Populære indlæg

Viser opslag med etiketten Miljø. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Miljø. Vis alle opslag

torsdag den 4. november 2010

Drømte om et nyt liv - nu trænger ung fyr måske til en ny hånd

Burmisk arbejder får smadret i kokusnøddeskræller

Mr. A, en ganske ung burmesisk fyr, tog til Phuket for at få et nyt liv. Nu trænger han måske til at få en ny hånd.

Det er Phuket Gazette, som i andre vendinger fortæller om sagen.

Hvad turister normalt ikke ved, er at Phuket paradiset er storforbruger af burmesisk arbejdskraft. Når der bygges hoteller, når der slåes græs, eller renses ud i poolen, så er det oftest burmesiske arbejdere, som klarer opgaven.

Torsdag morgen tog Mr. A handsker på, for at beskytte sine fine hænder mod de grove kokusnødder.

Det skulle han nok ikke have gjort.

Det var nemlig en hanske, som klingen på kokusnøddeskrælleren tog fat i.

Og da maskinen første havde handsken, tog den hele hånden.

Kunne man gøre knoglerne blive knast? Måske en lyd som når du og jeg, måske, spiser flæskesvær?

Redningsfolk blev tilkaldt.

Et brædt blev fundet. Ja måske var det en planke.

Der blev hevet og slidt. I en time mindst.

Endelig kom den burmesiske arbejder fri.

Af sted til hospitalet.

Hospitalet tjener penge.

Ejeren af kokusnøddeskrølleren finder sig en ny burmeser.

Men hvad mon der sker med Mr. A og hans drømme om et nyt og bedre liv?

fredag den 22. oktober 2010

Samui: Boring efter olie og gas udsat mindst ét år

Efter utallige protester mod boringer efter olie og gas i havet ud for Koh Samui og Koh Phangan, har selskabet bag projektet, NuCoastol Thailand Co. nu udsat boringerne i 1 år.

En af grundene er den modstand, som den lokale befolkning og turistindustri på Koh Samui og Koh Phangan, har haft mod projektet.

Det er samuiexpress, som har historien.

En anden grund til udsættelse er, at selskabet endnu ikke har fået godkendt boringerne som sikre, det som normalt på engelsk, kaldes environmental impact assessment (EIA) godkendelse.

NuCoastal er ikke ukendt med at bore efter olie og gas i Thailand.

Selskabet udvikler allerede olie fra en boring ud for Songkhla. Det daglige udbytte fra den boring er 11,700 barrels råolie.

fredag den 15. oktober 2010

Tre Pattaya hoteller Kåres som “Grønne 2010 Hoteller”

”ASEAN Green Hotel Awards" fandt for få dage siden sted hos Pullman Pattaya Aisawan Hotel i det nordlige Pattaya.

Et af sammenkomsten hovedbegivenheder var at køre 20 Thailandske hoteller som ”grønne” miljøvenlige hoteller.

De udvalgte hoteller ikke sviner så meget, og som sparer på strøm og vand så godt de kan, for at sige det som restauratørens bedstemor ville have formuleret det.

Det lykkedes faktisk at finde 20 hoteller i Thailand, som efter juryens mening opfyldte ovenstående kriterier.

Tre af disse er Pattaya Hoteller.

Nemlig The Dusit Thani Pattaya, The Siam Bayshore Resort & Spa, samt sidst men ikke mindst, the Siam Bayview Hotel.

fredag den 1. oktober 2010

Fiskenet dræber gigantisk skildpadde

En 250-kilogram han skildpadde blev fundet død på Phuket's populære Bang Tao strand i Cherng Talay i går eftermiddags.

"Den 2,5-meter-lang skildpadde formodes at være dræbt i et fiskenet for mindst to uger siden. Dens krop var viklet ind i en stor del af et fiskegarn”, siger biolog Dr. Kongkiat Kittiwattanawong til Phuket Gazette.

"Folk fandt skildpadden flydende i havet omkring middagstid i går, før den skyllede i land i nærheden af Sunwing Phuket Resort ca kl 16.00.

Mange lokale beboere, havde forsamlet sig, for at se liget af den enorme skildpadde.

"Leatherback skildpadder er meget sjældent set her omkring. Formentlig er der ikke mere end fire fem stykker tilbage, som lægger æg i Phuket, "siger dr Kongkiat.

"Denne tid af året kommer skildpadderne for at hunnerne kan lægge deres æg på strandene," tilføjede han.

tirsdag den 28. september 2010

Greenpeace i fortsat aktion mod på olieindustrien i Thailand

Rainbow warrior II og 60 lokale firskerbåde i demonstration ud for Koh Samui, Thailand, mod planlagte olieboringer, der er til stor fare for havmiljøet.

Thailand — Aktivister fra Greenpeace og lokale fiskere står sammen i en demonstration mod planlagte olieboringer i Thailandbugten (Siambugten). Greenpeace-skibet Rainbow Warrior II og 60 lokale fiskerbåde lægger ud for backpacker-øen Koh Samui i det sydlige Thailand.

Aktionen er planlagt af Siam Gulf Preservation Network Group og vil rejse opmærksomhed omkring de farer, de planlagte olieboringer udgør for havmiljøet og biodiversiteten. Koh Samui er en af Thailands mest besøgte øer og er sammen med øerne omkring, Kho Tao og Kho Phangan, kendt og værdsat for deres mange koralrev.

”Olieindustrien raser videre i dens jagt på olie, som om katastrofen i Den Mexicanske Golf aldrig har fundet sted. Den katastrofe, som er den største oliekatastrofe nogensinde i olienationen USA's historie, har haft og vil i mange år frem få fatale konsekvenser for livet i og omkring Den Mexicanske Golf. Det er helt uhyrligt, at olieindustrien og mange politikere ikke vil lære af det,” siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace, der i sommer deltog i Greenpeace’ arbejde i Den Mexicanske Golf.

Aktion ved Shetlandsøerne afbrudt

Greenpeace har i kølvandet på katastrofen i Den Mexicanske Golf lavet en del aktioner mod olieindustrien. For tre uger besøgte Greenpeace-skibet Esperanza Cairn’s prøveboringer ved Grønlands vestkyst, hvor aktivister indtog en boreplatform og forsinkede boringerne i to døgn. Siden har Esperanza taget del i en aktion ved Shetlands-øerne mod et boreskib opereret af oliegiganten Chevron. Chevron brugte fredag aften en mulighed i britisk lovgivning og fik et skærpet tilhold mod aktivisterne fra Greenpeace, der derfor forlod deres fire døgn-lange okkupering af boreskibet lørdag eftermiddag.

"Chevron har vist, at de vil gøre alt i deres magt for at fortsætte deres ødelæggende jagt efter olie. De er desperate og udsigten til enorme bøder og fængselsstraffe tvang de fredelige aktivister til at forlade boreskibet. Men vi skal have bremset for alle nye olieboringer til havs og appellerer på det kraftigste til politikerne om at tage ansvar og vise lederskab,” siger Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace, der var ombord på Esperanza på den første del af olietogtet i Grønland. ”Verden har ikke råd til at bruge al den olie. Vi skal holde den globale temperaturstigning under to grader og kan derfor kun bruge en fjerdedel af de allerede kendte olie-, kul- og gasreserver. Den desperate oliejagt, vi ser i øjeblikket, er altså ikke kun ødelæggende for havmiljøet men også helt unødvendig."

Udover aktioner og demonstrationer udført fra Greenpeace-skibene Esperanza og Rainbow Warrior II, har Greenpeace også et skib i Den Mexicanske Golf. Arctic Sunrise huser et hold international anerkendte og uafhængige forskere, der forsker i konsekvenserne af oliekatastrofen.

fredag den 6. august 2010

Koh Samui: Jagten på olie fortsætter

T/N: Jagten på olie fortsætter, skriver The Nation.

Energiminister Wannarat Charnukul udtalte fredag, at det ikke var I hans ministeriets magt at annullere fire koncessioner som gav lov til at søge efter olie ud for ferieøen Koh Samui, som det ellers er krævet af beboere i Koh Samui.

Wannarat forklarede at de som har fået bevilget koncessioner, har fulgt diverse love, og der er indtil videre ikke været alvorlige miljø mæssige konsekvenser af de fires jagt på olie.

Der er simpelthen ikke en god grund til at stoppe eftersøgningen af olie, som regeringen kan bruges som årsag til fratagelse af koncessionerne, skriver The Nation.