Phukets livreddere har reddet i gennemsnit godt 10 mennesker om dagen, siden de vendte tilbage til deres livsvigtige arbejde for 31 dage siden.
I alt 333 personer er blevet hevet ud af en livsfarlig situation. Hvor mange der ville have endt deres liv i Phukets livsfarlige understrøm, er dog umuligt at sige.
Officielt vendte livredderne tilbage til strandene den 28. maj, efter den anden kontraktunderskrivelse saga, kontrakterne løber ud hvert år i april, og med det nuværende system skal kontrakten med livredderne løbe ud, før end man kan begynde at hive nye tilbud hjem.
Hvem sagde T.I.T. (This is Thailand?)
Nyheden om de 333 reddede turister på kun 31 dage, kom fra de ansvarlige for livredderne, nemlig Phuket Provincial Administration Organisation (OrBorJor).
Men på trods af de 333 tilfælde af en lykkelig udgang på en tur i bølgerne ud for det vestlige Phuket, hvor understrømmen i regntiden er værst, er der alligevel druknet mindst fire mennesker i år. De druknede, fordi de enten ignorerede de røde advarselsflag, eller hoppede i bølgerne om natten, hvor man af naturlige grunde ikke kan satse på at bliver reddet af en livredder.
Og ja. Oftest er det turisternes egen fejl at de drukner. Røde advarselsflaj er sat op. Ja der er faktisk tilfælde hvor turister hyrer en livredder, som skal passe på den betalende turist, et bevis på at mange af de som spiller russisk roulette på deres dyrtkøbte ferie, godt ved hvad de gør. Konsekvenserne af deres handlinger er måske sløret af spiritus.
Phuket Gazette skriver, at der faktisk findes lande, hvor man kan arrestere turister som trodser advarsler om at gå ud i de farlige bølger. Sådan er det ikke i Thailand. Endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar