Sådan bosætter du dig i Cambodja (1)

Offentliggjort første gang den 22-11-2011

Visa og sikkerhed

 Som årene er gået efter revolutioner og krige, er Cambodja mere og mere blevet en reel mulighed, hvis du vil være langtidsturist, eller slå dig ned i et land i Asien.

 Denne vejledning er skrevet af Aaby, som har boet næsten to og et halvt år i Cambodja. Og som på toppen af det, har en stor berøringsflade med udlændinge som ligeledes har valgt Cambodja som deres nye fædreland.

 Visa: Du får dit visa ved ankomsten, men du kan også bestille og købe det over nettet, har jeg ladet mig fortælle. Du kan enten købe et turistvisa (TI,) eller et Business visa (EI), det sidste er cirka fem dollars dyrere. Hvis du hug og stikfast ved, at du kun skal være det cambodjanske kongerige i mindre end 30 dage, så køb du dig bare et (TI) turistvisa.

 Jeg vil dog al tid anbefale et (EI) Business visa, det koster kun fem dollars mere, og det kan forlænges uendeligt. Hvis du bliver syg, skal du ikke absolut ud af landet efter en måned. Men kan forlænge dit EI visa uden problemer. Alle byer med mere end fem huse og et fælles lokum har en agent, som skaffer dig et nyt helt lovligt visa for en beskeden betaling.

 Jeg selv køber nu ét års visa ad gangen, og det foregår ved at jeg sender penge og pas, plus ét enkelt foto til min agent Lucky Lucky Motor i Pnomh Phenh. Han formidler i øvrigt også visa til Vietnam og andre land, plus kørekort gyldig i Cambodja. Der er mange agenter, jeg fik Lycky Lucky Motor anbefalet af en som altid har fået en god behandling der, og jeg anbefaler også det firma efter af have brugt dem i 2.5 år. Du kan i øvrigt også langtidsleje motorcykler hos visa-agenten. 

 Her hvor jeg bor, kommer det lokale immigrationspoliti selv og hilser på hver sjette måned. De vil se De vil se mit pas og mit visa, og vide hvem jeg bor sammen med. Sidst de var her, gav de mig et Family Card. Jeg blev derved en slags cambodjansk statsborger, jeg har nu officiel ret til at eje mit eget køretøj i mit eget navn, med mere.

 Hvis du sammenligner visabetingelserne i Cambodja, med andre landes besværligheder og mareridt for at få lov til at blive, og bringe penge ind i deres land, vil du se med lukkede øjne, at visabetingelserne er landet største magnet.

Sikkerhed: På trods af en rekordagtig fremgang i landets økonomi, takket være øget produktion og eksport af alt fra ris over tekstilvarer, og egen produktion af flere og flere varer, som tidligere blev importeret. Cambodja har, blot som et eksempel, hele to bilfabrikker.

 Men der er stadig mange fattige, og der er desuden kriminelle, som ikke nødvendigvis er fattige, de opfatter måske bare kriminalitet som en livsstil.

 Kriminalitet, selv små ting som taskerøverier, får en enorm dækning i Thailand. Men det samme kan godt fore her i de mest kendte turistbyer som Pnomh Penh, Siem Reap, Sihanoukville, Kampot, Kep og i grænsebyen Koh Kong nede ved havet.

 Men generelt er det sikkert at være i Cambodja. For at sige det lige ud, så kommer du til at møde det Cambodja, som du selv skaber.

 Jo mere du drikker sent om aftenen eller tidligt om morgenen, jo større risiko for at blive overfaldet skaber du for dig selv. I Pnomh Penh er der løbende sager, hvor udlændinge på vej hjem fra et diskotek, bliver overfaldet, og frarøvet en taske. De små Khmer mænd vælger meget ofte at overfalde kvinder. Hører du til typen som drikker dig fra sans og samling, vil jeg direkte fraråde dig at sætte dine fødder i Cambodja.

 I de byer hvor udenlandske mænd ofte tager til, for at få kvindeligt selskab, mest Pnomh Penh og Sihanoukville, er der dagligt eller ugentlig nye eksempler på hvor ubetænksom eller alternativt de udenlandske mænd kan opføre sig.

 Nej, man efterlader ikke en prostitueret i værelset alene, det eneste selskab hun har er dine tusindvis af dollars, din nyeste iPhone, iPad, eller hvad du nu kan have på værelset, mens du går på toilettet.

 Hvis du tager på et bordel, og skal i bad før end du mod betaling skal vende det hvide ud af øjnene, ja så skal du tage dine værdier med dig i bad.

 Flytter du her til, kan det anbefales, at det sted du lejer, har alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som er mulige, ikke elektronisk, men mere tremmer for vinduer, metaldøre til indgang fra for og baghave, med mere.

 Hvis du køber en bil eller en MC, kan du være sikker på, at jo dyrere den er, jo større er risikoen for at du kan kysse den farvel.

Dagbog: Sønderjyden og massøse-diplomet

Jeg mødte sønderjyden på en café, som lå overfor det store indkøbscenter (hed det Robinson?) midt i Udon Thani. Jeg har glemt hvad caféen hed, men det var et sted, som ud over drikkevarer havde nogle fortrinlige små retter på menukortet. Og så var den kvinde som drev stedet, sød og venlig.

 Jeg har ikke set det selv, men jeg har ladet mig fortælle, at hele komplekset er revet ned, og lavet om til parkeringsplads.

 Sønderjyden trængte til at snakke. Så han søgte danskere, og stedet hvor han opsøgte sine landsmænd, var på den omtalte café, nærmere bestemt på aralet udenfor caféen, indendørs kørte der aircon for fuld skrue, så der sad thailænderne.

 Danskeren havde mødt en thaikvinde nede i et af turistområderne. Hvis han fortalte hvor det var, har jeg glemt det, men Bangkok, Pattaya/ Jomtien, Hua Hin eller et af stederne i Phuket er vel næppe dårlige gæt?

 Sønderjyden var meget glad for sin thaikæreste, han snakkede en del om hende, men han gik også meget op at overholde reglerne, han spurgte hele tiden om noget han vidste i forvejen, noget med, at han kun kunne være ude af Danmark fire eller fem måneder om året.

 Noget andet han gik op i, var hans kærestes fremtid. Han ville hende det godt, der var meget Socialdemokrati over hans måde at tænke på. Hun skulle sikres. Tre fire lejemål fra caféen var der mindst to massageklinikker. De var fine at se på, der var blomster og dekorationer over alt, og når man gik indenfor, var der eksotisk musik og dufte i luften. Så måske var manden blevet inspireret af de massage og manicure klinikker. Og åske havde han ikke fået en behandling der inde, for så måtte han vide, at der på trods af de fine dekorationer, og den fremmedartede musik, så var der også ganske almindelige brunstige støn, når mænd mod ekstra betaling fik deres Happy Ending.

 I hvert fald kom han en dag og fortalte, at han havde investeret i en massageuddannelse til hans kæreste. Det lå under det hele, at så kunne hun være ham tro, med ærbar massage, og ikke den type massage, som havde bragt dem sammen.

 Tiden gik, og en dag havde han en nyhed med sig. Uddannelsen var næsten færdig, og det havde fået svigermor op på tæerne. Hun ville også datteren det godt. På sin måde, så hun havde fundet ud af, at nu hvor datteren snart var eksamineret massøse, med diplom osv. så kunne hun passende smutte til Japan, og score kassen.

 Det faktum, at sønderjyden havde betalt for en uddannelse som massør, for at han kunne få styr på kærestens ærbarhed, når han var tilbage i Danmark, det fandt den kære svigermor måske aldrig ud af. Eller måske var hård valuta vigtigere, end hvad en sønderjyde gik rundt med, af drømme og planer.

 Jeg var på et par rejser, og da jeg atter begyndte at tænke på sønderjyden og hans kæreste, var manden væk. Hvor den diplomuddannede massøse var, ved jeg ikke.

 Jeg har skrevet ovenstående, dels fordi beretningen er sand, dels fordi den efter min mening er et fint eksempel på, at en dansker med god vilje, kan ville lige så meget han vil, der vil altid være andre, ikke mindst kærestens familie, som er klar til at tilpasse den gode vilje til noget, som passer ind i deres kram.


 Emneord: thaikæreste, massøse, sønderjyde, dansker, Udon Thani, sex, fortid, svigermor,

Frivillig fange smed nøglerne- andre blev hjemløse

2012-02-16
Cambodja: Man kan købe en arbejdstilladelse, starte eller overtage en bar, og stille sig bag den, vaske glas, servere, vaske gulvet inden åbningstid, osv. Absolut uden problemer. Pudsigt nok kan den frihed forvandle sig til et fængsel.

Jeg er lidt sent på den med denne historie, og hvad der af følger.

Vi havde en barejer her i Cambodja, og hans lokale kone, de er/ var usædvanlige på mange måder, samme alder, hun er lettere handicappet, og vesterlændingen, som har rejst meget rundt i verden i forbindelse med sit job som teknikker, endte i Cambodja, og til sidst fandt han et værtshus, som han overtog af, ja hvad tror i, en svensker med et intimt forhold til alkohol. Var den betegnelse diplomatisk nok.

Problemet med thailandske barejere, som kan blive knaldet bare de har spritleverandørens telefonnummeret i sin mobil, kendes ikke her i Cambodja. Man kan købe en arbejdstilladelse, starte eller overtage en bar, og stille sig bag den, vaske glas, servere, vaske gulvet inden åbningstid, osv.,

Absolut uden problemer. Pudsigt nok kan den frihed til at arbejde vende på hovedet, fordi der er ikke ret mange penge i barer og restauranter som gennemsnit, så for at spare penge, ja så får karrieren lidt karakter af et fængsel, hvor fangen selv bærer nøglen.

Inden manden fandt sin kone, vaskede han gulv, gjorde rent, købte ind, åbnede kl 18.00, og blev på posten indtil den sidste gæst var gået hjem. Når han var i godt humør fortalte han, hvor lang tid det tog at vaske gulv, og handle ind. Jeg tror gennemsnitstiden var 55 minutter:-D

Oops, jeg glemte endnu en lænke til den frivillige fange. Der er ingen regler om lukketider i barer i Cambodja, så det tropiske paradis kan ende som et fængsel uden mure.

Sådan var det gået for den omtalte barejer, og hans Khmer kone.

Men alligevel kom der små perler fra manden, som faktisk var ret genert, og egentlig ikke brød sig om sit arbejde.

En af perlerne kom, en tidlig aften i baren. Jeg sad og drak min cola, jeg drikker først øl efter kl 19.00, og der var lidt panik udenfor.

"Jeg tror vi skal oprette et krisecenter for voldsramte mænd her i Kampot", sagde manden.

Jeg har lige flyttet denne tråd fra anoeglen.COM til dette forum anoeglen.NET, og det gav stødet til det jeg skriver lige nu:

En anden af perlerne som kom over mandens læber, var om problemer med psykiske problemer. Jeg fortalte i baren, at jeg havde læst, at en psykiater i hovedstaden havde udtalt, at mindst 50% af indbyggerne i det førs krigsplagede land havde psykiske problemer.

"Det er cirka det halve af, hvad vi fastboende udlændinge kan præstere" sagde han på sin tørre facon. Og når jeg ser mig selv i spejlet, og møder andre, og ikke mindst hører om andres projekter, kan jeg kun give ham ret, tror jeg nok.

Tilbage til salget af baren/ restauranten/ gæstehuset:

Nu vi er ved mentale mærkværdigheder: En englænder var i Cambodja i 14 dage sidste år, har jeg hørt.Hhan kommer tilbage to dage i januar 2012, køber stedet, får udleveret nøglerne til det potentielle fængsel, som han rækker videre til to fra den anden side af det store hav, som skulle drive det.

Fred være med det. Men en række udlændinge blev hjemløse. I lavsæsonen var der mindst to faste spisende gæster, som stort set spiste det samme hver aften.

Men de nye forpagtere var yngre, gik lidt i svenskerens forspor,gik lidt i hans fodspor i forhold til spiritus, har jeg hørt, osv. osv.

De fastboende, mig selv undtaget, var lamslået. Det var som om deres hjem var brændt ned. Lykkedes det at redde sprutten?

Jeg følger ikke helt med, men mon ikke de finder nye hjem, de hjemløse, som passer dem, og hvor de kan spise det samme hver dag. 

Næsten.

Og ja...Hvad var det min gamle psykolog sagde?

"At leve er at vælge"