Populære indlæg

onsdag den 30. januar 2013

Bangkok: Danske BMC køber Toyo sprøjtestøbe maskiner og ansætter flere folk


2012-11-23

"Vi har siden vi flyttede ind i den nye fabrik, ansat adskillige nye medarbejdere. Samtidigt har vi købt flere nye maskiner. Blandt andet to store japanske Toyo sprøjtestøbemaskiner", udtaler stifter og ejer af BMC, Alex Heimdal Petersen, til Asien Dags Dato.
Det dansk ejede Bangkok Mold Consultants (BMC), med speciale i formidling af underleverancer af Plast, gummi, og metal, flyttede i juli ind i nyindkøbte fabrikslokaler. Tanken var dels at overtage en stor del af de mange ordrer til Danmark , og en halv snes andre lande, dels for at blive mere konkurrencedygtig. Siden da er der installeret nye maskiner til støbning af plast og gummi, plus maskiner til bearbejdning, svejsning, og overfladebehandling af metal. Og flere maskiner vil komme til i en løbende proces.

 "Vi har siden vi flyttede ind i den nye fabrik, ansat adskillige nye medarbejdere. Samtidigt har vi købt flere nye maskiner. Blandt andet to store japanske Toyo sprøjtestøbemaskiner. BMC kan nu producere plastemner fra 2 gr. til 500 gr. Emnerne kan fremstilles som PP- PE- Nylon(GF)- POM og ABS m. fl.", udtaler stifter og ejer af BMC, Alex Heimdal Petersen til anoeglen.net.

For at udnytte de japanske Toyo sprøjtestøbemaskiner bedst muligt, kører de nu i toholdsskift. Hvis nødvendigt, kan et tredje skifte ligeledes aktiveres.

BMC har også investeret i såkaldte moldheater tørre maskiner, for at forbedre kvaliteten, uanset hvilke type plast, der skal fremstilles.

Men det handler ikke kun om plast og gummi hos BMC www.bangkokmolds.com

En metalafdeling, hvor der blandt andet fremstilles emner i jern og aluminium, er nu i gang. Der kan blandt andet tilbydes svejsning med både TIG, og CO2.

Ligeledes er der indkøbt semiautomatiske maskiner, til afkortning af metal.

Pt er der ansat 14 medarbejde hos BMC, men i løbet af den første halvdel af 2013, forventes antallet af ansatte at blive forhøjet.

Nye maskiner og flere ansatte har betydet, at man nu er nede på at få fremstillet mindre end 30% af ordrerne hos underleverandører.

Den nye fabrik blev indviet i juni 2012. Og det skete blandt andet med hjælp af den danske Thailand ambassadør Mikael Hemniti Winther. Ved den lejlighed udtalte den danske ambassadør, at danske virksomheder ofte tilføjer en del af den danske kultur, når de etablerer sig i udlandet. Og at han var sikker på, at det også ville ske i Alex Heimdal Petersens tilfælde.

Nu fem måneder senere, er der meget som tyder på, at ambassadøren får ret.

 "I forbindelse med fabrikken, har vi indrettet værelser, med alle nødvendige faciliteter, til 30 ansatte. Medarbejderne får også flere gratis måltider dagligt. Og vi følger alle regulativer og love i Thailand. De ansatte er dækket med forsikring både i arbejdstiden, og når de holder fri. Vi beskæftiger ikke børnearbejdere, og miljøforanstaltninger, eksempelvis udsugning, opfatter vi som en naturlig del af at drive virksomhed", siger Alex til anoeglen.net.

En fortjent bonus af det socialt ansvarlige engagement i medarbejdernes ve og vel er så, at BMC ikke har problemer med at finde folk, noget som ellers bliver sværere og sværere, på det thailandske arbejdsmarkedsom.

En af BMC´s stærke sider, er fremstilling af mindre serier, til konkurrencedygtige priser. BMC kan ud over formidling af nye sprøjtestøbeværktøjer, også tilbyde produktion af komponenter, som kan samles til komplette produkter, som pakning og forsendelse af samme.

"Men vi kan også levere enkelte dele til produkter, hvor de mere komplicerede dele produceres i Danmark", siger Alex Heimdal Petersen, som fortæller, at en kundekreds på knap 40 virksomheder fra mere end 10 forskellige lande, langsomt men sikkert forøges.

