Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Erhverv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Erhverv. Vis alle opslag

mandag den 4. februar 2013

Dansk ABB Direktør involveret i dødsulykke


2011-09-20
Den danske direktør for ABB i Sri Racha nord for Pattaya, Michael Frederiksen, 44, blev mandag involveret i et sammenstød med en lokal motorcyklist. Sidstnævnte døde af sine kvæstelser. 

Michael Frederiksen har til politiet forklaret, at han kom kørende i sin Isuzu D-Max, da en gul MC ørt af Khun Nipon, 60.

Der var ingen vidner til ulykken, men den danske direktør har til politiet forklaret, at han kørte i den yderste vognbane, da den nu afdøde thailænder krydser hans bane på den trafikerede Sukhumwit Road.

De beviser som politiet kunne finde på vejbanen, gav ret. Hans forklaring formodes at være korrekt.

Efter at politiet havde foretaget deres optegnelser og de normale markeringen på vejbanen, tog de den danske direktør med på politistationen, for yderligere afhøringer.

fredag den 22. oktober 2010

Irlænder fængslet for at tappe fadøl i egen bar

Den nybagte barejer Neil Bernard Walsh, irsk statsborger, gik natten til lørdag om bag sin egen bar, Laguna Nightclub, og tappede fadøl til sine tørstige gæster, skriver PhuketWan.

Den handling har indtil videre kostet manden hans frihed. Mens du læser dette, sidder manden med stor sandsynlighed bag tremmer, hos emigrationspolitiet i Phuket.

Ingen udlænding i Thailand kan få arbejdstilladelse til at servere, tappe øl, eller lignende i kongeriget. Ingen.

Heller ikke Mr Walsh.

Og hvis nu han alligevel vil vælge at bryde den lov, kunne det have været en god idé, hvis han havde sikret sig, at han ikke havde et mindre bundt emigrationsofficerer siddende i nærheden af tappeanlægget.

Mr Walsh afventer nu rettens dom, ifølge PhuketWan bliver han fort foran en dommer I dag lørdag.

søndag den 17. oktober 2010

'My Storage' åbner første afdeling i Thailand

Hører du til den gruppe af Phuket besøgende, som mangler et sted at opbevare dine ting, mens du er væk fra øen, har du nu en mulighed for at opmagasinere din cykel, dine to meter lange svømmefødder, eller måske den billedsamling af alle de thai kvinder, du har i dit bælte, er der nu håb forude.

”My Storage” åbner nu en ny 50-million baht afdeling, som tilbyde Sikker, ren og prisbillig opmagasinering i Patong, Phuket.

”My Storage” finder du i Jungceylon, og det er firmaets første afdeling i Thailand.

Lagerummene varierer i størrelse, fra 1 m2, op til hele 40 m2. Korteste lejeperiode er mindst én måned ad gangen. Så er du advaret.

Lageret anvender moderne sikkerhedsudstyr, med CCTV og personlige koder som en naturlig del af deres service.

Har du ting som du vil opbevare mere end fire måneder, kan du have fordel af et særligt åbningstilbud.

My Storage forventer at åbne endnu en afdeling i Bangkok, i den nærmeste fremtid.

fredag den 15. oktober 2010

Dødelige jordskred på Koh Chang skaber bekymring og frustrationer

Den thailandske regering advarer lokale forretningsfolk på Koh Chang mod at sætte nye projekter i gang i områder hvor der er risiko for netop jordskred, skriver PDN.

Det er ulykken i mandags, som har vækket myndighederne. En cambodjansk kvinde blev begravet under en sammenstyrtet bygning, mens en anden arbejder blev hårdt kvæstet.

Jordskred har i følge reporter blokeret flere sektioner af den vigtige hovedvej som læber langs med kysten.

Blokeringerne har forårsaget flere forsinkelser, som igen har skabt betydelige frustrationer hos turister, hvor af mange typisk sætter nogle få dage af, inden de skal videre ud i Thailand, eller tilbage til deres hverdag hvor de kom fra.

På toppen af de problemer, har jordskred også betydet at øens reelt har været uden strømforsyning i hele tre dage, fordi jordskred har væltet flere master med højspændings kabler.

Jordskredet, som dræbte en og sårede en anden, fandt sted ved Little Chang resort i Had Sai Khao, hvor man var I gang med endnu en udvidelse, som formodentlig gjorde det endnu mere sandsynligt, at et jordskred ville finde sted, fordi vandet ikke har nogen steder at sive hen.

tirsdag den 12. oktober 2010

Phuket's Qatar Airlines kyssede Phukets jomfuelige jord i aftes


Den nye Qatar Airlines rute mellem Doha og Phuket via Kuala Lumpur, åbnede i aftes.

Passagerer fik en festlig velkomst og afgang, alt efter hvilken vej de skulle. Til Phuket, eller ud af Thailand.

Og Qatar ved allerede, efter egen mening, at der bliver meget at fejre med den nye rute, som har tilslutning blandt andet til København.

I følge Qatar står billetkøbere allerede i køer for at bruge selskabet som deres nøgle til Phuket.

Turistindustrien i Phuket håber i al stilhed på, at den nye forbindelse kan løfte turisternes niveau. Med den lave belægning på øens hoteller, håbes der dels på, at der kommer flere turister, dels drømmer man om, at de nye turister vil bruge flere penge end gennemsnittet.

De traditionelle lande som i mange år har forsynet Phuket med gæster, De Skandinaviske lande, som de øvrige lande i det nordlige Europa, må så vænne sig endnu mere til, at turistsammensætningen ændrer sig. Det er ikke længere ”russerne kommer”, men Indere, Aranere, osv. som er på vej.

Som det i øvrigt også er tilfældet i Pattaya.

mandag den 4. oktober 2010

Er dine penge blevet stjålet? Meld det til 7-Eleven

Hvis du bliver overfaldet, eller får frarøvet dine penge, melder du det til politiet- Ikke?

Glem det. I hvert fald hvis du om ikke så længe, er turist i Patataya området.

Det er Bangkok Post, som bringer historien om, at 7-Eleven butikker Chon Buri provinsen, hvor Pattaya er placeret, snart bliver det første sted, hvor turister skal melde om forbrydelser eller andre problemer, som i den sidste ende vedkommer politiet.

"7-Eleven Politi Emergency Kontakt for turister"-projektet begynder den 1 november i Chonburi's Pattaya og Bang Lamung distrikt.

Turister i nød, vil kunne indgive anmeldelser hos udvalgte filialer af 7-Eleven , og personalet vil derefter straks kontakte politiet.

7-Eleven bruges allerede i stor udstrækning af den thailandske offentlighed til blandt andet at betale deres elregning.

Projektet har til formål at forbedre landets image, i spørgsmål om sikkerhed og sikre, at politiet er til rådighed for hurtigt indgriben, når turister er i nød.

torsdag den 23. september 2010

Pandora-chef: Produktionen i Thailand er afgørende

Det er helt afgørende for Pandora, at selskabets produktion ligger i Thailand. Det fortæller adm. dir. Mikkel Vendelin Olesen på et pressemøde mandag.

"Nøglen til vores produktion er, at vores designere i Thailand kender den standardproces, vi kører igennem. Det gør, at vi kan skalere vores produktion og samtidig fastholde kvaliteten," fortalte han.

Smykkefirmaet Pandoras imponerende indtjening er knyttet til både en særstatus for Pandoras produktionsselskab i Thailand, som beskæftiger over 3000 medarbejdere, samt til en fortsat lempelig amerikansk holdning til importerede varer fra Thailand.

Det fremgår af et børsprospekt fra Pandora.

"Selskabet drager fordel af visse indrømmelser tildelt af det thailandske Board of Investment samt af en midlertidig suspension af amerikanske importafgifter på thailandske varer. Udløb eller tilbagekaldelse af en eller alle disse kan medføre en kraftig stigning i selskabets skatteomkostninger, hvilket kan få væsentlig negativ indvirkning på selskabets virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling," skriver Pandora i prospektet under 'Risikofaktorer', hvor der sædvanen tro opstilles en række scenarier, som på afgørende vis kan påvirke fremtidens salg og indtjening.

Pandora fremhæver også afhængigheden af 'visse nøglemedarbejdere'. Forlader disse selskabet, kan det også få en negativ betydning for salget og indtjeningen.

Pandora fremstiller i øjeblikket stort set alle sine smykker på en fabrik i Gemopolis, et industrikvarter for smykkeproduktion i udkanten af Bangkok. Afhængigheden af Thailand som eneste fremstillingsland er der afsat godt med spalteplads til i prospektet.

For eksempel fremhæver Pandora, at i forbindelse med den omfattende politiske uro i Thailand i 2008 blev lufthavnene i landet lukket, hvilket i få dage gjorde det umuligt for Pandora at opretholde forsyningsvejene til sine kunder i udlandet.

"Selvom selskabet kun i begrænset omfang var påvirket af de uroligheder, der foregik tidligere på året i 2010, hovedsageligt i form af begrænset reduktion i produktion som følge af de officielle udgangsforbud, der var indført, kan der ikke gives sikkerhed for, at der ikke vil opstå yderligere uroligheder i Thailand, som kan påvirke selskabets produktion negativt. Alle disse ovennævnte faktorer kan gøre det upraktisk og uattraktivt at have produktion i Thailand," skriver selskabet i følge
Nyhedsbureauet Direkt

onsdag den 22. september 2010

Vinsmagning i Thailand

Via Standby: Det er ikke ligefrem vindyrkning, man først taler om, når Thailand nævnes, men landet har dyrket vin i 20 år.

Og nu er der mulighed for at kombinere sin Thailand-rejse med at besøge nogle vingårde.

Thailands vineksport vokser hastigt og dyrkningen sker især lige rundt om Bangkok, Hua Hin og Khao Yai. Druerne som trives bedst i Thailand er.Shiraz, Tempranillo, Chenin Blanc og Colombard, men der findes også andre sorter.

Siam Winery er en af Thailands største vinproducenter med vingårde rundt om Bangkok og Hua Hin samt i det nordøstlige Thailand. Siam Winery producerer blandt andet Thailands storsælger Monsoon Valley, som har vundet flere europæiske priser som den bedste vin.

Siam Winery arrangerer vinsmagning og guidede ture på alle sine vingårde, og den relativt nyåbnede vingård i Hua Hin er blevet meget populær.

Hua Hin Hills tilbyder sine besøgende elefantridning rundt på vingården, vinsmagning af hele sortimentet inklusive Monsoon Valley-vinene.

søndag den 12. september 2010

Regeringen godkender tre nye jernbanelinjer

Den thailandske regering har godkendt planer om tre nye togruter, som skal gennemføres i samarbejde med kinesiske investorer.

De tre nye ruter for højhastighedstog er Nong Khai-Bangkok, Bangkok-Padang Besar, and Bangkok-Rayong.

Sidst nævnte rute involverer blandt andet Pattaya, noget som mange turister vil have gavn af. Der findes allerede et bumletog, som kører forbi Pattaya, men den rute er aldrig rigtigt blevet accepteret af hverken thailændere eller turister.

Den kinesiske regering arbejder i denne sag via deres egen Export-Import Bank of China, og renten på lånene som løber over 15 år, vil blive 3 % pr år.

Aftalen kræver, at mindst 50 % af det indkøbte til projektet, som lokomotiver, togvogne og jerbaneskinner, indkøbes i Kina.

En talsmand for regeringen har forklaret til Bangkok Post, at to ruter, den 580 km lange rute fra Nong Khai til Bangkok og den 940 km lange rute fra Bangkok til det sydlige Thailand, vil koste omkring 300 mia. baht.

En vigtig del af projektet, set fra kinesisk side, er at den laotiske regering allerede har lavet en aftale med kineserne om at bygge en 420 km lang toglinje fra Kunming, til Vientiane, kun 25 km fra thailandske Nong Khai.

Khon Kaen: 1000 burmesiske arbejdere fortsætter strejke på fiskenetfabrik

Mere end 1.000 burmesiske arbejdere fortsætter deres strejke på fisenetfabrikken Dechapanich i Khon Kaen, Thailand, skriver Irrawaddy News.

