Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Isarn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Isarn. Vis alle opslag

tirsdag den 29. januar 2013

Thailand: Flertal af Isarns kvinder drikker for meget sprut


Mere end halvdelen af det ​​nordøstlige Isarns kvinder drikker alkohol regelmæssigt. Både i forbindelse med festligheder og hverdagsliv. Det viser en undersøgelse, med deltagelse af 400 kvinder fra fem Isarn provinser. 59% udtalte at de jævnligt drak øl eller spiritus.
Og 15% af de som deltog i undersøgelsen, insisterede at de ikke var alkoholikere.
 
Mange af deltagerne i undersøgelse forklarede, at der var flere grunde til at de drak. Det var det man gjorde ved mange sociale sammenkomster, og det havde også indflydelse på drikkeriet, at det er så nemt at købe alkohol, selv de mindste butikker i landsbyerne sælger stort set alkohol døgnet rundt.
 
De fleste drikker øl eller Lao Khao, som kommer meget tæt på træsprit.

Undersøgelsen blev offentliggjort under et seminar afviklet hos Rajvithi hjemmet for piger i Bangkok, skriver Bangkok Post.
 
"En chokerende konklusion var, at mange kvinder i alderen mellem 50 og 60 år, drikker fra morgen til aften, uden at bekymre sig om konsekvenserne for deres helbred," sagde Khun Suphaphon, som står bag undersøgelsen. Hun tilføjede at overforbrug af alkohol er farligt.
 
Indtagelse af 9,6 gram alkohol om dagen, kan føre til alkoholisme, og indtagelse af endnu større mængder udsættes for en større risiko for at blive udsat for alvorlige ulykker.
 
Alkoholmisbrug har også indflydelse på vold indenfor familiernes fire vægge.
 
På seminaret fremgik det også, at alkoholmisbrug ofte var forbeholdt kvinder, mens mænd misbruger narkotika.
 
Kvinder har i følge deltagere i seminaret ofte små roller i hverdagen i Isarn, et samfund som er meget mandsdomineret. Og kvinderne har mange gange meget få økonomiske midler til rådighed. Og for at dulme stress og frustrationer vælger man alkohol som en befriende løsning.
 
En af deltagerne i seminaret opfordrede kvinder i Isarn til at blive mere aktive, og kæmpe for deres rettigheder i det mandsdominerede samfund, og ikke mindst komme i gang med kreative aktiviteter.

lørdag den 2. oktober 2010

Kvinde anholdt for at sælge ”falske” jobs i Sydkorea

En thailandsk kvinde er lørdag blevet anholdt i Nakhon Ratchasima's Huai Thalaeng distrikt for at snyde medsøstre med falske løfter om jobs i Sydkorea, hvor de kunne tjene omkring 30, 000 bath pr måned, skriver Bangkok Post.

Khun Saisamorn Sutthichaiya, 55, blev anholdt i besiddelse af rejsedokumenter for de formodede ofre.

I følge politiet har hun tilstået forbrydelsen.

Saisamorn skulle have fortalt folk, at de kunne få job i Sydkorea, hvis de hver især betalte 120, 000 bath i omkostningerne, med et forskud på mellem 15 ,000- og 30, 000, til hende.

Men når de ankom til Sydkorea, var der hverken opholdstilladelse eller arbejde. I stedet for at score kassen på de lovede jobs, blev thaierne afvist og sendt tilbage til Thailand.

Politiet mener at der er langt flere ofre, i den omtalte sag, end man pt har kendskab til.

Alle som mener at være ofre for Khun Saisamorn Sutthichaiyas bedragerier, bedes henvende sig til politiet.

søndag den 8. august 2010

Isarn: Mand anholdt for tyveri af 121 motorcykler

T/N: Politiet har anholdt manden bag et af de største netværk for stjålne motorcykler i Isarn (Det nordøstlige Thailand).

Khun Sawai Sidasarn, 43, har tilstået hans rolle i hundredvis af MC tyverier, og han er nu i politiets varetægt, skriver The Nation.

En ransagning af manden hjem og andre lokaliteter har frembragt mindst 121 motorcykler.

Mange af de fundne motorcykler er I følge politiet stjålet.

Politiet ankom til mandens hjem udstyret med en ransagningskendelse. Alle de steder som blev ransaget, lå i Baan Donwai, Muang Amnat Charoen distriktet.

Khun Sawai, 43, blev oprindeligt arresteret den 10. april, tiltalt for 10 tilfælde af narko relaterede overtrædelser af den thailandske straffelov.

Han blev senere løsladt mod kaution.

Men manden havde åbenbart stadig travlt, selv om han havde en straffesag kørende mod sig.

Politiet går nu efter de folk, som har hjulpet Khun Sawai Sidasarn.

Sawai drev en forretning, hvor han gav lån til køb af motorcykler, uden at have den krævede licens. Og modsat hans lovlige kolleger i den lukrative udlånsbranche, gav han også lån i stjålne motorcykler.

Nogle MC ejere blev tvunget til at gå til Khun Sawai, og betale ham penge for at få deres stjålne MC tilbage, forklarer politiet ifølge The Nation.

Stadig ifølge politiet, har den anholdte bagmand været i den lyssky branche længe. Fordelen ved ham var, at kunder kunne gå til ham og få finansieret selv stjålne motorcykler. Krav om at se køretøjets papirer, var stort set en by i Laos.

Ofte solgte Khun Sawai de stjålne motorcykler i grænseområder som Mukdahan, Ubon Ratchathani and Yasothon, til priser mellem 3.000 bath og 4.000 bath.

lørdag den 3. juli 2010

Phuket: Thai mand skyder sin nære ven med hjemmelavet pistol

T/N: En formand på en byggeplads i Wichit er blevet anholdt og sigtet for at have skudt sin ven med en hjemmelavet pistol.

Skuddrabet fandt sted ved 21 tiden fredag aften i Phanson Villa boligkomplekset i Wichit, skriver Phuket Gazette.

Drabet blev anmeldt kort tid efter gerningsøjeblikket. Da politiet ankom til byggepladsen fandt de et projektil hylster, og vidner fortalte at offeret Khun Songphol Yurapan, 30, som oprindeligt kommer fra Sakon Nakorn oppe i det nordøstlige hjørne af Thailand ca 100 km. fra Mekong floden og Laos, var blevet kørt til Vachira Phuket Hospitalet, men at han faktisk allerede var død.

Vidner fortalte yderligere, at manden som havde dræbt ham, var han chef, byggeformand Khun Phijit Hawan, 34, som er fra Ubon Ratchathani.

Efter skudepisoden flygtede Khun Phiji til en arbejdslejr I nærheden, og der blev han så arresteret cirka en time efter mordet.

Under de efterfølgende afhøringer tilstod Khun Phijit, at han havde skudt Khun Songphol med en hjemmelavet pen formet pistol.

Politiet siger til Phuket Gazette, at de to mænd rent faktisk var nære venner, men at de var røget på tværs af hinanden på grund af en gæld på cirka 4.000 bath som den myrdede havde bygget op i sin morders butik i arbejdslejren.

Politiet forklarer at Khun Phijit aftenen før mordet forlangte at få sine penge tilbage.

Den myrdede skulle have svaret noget i denne stil: ”Jeg stikker ikke af, men jeg betaler ikke, fordi jeg ikke har nogen penge. Skyd mig hvis du tør”.

Se det var jo noget af en erklæring, sådan fra den ene nære ven til den anden.

Oh Khun Phijit, som jo havde bedt om at få sine penge tilbage mange gange, blev så stik tosset, at han tog Kun Songphol på ordet, og skød ham.

Sådan.

Khun Phijit er nu blevet anklaget for mord, og ulovlig besiddelse af et våben på et offentlig sted.

Hvor det før var hans nære ven, som havde en gæld til ham, er det nu Khun Phijit, som har en gæld til samfundet.