Tænker Højt: Smilets land / eller en gemen turistfælde

Vi ved det jo godt. De smiler i Thailand. Måske smiler de ikke så meget til hinanden, men vi fremmede, vi får mange smil. Men hvad er det så, der gemmer sig smilet?

Er Thailand i virkeligheden en gemen turistfælde?

Det er nyhedsbureauet Reuter, som stiller det spørgsmål, som blev sendt ud over hele verden mandag. Og den vil formentlig blive læst med undren af de millioner af turister, som enten allerede har besøgt Thailand, eller som drømmer om at gøre det.

Men er der mere bag smilet end det Thailand, som vi der dagligt ser nyhedskanaler som BBC World, CNN International, osv. fodres med i idiotiske reklamer, som kun har ét bestemt formål, nemlig at lokke flere turister til at bruges deres penge i Thailand.

Man siger at ingen kæde er stærkere, end kædens svageste link. 

Og svage led i kæden. ja det er vel et par stykker, for at sige det mildt. Eller et par tusinde svage led, eller måske endnu flere. T.I.T. (This is Thailand). Trods alt.

Mord på en australsk kvinde, som i årtier havde levet et godt liv ved at sælge drømmerejser til Phuket. Og som nu endelig fik mulighed for selv at opleve det paradis, hun havde solgt til hundredvis af kunder i sin hjemby Perth. Da hun blev overfaldet af tasketyske fra en hel anden del af Thailand, nægtede hun at give slip på sin taske. Sekunder senere havde en røver som skulle bruge nogle få bath / dollars til at betale en barregning, stukket en kniv gennem hendes hjerte, og ind i hendes ene lunge.

Paradiset blev et dræbende helvede for den 61- årige rejseagent, og hendes kollega, for den sags skyld, hun blev såret i samme omgang.

De to tasketyve blev fanget fem dage senere.

Og nu har Phuket Politi fået en dusør, eller en belønning på 100.000 bath, for at have anholdt de to. Hvis du hører til den gruppe af millioner af hårdt arbejdende mennesker, som passer deres arbejde (bl. a. for at få råd til at holde ferie i Thailand), er du velkommen til at arbejde videre med den tanke, at vi alle skal have belønninger for at gøre det vi er ansat, og betalt til, nemlig at passe vort arbejde. Som politifolkene i Phuket. Det er vel ikke for meget at påstå, at netop politiet i Phuket hører til den mere korrupte del af slagsen i Thailand, og det siger vel ikke så lidt.

For et par måneder siden blev en politichef i Phuket forflyttet, ikke fyret, men bare forflyttet, fordi han havde set gennem fingre med at en bar havde ansat mindreårigt personale. Det kom aldrig frem, hvad de mindreårige lavede der, men vi har vel alle ret til at gætte.

En CCTV optagelse kom ud på nettet, nogle dage efter mordet på den australske Man kan tydeligt se, at rejseagenten overrasket kigger ned på sin fine nye kjole, og får øje på blodet, inden hun falder omkring. Vel død inden hun ramte asfalten.

Men vi andre, som har overlevet ind til videre, hvad med os? Skal vi være overraskede. Har vi ikke set alt for meget til at blive overrasket, eller chokeret?

Tag nu de to canadiske søstre, som døde med alle tegn på en forgiftning på Koh Phi Phi. Sagen er endnu ikke opklaret. Søstrenes fader mener, at politiet og myndighederne i det sydlige Thailand prøver at sløre, hvad der i virkeligheden skete.

Og måske har den far ret. For 10 til 15 år siden var der en tilsvarende sag, hvor turister døde i deres seng i Phi Phi. Sagen er aldrig opklaret.

Men måske til forskel for den sag, gjorde politiet virkelig noget, for at finde dødsårsagen. Man forsøgte at jagte en udenlandsk mand, turist som de afdøde søstre. han var den sidste som blev set sammen med de to, inden de døde. Så han måtte være manden, som havde skylden.

Problemet var dog, men det virkede ikke som om det var vigtigt, at øjenvidner havde set ham følge pigerne hjem, fordi de var syge. Ikke fordi han ville udforske dobbeltsengens muligheder, men fordi han som den eneste tog sig af den, da de var syge.

Og sådan fortsætter det med den ene sag efter den anden, hvor der faktisk ikke er så meget at smile af.

For tre måneder siden, sådan cirka, skar et ungt bandemedlem tommelfingeren af en ung tysk turist, igen var det fordi den unge kvinde nægtede at give slip på sin taske, som formodentlig indeholdt hendes pas, kontanter, osv. osv.

For et par dage siden blev mere end 20 unge thailændere stoppet med en vejspærring. Fælles for dem var, at de havde amfetamin i urinen.

I smilets land skal der mere og mere til, for at få det verdensberømte smil frem.

Først var ris tre gange dagligt nok. Smil, smil, smil.

Så skulle der skaffes penge til et nyt tag. Smil. Smil. Smil.

Så var det udbetalingen til familiens første lille Honda Dream.

Og nu er det den næste amfetaminpille, kaldet Yaba, skaffes. Forhandlere solgte dem billigt lige udenfor skoler. Hvis du ikke havde penge, du var jo kun 13 år og gik i sjette eller syvende klasse, kunne du få dig en rus på kredit. Betal i morgen.

Og nu ryger snesevis af de helt unge i politiets fælder, på en time eller halvanden.

Hvis du alligevel er i Thailand, så overtal en politimand til at lave en razzia på et hvilket som helst diskotek, i Udon Thani, Hua Hin, eller Pattaya, og halvdelen af gæsterne, sådan cirka, vil dumpe når de gennemfører tissetesten. Deres tissedråber bliver tyrkis eller lyseblåt. Vær sikker på det.

Så er det bare med at smile. Vi er trods alt i smilets land. Og vi kan altid glæde os over, at hvis der er nogen der er røget i fælden, så er det eksempelvis de millioner af thai-familier, som får deres liv smadret af amfetamin.

Luderne som doper deres kunder, Jet Ski udlejerne, og Tuk tuk chaufførerne, som snyder og begår vold mod deres turister, dem tager vi en snak om en anden dag.

Indtil da: Smil, smil, smil- indtil du får krampe.

Kopi- Viagra: Bande anholdt i Cebu

Politiet i Filippinerne advarer befolkningen mod at købe kopierede Viagra piller via Internettet. Samtidigt har samme politiet optrevlet en bande i Mandaue City, Cebu, for at sælge den falske medicin over Internettet.

Den Cebu-baserede bande havde base i Subangdaku i Mandaue City.

Razziaen fandt sted den 16. juli, og blandt de anholdte var canadieren Nicolai Boutnine, samt amerikanerne Joseph Dean, Steven Erickson, og Susan Fuentes, skriver philstar.com

De anholdte er nu anklaget for overtrædelse af blandt love om forfalskede lægemidler.

Razziaen var typisk ikke gennemført fordi det lokale politi bekymrede sig om befolkningens sundhed, men for lægemiddel giganten Pfizer, producenten af Viagra, indgav en klage til politiet over den omtalte virksomhed, med personnavne, adresse, osv.

Værs´go. Politiet havde blot at jagte den "stegte kylling". Alt var tilrettelagt af medicinalgiganten Pfizer.

Gravid stjæler af nød, narkohandler kører ind i politifolk, osv.

Lad os se om dette kan blive en daglig tradition. Bare fordi man tror man har regnet den ud, kald det narkohandel med god fortjeneste, behøver man ikke at være smart. To narkohandleren i Battambang, Cambodjas næststørste by, indleverede deres MC til reparation et sted, hvor politiet var på patrulje. En amfetaminpille faldt ud af den ene narkohandlers lomme, var der kun én ting at gøre, nemlig at tilstå narkohandel. De to var tilmed velkendte af politiet, skriver Kampuchea Thmey.

En kommende mor med topmave, 25, blev anholdt lørdag for et forsøg på at stjæle fra et grossist som leverede varer til et lokalt marked i Dangkor distriktet i Phnom Penh. Det var grossisten selv, som grab den gravide kvinde i rapseriet. Derefter blev politiet tilkaldt. Sagen venter nu på at blive behandlet i retten, skriver. Koh Santepheap.
Politiet i Kampong Cham har til avisen Koh Santepheap fortalt at tre omkom, da en flugtbilist først ramte deres fælles MC, hvorefter han stak af. Bilen var han dog tvunget til at efterlade. Politiet mener at de har et førsteklasses spor næsten direkte til den skyldige, nemlig den efterladte bils registrerings nummer.

To kvinder blev lørdag anholdt for ludomani i Phnom Penhs Daun Penh distriktet. Naboer havde klaget til politiet over at nogle kvinder var ludomaner, og at de ikke magtede at tage sig af deres familier. Nogle af kvinderne nåede at flygte inden politiet fik sat håndjern om deres håndled, så det lykkedes kun at anholdte to ludomaner. De er nu noteret for ulovligt spil, og skal stå ret foran en dommer, skriver Kampuchea Thmey

En mand i Svay Rieng slap med nød og næppe fri fra at blive morder, da politiet i samme by anholdt ham, mens han var i gang med at tæve en anden mand til døde. Den overfaldne blev formodentlig angrebet af hele fem mænd, fordi han ville flytte hjemmefra. Fire af de fem voldsmænd undslap, men politiet håber det bedste, skriver avisen  Rasmey Kampuchea.

Efterladte hunde dræber 2-årig dreng

En 2-årig dreng, Soda, blev dræbt to herreløse hunde, kaldet Joe og Toob, da han gik uden for sit hus for at hente sit legetøj. De tidligere ellers så harmløse hunde var blevet forladt af de tidligere ejere, og blev fodret af venlige naboer. Hundene er stadig løse.

PDN har i dag historien om den lille dreng, som blev bidt til døde af to hunde, som blev efterladt af deres ejere, nogle bygningsarbejdere. Da opgaven på byggepladsen var løst, rykkede arbejderne videre. Men de "glemte" ar tage deres hunde med sig.

Og det har nu kostet en lille uskyldig dreng livet.

Barnets mor var Khun Wanna Petchmas, 25, blev fundet af PDN´s journalist. Hun var dybt ulykkelig over sin sin elskede søns død.

Moderen fortalte at hun den dag hendes søn blev dræbt af hundene, opholdt sig i et hus i Soi Bongkot, mens hendes mand havde taget deres fælles bil, og kørt på arbejde, som han havde gjort så mange gange før.

Og Khun Wanna vaskede tøj, en del af hendes daglige rutine, og hendes lille søn havde også taget sig af sine opgaver, nemlig at gå udenfor for at hente noget af hans legetøj.

Den handling, uskyldig som den var, blev hans død.

Cirka 15 minutter efter at hun havde set Soda gå ud, hørte hun råb og skrig ude fra gårdspladsen. Hun løb der ud, og fandt sin søn liggende i en blodpøl. Han havde store sår efter bid på hals og hoved.

De to hunde, som var blevet forladt, stod i nærheden af Sodas krop.

Moderen gjorde hvad hun kunne, for at redde sin søn, nemlig at få ham på Memorial hospitalet, som faktisk er i nærheden af Soi Bongkot. Men lille Soda, som bare ville hente sine glemte legesager, døde af sine kvæstelser.

Folk i området hvor Soda blev dræbt, har bedt myndighederne om at indfange de efterladte hunde, så de ikke dræber flere børn. men indtil videre er der ikke sket noget.

De to hunde løber stadig rundt, som om deres drab af Soda kun er et ondt mareridt.

T.I.T. (This is Thailand)

Foto-beretning: Minibus med 2 motorer - på rejse i Cambodja

Jeg var på endnu en tur til Bangkok. Cambodja er holdt sammen af et væld af store busser, oftest indkøb brugt i Korea, men den rute jeg altid vælger, nemlig fra Kampot til thai-grænsen, har kun minibusser.


Dette er ikke denne minibus jeg kørte med, men den ryger lige ind her på forkanten af beretningen, så du kan have en idé om, hvad det er jeg forsøger at beskrive.

De er små, som minibusser nu en gang er Folk fra Cambodja er heller ikke specielt store, så der kan være et mylder af folk inde i sådan en bus, og ikke mindst en masse bagage eller fragtgods i og på sådan en størrelse.


Der er dog en løsning, for en langbenet vesterlænding som migg. Jeg kan købe to pladser helt foran, til 8 dollars, de lokale betaler kun det halve, men skal så til gengæld dele det ene forsæde, som jeg har helt for mig selv.


Vi var kommet godt af sted fra Kampot. Klokken var ca. 8.30 morgen, da vi kørte over broen, på vej mod grænsebyen ved Thailand, Koh Kong. Turen tager cirka fem timer, alt efter hvad vi kommer ud for.


Når bussen kører, modtager chaufføren konstant opringer på én af sine tre til fire mobiltelefoner.


Jeg forstår kun meget lidt Khmer, så jeg fanger ikke ret meget af hvad der bliver sagt eller skreget, støjen i minibussen kan være voldsom, blandt andet fordi der næsten altid kører en video lige bag ved mig og chaufføren.


Knap halvvejs vælger chaufføren at køre mod venstre i T-krydset. Grænsen er til højre, men jeg tænkte ikke ret meget over det. Et af de mange opkald har sikkert fået ham til at tage beslutningen om et venstresving.


Og min indre alarm slår heller ikke til, da chaufføren bakker ind ved en mindre restauration. Så jeg bliver siddende. Minutterne går, andre folk hopper ind af bussen, men jeg har for længst, som en meget erfaren rejsende, med erfaringer fra alle kontinenter, sat min sjæl på stand by.


Det er en snekke, hedder den ikke sådan, den bremse som er på de manueller kraner, lyden af en snekke, som fik mig ud af Stand By positionen. Frem med kameraet, og så ud for at se hvad der skete.

Og der hang den da også nok så flot og nydelig. En enorm lastbilmotor. Den skulle vi have med på bagklappen. Al gods og bagage, var taget ud af minibussen og ned fra dens bagklap.

Først tænkte jeg, at det ville aldrig lykkes dem at få den motor ind på plads. Bagklappen bankede imod de tre ben som kranen hængte ned fra. Folkene prøvede skubbe motoren de 60 til 75 cm. ind til bagklappen, men de kom aldrig bare tæt på med det forsøg.

Det store gennembrud i processen kom, da en bedstemor iført hvis skuldertaske, som indtil hun begyndte at råbe, havde koncentreret sig om sit barnebarn. Jeg forstod ikke ret meget af hvad hun sagde, men i hverfald spredte man benene på kranstativet, så bagklappen nu var over spillet når minibussen bakkede.

Og et par minutter senere stod motoren inde på bagklappen. Der fra skubbede fem seks mænd, der af mange passagerer, motoren ind i selve bussen.

Inden bagage og fragtgods var tilbage på bagklappen, begyndte det at regne. Medhjælperen, i den hvide skjorte, tv, og chaufføren i den mørke skjorte, th, blev gennemblødte, inden de var færdige. Men der gik vel kun et par minutter, fra dette billede blev taget, til vi atter var på vej. Denne gang i den rigtige retning, mod vest, mod grænsen til Thailand.


At rejse er at leve.

Livreddere har reddet 333 svømmere efter tilbagekomst

Phukets livreddere har reddet i gennemsnit godt 10 mennesker om dagen, siden de vendte tilbage til deres livsvigtige arbejde for 31 dage siden.

I alt 333 personer er blevet hevet ud af en livsfarlig situation. Hvor mange der ville have endt deres liv i Phukets livsfarlige understrøm, er dog umuligt at sige.

Officielt vendte livredderne tilbage til strandene den 28. maj, efter den anden kontraktunderskrivelse saga, kontrakterne løber ud hvert år i april, og med det nuværende system skal kontrakten med livredderne løbe ud, før end man kan begynde at hive nye tilbud hjem.

Hvem sagde T.I.T. (This is Thailand?)

Nyheden om de 333 reddede turister på kun 31 dage, kom fra de ansvarlige for livredderne, nemlig Phuket Provincial Administration Organisation (OrBorJor).

Men på trods af de 333 tilfælde af en lykkelig udgang på en tur i bølgerne ud for det vestlige Phuket, hvor understrømmen i regntiden er værst, er der alligevel druknet mindst fire mennesker i år. De druknede, fordi de enten ignorerede de røde advarselsflag, eller hoppede i bølgerne om natten, hvor man af naturlige grunde ikke kan satse på at bliver reddet af en livredder.

Og ja. Oftest er det turisternes egen fejl at de drukner. Røde advarselsflaj er sat op. Ja der er faktisk tilfælde hvor turister hyrer en livredder, som skal passe på den betalende turist, et bevis på at mange af de som spiller russisk roulette på deres dyrtkøbte ferie, godt ved hvad de gør. Konsekvenserne af deres handlinger er måske sløret af spiritus.

Phuket Gazette skriver, at der faktisk findes lande, hvor man kan arrestere turister som trodser advarsler om at gå ud i de farlige bølger. Sådan er det ikke i Thailand. Endnu.

11 anholdt i kamp mod lånehajer

To formodede lånehajs-organisationer blev hvis politiet har ret, lukket torsdag morgen. Og i den forbindelse blev 11 personer som formodes at arbejde for organisationerne, deponeret bag tremmer.

Politiets aktion blev sat i gang efter at man havde modtaget adskillige klager eller anmeldelser over urimeligt høje renter. Lånene bliver typisk givet uden sikkerhed, og renten bliver så derefter. Ofte op til 10% pr. måned. Og hvem ved reelt om renten i særtilfælde er højere.

Hvis afdragene ikke betales, er det ikke ligefrem diplomatiske metoder som anvendes, for at hive renterne hjem. Phuket Ghazette skriver om et enkelt tilfælde, hvor en låntager fik det som i nogle miljøer kaldes en "kontant afregning". Tæv. Afstraffelse- kald det hvad du vil.

Inden politiet gik til makronerne mod lånehajerne, havde de sikret sig tre dommerkendelser. En mod et lejet hus i Thalang, Phuket, og hele to mod lejede huse i Muang-distriktet.

Det blev dog kun til to besøg, det tredje hus var tomt.

Politiet har til Phuket Gazette forklaret, at huset i Chalong, blev drevet som et lånehajs-kontor, med vagter udenfor.

Alle otte mistænkte som fandt fandt i Chalong, blev anholdt. Syv mænd og én kvinde. De røg videre til politistationen i Chalong, hvor afhøringer og yderligere efterforskning fortsætter.

Og beviser var det sømænd nok af. 14 lånekontrakter, 130 fotokopier af ofrenes ID-kort, 20.000 baht i kontanter, gavekort, tre æsker med lånehajernes visitkort, ja fint skal det være, og bog med kunderne skrevet ind, plus kvitteringer.

Våben blev også beslaglagt.

I Pa Khlock anholdte politiet tre mænd. Tre notesbøger med kundenavne, en enkelt lånekontrakt, plus en bog med daglige afdrag, to æsker med visitkort, og andre lånedokumenter blev fundet.

Det hele, inkl. de tre anholdte, endte på politistationen i Thalang, hvor man fortsætter med det nødvendige arbejde for at få sagen opklaret.

"De grupper, vi anholdt i dag, var store lånehajer i Phuket," siger en politiofficer til Phuket Gazette.

Politiet prøver  forbindelse med anholdelserne på at analysere situationen omkring ulovlige lån i Phuket. Det er værre i Phuket, end i andre nærliggende områder.

Skylden for turismen. mange åbner nye forretninger, og mange af de nye investorer kommer hurtigt ud i økonomiske problemer, som ingen officiel bankmand vil røre ved. Og så er der kun det sorte lånemarked tilbage.

Det hele er sådan set meget ærligt og åbent. Lånehajerne putter ikke med deres rentesatser. Men de potentielle lånetagere har så store problemer, at de ikke har råd til at tænke sig om. De skal bruge penge her og nu.

Og det kan så ende i vold, beslaglæggelse af ejendom og andre værdier, når afdragene, som ofte falder dagligt, ikke betales.