Dengue feber: Flere rammes af den frygtede sygdom i Asien

2012-06-15
På trods af flere kampagner mod Dengue feber i Asien, rammes flere og flere asiater og turister af den frygtede sygdom. 

"Dengue feber er stadig en alvorlig trussel mod folkesundheden i Asien Pacific, mere end 75% af alle tilfælde af smittede med Dengue feber sker i Asie Pacific" skriver WHO (FN´s verdens organisation for sundhed) i en pressemeddelelse i anledning af den 2. Asien Dengue feber dag.

WHO opfordrer alle niveauer i samfundene i ASEAN medlemslandene til at samarbejde om at udrydde sygdommen, som bringes videre af myg.

"Dengue feber kan ikke bekæmpes af sundheds sektoren alene. Hele samfundets skal fokusere på bekæmpelsen af myggene, som formerer sig i vandpytter, vand i tomme konservesdåser, og lignende steder. Dengue feber begrænses ved at begrænse antallet af ynglesteder for de myg som bringer smitten videre", skriver WHO.

Organisationen nævner som et eksempel på hvor slemt det ser ud, at antallet af Dengue feber tilfælde er steget med mere end 400% i det senest opgjorte halvår, sammenlignet med den tilsvarende periode i 2011, fra 862 til 4.054 registrerede tilfælde.

I Laos er er der i samme periode registreret 778 tilfælde, mod 526 tilfælde sidste år.

Malaysia havde sidste år i samme periode 8.720 registrerede tilfælde, mens der i år har været 10.352.

I Filippinerne er man sluppet billigt, 32.193 er registreret med sygdommen i år, mod 30.989 i samme periode sidste år. Antallet af døde p. gr. a. sygdommen er dog faldet i Filippinerne, nemlig fra 201 til 195.

Vietnam og Singapore melder om fald i registrerede tilfælde af Dengue feber. Singapore har strikse love med hård straf, for beboere som tages i at have konservesdåser, spanden og lignende, som ynglepladser på deres ejendomme.

Den sjette franskmand dræbt på ét år

2012-07-25
En fransk mand er blevet skudt af fire mænd på motorcykler. Politiet har forhørt den myrdedes 20 årige eks. kæreste i forbindelse med drabet. 

En fransk statsborger, Franck Mathieu, 43, er blevet skuddræbt i Tuol Kork distriktet i Phnom Penh.

Den franske ambasssade gør i forbindelse med det seneste drab opmærksom på, at hele seks franske statsborgere er blevet dræbt i Cambodja det seneste år. Ingen af sagerne er opklaret.

Drabet fandt sted nær den afdødes hjem, da franskmanden cirka kl. 02 var på vej hjem på sin MC.

Politiet er opmærksom på, at der kan være tale om et trekantsdrama.

"Offeret blev skudt af ukendte angribere," siger politiofficer Synd Bunry til Phnom Penh Post.

Et enkelt skud ramte ramte i brystet, og selv om han blev kørt på hospitaalet døde han ret kort tid efter at han var blevet ramt.

Mathieu havde tidligere haft et skænderi med en yngre kvinde, Sok Veasna, som til politiet forklarede, at hun og den myrdede havde været kærester i syv måneder.

Ifølge Veasna´s forklaring, var hun smuttet i byen for at købe noget mad, klokken to om natten, og da hun kom tilbage lå hendes eks. kæreste død på asfalten udenfor hans hjem.

Kvinden har været tilbageholdt for afhøring.

Politiet har til pressen forklaret, Mathieu blev plyndret - hans motorcykel, mobiltelefon og 200 US $ i kontanter, var uberørte, og politiofficerer undersøger nu, om der reelt er tale om et trekantdrama.

En talskvinde for den franske ambassade, oplyser at den skuddræbte har boet i Cambodja i flere år.

I samme forbindelse fortæller talskvinden, at Mathieu er den sjette franske mand som er blevet myrdet indenfor det seneste år. Ingen af sagerne er blevet opklaret.

Dagbog: Ubevidst slankekur gav mig mine korte bukser tilbage

 2012-08-31

Jeg har aldrig været fed, i form af flere fedtpuder, som støttede sig på lårene, når jeg sad ned. Og jeg har al tid kunne se hvad jeg havde under navlen. Men jeg har ofte syntes, at jeg var for tyk.

Jeg er 186 cm. høj, og har normalt haft en vægt på omkring de 92 til 95 kg. 

For tre et halvt år siden, kom jeg ud for en begivenhed, som fik mig til at tabe mig voldsomt, og da jeg den 2. august 2009 ankom til Cambodja, hvor jeg har boet siden, var det oplagt, at alle mine korte hverdagbukser var for store. Alt for store.

Så jeg købte to par korte bukser på det lokale marked. Tiden gik, jeg holdt op med at tabe mig. ja faktisk tog jeg på igen, og de bukser som inden mit vægttab passede, begyndte ganske langsomt men sikker at passe igen.

Og livet gik videre. Vi har ikke ret mange overvægtige her i Kampot, og jeg var bestemt ikke en af dem.;1)x03

For cirka to måneder siden tog jeg en beslutning om, at jeg ville stoppe med at drikke øl i mit hjem. Jeg var oppe på at drikke cirka en kasse med 24 dåseøl pr uge. Men nu skulle det være slut. Jeg havde opdaget, at livet gik videre, at jeg faktisk havde det lige så godt uden de tre fire øl hver aften, som med dem. men jeg ville stadig drikke øl, når jeg var ude i byen en sjælden gang, eller når jeg var på rejse.

Husk nu at det k u n er cirka to måneder siden.

Og mine aftner fungerede uden øl. Jeg savnede dem i starten, når jeg så TV, men jeg kom over det.

Pludselig begyndte jeg at få problemer med mine bukser. Hvis livremmen ikke var spændt godt ind, faldt bukserne ned om knæene på mig.

Jeg har ikke nogen vægt, og her i Cambodja har vi endnu ikke 7-Eleven på hvert gadehjørne, med en vægt udenfor indgangen, så jeg ved ikke hvad jeg vejer. Men tabt mig havde jeg helt sikkert.;1)x28

I går morges var jeg stresset, og trak bare et par rene korte bukser ud fra garderobeskabet, og hoppe i dem. De passede. Ikke specielt stramme, men jeg behøvede ikke livrem for at holde dem oppe.

Der gik lidt tid, inden det sank ind. Jeg havde tabt mig, så jeg nu var nede på den vægt jeg havde, da jeg efter en sørgelig tid havde tabt mig helt vild. Og vægttabet var sket, selv om jeg synes at jeg har et godt liv.

Pldselig slog det mig. Det var de cirka 8 kasser dåseøl, som jeg i k k e havde drukket de sidste to måneder, som havde givet mig den slanke stil.

I en verden, hvor man dårligt nok kan åbne et ugeblad eller en avis, uden at se artikler eller annoncer om slankemidler, opdager jeg noget som jeg allerede burde have vidst.

Øl feder, uanset hvor få, tre fire pr dag, eller hvor mange, en kasse eller halvanden pr dag, man nu drikker.

Nu finder jeg jo stensikkert aldrig ud af, hvorfor Jeppe drikke. Men jeg ved hvordan han taber sig.;1)x6

God weekend når du kommer så langt.

Dagbog: Rambo - lejesoldaten som vil skide på solnedgangen (2)

I går eftermiddags kørte jeg forbi stambordet. De gode fyre, to af slagsen sad der, skønt nok, men der sad også en tredje, med ryggen til den kommende solnedgang. Planen var at aflevere familien ved trampolinerne, så specielt den store på fem kunne få hoppet det krudt af sig, som han stadig ikke havde fået brændt af. Han havde jo ogdå kun været super aktiv i knap 11 timer.

Men dagen før havde en gammel bekendt, den invalide udlænding som havde mistet sin byggegrund og et nybygget hus til hans kæreste, tidligere omtalt i dagbogen, optrådt på slap line.

Det vi vidste allerede var, at han havde stukket en formidler 8.000 dollars som depositum til en byggegrund, han havde aldrig set grundens skøde, han vidste ikke hvem der ejede jorden, men mellemkvinden havde vist nok store bryster, og måske også en dejlig røv, sådan en kvinde skal man bare stole på, så hun fik de 8.000 Dollars, og væk var hun. Den lækre mås forsvandt i bare skosåler, har jeg ladet mig fortælle.

Så da fyren hoppede op på den slappe line, var hvert tredje ord i hans ordstrøm et F-word. Han skulle tilbage hvor han kom fra, og arbejde nogle måneder, og så ville han f... the f... komme tilbage med så og så mange bundter dollars.

Det er jo den slags forklaringer, som er dømt til enetaler, jeg mener, hvis man bare sidder og venter på at manden skal rykke videre, så spørger man jo ikke ligefrem til, hvem der så skal have penge i bundter uden kvittering, når han kommer tilbage. Vel?

Cirka 24 timer sad fyren, som jeg havde hørt omtalt som Rambo, så på samme bænk, som den invalide. Selvfølgelig med ryggen til den kommende solnedgang.

Han kunne flere F word, end den invalide, og der var stort set ikke det, som han ikke hadede eller foragtede. Den ene af mine mere eller mindre faste bekendte ved stambordet spurgte ind til Rambos liv, og fik fik vi ellers et CV, med hvad han havde bedrevet. F words inkluderet.

Nogle år i hans lands hør som professionel soldat. Nogle år med Black Water i Irak, Black Water er en organisation, et slags security selskab, som har specialiseret sig i at være et dummere svin, og mere kynisk og effektivt, end den amerikanske hær plus marine kan slippe godt fra.

Blackwater Security Consulting 

http://en.wikipedia.org/wiki/Blackwater_Security_Consulting

Og det sad vores importerede Rambo og pralede af. han havde også arbejde i udviklingslande for Vatikan staten, fik lønninger på en chek fra Vatikanets egen bank, Vatican Bank.

Jeg fik et chok. Jeg kom lige fra en dejlig stund med familien ved floden. Havde nydt samværet, nydt den smukke udsigt, havde udvekslet høfligshedskommentarer med motionerende, promenaden er nu færdig helt ud til det olympiske vandsports center, hvor vi sad held nede ved floden, og nu sad jeg en halv meter fra en fyr, Rambo, som havde sat forbruget af ordet f... væsentligt op, og pludselig blev det bare for meget.

Jeg stoppede manden, og bad ham om at vende sig om og nyde solnedgangen, og i det mindste lade som om han var i det samme paradis som vi andre.

Ja, så torsket kan jeg jo så også være. jeg skulle jo have gennemført tanken om at hælde et halvt glas fadøl ud i hækken, og så bare smutte, og håbe på at han ikke kom tilbage på samme tid som jeg selv.

Men nej, jeg tog konfrontationen med ham, og det eneste der kom ud af det i første omgang, var at han fandeme nok selv skulle bestemme hvad han skulle kigge på, og hvad han skulle snakke om.

Jeg klappede i, og da han ville klinke glas i en stambordsskål, trak jeg mit glas. Ingen skålen med en lejesoldat.

Inden jeg gik scorede han så endelig lidt plus points på min tavle. han snakkede om en lille seks syv måneder gammel pige, som havde en alvorlig sygdom. Hans bekymring var ægte nok, tror jeg da. Hvordan han vil skaffe penge til den operation han snakkede om, ved jeg ikke. Men alene tanken om at få den lille pige gjort rask var fin nok.

Her til morgen, efter at jeg havde fået historien om Rambos kamp med to 13 årige piger for at få en gratis smøg, mødte jeg ham så igen på min morgentur med klapvogn og vores den mindste dreng. Og i den korte snak vi havde, virkede han som om han havde glemt, måske ligefrem tilgivet min barske indgriben i hans ret til at være som han havde lyst til.

I eftermiddags var han tilbage i den bar i nærheden, som var lukket i går, det var derfor han kom til vores stambord.

Så måske lever vi alle videre, som om vi på godt og ondt lever i det lille paradis Kampot.

Dagbog: Rambo - endnu en importeret landsbytosse (1)

Det er vel en uge siden, at jeg hørte om vores nye Rambo første gang. Selvfølgelig var det ved stambordet. Sætninger som: "Han er altid så pisse seriøs", "Han har været lejesoldat", og "Hvis han bare kunne grine en gang i mellem....så", føg over bordet, men der var ingen positive vitaminer i det for mig, så jeg gled af på det nye emne.

Nød i stedet solnedgangen, snakkede med de positive, og ja, jeg fik alligevel en god time ud af det.

For et par dage siden kom der supplerende snak om lejesoldaten. Nogen kaldte ham nu Rambo.

Som jeg kunne forstå det, havde han været involveret i endnu en kamp. Ingen meldinger om dødsofre indtil videre, og slet ikke mod betaling. Nej, vores såkaldte Rambo, som jeg endnu ikke havde et ansigt på, havde kæmpet en kamp med to 13 årige piger, om en gratis smøg. 

20 meter fra vores stambord her i Kampot, op ad en gade, er der en sød familie, som har både en lille simpel biks hvor de sælger taletid til mobiltelefoner, snacks, benzin i flasker eller dunke, og cigaretter. Mutter er der, hun broderer typiske vestlige motiver på sofapuder, og sælger udstyr til samme, nåle, motiver, garn, osv.

De er fire piger fra vel omkring de 13, og op til måske 18, den ældste er i øvrigt gravid, hvis det har din interesse. de gør det godt, pigerne. De har helt sikkert det største løs vægt salg af benzin i Kampot by, ja måske i hele provinsen.

Hvad Rambo lavede hos pigerne, ved jeg ikke, ud over at han kl 06 morgen var smøgsyg, og han havde fundet ud af, at den yngste af de fire piger, skulle forære ham en smøg fra løssalgspakken.

Det nægtede hun. Ingen gratis cigaretter til Rambo. Og så kørte konflikten. Endnu en gang blev det bevist, at udlændinge, vi kalder dem Baranger her, kan være nogle rigtigt store gedigne røvhuller.

Så det blev der snakket om, Rambo var oppe som emne, jeg holdt mig stadig fra at kommentere.

Nu var vi ellers lige kommet af med den tyske voldtægtsforbryder, som ikke kunne forstå et nej fra sin hushjælp, og som dommeren i byen vist nok havde holdt på, ved at beslaglægge hans pas.

Han blev behandlet som en spedalsk, af de fleste udlændinge, var formet adgang til de fleste "bedre" restauranter og barer, og når man så ham sidde et sted, var det et bevis på, at folkene som ejede stedet enten ikke kendte ham, eller også at deres forretning kørte så dårligt, at de ikke en gang kunne afvise en psykopatisk voldtægtsforbryder.

Men weekendens gode nyehed var, at tyskeren var væk. Til gengæld havde vi fået Rambo. Hallo hallo, siger jeg bare.

Forsøg på at få gratis smøger, pralerier over hvor mange penge han havde tjent som lejesoldat, osv. osv.

Det var lige før end jeg tænkte på at få byttet d e n tysker tilbage. En voldtægtsforbryder for en Rambo. 

Fortsættelse følger snarest muligt :-(

Sådan slår du dig ned i Cambodja

I de fleste cambodjanske byer med expats, findes der ejendomsmæglere, som kan formidle boliger til leje. Men i langt de fleste tilfælde er det aller bedst at køre rundt i den by, hvor man gerne vil leje en bolig, og kigge efter skilte med hus eller lejlighed til leje.

Først nogle få generelle ting om at leje bolig i Cambodja. De krav som stilles op af udlejeren, er meget ofte ønskedrømme. Min erfaring med i alt tre lejemål er, at alt kan forhandles. Det kræver blot, at man tager sig tid. Gang på gang ser man, at folk er for hurtige. Med det resultat, at de bliver kede at det, som de lejede i en fart, eller at der kommer problemer hen ad vejen.

Noget af det som kan forhandles, er depositum og forudbetaling. Udlejere forlanger ofte et ret stort depositum, to eller tre måneders husleje. Men det kan blive svært at få det depositum tilbage. mange vælger derfor, hvis de har betalt depositum, at undlade at betale for de sidste måneder de bor i huset. mange mener at det er den eneste måde at få sit depositum tilbage.

Men man kan godt leje et hus eller en lejlighed uden depositum. Jo mindre der er af værdier i huset, jo nemmere er det. Strøm er ret dyrt, og jeg vil foreslå, at det er et krav, at man har sin egen elmåler. Jeg betaler selv 40 dollars for el i gennemsnit pr. måned, uden AC, og jeg kan godt forstå, hvis en udlejer er bange for, at en lejer smutter fra en elregning. Elregningen kommer omkring den 20. i en måned, og skal typisk være betalt den 28. samme måned. Har man ikke pengene, kan man få betalingen udsat, men hvis elværket ikke hører noget fra brugeren, lukker det for strømmen og fjerne elmåleren. Jeg mener at det koster 10 til 15 dollars, at få den stillet op igen. Systemet er upraktisk, hvis man rejser en del. Jeg har fået en nabo til at holde øje med el og vandregninger, og de har så fået penge på forkant, så de kunne betale for mig. Det har fungeret ok, men...

Vand kommer en uge tidligere, men i det mindste her i Kampot, er de ikke så restriktive, man kan godt skylde vand. I nogle tilfælde er det ejeren som tager sig af vandregningen, fordi man har det lidt pudsige system, at lejeren skal være med til at betale installering af vand og vandmåler. Husk at Cambodja har været i krig i mange år, og af den gode grund var der ikke et pålideligt net af vandrør. man samlede vand fra tage og lignende. Du kan stadig finde huse til leje uden vand. Jeg selv betaler en lille procentdel af på vandmåler, og så slipper jeg for at skulle over på vandværket hver måned. Jeg betaler cirka tre dollars, måske mindre, for vand per måned.

KabelTv er oftest mere simpelt end i eksempelvis Thailand. Det er mindre lokale virksomheder, som hiver diverse programmer ned, og de investerer så i kabler ud til de enkelte områder i den enkelte by. Prisen på at komme i gang er derfor forskellig fra lejemål til lejemål. i 90% af tilfældene overtager man bare den månedlige betaling. Jeg bor selv "på kanten af rismarkerne. Kampot har mig bekendt to KabelTv firmaer, det ene var her i området, og ville installere sit system i det hus jeg havde lejet for 50 dollars. Det andet, og for mig bedre system, inkl. BBC, var ikke i området. Så jeg betalte 150 dollars for installering af kabler oppe fra hovedvejen. Den månedlige afgift for BBC, CNN, fodbold, flere filmkanaler osv, er fem dollars. Max 10 dollars, men jeg mener at jeg betaler fem dollars per måned når jeg betaler for mindst seks månedder ad gangen. Ellers er prisen én dollars dyrere per måned.

Internet. Fast kabel og WiFi er håbløst gammeldags i Cambodja. Indtil december sidste år, i de huse hvor jeg havde boet før, havde jeg kabel og WiFi. Da jeg flyttede her ud på kanten af rismarkerne, fik jeg 3G, og det er en af de bedste beslutninger jeg har taget i de godt 3 år jeg har boet i Cambodja. Jeg mener at det kostede 70 dollars at komme i gang, og prisen pr måned var officielt 30 dollars per måned, men det har jeg faktisk aldrig givet. jeg skrev under på en kontrakt med en månedlig betaling på 30 dollars, men betalte allerede fra start kun 25 dollars. Og i løbet af et par måneder, blev prisen sat ned til 20 dollars pr måned. Man kalder det konkurrence. Man køber taletid, det samme som til mobiltelefoner, topper op med 20 dollars. Jeg bruger MetFone, og de gør det for mig på deres Kampot kontor, men andre køber bare kort som de selv fylder på SIMkortet.

Tilmelding til kommunekontoret. Det er godt for en selv, at myndighederne ved, at man er i byen i lige netop d e t hus. Opstår der problemer med lejeren, kan landsbyhøvdingen kun hjælpe, hvis han ved at du "eksisterer". Vær opmærksom på, at der reelt er brugerbetaling i Cambodja. Eksempelvis får en landsbyhøvding næsten ingen løn, vi taler om 20 til 30 dollars pr. måned. Så han trækker skuffen ud, når han har tilmeldt dig, og så smider du fem, otte, eller 10 dollars i skuffen.

Og nej, jeg opfatter det ikke som korruption. Lige netop den type lokalt ansatte får ikke løn. Det de får udbetalt kan dårligt nok dække deres transport, og de måltider de skal have, når de er på kontoret.

Immigration. Det er sikkert forskelligt fra by til by. Men her i Kampot kommer de simpelthen til mit hjem, banker på, får en kopi af dit pas og dit visa, spørger hvem der bor i huset, osv, og smutter igen. Efter ét år eller halvandet skulle jeg have et familiekort. Og det sagde jeg ja til. Man præsenterer det ikke som et krav, men som en muligheder. Jeg betalte 25 dollars for det familiekort, og det var det. Før kom de hver sjette måned, men sidst de var her, fortalte de, at de nu kun ville komme én gang per år.

