50 danskere dør hvert år i Thailand. Og modsat antallet af døde svenskere i Thailand, som er steget voldsomt, har opgørelsen af døde danskere de sidste fire fem år endt omkring 50. Og i årets første to måneder er der 15 danskere afgået ved døden i Thailand (Foto fra LinkedIn).
Tallene kommer fra Tove Wihlborg Andersen, der som konsul på den danske ambassade i Bangkok, har ansvaret for behandling af alle danske dødsfald i Thailand.
Trods de eksotiske omgivelser, er der ikke den store forskel på måden danskere dør i det thailandske kongerige, sammenlignet med hjemme i Danmark.
"Årsagen til dødsfaldene kan være sygdom, og trafikulykker. Især ulykker hvor den dræbte har kørt på motorcykel. Desuden har vi af og til drukneulykker, dog ikke så tit", siger Tove Wihlborg Andersen.
Flere alderdomsbetingede dødsfald
Konsulen ser også flere og flere dødsfald, som direkte eller indirekte skyldes alderdom.
"Vi har jo mange gamle mennesker fra Danmark, som opholder sig i Thailand, derfor behandler vi en del sager, hvor landsmænd dør af alderdomsrelaterede sygdomme. Mord eller overfald med død til følge, ser vi meget, meget sjældent", konstaterer Tove Wihlborg Andersen.
Konsulen har et budskab, som hun meget gerne vil have ud til danskere, som overvejer at rejse til Thailand, og for den sags skyld også andre lande udenfor Europa. Konsulen har ud over Thailand også ansvaret for behandling af dødsfald i Burma / Myanmar og Cambodja.
Husk at tegne rejsesygeforsikring
"Det er meget vigtigt at man tegner en rejsesygeforsikring. Det gule sygesikringskort gælder som bekendt kun indenfor EU og enkelte andre lande i Europa. Vi har mange alvorlige sager, hvor folk bliver indlagt på hospital, ofte efter eksempelvis en trafikulykke, og hvor hospitalsregningen løber op i måske flere hundredetusind kr.", siger Tove Wihlborg Andersen til AsienNøglen.
Hun fortsætter:
"Hvis ikke de har tegnet rejseforsikring, risikerer de at miste alt, hvad de ejer og har. Og hvis de ikke kan skaffe tilstrækkeligt med penge, får de måske ikke den optimale behandling, da al behandling koster penge, derfor kan der ikke advares kraftigt nok imod at folk rejser uden at have tegnet en rejsesygeforsikring inden de forlader Danmark til blandt andet Asien".
Hjemtransport koster også rigtig, rigtig mange penge, afhængigt af, om den danske patient kan sidde på et flysæde, eller skal transporteres tilbage til Danmark på en båre i ordinært fly, eller måske i et ambulancefly.
Advarer mod motorcykler
Den danske konsul i Bangkok har endnu en mærkesag, som det er vigtigt for hende at få ud til offentligheden, nu hvor hun er blevet kontaktet af www.anoeglen.net
"Jeg vil stadig også advare mod at køre på motorcykel i Asien. Folk skal tænke sig om, huske at tage styrthjelmen på, og så tror jeg mange glemmer, at man kører i den modsatte side af hvad man gør i Danmark, for mange af de ulykker vi ser, er faktisk eneulykker, der sker om aftenen, hvor vi også fornemmer at alkohol kan have været involveret", udtaler konsul Tove Wihlborg Andersen.
Sammen med sine ansatte, ser hun alt for ofte ser tragedier, fordi turister eller for den sags skyld fastboende danskere, glemmer at tænke sig om. Inden de rejser hjemmefra, når det gælder manglende forsikring, eller som lige nævnt kørsel på motorcykel uden hjelm, og måske endda med sprirituspromiller i blodet.
Populære indlæg
-
Forfængelig? Nej da- man er vel en mand- kun bøsser og kvinder behøver at passe deres udseende. Er det sådan du tænker? Forfængelig? Jeg har...
-
Thailand nærmest vrimler med underholdning for børn. Det asiatiske kongerige er en af de turist destinationer, som egner sig bedst for ferie...
-
2012-09-02 Hospitaler. Hvad har det med trafik at gøre, kan du passende spørge? En hel masse faktisk. Trafikken kan være slem i Vietna...
-
Vi ved det jo godt. De smiler i Thailand. Måske smiler de ikke så meget til hinanden, men vi fremmede, vi får mange smil. Men hvad er det så...
-
Jeg var i banken i dag. Den 1. september var jo en lørdag, så der var tryk på igår, jeg var der, men opgav. Og vendte så tilbage idag. Jeg s...
-
2012-08-22 Til oktober rejser Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie til Cambodja for at besøge flere af de udviklingsprojekter, som Folkek...
-
T/N: I weekenden blev den 28- årige Khun ChooChart indlagt på hospitalet i Banglamung. Senere fik han selskab af det lokale politi, som nok ...
-
Tidligt lørdag morgen stod en lykkelig Thailandsk mand, Khun Paisan aged, 35, på den ene side af Sukumvit Road ved Na Jomtien syd for både ...
-
Torsdag morgen blev mindst 20 koreanske turister reddet fra druknedøden, da den speedbåd som skulle have bragt dem tilbage til Pattaya fra K...
-
Via Bording.dk: Selvom ferienrejsen handler om afslapning, er det også tidspunktet på året, hvor de store beslutninger træffes. Det viser en...
onsdag den 27. juni 2012
50 danskere dør hvert år i Thailand
Etiketter:
Ambassaden,
forsikring,
Thailand,
Tove Wihlborg Andersen,
Ulykker
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar