Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Dykning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dykning. Vis alle opslag

søndag den 3. februar 2013

Cambodja beskytter koralrev ud for Sihanoukville


2012-07-25
De fantastiske koralrev ud for Koh Rong og Koh Rong Samloem øerne nær Sihanoukville skal nu beskyttes. Det cambodjanske ministerium for Landbrug, Skog, og Fiskeri, har bedt NGO organisationen "Coral Cay Conservation", om at omdanne farvandene ud for de to øer til et 300 km2 stort beskyttet område. 

Farvandene ud for Koh Rong og Koh Rong Samloem øerne, er allerede nu meget populære turistmål.

Cambodjas rige koralrev, der flankerer Preah Sihanouk provinsens sandede kyst, kan forsvinde i løbet af måske 10 år, med mindre der gøres noget for at beskytte og bevare det, mener videnskabsmænd som har tjekket op på området.

"Hvis man beskytter koralrevene, kan det give et nyt eksistensgrundlag for tusindvis af mennesker", siger Jan-Willem van Bochove, leder af "Coral Cay Conservation" til Phnom Penh Post.

"Coral Cay Conservation" mener at der enorme sociale fremgange at hente ved at beskytte og udvikle koralrevene. Der er mellem 130.000 US $ og 1,2 mio. US $ per hektar i indtægt til det lokale samfund, baseret på afkast fra koralrevene og de indirekte indtægter fra turisme, fiskeri, kystsikring, turisme og andre fordele som kommer fra de omtalte koralrev.

Koralarter som ellers er ukendte i resten af Asien, har man fundet ud for Koh Rong og Koh Rong Samloem øerne, og det kan skabe et sandt dykkereventyr med medfølgende turisme i området. Hvis man ikke gør noget aktivt for at redde koralrevene, vil disse muligheder forsvinde.

Hvis man ikke gør noget, vil de hvide sandstrande, skabt af papegøjefisk som græsser på korallerne, langsomt forsvinde, og turister vil derefter kun se sten dækket af tang.

"At miste koralrevene nu, vil være det samme som at frarøve Cambodjas folk en af ??naturens mest dyrebare gaver. Stærk politisk handling er nødvendig nu - områder skal beskyttes nu", siger Jan-Willem van Bochove.

Leder af fiskerikontoret i Preah Sihaouk provinsen, Doung Sam Ath, siger til Phnom Penh Post, at alle relevante afdelinger er klar til at starte projektet, men at kortet over de forskellige områder endnu ikke er på plads.

Kontoret kunne ikke bekræfte, om projektet vil begrænse fiskeri i farvandene ud for Sihanoukville.

søndag den 24. oktober 2010

Donér en koral på Bali

Via Rejseliv: På den vestlige del af den populære ferieø kan man føle Bali-ånden med alle sanser, nyde den vilde natur i den bjergrige nationalpark og opleve arbejdet med at genskabe de ødelagte koralrev.

Bølgerne vælter i hvidt skum ind mod stranden. Mellem palmerne gemmer sig et par ferieresorts, men turisterne fylder ikke meget her på Pemuteran-kysten i det nordvestlige hjørne af øen.

Bag os tårner grønne bjerge sig op i en for blide Bali uventet vild natur og landskab. Det er Vest Bali Nationalpark – øens eneste.

Der er solstole i sandet, men ikke mange af dem, og de er trukket godt op på stranden, som »forsvinder« et par gange i døgnet, når det er højvande. Solen brænder på skuldre og ryg, selv om klokken kun er halv ni.

Vi skal ud at snorkle og opleve det »elektriske vidunder«, der skal bringe den forunderlige verden af koraler og marineliv, der tidligere var været få svømmetag ud fra stranden, tilbage.

Men i dag ødelægger bølgerne og strømforholdene sigtbarheden her på det lave vand, hvor  »vidunderne« er placeret.
I stedet sejler vi længere ud i Pemuteran-bugten til revet og koralerne der, som efter de destruktive fiskemetoder, der især under den asiatiske økonomiske krise blev udbredt med brug af både dynamit og af cyanid, blev næsten udryddet. Men nu igen er begyndt at regenerere.

Her er vandet klart, og vi kan beundre de ganske vist lidt flade – endnu da – koraller i forskellige grønne nuancer, blå søstjerner og gulstribede fisk.

Senere hører vi så om »vidunderne« inde på det lave vand. De patenterede Bio-Rock er opfundet at en tysk arkitekt, Wolf Hilbertz, og en amerikansk marinebiolog, Thomas J. Goreau.

