Populære indlæg

Viser opslag med etiketten alkohol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten alkohol. Vis alle opslag

søndag den 17. marts 2013

Dagbog: Jeg gør mit bedste for at få et "fedt" liv


Forfængelig? Nej da- man er vel en mand- kun bøsser og kvinder behøver at passe deres udseende. Er det sådan du tænker?

Forfængelig? Jeg har de sidste måneder tabt alt for meget. Mine shorts blev for store, det eneste jeg stadig kunne passe nogenlunde rimeligt, var mine sandaler, og mine træsko. 

Men.

Jeg var i bad for et par timer siden. Kiggede ned ad mig selv. Fik øje på en lille top. Jeg har fået mere mave end jeg havde før. Jeg e r bare så glad.

Problemet i min alder, jeg vil så gerne være sexet, er løs hud. Når jeg bremser op ude i trafikken, bliver jeg overhalet af mit løse skind. Jeg har alt for meget af det. Eller havde. For nu bliver det en anelse strammere, for hvert døgn der går. Ofte er folk kede af at blive fede, men ja, jeg er bare lykkelig.

Jeg har ikke sat en øvre grænse på, hvor fed/ lykkelig, jeg har planer om at blive, men det kunne være noget med, at jeg stadig skal kunne passe det tøj jeg har. Jeg mener, jeg bruger jo flere penge på mad og drikkevarer i mit fedmeprojekt, og det må være nok. Hvis jeg også skal i gang med at bruge penge på indkøb af nyt tøj, er det vel bare for meget.

Og når alt kommer til alt, ville jeg jo bare stramme mine slaskede hudfolder lidt op.

Og hvad gør jeg så, for at blive fed?

Jeg er begyndt at drikke flere øl. Normalt drak jeg to fadøl pr. dag, det gør jeg stadig, men nu åbner jeg også tre til fire dåseøl hver aften, og endnu værre, jeg drikker indholdet.

Jeg spiser også mere. Ikke alle de små idiotiske og unødvendige måltider i løbet af dagen. Nej. Men jeg spiser mere. Der er simpelthen mere på min tallerken tre gange dagligt. Plus at jeg æder hjemmelavede peanuts, ristet i stegeolie, om aftenen. Ok. Måske ikke hver aften, men når jeg husker det.

Det er så her jeg tænker på, om jeg har opfundet verdens mest effektive fedekur, men også det modsatte, verdens mest effektive slankekur- jeg mener, hvad nu hvis man som fed gjorde det modsatte? 

Spiste mindre, droppede alle dagens godbidder, peanuts inkluderet, og droppede en del af den alkohol/ øl, som måske er en del af hverdagens indtag.

Velbekomme.

onsdag den 30. januar 2013

Dagbog: Ubevidst slankekur gav mig mine korte bukser tilbage


 2012-08-31


Jeg har aldrig været fed, i form af flere fedtpuder, som støttede sig på lårene, når jeg sad ned. Og jeg har al tid kunne se hvad jeg havde under navlen. Men jeg har ofte syntes, at jeg var for tyk.
Jeg er 186 cm. høj, og har normalt haft en vægt på omkring de 92 til 95 kg. 
For tre et halvt år siden, kom jeg ud for en begivenhed, som fik mig til at tabe mig voldsomt, og da jeg den 2. august 2009 ankom til Cambodja, hvor jeg har boet siden, var det oplagt, at alle mine korte hverdagbukser var for store. Alt for store.
Så jeg købte to par korte bukser på det lokale marked. Tiden gik, jeg holdt op med at tabe mig. ja faktisk tog jeg på igen, og de bukser som inden mit vægttab passede, begyndte ganske langsomt men sikker at passe igen.
Og livet gik videre. Vi har ikke ret mange overvægtige her i Kampot, og jeg var bestemt ikke en af dem.;1)x03
For cirka to måneder siden tog jeg en beslutning om, at jeg ville stoppe med at drikke øl i mit hjem. Jeg var oppe på at drikke cirka en kasse med 24 dåseøl pr uge. Men nu skulle det være slut. Jeg havde opdaget, at livet gik videre, at jeg faktisk havde det lige så godt uden de tre fire øl hver aften, som med dem. men jeg ville stadig drikke øl, når jeg var ude i byen en sjælden gang, eller når jeg var på rejse.
Husk nu at det k u n er cirka to måneder siden.
Og mine aftner fungerede uden øl. Jeg savnede dem i starten, når jeg så TV, men jeg kom over det.
Pludselig begyndte jeg at få problemer med mine bukser. Hvis livremmen ikke var spændt godt ind, faldt bukserne ned om knæene på mig.
Jeg har ikke nogen vægt, og her i Cambodja har vi endnu ikke 7-Eleven på hvert gadehjørne, med en vægt udenfor indgangen, så jeg ved ikke hvad jeg vejer. Men tabt mig havde jeg helt sikkert.;1)x28
I går morges var jeg stresset, og trak bare et par rene korte bukser ud fra garderobeskabet, og hoppe i dem. De passede. Ikke specielt stramme, men jeg behøvede ikke livrem for at holde dem oppe.
Der gik lidt tid, inden det sank ind. Jeg havde tabt mig, så jeg nu var nede på den vægt jeg havde, da jeg efter en sørgelig tid havde tabt mig helt vild. Og vægttabet var sket, selv om jeg synes at jeg har et godt liv.
Pldselig slog det mig. Det var de cirka 8 kasser dåseøl, som jeg i k k e havde drukket de sidste to måneder, som havde givet mig den slanke stil.
I en verden, hvor man dårligt nok kan åbne et ugeblad eller en avis, uden at se artikler eller annoncer om slankemidler, opdager jeg noget som jeg allerede burde have vidst.
Øl feder, uanset hvor få, tre fire pr dag, eller hvor mange, en kasse eller halvanden pr dag, man nu drikker.
Nu finder jeg jo stensikkert aldrig ud af, hvorfor Jeppe drikke. Men jeg ved hvordan han taber sig.;1)x6
God weekend når du kommer så langt.