Populære indlæg

Viser opslag med etiketten forsikring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forsikring. Vis alle opslag

tirsdag den 29. januar 2013

33 svenskere døde i Thailand på 59 dage


2012-02-28
Aldrig er så mange svenskere døde i Thailand på så kort tid, hvis man ser bort fra Tsunami katastrofen. Alene i den forløbne weekend døde to svenskere i Phuket, og hvis der ikke er kommet flere til, mens dette skrives, er der 33 svenskere, som er døde i januar og de første 28 dage af februar.

Det er mere end én død svensker i Thailand, hver anden dag.

Tallet kan direkte sammenlignes med antallet af døde svenskere i Thailand i 2006, den gang var der på 12 måneder 52, som døde.

På et helt år.

Det høje antal af døde fra Sverige kan dog forklares. I det mindste delvist.

“Antallet af svenskere, som rejser til Thailand er steget dramatisk, og uheldigvis betyder det så også, at antallet af kvæstede og døde stiger”, siger Teo Zetterman, fra det svenske udenrigsministerium til den svenske tabloidavis Aftonbladet.

Men stigningen af antallet af døde svenskere i Smilets land (LOS) handler også om, hvordan mange af de svenske turister vælger at opføre sig.

Umiddelbart kan det se ud som om de blågule turister efterlader deres svenske moral og etiske værdier i lufthavnen, og te sig som om meget mere er tilladt i den tropiske version af paradis.

“I Sverige ville du aldrig køre på en motorcykel uden styrthjelm. I Thailand kører mere end 50% af svenskerne uden hjelm. Samtidigt køres der meget hurtigere, og mange er berusede når de kører”, siger svenske Tommy Holmberg, som driver forretning i Phuket til nyhedssitet DN.se.

Ni ud af de 33 svenskere som mistede livet i januar og februar i år, døde som følge af trafikulykker eller drukning. Mindst en røg ud over en altankant, og døde af det.  Flertallet døde dog af naturlige årsager.






Ung turist glemte rejseforsikring - liv i ruiner



2012-08-13 22:56:32
En ung turist rejste til Phuket, uden at tegne en ulykkesforsikring inden afrejsen. Fyren ligger nu i koma på et thailandsk hospital, og det eneste som for alvor udvikler sig, er hospitalsregningen, som bare bliver større og større for hvert sekund turisten overlever.
En ung turist rejste til Phuket, uden at tegne en ulykkesforsikring inden afrejsen. Fyren ligger nu i koma på et thailandsk hospital, og det eneste som for alvor udvikler sig, er hospitalsregningen, som bare bliver større og større for hvert sekund turisten overlever.
 
Den 29- årige Ryan Elson fra Storbritanien, blev livsfarligt kvæstet, da han kørte galt på en lejet MC i Phuket.
 
Ryans familie og venner kæmper for at betale den gigantiske hospitalsregning, skriver Oxford Mail avisen.
 
Elson er i følge avisen indlagt på et hospital i Phuket med brækket kæbe og næse, og væske som presser på hjernen.
 
Lægerne mener også, at han sandsynligvis mister sit venstre øje.


En 9 timer lang operation mandag havde til formål at rekonstruere turistens ansigt. Han er tilbage i intensiv behandling.
 
Der samles nu penge ind i den unge tømrers hjemby, så regningen på mindst 10.000 engelske pund, kan blive betalt.






onsdag den 12. september 2012

Forsikrings-svindel: Turist anholdt for falsk anmeldelse


En turist anmeldte sent onsdag aften, at han var blevet overfaldet på et toilet, og havde mistet kontanter og en IPad. Politiet i Patong modtog anmeldelsen, og tog derefter ud til det butikscenter, hvor overfaldet skulle have fundet sted. 

Men der var ingen CCTV optagelser af et røveri. Til gengæld kunne der nemt laves en dokumentarfilm om turisten hyggelige aften i butikscentret. Derefter blev turisten, som er malaysisk statborger anholdt, anklaget for at afgive falk anmeldelse, formodentlig for at opnå erstatning fra en rejseforsikring.

Det er PhuketWan, som først bragte nyheden.

Det er anden gang indenfor ret kort tid, at en turist arresteres for at afgive falsk politianmeldelse. En ung australsk turist anmeldte at en tuk tuk chauffør havde voldtaget hende, men CCTV optagelser afslørede at hun var blevet kørt hjem til sin ventende kæreste af en MC chauffør. Det kostede hende 15 dages fængsel, og negativ omtale i hendes hjemland.