Forlængelse af visa/ arbejdstilladelse. man skal helst have et EI visa fra start. Første gang man rejser ind i Thailand, kan man købe åen måneds EI visa. det koster typisk fem dollars mere end et turistvisa, men hvis man vælger EI visa, kan man reelt blive i landet resten af den tid man lever. Hvis man når man skal forlænge, sikrer sig mindst seks måneders EI visa, kan man rejse ud og ind i landet som det passer én selv. Man kan undlade udrejse, eller man kan rejse ud og ind hver eneste dag, hvis man er "tosset" nok til at gøre det. Hvad skal du bevise, for at få et Ei visa for seks eller 12 måneder? Intet. Du skal bare betale, det koster omkring 20 dollars per måned. I Kampot har jeg tidligere sendt mit pas og penge, plus et foto, med bussen til min agent i Phnom Penh, Lusky Lucky Motor, men sidste gang i juli fik jeg Kampot Tour and Travel til at klare det. Mit pas var tilbage tre dage senere. Ingen problemer overhovedet. Slip slanterne og vent tre til fire arbejdsdage. Så får du din opholdstilladelse og arbejdstilladelse. 

Leje af bolig: Udvalget af egnede boliger i Cambodja, varierer fra by til by. Meget ofte ejes en ledige bolig af cambodjanere, som er emigreret til eksempelvis Europa, Australien, eller til USA. Min bolig ejes af et ægtepar som bor og arbejder i Paris. Huset er bygget på familiens grund i kampot, og det er så familien, som forvalter boligen, udleje, vedligeholdelse, opkrævning af husleje, osv. Andre boliger kan være ejet af en statsansat, som pt er forflyttet til en anden provins. Og så er der nye komplekser, som blandt andet er poppet op i Sem Reap og i Sihanoukville. I sidstnævnte by siger man, at der pt enten er 15.000 boliger, som lige er færdiggjort, eller som er under opførsel. Tallet er måske det samme i Siem Reap. Her i Kampot har man bygget et stort kompleks oppe på en bjergside, med spillekasino, femstjernet hotel, og flere hundrede boliger som skal udlejes til kinesere, japanere, koreanere, osv. Der er også utroligt mange meget enkle etværelses lejligheder, som typisk er bygget som rækkehuse. Priserne er fra 30 dollars og op. Jeg har en bekendt, som med sin Khmerfamilie inkl. 3 børn, bor i et rækkehus med to soveværelser, det giver han 70 dollars for. jeg ville ikke bo der, men specielt min bekendtes hustru er glad for det. Der er nogen hun kan snakke med, der er legekammerater til børnene, og fyren er alligevel ikke ret meget hjemme.

For at begynde med ejendomsmæglerne. De går jo efter de procenter, som de kan hente på en lejekontrakt. Derfor har de ingen interesse i at skaffe dig en bolig, til så billig en leje som nu muligt. Ofte vil de også sikre et ret langt åremål, igen fordi de er interesseret i procenter af så stort et beløb som overhovedet muligt.

Jeg tror ikke at jeg kender nogen, som har lejet et hus via en ejendomsmægler.

Så metoden er at snakke med andre udlændinge, som du møder, selv drøne rundt, gade op og gade ned, eventuelt på bagsædet af en MC taxi, eller du kan bede en MC chauffør køre rundt og lede efter noget til dig.

Så snart du involverer andre i din jagt på hus, skal du indstille dig på, at du skal ud og kigge på hvert eneste hus de finder. mange af dem er skudt over målet, uanset hvor meget du har fortalt dem om, hvad det er du vil have. Men de forstår typisk ikke hvad du vil have. Det er ikke en fordom, men en erfaring jeg selv har gjort mig i tre forskellige asiatiske lande.

En af de ting der blokerer, når andre skal finde noget til dig er, at den som formidler, taxachaufføren, en tilfældig fyr som bare har opdaget at et hus er blevet tomt, alle som formidler, får procenter. Så du kan nemt komme ud for, at de som skal hjælpe dig, mere er optaget af at hjælpe dem selv. Ikke fordi de nødvendigvis er onde eller dårlige mennesker, men fordi det kan være mange penge for dem. Typisk den første måneds husleje.

Når man lejer i Asien, er det ud fra min erfaring, vigtigt at spørge om alle detaljer. Hvis der allerede er inventar i huset eller lejligheden, kan det tilhøre ejeren, eller den som passer på boligen indtil den udlejes, eller måske bliver hvad der ligner gode møbler, skiftes ud med noget gammelt ragelse, inden du flytter ind.

Det er også min erfaring, at man, i Cambodja specielt, opfatter at det som udlejes, er huset. Hvis der er en have omkring huset, opfatter ejeren ikke nødvendigvis, at den hører med til lejemålet. Eller måske glemmer han/ hun at fortælle hele sin familie, at haven hører med til lejemålet.

I Asien, og ikke mindst i Cambodja, har man en anden opfattelse af, hvad der er privat. Min tolk kendte ikke ordet privacy. Derfor er det smart, at have aftalt så meget som muligt, og i de fleste tilfælde vil det være smartest, at man er den eneste som har adgang til den have, og det hus, man lejer.

Noget andet, som der ikke er regler for, det kan være både godt og dårligt, er at leje en bolig, hvor ejeren, eller den ansvarlige, bor på samme grund. Hvis man er enlig, synes jeg det kan være godt at have folk i nærheden, hvis man selv rejser meget.

Når vi taler om sikkerhed, synes jeg at det er vigtigt, at der er tremmer for døre og vinduer. Det er ikke kønt, man skal oplagt vænne sig til det, men det e r efter min mening en ekstra sikkerhed.

Cambodja er ikke specielt risikofyldt, hvis man tænker sig om. Men hvis man ikke gør det, kan man risikere, at folk udnytter de muligheder der er, for at løfte værdier ud af din/ min bolig.

Længde af lejemål. Det er almindeligt, at lejere, også udlændinge, springer fra kontrakter. Jeg har betalt mig fri af en kontrakt, betalte en halv måneds husleje af den ene måned som ejeren mente at jeg havde i opsigelse.

Jeg har ikke hørt om lejere, som har fået store problemer, når de har brudt en lejekontrakt. Men jeg vil ikke gøre det, uden at have sikret mig en eller anden ordning med ejeren. Derfor kan jeg kun foreslå, at du lover så lidt som muligt, når du lejer en bolig. Jo mindre du har garanteret, jo nemmere er det at rykke videre.

Man får aldrig det hele med ud af landet

Jeg havde mine grunde til at stoppe ham, Hotelmanden, en af de fastboende Baranger, som har boet i Kampot længere tid end mig.

 Han var allerede ved at sætte fra kantstenen, med sin fire årige datter på bagagebæren, da han havde fået sit brød ved bageren.

 Men hotelmanden, som jeg vil kalde ham her, stoppede, så jeg kunne få en kort snak med ham. Ja faktisk snakkede vi så længe, at hans lille datter fik ondt i numsen af at sidde på bagagebæren, så hun måtte ned og stå, mens hun ventede på os.

Jeg går rundt med det problem, at vi skal have beskæftiget en dreng på 5 år, han skal ud i samfundet nogle timer om dagen. dels så han kan møde andre jævnaldrende børn, dels så han kan få færre skældud af sin mor, og når det går værst til, tæv af en dertil indsamlet pind.

Og den evige kamp mellem drengen og moren, bliver også en kamp eller en proces mellem moren, som er min dejlige kæreste og samlever, og jeg selv.

Så ja, der skal ske noget, knægten skal væk fra os, så han kan få nogle sociale vitaminer med hjem, og så min kæreste og jeg kan pusle lidt om vort forhold.

Hotelmanden kom her til for fem seks år siden. Ham og hans khmer-hustru, og deres lille datter som var omkring ét år den gang, var nogen af de første jeg mødte efter at jeg landede i Kampot. Og jeg har fulgt dem lidt, ikke meget, men ind i mellem har jeg nakket kort med manden, som er i begyndelsen af 60erne, og specielt hans kone, som dog forsvandt ud af billedet for lang tid siden, ja Hotelmanden har vel været alene med sin lille miksede datter et par år.

"Hvad gør du med skole til din datter"? spurgte jeg.

"Nå- jeg troede at du ville spørge om jeg havde solgt min forretning", var hans første svar.

Jeg vidste ikke, at den ejendom han forsøgte at drive en forretning i, var hans. Hans- ja man kan ikke eje ejendom i Cambodja, men der er måder at eje på, og nogle gange går det godt. Vel blandt andet fordi langt de fleste udenlandske mænd som etablerer sig og køber og eller bygger ejendom, ikke gør det på deres svigerfamilies jord.

 Det viste sig, at Hotelmanden var på vej tilbage til sit hjemland, han ventede bare på at få solgt. Så datteren var i et vacuum, hun gik hverken i børnehave eller i skole, det var ventetid.

 Men Hotelmanden, som kom til Cambodja for at nyde livet, og blev far i stedet, med en efterfølgende skilsmisse, og en datter som er omkring de 20 når han runder de 80, han vidste faktisk noget om børnehaver og skoler, det jeg søgte oplysning om.

 Mens vi snakkede, kom han hele tiden tilbage til sit forsøg på at sælge sin ejendom, godt placeret inde i byen, nær floden og Riverfront.

 Og et par gange kom der én bestemt sætning over hans læber:

 "Man får aldrig hele sin oprindelige investering, med ud af Cambodja."

 Det var jo det han var optaget af. Skidtet skulle sælges, så manden kunne komme tilbage til sit fædreland, hvor den lille datter skulle have en ordentlig uddannelse.

 Der skal nok være potentielle købere som lusker rundt, holder sig afventende, mens de håber at det er lige netop dem, Hotelmanden henvender sig til, den dag han bare s k a l af sted. Vi har set det med bohaver, vaskemaskiner, og mest med motorcykler, som folk skulle af med, inden de rejste videre.

 Så hvorfor dog ikke det samme med en by ejendom til 20.000 eller 30.000 dollars, eller hvad den nu kan koste.

 Samtidigt med at Hotelmanden for længst har fundet ud af, at han aldrig får sin investering tilbage, selv om ejendomsmægleren har fortalt ham noget andet, er der andre som lander, som gør det samme. Nemlig at investere i Cambodja, på en måde, så de umuligt kan få deres penge tilbage, den dag de af den ene, eller af den anden grund vil videre i livet.

 Jeg kan kan ikke investere i ret meget andet end depositum når jeg lejer hus, køb af en MC, og så er der min nyeste investering: "to træbørns og deres mor, som i et win win forhold med mig skal have det bedre.

 Første sted, af de lidt større, er at få knægten på 5 i en børnehave, eller måske en skole.

 Mens jeg har skrevet dette, er solen brudt frem igen.

 Og jeg har spist makrelsalat på de to flutesboller, som jeg ville købe hos bageren, da jeg mødte Hotelmanden. Sådan er det at have "besøg" fra Danmark.



Emneord: Udedansker, udlandsdansker, asien, cambodja, cambodia, thaihustru, khmerhustru, thai kæreste, khmerkæreste, khmer hustru, khmer kæreste, opdragelse, slå, børn, børnehave, skole, skolegang, kulturforskel,

Tænker Højt: Det kunne være så godt...

Jeg var et smut i min stambar for et par dage siden. Som sædvanligt var jeg én af de første, af dem som kaldes "First Shift". Dejligt var vejret, og der var endda lagt op til en smuk solnedgang, noget der ellers kan være sjældent her i starten på regntiden.

Gæster dryssede ind, alle gengangere, og pludselig blev der spurgt om, hvordan det nu gik. Knaldede den ret nye bar stadig der ud af, på trods af at lavsæsonen for længst har holdt sin indtog i "min" lille by.


Og det gik stadig godt. Der var et par stille aftner/ nætter nu og da, men det gjorde ikke så meget.


Og så kom trumfkortet. Beviset på at alt gik godt.


Baren var nummer to hos TripAdvisor for min by. Sitet har ikke en liste for barer, så den må finde sig i at konkurrere med restauranter. Og man var altså det 2. mest populære sted i min by. Jeg holder bevidst navne på by og barer ude af det her, fordi jeg vil forsøge at diskutere principper, og ikke mindst vende det faktum, om vi overhovedet skal bruge de sites, som anbefaler eller fraråder folk at bruge det enne eller det andet sted.


Jeg så på et tidspunkt for et par år siden Tripadvisors direktør forklare hvordan man skal bruge Ttripadvisor. Manden var kommet i fokus, fordi det firma han ledede, det har faktisk mindst 40 mio. unikke besøgende pr. måned.


Konkurrenter roser typisk deres egen forretning, mens de rakker andres forretninger ned, med mere eller mindre ondskabsfulde anmeldelser. Tag bare et eksempel: Et hotel måtte til deres rædsel se en stor del af omsætningen forsvinde, da der dukkede en anmeldelse om madforgiftning op hos Tripadvisor.


Hvis det var rigtigt, at hotellet havde haft problemer med hygiejnen, var det jo fint at andre så kunne blive advaret. Tag sagen med de fem, som faktisk døde under, eller efter deres ophold, på et hotel i Chiang Mai i Thailand sidste år. Jeg fulgte ikke anmeldelserne på Tripadvisor om netop d e t hotel, da problemet var værst.


Jeg så ikke den journalistiske vinkel, måske fordi jeg aldrig bruger Tripadvisor. Ikke fordi jeg ikke vil være klogere, men fordi systemet med at kunne anmelde andres forretninger, blot ved at registrere sig. Ja Tripadvisor opfordrer faktisk sine brugere til at bruge et Nick, et profilnavn.


Tilbage til det omtalte interview med Tripavisors CEO.


Han forklarede, at hvis man skulle have et rimeligt reelt indtryk af det enkelte hotel eller den enkelte restaurant eller bars kvalitet, ja så skulle man droppe det bedste og de dårligste anmeldelser. Og læse dem, som var placeret mellem de absolut bedste, og de deciderede nedrakninger. Underforstået: De bedste er skrevet af ejeren og denne familie og venner, mens de værste er skrevet af konkurrenter, og andre som gerne vil at det skal går den omtalte virksomhed skidt.


Og så er jeg tilbage ved baren, som ligger godt placeret på listen for den type forretning.


Problemet var, da jeg tjekkede bedømmelserne, at alle anmeldelser var enten i den bedste eller den værste gruppe. Hvis man skal følge Tripadvisors CEO, er der altså ingen troværdige anmelselser for min stambar.


Da jeg så tjekkede de enkelte regristrerede brugere hos Tripadvisor, som havde omtalt baren, mener jeg at kunne genkende mindst halvdelen af personerne bag de positive anmeldelser.


Min stambar er faktisk ikke så interessant. Den kører godt, blandt andet fordi manden, som er ansvarlig for driften, gør det ualmindeligt godt.


Men systemet, som Tripadvisor bruger: Meld dig ind og brug anmeldelser til at planlægge di rejse, eller din næste tur i byen, er bestemt interessant.


Jeg selv har konsekvent brugt professionelt skrevne rejseguides, mest Loney Planet, men også Moon, til de hundredvis af rejser jeg har foretaget, som en del af mit arbejde. Også der kan der være problemer, fordi forretninger som har været omtalt i en af flere rejseguides pludseligt får travlt. Så de kan få mere travlt end de reelt kan forvalte, eller de kan blive dovne og ligeglade. Folk kommer jo alligevel og smider deres dollars, præcist som de gjorde, da kvaliteten fortjente en god bedømmelse.


Så hvad kan jeg selv lære, af andres brug og eller misbrug af sites som Tripadvisor? Kast dig ikke ud i flere bookninger, end du føler at du har råd til at flytte over på nabohotellet, efter den første nat. Og kig dig omkring, når du skal finde en bar, eller en restaurant én time efter at du er ankommet til et land, hvor du aldrig har været før.


Og måske endnu bedre: Tal med medrejsende om hvor du skal hen. Vi er forskellige, og vil langt fra det samme. Men de værste bommerter kan undgåes.


Og til sidst er der det gode gamle råd: Sov, spis, og drik med folket. Hvis et gæstehus altid har fuldt belagt, eller hvis der altid er run på en restaurant eller en bar, går du nok aldrig helt galt ved at tilslutte dig tilstrømningen. Og ud fra den metode, ja så er min stambar jo fremragende, selv om den kun har anmeldelser, som Tripadvisors CEO mener, at vi skal holde os fra. Folk strømmer jo til, her midt i lavsæsonen.

Bargæstens 10 bud

Tænker Højt: What is your name? / Where do you come from?

Denne første "Tænker Højt" blog er rettet mod mænd som mig selv. Og så alligevel. Kvinde, giv bloggen fem seks linjer inden du dropper den. Please.

Jeg har altid synes at det var krummetæer pinligt at svare på barpigernes spørgsmål, kan man kalde dem klichéer. Hvad hedder du, osv. I virkeligheden er de et uundværligt værktøj for pigerne, ok, måske ikke de to første spørgsmål, men hvad med "Where do you stay"? "You here for holiday"? "Where is your wife".

De svar som oftest kommer, er der virkelig gods i. Fattigrøv eller ej, kom så med det. Bor du på et guesthouse med bad på gangen, eller på femstjernede Landmarkski Hotelski. Det er også vigtigt, om du er fastboende, eller om du er en nylandet positiv tosse, som ikke ved h v o r meget 5.000 bath er værd. Og hvor konen er, det er da også vigtigt. Måske er der ikke nogen, så er det bare med at få hevet klip klapperne indenfor, måske også selv om der stadig er en mand hjemme i landsbyen.

Ja. 

Alle klichéerne er rimelige set fra den hårdt arbejdende barpiges side.

Og så skal vi et smut tilbage til Danmark, og de danske klichéer, nemlig de som knaldes af sted på danske Dating sites. 

Det er lidt det samme, som med de thailandske barer. Nå ikke? Lad nu være! Mennesker mødes, og der skal helst opstå et eller andet interessefællesskab.

Jeg får hver dag et nyhedsbrev fra Kristeligt Dagblad (KD).

I dag havde de, snu som de er, sat en overskrift som måske ikke handler om sex, men så om noget der snilt kan ende med sex. Dating. Selv på KD ved de det- sex sælger bare.

Jeg er selv vokset op med Hinnerup Fodbold Klubs lørdags-baller på Skovpavilionen i Hinnerup, toget der ud, og taxi hjem, men Dating er noget andet. 

Sådan gik overskriften i KD:

Kærlighedssøgende mænd og kvinder er ikke altid lige originale i deres profiltekster på datingsider

Og du får her et par øksehug fra artiklen:

Har du prøvet onlinedating, har du sikkert også stiftet bekendtskab med et væld af klichéer. Mange profiltekster indeholder nemlig en del af de samme udtryk, når brugerne præsenterer sig selv over for hinanden.

”Jeg er en kvinde med ben i næsen, der har besluttet at finde prinsen på den hvide hest.”

Det er vel det samme der foregår på Baren i Phuket, Bangkok, eller Pattaya?

Eller hvad med denne her:

"Jeg er til ’hjemlig hygge’ og ’lange gåture langs stranden".

Forfatteren til indlægget om Dating clichéer, leder faktisk et Datingbureau. Og hun mener, at daterne ville få meget mere ud af det alt sammen, hvis de i stedet fortalte at de elskede rustikke møbler, eller noget andet personligt, i stedet for at stikke klichéerne ud.

Og hvad kan vi så bruge det til, her ude i Asien. Som turister, erhvervsfolk på besøg, eller som mere eller mindre fastboende.

For fakta er jo, at vi i det mindste i Asiens Thailand, LOS (land of Smiles) simpelthen vader rundt i én stor kliché, nemlig thailændernes smil.

Jeg ved ikke om det passer, men jeg læste en gang at thailændere har et smil, til hver eneste situation her i livet.

Jeg var lige kommet her ud til Asien, da en ung thailandsk fyr var ved at køre mig ned, det kunne være endt næsten alt fra nogle knubs til dræbt på stedet, bare fordi han skar om et hjørne  den forkerte siden af vejen. 

Han stoppede, grinte over hele ansigtet, det var LOS sproget for undskyld, og smuttede så videre. Godt det samme. Hvis han var blevet, havde jeg måske stukket ham en håndfuld smakende slag i fjæset. Og det var med garanti gået galt for mig. Thailændere kan snyde og bedrage hinanden, men er der mulighed for at knalde en farang ned, som er så dum at han ikke forstod deres smilekliché, ja så var de hoppet med i voldsrusen.

Det var lidt om klichéer. Mens jeg har skrevet det her, er min respekt for barpigerne, og deres faglige dygtighed, steget meget.

Ha det nu godt, indtil næste gang, "Handsome man"..