i Vietna...
-
Vi ved det jo godt. De smiler i Thailand. Måske smiler de ikke så meget til hinanden, men vi fremmede, vi får mange smil. Men hvad er det så...
-
Jeg var i banken i dag. Den 1. september var jo en lørdag, så der var tryk på igår, jeg var der, men opgav. Og vendte så tilbage idag. Jeg s...
-
2012-08-22 Til oktober rejser Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie til Cambodja for at besøge flere af de udviklingsprojekter, som Folkek...
-
T/N: I weekenden blev den 28- årige Khun ChooChart indlagt på hospitalet i Banglamung. Senere fik han selskab af det lokale politi, som nok ...
-
Tidligt lørdag morgen stod en lykkelig Thailandsk mand, Khun Paisan aged, 35, på den ene side af Sukumvit Road ved Na Jomtien syd for både ...
-
Torsdag morgen blev mindst 20 koreanske turister reddet fra druknedøden, da den speedbåd som skulle have bragt dem tilbage til Pattaya fra K...
-
Via Bording.dk: Selvom ferienrejsen handler om afslapning, er det også tidspunktet på året, hvor de store beslutninger træffes. Det viser en...
torsdag den 8. juli 2010
Spis med folket i de varme lande
Etiketter:
Helse,
Phuket Turisme,
rejse,
Sundhed,
Thailand og Verden,
Turisme
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar