Populære indlæg

Viser opslag med etiketten DK Asien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DK Asien. Vis alle opslag

lørdag den 14. maj 2011

Prostitueret fra Thailand står til udvisning

De politifolk, som blandet andet har ansvaret fra syndernes by, også kaldet Ålbæk, mødte torsdag formiddag op på et thai-bordel placeret i området.

Besøget var, ifølge lokale medier, ren rutine.

Og politifolkene havde heldet med sig. Inde i bordellet fandt de en thaikvinde med hang til ris tre gange dagligt, plus muligheden for at tjene lige så meget på en dag, som en direktør hjemme i hendes kongerige kan tjene på én måned.




Kvinden havde ris, hun tjente penge, men et gyldigt visa havde borte taget.

Nu er hun så anholdt, og sidegevinsten bliver ifølge politiet i Ribe, at hun deporteres fordi hun hverken har tilladelse tilladelse til at opholde sig i Danmark, eller arbejdstilladelse til at åbne den medfødte guldmine mod betaling, flere gange dagligt, havde hun heller ikke.

- Hun blev derfor anholdt, og hun vil blive sendt ud af landet, da hun ikke har lov til hverken at arbejde eller opholde sig i Danmark, oplyser Kjartan Kjærsgaard fra lokalpolitiet i Ribe.

onsdag den 15. december 2010

Prut dig til en lavere pris i Asien

Det kan virke uvant, men vil du shoppe souvenirs i Asien uden at betale overpris, så kan det betale sig at finde krejlergenet frem.

I Asien er man nemlig glade for at prutte om priser – som regel er det en del af den gode handel.

Politiken har rådført sig med Karuna Hellström fra Tourism Authority of Thailands skandinaviske repræsentation, og hun kommer her med sine allerbedste råd til, hvordan man kommer hjem fra ferien i Asien med de bedste køb til den billigste pris.

1.Tjek prisniveauet på forhånd 
Stormagasiner har faste priser, så det kan være en god ide at begynde her for at få en generel ide om, hvordan priser og kvalitet er. Tag derefter videre på marked og gå lidt rundt blandt butikker, som sælger cirka de samme ting og spørg til prisen i hver butik.

På den måde kan man få en fornemmelse af, cirka hvor prisniveauet ligger. I udgangspunktet skal man heller ikke regne med at kunne prutte om prisen i stormagasiner og lignende større butikker, hvor priserne er fastsat på forhånd.

2. Lyt til andre
Er forhandlingsgenet ikke så veludviklet, kan det være en rigtig god ide at lytte til, hvordan andre handler – og ikke mindst hvor meget de ender med at betale for forskellige ting.

3. Vælg butikkerne nøje
»Som turist kan det indimellem godt betale sig at holde øje med, hvilke butikker de lokale thaier handler i. For det er ofte ok kvalitet og fornuftige priser,« fortæller Karuna Hellström.

4. Byd tilpas under 
Der er ingen tvivl om, at man aldrig skal acceptere den første pris. Men hvor lavt skal man gå?

Det afhænger meget af omstændighederne, hvor lavt man skal byde. Generelt passer 25 til 35 procent af den pris, som er s;lgerens f'ørste bud.

5.Utålmodighed betaler sig ikke
Er klassisk fejl, som mange begår, er at blive for utålmodige, og det kan både ses og høres. Tag handlen som en oplevelse, smil, vær venlig og tal pænt og ordentligt. Hårde ord og skarpe toner kommer man ingen vegne med – heller ikke selv om man ikke er tilfreds med prisen. Er prisen ikke være tilfredsstillende, er det helt i orden at gå. Sig pænt farvel og tak og gå videre. Der vil helt sikkert dukke andre fristende sager op.

6. Kend din pris
Byd kun en pris, som du er villig til at betale. Det er ikke god stil at byde en pris og så trække i land, hvis sælger accepterer

7. Pas på med smykker 
Der er ingen tvivl om, at der venter fristelser på stort set hvert gadehjørne i Thailand, så husk endelig at pakke den sunde fornuft i kufferten.