Strejken begyndte onsdag, efter at seks af de strejkende kolleger var blevet fyret, for at have holdt mere end tre dage fri, i én måned.

Da de seks arbejdere efter fyringen, bad om at få deres personlige papirer, bl. a. deres visa, fandt de ud af, at ordet ”annuleret”, var stemplet over deres visa.

De ID kort som de seks havde fået hjemme i Burma, og som er en tilladelse til at arbejde iudlandet, var der også blevet fusket med.

De seks arbejdere, blev først fyret, og nu er en deportering det mest oplagte, de vil komme ud for, en af de næste dage.

De 1.000 strejkende kolleger har forlangt, at de fyredes visa bliver genetableret, og deres ID kort og arbejdstilladelser som migrant arbejdere bliver genetableret.

Indtil videre, har de strejkende ikke haft held med at møde representanter for arbejdsgiverne.

De burmesiske arbejdere siger, at de får udbetalt 140 bath pr arbejdsdag, mens den officielle mindsteløn er på 157 bath pr dag.

250.000 nye jobs over de næste tre år

Over de næste tre år vil den thailandske automobilindustri få brug for yderligere 250.000 nye arbejdere. Så mange vil der blive brug for, hvis kongerigest automobilindustri øger produktionen så meget, som man forventer her i 2010.

Det er den thailandske autoindustris institut, som kommer med det store tal, til Bangkok post.

Lønningerne i automobilindustrien sætter i øvrigt nye rekorder. En arbejder hos Ford eller Toyota kan tjene 400 bath pr dag, sammenlignet med 300 bath i 2009.

Tallene skal ses i forhold til, at den officielle mindstløn i Bangkok er 200 bath pr dag, landets højeste.

I de kommende to år, forventes det, at bilproduktionen vil stige med 800.000 enheder, altså op til 2.000.000 biler pr år.

Alene den produktionsforøgelse vil kærve 180.000 arbejdere i produktuonen, 50.000 teknikere med en højere teknisk uddannelse, samt 20.000 i administrationen.

Mitsubishi har en 15 mia bath investering på vej, som forventes at skulle producere 200.000 biler pr år, senest fra 2012.

fredag den 27. august 2010

Pattaya: Brand i populær butik Walking Street

En brand hærgede fredag i en af de mere populære butikker i Walking Street. Og det var så den anden brand indenfor kun ni timer.

Torsdag aften havde brandvæsenet travlt med at slukke en ild i Big C I Nord Pattaya, og fredag morgen matte ildslukkerne endnu en gang i arbejdstøjet.

Det var isbutikken “Timeout” på den østlige side af Walking Street nær ved Beach Road, som blev plaget af en brand.

Det er formodentlig e kortslutning som er skyld i branden, brandvæsen og politi har dog endnu ikke afsluttet deres efterforskning.

Siden “Timeout” åbnede for fem år siden, har det været meget populært.

Ejeren vil forsøge at få forretningen sat i stand, og genåbnet, inden den kommende højsæson begynder om et par måneder eller tre.

lørdag den 7. august 2010

Mads Mikkelsen lokker svenskere til Thailand

Via Business.dk: Svenskerne har fået øjnene op for Mads Mikkelsen, der i en ny reklamefilm skal lokke folk til Thailand.

Efter roller i film som Casino Royal, Quantum of Solace og Clash of The Titans virker det naturligt, at næste skridt på vejen frem for Mads Mikkelsen er en hovedrolle i en ny reklamefilm for svenske Fritidsresor.

– Vi var ret overraskede, da han sagde ja. Dette er kun den anden reklamekampagne, han har medvirket i hidtil i sin karriere, så det er klart, at vi var glade, siger Arvid Svanvik, direktør på reklamebureauet bag, Scholz & Friends til resume.se.

En af hovedårsagerne til, at Mads Mikkelsen blev valgt som frontfigur for Fritidsresor er, at 90 procent af alle rejser bliver booket af kvinder.

Filmen med Mads Mikkelsen har tv-premiere senere på måneden i Sverige. Efterfølgende vil den også blive vist i Finland og Danmark.