Populære indlæg

mandag den 18. oktober 2010

Gravid teenager undgår voldtægt – men falsk politimand stjæler dog hendes taske

Søndag lykkedes det den gravide teenager Khun Buathong Phumset, 18, at gøre modstand nok, til at hun stoppede en falsk politimand, som forsøgte at voldtage hende på Sotuh Pattaya Road.

Inden manden flygtede, nåede han dog at tilrane sig den unge ”soon to be” moders håndtaske.

Khun Buathong Phumset kom sammen med sin fætter, Khun Narainet Juanrangsin, 20, kørende på en motorcykle, da de blev stoppet af en mand, som påstod at han var politiofficer.

Han forhørte dem om motorcyklens ejerskab, og insisterede på, at de to havde stjålet motorcyklen.

Den gravide Khun Phumset forklarede politiet, at manden havde forlangt, at netop hun skulle køre med på hans egen MC den nærmeste politistation, så de kunne få skrevet en rapport, og ordnet sagen.

Hendes fætter forblev ved deres egen MC, mens de to kørte væk.

Men i stedet for at køre hende til en af de små politistationer, som han havde sagt, kørte den falske politimand hende til et isoleret område ved Soi Khaotalo, nær ved jernbanelinjen.

Manden forsøgte at voldtage hende, men teenageren gjorde voldelig modstand, hvorefter manden smuttede med hendes håndtaske.

Lokale beboere hjalp kvinden med at finde tilbage til sin fætter. De to meldte derefter sagen til det rigtige politi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar