Frivillig fange smed nøglerne- andre blev hjemløse

Cambodja: Man kan købe en arbejdstilladelse, starte eller overtage en bar, og stille sig bag den, vaske glas, servere, vaske gulvet inden åbningstid, osv. Absolut uden problemer. Pudsigt nok kan den frihed forvandle sig til et fængsel.

Artiklen er flyttet fra en anden blog, den blev offentliggjort første gange den 2012-02-16.

Jeg er lidt sent på den med denne historie, og hvad der af følger.

Vi havde en barejer her i Cambodja, og hans lokale kone, de er/ var usædvanlige på mange måder, samme alder, hun er lettere handicappet, og vesterlændingen, som har rejst meget rundt i verden i forbindelse med sit job som teknikker, endte i Cambodja, og til sidst fandt han et værtshus, som han overtog af, ja hvad tror i, en svensker med et intimt forhold til alkohol. Var den betegnelse diplomatisk nok.

Problemet med thailandske barejere, som kan blive knaldet bare de har spritleverandørens telefonnummeret i sin mobil, kendes ikke her i Cambodja. Man kan købe en arbejdstilladelse, starte eller overtage en bar, og stille sig bag den, vaske glas, servere, vaske gulvet inden åbningstid, osv.,

Absolut uden problemer. Pudsigt nok kan den frihed til at arbejde vende på hovedet, fordi der er ikke ret mange penge i barer og restauranter som gennemsnit, så for at spare penge, ja så får karrieren lidt karakter af et fængsel, hvor fangen selv bærer nøglen.

Inden manden fandt sin kone, vaskede han gulv, gjorde rent, købte ind, åbnede kl 18.00, og blev på posten indtil den sidste gæst var gået hjem. Når han var i godt humør fortalte han, hvor lang tid det tog at vaske gulv, og handle ind. Jeg tror gennemsnitstiden var 55 minutter:-D

Oops, jeg glemte endnu en lænke til den frivillige fange. Der er ingen regler om lukketider i barer i Cambodja, så det tropiske paradis kan ende som et fængsel uden mure.

Sådan var det gået for den omtalte barejer, og hans Khmer kone.

Men alligevel kom der små perler fra manden, som faktisk var ret genert, og egentlig ikke brød sig om sit arbejde.

En af perlerne kom, en tidlig aften i baren. Jeg sad og drak min cola, jeg drikker først øl efter kl 19.00, og der var lidt panik udenfor.

"Jeg tror vi skal oprette et krisecenter for voldsramte mænd her i Kampot", sagde manden.

Jeg har lige flyttet denne tråd fra anoeglen.COM til dette forum anoeglen.NET, og det gav stødet til det jeg skriver lige nu:

En anden af perlerne som kom over mandens læber, var om problemer med psykiske problemer. Jeg fortalte i baren, at jeg havde læst, at en psykiater i hovedstaden havde udtalt, at mindst 50% af indbyggerne i det førs krigsplagede land havde psykiske problemer.

"Det er cirka det halve af, hvad vi fastboende udlændinge kan præstere" sagde han på sin tørre facon. Og når jeg ser mig selv i spejlet, og møder andre, og ikke mindst hører om andres projekter, kan jeg kun give ham ret, tror jeg nok.

Tilbage til salget af baren/ restauranten/ gæstehuset:

Nu vi er ved mentale mærkværdigheder: En englænder var i Cambodja i 14 dage sidste år, har jeg hørt.Hhan kommer tilbage to dage i januar 2012, køber stedet, får udleveret nøglerne til det potentielle fængsel, som han rækker videre til to fra den anden side af det store hav, som skulle drive det.

Fred være med det. Men en række udlændinge blev hjemløse. I lavsæsonen var der mindst to faste spisende gæster, som stort set spiste det samme hver aften.

Men de nye forpagtere var yngre, gik lidt i svenskerens forspor,gik lidt i hans fodspor i forhold til spiritus, har jeg hørt, osv. osv.

De fastboende, mig selv undtaget, var lamslået. Det var som om deres hjem var brændt ned. Lykkedes det at redde sprutten?

Jeg følger ikke helt med, men mon ikke de finder nye hjem, de hjemløse, som passer dem, og hvor de kan spise det samme hver dag. 

Næsten.

Og ja...Hvad var det min gamle psykolog sagde?

"At leve er at vælge"

Frivillig fange smed nøglerne- andre blev hjemløse

2012-02-16
Cambodja: Man kan købe en arbejdstilladelse, starte eller overtage en bar, og stille sig bag den, vaske glas, servere, vaske gulvet inden åbningstid, osv. Absolut uden problemer. Pudsigt nok kan den frihed forvandle sig til et fængsel.

Jeg er lidt sent på den med denne historie, og hvad der af følger.

Vi havde en barejer her i Cambodja, og hans lokale kone, de er/ var usædvanlige på mange måder, samme alder, hun er lettere handicappet, og vesterlændingen, som har rejst meget rundt i verden i forbindelse med sit job som teknikker, endte i Cambodja, og til sidst fandt han et værtshus, som han overtog af, ja hvad tror i, en svensker med et intimt forhold til alkohol. Var den betegnelse diplomatisk nok.

Problemet med thailandske barejere, som kan blive knaldet bare de har spritleverandørens telefonnummeret i sin mobil, kendes ikke her i Cambodja. Man kan købe en arbejdstilladelse, starte eller overtage en bar, og stille sig bag den, vaske glas, servere, vaske gulvet inden åbningstid, osv.,

Absolut uden problemer. Pudsigt nok kan den frihed til at arbejde vende på hovedet, fordi der er ikke ret mange penge i barer og restauranter som gennemsnit, så for at spare penge, ja så får karrieren lidt karakter af et fængsel, hvor fangen selv bærer nøglen.

Inden manden fandt sin kone, vaskede han gulv, gjorde rent, købte ind, åbnede kl 18.00, og blev på posten indtil den sidste gæst var gået hjem. Når han var i godt humør fortalte han, hvor lang tid det tog at vaske gulv, og handle ind. Jeg tror gennemsnitstiden var 55 minutter:-D

Oops, jeg glemte endnu en lænke til den frivillige fange. Der er ingen regler om lukketider i barer i Cambodja, så det tropiske paradis kan ende som et fængsel uden mure.

Sådan var det gået for den omtalte barejer, og hans Khmer kone.

Men alligevel kom der små perler fra manden, som faktisk var ret genert, og egentlig ikke brød sig om sit arbejde.

En af perlerne kom, en tidlig aften i baren. Jeg sad og drak min cola, jeg drikker først øl efter kl 19.00, og der var lidt panik udenfor.

"Jeg tror vi skal oprette et krisecenter for voldsramte mænd her i Kampot", sagde manden.

Jeg har lige flyttet denne tråd fra anoeglen.COM til dette forum anoeglen.NET, og det gav stødet til det jeg skriver lige nu:

En anden af perlerne som kom over mandens læber, var om problemer med psykiske problemer. Jeg fortalte i baren, at jeg havde læst, at en psykiater i hovedstaden havde udtalt, at mindst 50% af indbyggerne i det førs krigsplagede land havde psykiske problemer.

"Det er cirka det halve af, hvad vi fastboende udlændinge kan præstere" sagde han på sin tørre facon. Og når jeg ser mig selv i spejlet, og møder andre, og ikke mindst hører om andres projekter, kan jeg kun give ham ret, tror jeg nok.

Tilbage til salget af baren/ restauranten/ gæstehuset:

Nu vi er ved mentale mærkværdigheder: En englænder var i Cambodja i 14 dage sidste år, har jeg hørt.Hhan kommer tilbage to dage i januar 2012, køber stedet, får udleveret nøglerne til det potentielle fængsel, som han rækker videre til to fra den anden side af det store hav, som skulle drive det.

Fred være med det. Men en række udlændinge blev hjemløse. I lavsæsonen var der mindst to faste spisende gæster, som stort set spiste det samme hver aften.

Men de nye forpagtere var yngre, gik lidt i svenskerens forspor,gik lidt i hans fodspor i forhold til spiritus, har jeg hørt, osv. osv.

De fastboende, mig selv undtaget, var lamslået. Det var som om deres hjem var brændt ned. Lykkedes det at redde sprutten?

Jeg følger ikke helt med, men mon ikke de finder nye hjem, de hjemløse, som passer dem, og hvor de kan spise det samme hver dag. 

Næsten.

Og ja...Hvad var det min gamle psykolog sagde?

"At leve er at vælge"

Carlsberg og LO vil samarbejde om at forbedre forholdene for ølsælgere i Cambodja

  
2012-08-24
Kvindelige ølsælgere på barer i Cambodja er ind imellem udsat for chikanerier  fra kunder, som presser dem til at drikke og i nogle tilfælde udsætter dem for sexchikane.  

 

Med henblik på at forbedre ølsælgernes forhold i Cambodja går Carlsberg og  LO (Landsforeningen i Danmark) nu sammen i et unikt partnerskab, hvor de i fællesskab vil arbejde indenfor følgende områder:  

 

• Samarbejde mellem ledelse og ansatte, herunder etablering af en effektiv social dialog mellem ledelse og fagforeningsrepræsentanter.

 

• Arbejds- og arbejdsmiljøforhold i for ølsælgere i Cambodja.

 

• Beer Selling Industry Cambodias (BSIC's) adfærdskodeks (Code of Conduct) i relation til ILO's kernekonventioner, OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og FN's Global Compact.

 

• Retten til at organisere sig og til kollektiv forhandling inden for branchen og i landet som helhed.

 

• Fjerne stigmatisering af ølsælgere. 

 

Carlsberg har sammen med sin joint venture-partner Cambrew siden 2006 arbejdet på at løse problemerne med ølsælgerne sammen med partnere i industrien og ngo'er, herunder Care International Cambodia og har desuden været medstifter af BSIC, skriver Lo og Carlsberg i en fælles pressemeddelelse. 

 

Det nye partnerskab med LO giver Carlsberg mulighed for at bygge videre på det igangværende arbejde og sammen med 

LO indgå i en konstruktiv dialog på alle niveauer i erhvervsliv, industri,  nationalt og internationalt.  

 

Anne-Marie Skov, Senior Vice President med ansvar for Group  Communications og CSR i Carlsberg-gruppen, har følgende kommentar til indgåelsen af den nye aftale: 

 

"Vi er glade for samarbejdet med LO, som kan være med til at bringe os  videre mod målet om at sikre en anstændig, værdig og sikker ansættelse for vores sælgere. Gennem vores samarbejde med LO forventer vi at kunne udvikle en bedre kultur for social dialog, som er indarbejdet i den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor fagforeninger og virksomheder arbejder sammen med andre interessenter, herunder myndigheder, om en generel forbedring af  arbejdsforholdene for ølsælgerne. Vores succes afhænger ikke bare af, om vi formår at skabe vækst, men om at vi formår at skabe vækst på en ansvarlig måde."

 

LO har altid arbejdet for at styrke fagforeningsbevægelsen i  udviklingslandene og bidrager bilateralt eller i samarbejde med International Trade Union Confederation (ITUC) og andre interessenter til at sikre, at deres lokale samarbejdspartnere tilgodeser deres interesser både på nationalt og internationalt plan. Samarbejdet med Carlsberg åbner op for en ny type 

partnerskab med en global virksomhed på internationalt niveau.

 

"LO har altid haft skarpt fokus på den sociale dialog, og derfor ser vi denne aftale med Carlsberg som en enestående mulighed for at opnå nogle rigtig gode resultater for de cambodjanske ølsælgere og vise, hvordan dialog og 

samarbejde mellem den private sektor og fagforeningerne er altafgørende for et velfungerende arbejdsmarked," siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. 

 

LO og Carlsberg er allerede begyndt på at udveksle information og nedsætte  arbejdsgrupper som led i det nye samarbejde, og de to organisationer forventer fremover at opnå konkrete resultater, som vil betyde en forbedring af ølsælgernes arbejdsforhold i Cambodja. 

Tænker Højt: Det kunne være så godt...

Jeg var et smut i min stambar for et par dage siden. Som sædvanligt var jeg én af de første, af dem som kaldes "First Shift". Dejligt var vejret, og der var endda lagt op til en smuk solnedgang, noget der ellers kan være sjældent her i starten på regntiden.

Gæster dryssede ind, alle gengangere, og pludselig blev der spurgt om, hvordan det nu gik. Knaldede den ret nye bar stadig der ud af, på trods af at lavsæsonen for længst har holdt sin indtog i "min" lille by.


Og det gik stadig godt. Der var et par stille aftner/ nætter nu og da, men det gjorde ikke så meget.


Og så kom trumfkortet. Beviset på at alt gik godt.


Baren var nummer to hos TripAdvisor for min by. Sitet har ikke en liste for barer, så den må finde sig i at konkurrere med restauranter. Og man var altså det 2. mest populære sted i min by. Jeg holder bevidst navne på by og barer ude af det her, fordi jeg vil forsøge at diskutere principper, og ikke mindst vende det faktum, om vi overhovedet skal bruge de sites, som anbefaler eller fraråder folk at bruge det enne eller det andet sted.


Jeg så på et tidspunkt for et par år siden Tripadvisors direktør forklare hvordan man skal bruge Ttripadvisor. Manden var kommet i fokus, fordi det firma han ledede, det har faktisk mindst 40 mio. unikke besøgende pr. måned.


Konkurrenter roser typisk deres egen forretning, mens de rakker andres forretninger ned, med mere eller mindre ondskabsfulde anmeldelser. Tag bare et eksempel: Et hotel måtte til deres rædsel se en stor del af omsætningen forsvinde, da der dukkede en anmeldelse om madforgiftning op hos Tripadvisor.


Hvis det var rigtigt, at hotellet havde haft problemer med hygiejnen, var det jo fint at andre så kunne blive advaret. Tag sagen med de fem, som faktisk døde under, eller efter deres ophold, på et hotel i Chiang Mai i Thailand sidste år. Jeg fulgte ikke anmeldelserne på Tripadvisor om netop d e t hotel, da problemet var værst.


Jeg så ikke den journalistiske vinkel, måske fordi jeg aldrig bruger Tripadvisor. Ikke fordi jeg ikke vil være klogere, men fordi systemet med at kunne anmelde andres forretninger, blot ved at registrere sig. Ja Tripadvisor opfordrer faktisk sine brugere til at bruge et Nick, et profilnavn.


Tilbage til det omtalte interview med Tripavisors CEO.


Han forklarede, at hvis man skulle have et rimeligt reelt indtryk af det enkelte hotel eller den enkelte restaurant eller bars kvalitet, ja så skulle man droppe det bedste og de dårligste anmeldelser. Og læse dem, som var placeret mellem de absolut bedste, og de deciderede nedrakninger. Underforstået: De bedste er skrevet af ejeren og denne familie og venner, mens de værste er skrevet af konkurrenter, og andre som gerne vil at det skal går den omtalte virksomhed skidt.


Og så er jeg tilbage ved baren, som ligger godt placeret på listen for den type forretning.


Problemet var, da jeg tjekkede bedømmelserne, at alle anmeldelser var enten i den bedste eller den værste gruppe. Hvis man skal følge Tripadvisors CEO, er der altså ingen troværdige anmelselser for min stambar.


Da jeg så tjekkede de enkelte regristrerede brugere hos Tripadvisor, som havde omtalt baren, mener jeg at kunne genkende mindst halvdelen af personerne bag de positive anmeldelser.


Min stambar er faktisk ikke så interessant. Den kører godt, blandt andet fordi manden, som er ansvarlig for driften, gør det ualmindeligt godt.


Men systemet, som Tripadvisor bruger: Meld dig ind og brug anmeldelser til at planlægge di rejse, eller din næste tur i byen, er bestemt interessant.


Jeg selv har konsekvent brugt professionelt skrevne rejseguides, mest Loney Planet, men også Moon, til de hundredvis af rejser jeg har foretaget, som en del af mit arbejde. Også der kan der være problemer, fordi forretninger som har været omtalt i en af flere rejseguides pludseligt får travlt. Så de kan få mere travlt end de reelt kan forvalte, eller de kan blive dovne og ligeglade. Folk kommer jo alligevel og smider deres dollars, præcist som de gjorde, da kvaliteten fortjente en god bedømmelse.


Så hvad kan jeg selv lære, af andres brug og eller misbrug af sites som Tripadvisor? Kast dig ikke ud i flere bookninger, end du føler at du har råd til at flytte over på nabohotellet, efter den første nat. Og kig dig omkring, når du skal finde en bar, eller en restaurant én time efter at du er ankommet til et land, hvor du aldrig har været før.


Og måske endnu bedre: Tal med medrejsende om hvor du skal hen. Vi er forskellige, og vil langt fra det samme. Men de værste bommerter kan undgåes.


Og til sidst er der det gode gamle råd: Sov, spis, og drik med folket. Hvis et gæstehus altid har fuldt belagt, eller hvis der altid er run på en restaurant eller en bar, går du nok aldrig helt galt ved at tilslutte dig tilstrømningen. Og ud fra den metode, ja så er min stambar jo fremragende, selv om den kun har anmeldelser, som Tripadvisors CEO mener, at vi skal holde os fra. Folk strømmer jo til, her midt i lavsæsonen.