Pas især på, hvis du bliver fristet af at købe smykker. Der er mange folk, som antaster turister på gaden, for eksempel når de besøger Grand Palace i Bangkok. De siger at Grand Palace er lukket og tilbyder guidede ture og at vise et godt sted, hvor man kan shoppe. Lad være med at hoppe på den, for der er en stor chance for at blive snydt.

onsdag den 8. december 2010

Finnair fortsat hårdt ramt af strejken

Via TakeOff: Det startede med de kabineansatte, men flere og flere kommer til. Nu rammer det også levering af brændstof, catering, check in og de-icing for Finnairs fly, mens andre som SAS og Blue 1 ikke er berørt.

Finnair forsøger krampagtigt at opretholde 30 til 35 procent af normal trafik i den strejke, der startede 30. november, men det bliver sværere og sværere, fordi andre faggrupper sympatistrejker mere eller mindre synligt.

Ifølge den finske avis, Helsingin Sanomat, holdes SAS, Blue 1 og Lufthansa med flere andre, fri af konflikten, fordi de bruger en anden leverandør af ground handling. Avisen beretter også, at det er lykkedes for Finnair at mobilisere 100 indhentede kabinefolk til at holde en del af flyene i luften.

Målet er mindst 30 procent af flyene og ca. halvdelen af passagerer. Siden de strejkende startede 30. november er over 1.400 fly blevet aflyst, og mindst 75.000 passagerer blevet berørt gennem aflysninger og forsinkelser.

”Vi håber gennem nye forhandlinger at nå et forlig snarest, ” siger Finnairs præsident Mika Vehvilainen.  Økonomien i selskabet styrtbløder.

onsdag den 1. december 2010

Bangkok slap for aflysning - i dag, men...

Via Check-In: Tirsdag kl. 12.00 gik medlemmer af den finske kabineforening SLSY i strejke. Det betød, at Finnair tirsdag måtte aflyse op imod 115 flyafgange. Det finske luftfartsselskab skønner, at strejken koster op imod 18 millioner kroner om dagen og sender selskabets årsresultat i rødt i løbet af få dage.

Tirsdag den 30. november var en sort dag for Finnair. Selskabets kabinepersonale organiseret i SLSY gik i strejke fra kl. 12.00, hvilket mere eller mindre lammede flytrafikken til og fra Helsinki resten af dagen.

Efter strejken var en realitet tirsdag ved middagstid lykkedes det kun Finnair at gennemføre ca. 40 afgange den resterende del af tirsdagen. I stedet måtte det finske selskab annullere op imod 115 afgange. Aflysningerne påvirkede omkring 6.000 passagerer.

Bl.a. måtte Finnair annullere de højtprofilerede Asien-afgange til Beijing, Tokyo og Hong Kong. Således var ruten til Bangkok den eneste interkontinentale rute, der ikke blev ramt.

Finnair har også disponeret efter at friholde ruterne til Stockholm, Gøteborg, København, Düsseldorf, London, Paris og Bruxelles.

Finnair udsendte tirsdag en pressemeddelelse, hvori selskabet meddelte, at man i modsætning til tidligere udmeldinger nu forventede et underskud for hele finansåret 2010 som konsekvens af strejken. Til og med udgangen af september måned havde Finnair et driftsoverskud på 2 milioner Euro (ca. 15 mio. danske kroner).

Men da strejken koster mellem 2 og 2,5 millioner Euro (mellem 15 og 18 millioner danske kroner) om dagen, vil Finnair allerede efter første strejkedag være på vej mod røde tal.

Stridspunktet mellem selskabets ledelse og de kabineansatte er udkastet til nye kollektive aftaler. Finnair ønsker at reducere antallet af kabineansatte for at nedbringe selskabets enhedsomkostninger. Forhandlinger og efterfølgende mægling har stået på siden februar måned.

Tirsdag blev tonen skærpet mellem parterne, da Finnairs koncernchef gik i pressen med følgende udtalelse: "Vi må også fremadrettet vurdere, i hvilket omfang opgaverne skal løses i Finland, eller om det vil være mere omkostningseffektivt at udføre nogle af opgaverne på lokationer med et lavere omkostningsniveau," sagde Mika Vehviläinen.

tirsdag den 26. oktober 2010

Qatar Airways vil sælge Asien billetter direkte

Det arabiske luftfartsselskab Qatar Airways har fået succes med etableringen i Danmark. Selskabet udbyder attraktive billetpriser til Mellemøsten og Asien, men kunderne skal booke direkte på selskabets hjemmeside, idet de billigste billetter ikke sælges gennem rejseburauerne.

 Tirsdag den 30. marts landede det første Qatar Airways-fly i Københavns Lufthavn. Fra opstarten tilbød selskabet fire ugentlige afgange mellem København og Doha med en Airbus A319 med 110 sæder.

Fra vinterfartplanens ikrafttræden den 31. oktober vil der blive indsat større fly på ruten. Det sker med anvendelsen af de markant større flytyper A330-200 og A330-300 med henholdsvis 260 sæder og 305 sæder. Men det stopper tilsyneladende ikke her. Fra februar måned 2011 er det planen at øge den ugentlige kapacitet fra fire til seks ugentlige afgange.

Qatar Airways er kendt for at levere en ypperlig service ombord på moderne fly, der via trafikknudepunktet i Doha sikrer forbindelse til mere end 90 destinationer. Samtidig er billetpriserne i det skandinaviske marked særdeles attraktive.

Eksempelvis sælger Qatar Airways i øjeblikket billigste returbillet til Dubai for 3.187 kroner, mens Delhi i Indien koster 3.843 kroner. Hong Kong er indenfor rækkevidde for en pris af 5.408 kroner, mens den thailandske ferie-ø Phuket lander på 6.638 kroner.

Men fælles for selskabets laveste priser er, at de kun er tilgængelige på Qatar Airways-hjemmesiden. Det betyder, at rejsebureauerne som udgangspunkt ikke kan slå priserne op i de gængse pris- og reservationssystemer.

Den direkte distribution ser man efterhånden hos mange luftfartsselskaber, der ønsker den direkte kontakt med kunderne samtidig med, at der sker en omkostningsreduktion ved at undgå at betale afgift til luftfartsselskabet samt eventuelt markedsføringstilskud til rejsebureauet.

Det har for CHECK-IN.dk ikke været muligt at træffe Qatar Airways´ salgschef Pia Lind for en kommentar til salgs- og distributionsstrategien for det danske marked.

mandag den 25. oktober 2010

9 koncerter med filippinsk hiphop band

Via u-landsnyt.dk: Ulandssekretariatets kampagne ”Anstændigt arbejde fokus på unges fremtidsmuligheder” består af en bred vifte af kulturelle oplysningsaktiviteter, som finder sted rundt om i landet fra februar 2010 til april 2011.

En af disse aktiviteter er rettet mod pædagogstuderende via en landsomfattende koncertturné med det 6 mand store filippinske jazz-pop-hiphop band "Vigo", som i alt tilbydes 8 koncerter. Dertil kommer en offentlig koncert i København (se mere neden for).

Ulandssekretariatet, som er fagbevægelsens bistandsorgan, har et løbende samarbejde med Pædagogstuderendes Landsammenslutning (PLS), der handler om at formidle viden til og delagtiggøre danske studerende i nogle af de udfordringer, som unge i Asien står over for i dag. Både når det gælder uddannelse, beskæftigelse, globalisering og fremme af demokrati og social dialog.

Ved at sætte de unges fremtidsmuligheder i Filippinerne og øvrige lande i Asien på dagsordenen i såvel Asien som Danmark vil Ulandssekretariatet med sin oplysningskampagne sammen med PLS bidrage til formidling af viden og bearbejdning af holdninger i forhold til, hvad der skal til for at give unge i Asien en bedre fremtid.