I den seneste sag er det så den 34 årige Naris Sharma, som dels kommer i avisen med navns nævnelse, dels kan han forvente en fængselsstraf.

Hans anmeldelse bestod i al enkelthed  en påstand om at han var blevet frarøvet 200.000 bath og en Ipad, af en mand som truede ham med en kniv. Det påståede røveri skulle være sket omkring kl. 21 onsdag aften.

onsdag den 27. juni 2012

50 danskere dør hvert år i Thailand

50 danskere dør hvert år i Thailand. Og modsat antallet af døde svenskere i Thailand, som er steget voldsomt, har opgørelsen af døde danskere de sidste fire fem år endt omkring 50. Og i årets første to måneder er der 15 danskere afgået ved døden i Thailand (Foto fra LinkedIn).


Tallene kommer fra Tove Wihlborg Andersen, der som konsul på den danske ambassade i Bangkok, har ansvaret for behandling af alle danske dødsfald i Thailand.

Trods de eksotiske omgivelser, er der ikke den store forskel på måden danskere dør i det thailandske kongerige, sammenlignet med hjemme i Danmark.

"Årsagen til dødsfaldene kan være sygdom, og trafikulykker. Især ulykker hvor den dræbte har kørt på motorcykel. Desuden har vi af og til  drukneulykker, dog ikke så tit", siger Tove Wihlborg Andersen.

Flere alderdomsbetingede dødsfald
Konsulen ser også flere og flere dødsfald, som direkte eller indirekte skyldes alderdom.

"Vi har jo mange gamle mennesker fra Danmark, som opholder sig i Thailand, derfor behandler vi en del sager, hvor landsmænd dør af alderdomsrelaterede sygdomme. Mord eller overfald med død til følge, ser vi meget, meget sjældent", konstaterer Tove Wihlborg Andersen.

Konsulen har et budskab, som hun meget gerne vil have ud til danskere, som overvejer at rejse til Thailand, og for den sags skyld også andre lande udenfor Europa. Konsulen har ud over Thailand også ansvaret for behandling af dødsfald i Burma / Myanmar og Cambodja.

Husk at tegne rejsesygeforsikring
"Det er meget vigtigt at man tegner en rejsesygeforsikring. Det gule sygesikringskort gælder som bekendt kun indenfor EU og enkelte andre lande i Europa. Vi har mange alvorlige sager, hvor folk bliver indlagt på hospital, ofte efter eksempelvis en trafikulykke, og hvor hospitalsregningen løber op i måske flere hundredetusind kr.", siger Tove Wihlborg Andersen til AsienNøglen.

Hun fortsætter:

"Hvis ikke de har tegnet rejseforsikring, risikerer de at miste alt, hvad de ejer og har. Og hvis de ikke kan skaffe tilstrækkeligt med penge, får de måske ikke den optimale behandling, da al behandling koster penge, derfor kan der ikke advares kraftigt nok imod at folk rejser uden at have tegnet en rejsesygeforsikring inden de forlader Danmark til blandt andet Asien".

Hjemtransport koster også rigtig, rigtig mange penge, afhængigt af, om den danske patient kan sidde på et flysæde, eller skal transporteres tilbage til Danmark på en båre i ordinært fly, eller måske i et ambulancefly.

Advarer mod motorcykler
Den danske konsul i Bangkok har endnu en mærkesag, som det er vigtigt for hende at få ud til offentligheden, nu hvor hun er blevet kontaktet af www.anoeglen.net

"Jeg vil stadig også advare mod at køre på motorcykel i Asien. Folk skal tænke sig om, huske at tage styrthjelmen på, og så tror jeg mange glemmer, at man kører i den modsatte side af hvad man gør i Danmark, for mange af de ulykker vi ser, er faktisk eneulykker, der sker om aftenen, hvor vi også fornemmer at alkohol kan have været involveret", udtaler konsul Tove Wihlborg Andersen.

Sammen med sine ansatte, ser hun alt for ofte ser tragedier, fordi turister eller for den sags skyld fastboende danskere, glemmer at tænke sig om. Inden de rejser hjemmefra, når det gælder manglende forsikring, eller som lige nævnt kørsel på motorcykel uden hjelm, og måske endda med sprirituspromiller i blodet.