Populære indlæg

søndag den 24. oktober 2010

Australsk sprit bilist går amok - også mod politiet

Tidligt lørdag morgen gik en australsk kanonbrandert af en bilist amok først mod sine medtrafikanter, og derefter overfor politiet, som forsøgte at udrede al balladen, skriver PDN.
 
Australieren nægtede at oplyse sit navn til politiet, ja han ville faktisk ikke have ret meget at skaffe med resten af denne klodes befolkning, som han dømte til at være en stor flok idioter. Stort set.
 
Men mens spritbilisten nægtede at snakke fornuft, havde hans offer Khun Phornthep Soraya, 35, ingen problemer med at fortælle politiet, hvad han mente der var sket.
 
Han kom kørende på sin sort hvide Honda Wave motorcykle, ad Pattaya Third Road mod det sydlige Pattaya, da en  Toyota Fortuner, som blev kørt af en vesterlænding, virkede meget beruset, og han bandede over Khun Phornthep Soraya, da han så ham I bakspejlet, og australieren var faktisk ved at køre ind i en taxi.
 
Spritbilisten nægtede at stoppe, og taxichaufføren og motorcyklisten forfulgte derfor australieren
 
Da australieren stoppede for rødt, blokerede Khun Phornthep Soraya ved at køre på tværs og blokere bilen.
 
Den stangdrukne australier steg ud, og skældte og smældede.
 
Det var nogenlunde i det øjeblik, at politiet ankom.
 
Balladen fik en ny drejning, da alle involverede blev bragt, eller tog med på politistationen.
 
Australieren blev bedt om at puste i en ballon, og hans promilleprocent var langt over det tilladte.
 
Sagen mod manden kører nu videre. I dobbelt forstand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar