Populære indlæg

mandag den 3. januar 2011

”Forfærdeligt at blive meldt til politiet”

Via Tic.Travel:  ”Det var en fejl,” siger Fællesrejser/SignTours, Aalborg,

”Det er forfærdeligt og noget rod, at vi er blevet meldt til politiet af Rejsegarantifonden. Vi skulle gå fra et være et personligt ejet selskab til et anpartsselskab, og vi havde regnet med at alting ville blive i orden. Vi har slettet det gamle selskab og registreret det nye. Vi har indbetalt dobbelt garanti, 600.000 kr. vi har ganske vist sendt et katalog ud, men vi har ikke solgt en eneste rejse og det har vi heller ikke til hensigt før registreringen ved Rejsegarantifonden er i orden,” siger Jan R. Thomsen, tidligere ejer og direktør af Fællesrejser/SignTours, Aalborg, nu rejsekonsulent i firmaet med samme navn.

Fællesrejser/SignTours, Aalborg laver rejser for døve og tegnsprogsbrugere i det nye år bl.a. til Thailand, Sverige, Toscana, Paris og Cuba. Rejsegarantifonden har indgivet politianmeldelse mod bureauet med følgende begrundelse:

Rejsegarantifonden har derfor indgivet politianmeldelse mod Fællesrejser/SignTours, fordi det er i strid med rejsegarantifondsloven at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning uden at være registreret i fonden,” skriver Rejsegarantifonden.

”Vi håber sagen går i orden hurtigt. Jeg håber ikke vi får nogen straf, fordi registreringen ikke er afsluttet endnu,” siger Jan R. Thomsen, og fortsætter: ”Jeg undrer mig. Comefly vil fra 14. juni 2011 og frem til efterårsferien udbyde en charterserie på i alt 40 afgange fra henholdsvis Aalborg og København til Fort Myers i Florida. De bliver meget, meget større end os. De sælger rejser inden de er registreret i Rejsegarantifonden. Dem sker der ikke noget med. Men vores lille selskab med 7 rejser om året for døve , bliver der indgivet politianmeldelse imod, selv om vi har indbetalt 600.000 kr. og selv om vi er på vej til at blive registreret,” siger Jan R. Thomsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar