Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Fødevarer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødevarer. Vis alle opslag

mandag den 3. januar 2011

Ekstra: Danske bryggerier taber terræn i Danmark

Ølmarkedet i Danmark i fortsat fald.

Vin og grænsehandel gør livet surt for de danske bryggerier, som i 2010 måtte se det danske ølmarked skrumpe med yderligere seks procent. Dermed blev der solgt cirka 380 millioner liter øl på det danske marked i 2010, skriver dagbladet Børsen.

Via Erhvervsbladet: I 2009 oplevede markedet en nedgang på mere end ni procent, og siden årtusindskiftet er den samlede mængde solgt øl på det danske marked skrumpet med mere end 30 procent.
Mens danske bryggerier øger andelen af verdensmarkedet, kniber det mere og mere på det traditionelle hjemmemarked.


Carlsberg, som er markedsleder herhjemme med en andel på cirka 56 procent, venter at øge sin indflydelse trods nedgangen i det samlede marked.

- De, der har tabt stort i 2010, er discountmærkerne, siger Jesper B. Jørgensen, adm. direktør for Carlsberg Danmark, til Børsen.

Landets små bryggerier lider også, og ifølge Børsen kører mere end halvdelen af de små bryghuse med driftsunderskud.

- Specialølsegmentet var stabilt volumenmæssigt, men fald i værdi i 2010. Det ser ud som om, der er skærpet konkurrence om hyldepladsen i detailhandlen, og det er med til at presse prisen, fortæller Jesper B. Jørgensen.

Direktøren forklarer, at et fald i det danske ølmarked ikke nødvendigvis er lig et fald i danskernes ølforbrug, da der er godt gang i grænsehandelen.

fredag den 22. oktober 2010

Helikoptere fra det Thailandske flyvevåben kaster mad ned til landsby i nød

To helikoptere fra det thailandske luftvåben blev torsdag eftermiddag tvunget til at kaste mad og medicin ned til en oversvømmet og katastroferamt landsby i Lop Buri tre fire timers normal buskørsel nord for Bangkok.

Nedkastningen blev valgt som den sidste løsning, efter at de to chefpiloter opgav at finde en sted hvor de kunne lande, skriver The Nation.

Selv både med påhængsmotorer havde problemer med at nå landsbyen.

Landsbyen i Ban Mi distriktets Tambon Nong Sai Khao var under 1:59 meter vand.

En mand som kun identificerede sig kun som Khun Jiam, sagde hans familie var tvunget til at få penge fra en lånehaj, for at dække omkostningerne ved katastrofen.

”Vi er tvunget til at købe en båd, for at kunne komme rundt”, sagde Khun Jiam.

Regeringen og myndighederne havde kun et meget lille antal både til rådighed, og de kan slet ikke klare behovet.

onsdag den 22. september 2010

Vinsmagning i Thailand

Via Standby: Det er ikke ligefrem vindyrkning, man først taler om, når Thailand nævnes, men landet har dyrket vin i 20 år.

Og nu er der mulighed for at kombinere sin Thailand-rejse med at besøge nogle vingårde.

Thailands vineksport vokser hastigt og dyrkningen sker især lige rundt om Bangkok, Hua Hin og Khao Yai. Druerne som trives bedst i Thailand er.Shiraz, Tempranillo, Chenin Blanc og Colombard, men der findes også andre sorter.

Siam Winery er en af Thailands største vinproducenter med vingårde rundt om Bangkok og Hua Hin samt i det nordøstlige Thailand. Siam Winery producerer blandt andet Thailands storsælger Monsoon Valley, som har vundet flere europæiske priser som den bedste vin.

Siam Winery arrangerer vinsmagning og guidede ture på alle sine vingårde, og den relativt nyåbnede vingård i Hua Hin er blevet meget populær.

Hua Hin Hills tilbyder sine besøgende elefantridning rundt på vingården, vinsmagning af hele sortimentet inklusive Monsoon Valley-vinene.