De fandt på at bygge »klipper« i gitterværk – strukturer, kaldes de i Bio-Rock projektet – på to-tre meter og placere dem lidt ude fra kysten. Der hvor El Nino temperaturstigningen i 1998 slog korallerne i de lavvandede områder ihjel.

Der sættes strøm til gitter-klipperne eller figurerne, som også er formet af gitterværket – ikke mere end 12 volt, som hverken er til gene for fisk eller mennesker. Men det giver en reaktion, så der hurtigt dannes sandsten på dem. Samme materiale som koralskeletter, som babykoraller under »normale omstændigheder« sætter sig på for at leve, gro og føre arten videre.

Og korallerne gror storartet på de »kunstige koralgitre« i Karang Lestari projektet, der har været i gang siden 2000.
Korallerne gror endda mellem tre og seks gange hurtigere her end normalt, og fiskelivet råtrives i de åbne »klipper«
Det er en solstrålehistorie, og der er nu 58 strukturer med voksende koraller lige ud for kysten.

»Baby-korallerne« finder man brækket af i korallerne længere ude. Naturlige afbræk forårsaget af bølgerne eller efter klodsede turisters besøg.

Dykkere samler de små koraller op og »planter« dem derefter på metal-limstenskeletterne, fortæller Rani fra Karang Lestari projektet stolt om deres arbejde.

Der er Bio-Rock projekter i 15 forskellige lande rundt om i verden, og i Indonesien har idéen bl.a. bredt sig til Gili-øerne nord for Lombok, som også lever af turisme, og hvor korallerne også har lidt slem skade under El Nino.

Men Karang Lestari-projektet her i bugten, som nu i enighed med fiskerne og de øvrige beboere i landsbyen Pemuteran fungerer som et »beskyttet område« – Pemuteran Village Marine Protected Area – er det største af dem alle.

Uden opbakning fra lokalsamfundet var arbejdet med at rekonstruere koralrrevet aldrig nået så langt.

Gahawisri, sammenslutningen af balinesisk vandsport, de lokale dykkerforretninger, områdets butikker og hoteller støtter også Karang Lestari projektet, der nu strækker sig 300 meter langs kysten og breder sig over to hektarer. Det er så vidt vides det største projekt for koralgenopretning overhovedet.

Men her stopper det ikke. Man har planer om at forsøge at flytte gitrene. At »dyrke« flere gitre med koraller inde på det lave vand, som når de er »godt groende«, skal flyttes ud til de ødelagte koralrev på dybere vand.

Men for at det kan gennemføres, må der sikres økonomi, især gennem donationer fra fonde, firmaer og private.

Til sidstnævnte har man fundet på en gimmick.

De kunstige koral-gitre skal, når de første koraller har fået »fodfæste«, gøres tættere og have påført mindre »gitre« i åbningerne.

Så hvorfor ikke »sælge« det til turister?

Man kan donere »en babykoral« til projektet, og »babyen« placeres på ens navn i det kommende koralrev.
Navnet skrives med en metalwire og sættes på en af gitterfigurerne, hvor det forhåbentlig med årene bliver dækket af koraller. En mail fra projektet efter doneringen, som givet på stedet beløber sig til 40 US-dollar, godt 200 kroner, med foto af det påsatte navn opfølges året efter af et nyt foto, så man kan se, hvordan det er gået med »koral-babyen«.

Lidt poppet måske, men det er i en god sags tjeneste, så nu sidder »Judith« på en at figurerne – en stor fisk, som kaldes »Sweet Lips« – og venter på at forsvinde i bare koraller til glæde for søstjerner og søheste, stribede fisk og turister.

Nationalparken
Bali Barat National Park ligger lige i »baghaven«. Det er den eneste nationalpark på øen. Omkring 70.000 ha tropisk skov, floder strand og hav. Menjangang øen er en del af nationalparken. Her kan man være heldig at se sjældne og truede fuglearter som den hvide Bali Starling og den lige så hvide Jakal Bali, der har en mere imponerende pjusket hovedpragt.
I parken ligger Jaypranas grav, som i de sidste 20 år har været et tempel – højtbeliggende med en forrygende udsigt.

Bag ligger den balinesiske version af »Romeo og Julie« – historien om Jayprana og hans smukke kone, Layon Sari. Den lokale høvding fik imidlertid øje på den underskønne kvinde, som han ville have. Så han lokkede Jayprana væk fra landsbyen og lod ham dræbe, hvorefter han friede til Layon Sari. Hun havde imidlertid fundet ud af, hvad høvdingen havde gjort, så hun valgte at begå selvmord frem for at gifte sig med ham.

Skildpadde-projektet
Proyek Penyu – eller »turtle-project« – ligger i landsbyen Pemuteran, og er et af Balis første udrugningsprojekter for skildpadder. Det startede i 1994, da australieren Chris Brown, som var ved at etablere et dykkercenter i Pemuteran, for at redde en havskildpaddes liv købte den af en af de lokale fiskere. Han havde ved et uheld havde fået skildpadden i sit net. Skildpadden fik en kæde på, og sat »på græs« i havet om dagen, og taget ind i en bassin om natten.

Snart fik den selskab af en endnu en skildpadde, og endnu en – og skildpadde-udklækningsprojektet var i gang. Siden er endnu flere skildpadder kommet med i projektet, og gennem årene er tusindvis af skildpaddeunger af forskellig art sat ud i havet, ligesom voksne skadede og syge skildpadder er plejet og genudsat.

Abe templet
Pulaki Tempel, som ligger i Pulaki-landsbyen lidt øst for Pemuteran, ligger dramatisk lige ud til havet. Det kaldes ofte abe-templet på grund af den store flok aber, der holder til omkring templet og som snart får gjort kål på enhver spiselig ofring – ris eller frugt – i templet. Som alle steder på Bali er der en historie at fortælle om stedet.

Templet skal ifølge legenden være bygget af asken efter en udslettet by. Den ødelagde Nirartha, en af Balis store religiøse mænd, fordi hans datter var bortført hertil, forført og dræbt. Nirartha opførte templet til minde om datteren, og landsbyens beboere blev som straf forvandlet til dæmomer, som siden har hjemsøgt egnen.

Perlefarmen
Atlas South Sea Pearl’s Hatchery ligger et kvarters kørsel mod øst i landsbyen Penyambangan. Her kan man se, hvordan man producerer de smukke perler ved at pode østers med en lille »perle«, som derefer vokser med lag efter lag af perlemor inde i østersen. I Atlas South Sea kan man følge hele processen – helt fra at avle »perleøsters«, til at producere selve perlen frem til perlen som smykke – som man også kan købe i perlefarmen.

Menjangang Island
Det er ikke den lille ubeboede ø ca. ti km ud fra kysten, der er i sig selv er en attraktion. Ganske vist er øen en del af Bali Barat National Park og skulle også være hjemsted for fredede rådyr. Det er derimod livet under vandet, turisterne kommer for. Her har koralrevene, der ligger bare et par hundrede meter ud fra øens kyst, også lidt skade under El Nino og fiskernes brug af dynamit og cyanid.

De er dog på vej til at »komme sig«, men det dykkerne især kommer for, er de fantastiske vægdyk ved det lodrette klipper, som pludselig går 60-70 meter ned, hvor koralrevet ender. Men en sigtbarhed på op til 50 meter på en god dag, kan ikke dykkere også mærke suget i maven i det pludselige »big blue«.

fredag den 22. oktober 2010

Single mænd vil til Thailand – single kvinder foretrækker USA

Single mænd og kvinder har meget ofte vidt forskellige ønsker og behov, når det handler om ferie. Det viser en undersøgelse gennemført af Skyscanner.no.

Kvinder vil helst til USA, mens mænd foretrækker Thailand som rejsemål, hvis man skal tro på en undersøgelse, som har omfattet 400 rejsende fra Europa.

Skal vi tro undersøgelsen 400 europæere deltog i, skriver aftenposten.no.

Helge Baardseth, redaktør på norske Vagabond, er ikke overrasket over resultaterne, som mere end antyder kønsforskelle, når det handler om behov dækket under ferien.

Redaktøren mener dog, at forskellen på mænd og kvinders ferieønsker er ved at nærme sig hinandens.

Baardseth tror at nogle af forskellene i behov ligger i ,at kvinder er mere kulturbevidste, og ønsker at rejse til steder, hvor de kan opleve fremmede kulturer.

Og mænd foretrækker Thailand, fordi de vil være aktive, de vil surfe, dykke, tage dykkercertifikater, og den type ferie, er det som lokker mest for mænd, siger den norske redaktør.

Undersøgelsen som Skyscanner.no har gennemført, mere end antyder, at kvinder og mænd vil noget forskelligt på ferie.

Kvinder vil dase i solen, og handle ind, mens mændene vil bruge deres krop, og drikke sig fulde.

Kvinder og mænd er dog fælles om behovet for udflugter, og gode middage.