Et af de lande, hvor fra der udvises størst interesse i produkter fra BMC, er Kina, ud af alle lande.

"Mange undrer sig over, at vi kan levere varer til Kina, og ikke mindst, at vi generelt kan konkurrere med kinesiske underleverandører ude på det åbne verdensmarked. Vi gør det ved at påtage os mindre ordrer, som de ikke vil røre ved i Kina, ved at holde en kompromiløs højere kvalitet, ved leveringsgaranti og sikkerhed, kunden får sine produkter til tiden. Og ikke mindst kan vi tilbyde konkurrencedygtige priser.

Alex kom til Thailand for godt 10 år siden. Alex er uddannet plastmager i Danmark, og fungerede i mange år som værkfører hos Schrøder Plast i Juelsminde, inden han påtog sig et job som produktonschef, hos en lokal plastleverandør vest for Bangkok, som mens Alex var i virksomheden, fik blandt andet Toyota som kunde.

En del af det ansvarsfulde job, bestod i den livsvigtige kontakt med producenter af sprøjtestøbeværktøjer. Thailand er blevet Asiens Detroit, og de mange udenlandske mobilproducenter har skabt en af verdens bedste, og helt sikkert billigste værktøjs-industrier.

Mere eller mindre tilfældigt kom Alex i kontakt med danske producenter og brugere af plastværktøjer. Dermed var Bangkok Mold Consultans etableret, med hustruen Sukanya Janthai, som den mest aktive i det daglige arbejde i det nye firma. Alex havde jo stadig et ansvarsfuld job hos den thailandske underleverandør.

Det første værktøj blev sendt til en ny danske kunde. Vel at mærke til tiden, og i den kvalitet, og til den pris, som var blevet lovet. Så fra den første leverance, har hverken Alex, eller hans thaihustru Sukanya haft brug for at se tilbage. Nej, siden da har været fremad og fremad for det dansk thailandske ægtepar.

For godt fire år siden droppede Alex sit faste og velbetalte job hos den thailandske underleverandør.

Siden da er kunde efter kunde kommet til.

Flest danske, men også fra lande som USA, Tyskland, Taiwan, og ikke mindst Kina.

Og da virksomheden forrige vinter blev oversvømmet, som tusindvis af andre virksomheder i Thailand, var det på tide at ikke alene at flytte, men også til at købe egne "tørskoede" produktionslokaler, så afhængigheden af underleverandører blev mindsket.

Egen produktion betyder også, alt andet lige, en øget komkurrenceevne. Et led mindre, betyder at BMC i mange tilfælde, kan tilbyde endnu lavere priser end før.

BMC desuden taget fat på endnu en udfordring. Nemlig at ansætte erhvervspraktikanter, fra de højere danske uddannelsessteder.

"Vi har allerede skrevet kontrakt med en praktikant fra et af de danske universiteter. Vedkommende begynder den 1. februar 2013. Og det er muligt, at der kommer én mere. Det er noget nyt for BMC, at have praktikanter fra Danmark eller de øvrige udland. Men vi håber på uddannelsesforløb, hvor vi kan lære de unge noget, og ikke mindst, at de kan lære os noget", smiler Alex.

Kontakt: Tlf: +66 811 433 889


Email: pd@bmcmolds.com


www.bangkokmolds.com


.....

Om Bangkok Mold Concultant (BMC):

BMC ( Bangkok Mould Consultant Ltd.) ejes af Alex Heimdal Petersen, og hans hustru Sukanya Janthai. BMC fungerer som formidler og producent af plastværktøjer, samt fremstilling af emner i plast, gummi, og metal. Fabrikken er placeret i nye købte produktionslokaler (2.000 m2) i Bangkok, nærmere bestemt i forstaden Samut Sakhon. Virksomheden servicerer kunder i Danmark, Tyskland, USA, Tyrkiet, Thailand, Hong Kong, og Kina. Den Thailandske industri har nydt godt af de krav, som landets gigantiske automobilindustri stiller til kvalitet og leveringstider. De forbedringer af den thailandske erhvervskultur nyder BMC´s kunder godt af i det daglige arbejde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar