Sihanoukville: Smilene i slummen

Her ser du et af eksemplerne på, at selv en turistmagnet som Sihanoukville i det sydlige Cambodja, er et samfund med et ret og en vrang. Snesevis af fiskere, og deres familier bor på den skrøbelige kaj, som stikker ud i vandet 30 til 40 meter fra fiskerihavnen. Jeg ville vise en tilrejsende den omtalte vrangside, og gik efter fiskerihavnen, tog fejl, og så så noget helt andet. Hvordan er det man siger, der kan komme noget ud af enhver situation, hvis man er åben overfor d e t. Og det var vi så.

Skal hilse og sige at brædderne holdt helt ok. Men vi så os også godt for. Menneskers overlevelsestrang og lyst er svær at slå. Der er folk som har det endnu værre, tag jordskælvsofrene i Pakistan, som netop har overlevet endnu en vinter i bjergene, eller ofrene for kampene i Syrien. Her på den lille mole, spiller fiskerne og deres koner kort, deres børn løber legende og grinende rundt, mens de udvikler sig til Cambodjas fremtid. I morgen er der atter en dag.

Det er her fiskerne laver deres net, eller reparerer de net som allerede har været på havet alt for mange gange. Hvis du forestiller dig, at du også kan se det som oplagt er udenfor det nederst højre hjørne på billedet, ville du kunne se en halv snes mennesker spille kort. De hyggede sig, nok mest de som vandt, og hvordan er det nu, er det ikke de samme som vinder, og de samme som taber, det meste af tiden? Jeg ville ikke tage fotos af de spillende mennesker. jeg var ikke inviteret, og de ville gerne være i fred.


Nu vi ved det med at tabe og vinde, så er der jo en familie som ejer kajen som du ser i denne tråd. Jeg er blevet fortalt et rygte, at det er den samme der ejer denne kaj, og selv fiskerihavnen. De som bor i fiskerihavnen, og her på og vej den afbillede kaj, er forpligtiget til at lande deres fisk hos deres husvært. Tag de penge jeg giver for din fisk, eller find et andet sted og bo.

Her har du blandt andet Cambodjas fremtid, en ung damefrisør, og hendes unge kunde. Jeg ved det ikke, nu gætter jeg bare ud fra mine erfaringer, men denne salon, som er placeret langs med kajen af de skrøbelige brædder, kan sagtens tjene de fleste af sine penge fra en Chicken Farm, bordeller i blikskure, som efter sigende skulle findes her ved fiskerihavnen. Hvis du er interesseret, skulle man efter sigende kunne få "det hvide vendt ud af øjnene" for under 15 danske kroner. Hvad jeg mener er, at salonen næppe kan leve af de få familier, som bor på nåde hos ejeren af fiskerihavnen. Obs! Jeg tror bestemt ikke at den unge pige som får sit hår behandlet, arbejder i det omtalte bordelområde.

To mænd tilstår tasketyve-mord i Phuket

De to mænd som blev anholdt i Chumphron i forbindelse med tasketyve-mordet i Kata onsdag i sidste uge, har begge tilstået at de gennemførte det mislykkede røveri, som endte med at den australske rejseagent Michelle Smith blev knivmyrdet. Michelle Smith, foto Facebook.


De to røvere er Surasak Suwannachote, 26, som kommer fraNakhon Sri Thammarat, han har faktisk tilstået at det var ham som stak australieren i hjerte og lunger, mens den anden, som kørte den lille Honda Dream var Surin Tadthong, 37.


Surasak blev arrestere her til morgen, i Chrumphron, da han var på vej til Samut Sakhon for at besøge noget familie, har en politiofficer fortalt Phuket Gazette.


Hans makker Surin Tadthong, 37, blev anholdt i hans hjemby, som også er Samut Sakhon.


Politiet har til Phuket Gazette forklaret, at begge mænd deltog i røveriet, som endte med mord, da den australske kvinde Michelle Smith nægtede at give slip på sin taske.


De to anholdte efterlod torsdag morgen den 21. juni deres MC ude foran en dækforhandler i Phuket


Både Surasak og Surin tranporteres til Phuket, hvor de vil blive anklaget for bl. a. forsøg på røveri og mord.

Ny roman af John Burdett

Hvis du hører til dem som har ventet med længsel på den nye roman fra John Burdett´s tastatur, er der godt nyt.

Vulture Peak rummer alle de billeder af det korrupte Thailand, som man næppe opdager hvis man har købt en charterrejse til Phuket, Koh Samui, eller Pattaya.

Detektiven Sonchai Jitpleecheep er stadig hovedpersonen om hvem det meste drejer sig.

Du kan læse en anmeldelse på engelsk her:

http://www.japantimes.co.jp/text/fb20120624a2.html#.T-ZwzBeRFL8

Franske flutes midt i "rismarkerne"

Imperialisme er ikke så moderne i dag. I hvert fald ikke som i de gode gamle dage, hvor eksempelvis franskmændene besatte Laos, Vietnam, og Cambodja. Nu er det mere private firmaer som Coca Cola, som fungerer som imperialister.


Men franskmændene var her i Fjernøsten, det blev til det vi kalder Indo-Kina, Laos, Vietnam, og Cambodja, og fælles for alle landene blev, at flutes blev en del af madkulturen i de tre lande.


Og netop flutes var det, som jeg havde stor glæde af, inden jeg selv fik indkøbt en bageovn, da jeg ankom til Cambodja for snart tre år siden.


Flutes sælgere kan man finde overalt i den by hvor jeg valgte at bosætte mig, Kampot nær havet, helt ovre ved grænsen til Vietnam. De sælger typisk flutes i poser med 10 flutes i hver. Kunderne er folk fra landsbyerne, som alligevel er inde i Kampot for at sælge deres produkter, eller for at købe ind.


Jeg selv valgte at købe flutes på markedet, oftest var det eftermiddag inden jeg kom af sted, og de flutes jeg kom hjem med, var ikke ret spændende, for at sige det mildt, men hvis de fik en tur under vandhanen, og derefter nogle minutter på en stegepande, kunne der faktisk komme noget lækkert og sprødt ud af de gummi flutes jeg hentede på markedet.

Jeg havde da set brændestablen og de trækul som nogle gange var spredt ud på fortovet, så de kunne tørre. Men jeg havde aldrig forbundet det med det faktum, at der bag stablen kunne være et flutes bageri. men det gode ved at komme ud og møde mennesker er, at man kommer til at snakke, og via en god bekendt som jeg fandt på Kampots bedste spisested, Rusty Keyhole, fandt jeg ud af at der bag stablen gemte sig et bageri. Og at der var endnu et bageri henne om hjørnet, ned mod floden. bageriet havde endda et navn: "333", og var ejet af et ægtepar omkring de 60, som troligt stod op hver morgen 365 dage om året, for at holde byen og en stor del af provinsen forsynet med flutes, som de franske koloniherrer troede at de bagte dem.

Ergonomiske arbejdsstillinger? Ikke helt. Siden Pol Pot diktaturet blev vippet fra magten med vietnamesernes hjælp sidst i 70erne, har Cambodja haft andet at koncentrere sig om. Millioner af landminer gjorde det vanskeligt at få rismarkerne i gang igen, veje var nærmest ikke-eksisterende, eller også var de bombet i smadder. det samme var hundrevis af broer.


Og de folk som havde en uddannelse, havde Pol Pot udryddet. Så hvem i alverden skulle fortælle hvem, om korrekte arbejdsstillinger? Og hvis en får ødelagt sin ryg, står andre parate til at tjene mellem 60 og 80 dollars, plus ris tre gange om dagen, gratis koldt vand til at blive vasket i, og en bastmåtte til at sove på, som tilmed var placeret indendørs.

Den med de dårlige arbejdsstillinger fortsætter her.

Og her er franske flutes næsten klare til at blive solgt. Ofte er der en kø af private og professionelle flutes sælgere, som venter på "frisk brød fra bageren".


For godt 20 år siden smagte jeg de første flutes med fransk baggrrund i Saigon i det sydlige Vietnam. De flutes var ikke ret gode, den ene bismag efter den anden hang fast i ganen, når man havde spist et flutes. Men nu er flutes bedre både i Vietnam, og her i Kampot i Cambodja, hvor flere lastbiler ankommer med hvedemel hver eneste uge.


Jeg selv er holdt op med at købe flutes hos bageren, i stedet får jeg mit mel der fra, 5 kg. ad gangen, og så bager jeg ud over grovboller også banankage og kanelkringler.

Taxichauffører som hjælper prostituerede mister deres licens

Taxichauffører som hjælper prostituerede, eller deres kunder, skal nu idømmes en bøde på 10.000 US dollars, og fratages deres licens.

Loven som sigter på at begrænse udnyttelsen af kvinder, blev vedtaget for nogle dage siden i New York, og den træder i kraft senere i 2012.

Bøden lyder voldsom. Det samme med fratagelse af taxi-licensen, men vognmænd og chauffører tager deres hjælp godt betalt. I mange tilfælde kræver taxifolkene hvad der svarer til halvdelen af den fortjeneste, som den prostituerede tjener hos den enkelte kunde.

Men taxichaufførernes fagforening, Taxi Workers Alliance, afviser at det er deres medlemmer som tjener guld på de prostitueredes hårde slid. De mener at det er de uorganiserede taxier, som er involveret i det snavsede arbejde.

Den nye lovgivning kræver også at chaufføren som søger licens til taxikørsel gennemfører et uddannelsesprogram, hvor de undervises i konsekvenserne for de kvinder som arbejder som prostituerede.

Mange sexarbejdere i Vietnam gør det frivilligt

Mange sexarbejdere har valgt deres arbejder af egen fri vilje. De gør det fordi de på få minutter, kan tjene meget mere ved at sælge dem selv til mænd, end de kan ved arbejde dage eller uger på en fabrik. Mange prostituerede mener at prostitution simpelthen giver dem et bedre liv.

Dr. Kimberly Kay Hoang, en vietnamesisk-amerikansk sociolog, som for nylig fik tildelt en af de mest prestigefyldte priser for sociologer, nemlig den fra The American Sociological Association, for hendes afhandling om sexarbejde i Vietnams største by Ho Chi Minh City (HCMC / Saigon, drog den konklusion, efter 22 måneders feltarbejde mellem 2006 og 2010, skriver tuoitrenews.vn.

I hendes videnskabelige arbejde gennemførte hun interviews med kvinder som arbejdede som værtinder og bartendere i barer, som havde velhavende lokale mænd og udlændinge som kunder.

Antropologen mener, at grænsen mellem at være tvunget ind i prostitution, og at gøre det frivilligt, er sløret. Det kan være svært at gennemskue hvorfor kvinderne vælger at sælge deres krop. Mange vælger dog prostitution som nøglen til materiel fremgang.

"De fleste mennesker er af den overbevisning, at kvinder går ind i sexindustrien, fordi de bliver kidnappet, tvunget, eller presses til at arbejde som prostituerede," udtaler Dr. Hoang. Hun fortsætter:

"Men det er meget få undersøgelser, som har formået at bevise de påstande."

Hun nævner Mai, en prostitueret fra Mekong-deltaet, som siger at: "Jeg er i mine midten af ​​trediverne, har jeg et barn. . . . Reelthar ikke noget valg, jeg skal sælge mig selv for at sikre mig selv og min familie. "

Sociologen nævner en anden kvinde hun har talt med, Linh, der beskæftiger sig med sexarbejde, for at tjene penge og skabe forbindelse til udlændinge.

"Vi går igennem en masse sammen, for at jeg skal få visum, og han arbejder så hårdt for det ... I livet handler om held, jeg føler mig virkelig heldig,"

Dr. Hoang citerede Linh, en prostitueret, som havde fået et visum fra sin klient, og nu ægtemand James fra Australien.

En tredje prostitueret i HCCM, Ngoc, valgte prostitution simpelthen for at tjene nogle ekstra penge. Hun havde nok til at komme igennem hverdagen uden at lide nød, hun arbejdede for et investeringsselskab, og tjente allerede en rimelig løn.

"Det er rart at blive forkælet med flotte gaver og ekstra penge," Dr. Hoang citerede en prostitueret. "Jeg har det sjovt."

Dr. Hoang mener, at det er en kvindes ret selv at vælge at engagere sig i sexarbejde, uden at antropologen af den grund går ind for prostitution.

"Lovliggørelse af sexarbejde ville give kvinder med de samme juridiske rettigheder, som andre arbejdende folk." 

22 M / K anholdt på stranden i Pattaya

Politiet arresterede natten til fredag 22 glædespiger M/K. Beach Road i Pattaya er stedet hvor mandlige turister forsøger at spare mellem 10 og 30 kroner ved at undgå barpigerne, og i stedet finde en sexarbejder på Pattayas "Netto eller Fakta".

Problemet er, at nogle få af de kvindelige skøger på stranden er dybt kriminelle, som bruger sovemedicin, ofte beregnet til elefanter, til at paralysere deres kunder, så de får fri adgang til turistens værdier.

Får nogle uger siden døde en turist fra Bangladesh af den behandling han blev udsat for at en thaiprostitueret som han samlede op udenfor det rimeligt sikre bar og bordelmiljø. To af den afdødes venner blev fundet bevidstløse. Glædespigen havde lokket dem til selv at sluge sovepillerne, ved at fortælle dem at det var viagra.

Natten til fredag var politiet så ude med mejetærskeren igen. Nattens høst var 22 kvinder og lady boys. Dere har formodentligt været mange flere prostituerede på stranden, men så snart de finder ud af hvad der foregår, styrter de af sted. Tro mig. det er lidt af et syn for guder, når lady boys tager deres stiletter i hænderne, og styrter af sted mens deres siliconebryster hopper ud af BH-erne.

Også denne gang blev det til formanende ord fra politifolk, om at de anholdte skulle holde sig væk fra stranden. Bøder blev uddelt, 100 bath til hver af de 22 syndere, det er under 20 DKK, og derefter har de 22 med 99% sikkerhed genoptaget deres jagt på kunder på stranden, som er placeret lige overfor.. ja hvor ellers... lige overfor politistationen.

I nattens anledning havde politiet givet lavprisluderne et nyt kælenavn, skriver PattayaOne.

"Coconut Ghosts".

Kokusnødde-spøgelser. Kælenavnet hentyder til at de prostituerede arbejder i halvmørke under kokusnøddepalmerne på stranden i Pattaya.