Der er busser fra Moi Chit og Eka Mai bustationerne i Bangkok, og du kan stoppe en bus på hovedvejen i Pattaya. Du skal gennem byen Trat, som også er indgangsporten til bl. a. Koh Chang. Her følger en række tips af en rejsende, som har taget turene mange gange.
Busser fra Bangkok og Pattaya. Du kan stoppe en bus ude på Sukhumvit, som kører til Rayoung. (Ca 180 bath) Når du er fremme, skal du skifte til en bus som kører til Trat (cirka 120 bath). Der bliver du sat af på busstationen, hvor der i enden af den lange perron, i højre side, er busser til grænsen.
Fra Bangkok kan du tage busser både fra Mor Shit, og fra Eka Mai bustation, du kan tage højbanen til Eka Mai. Fra Eka Mai er der flere selskaber som kan bringe dig til Trat, en tur på cirka fem timer, ca 240 bath. Der er afgange hele tiden fra kl 05 morgen. Der er også natbusser, som kærer omkring kl 22.00 og 23.00, jeg har dog en enkelt gang haft en som kærte kl 24.00. Jeg har kun set den afgang een gang. Måske var det et forsøg.
Når du ankommer til Trat, er der minibusser til grlnsen, og pick ups til havnen hvor du finder færgerne ud til Koh Chang og Koh Kood med flere.
Hvis du ankommer med natbussen, skal du med en pick up til Grænsen. Det e r en lang tur, ca 120 km, kvinder plejer at have fortrinsret til forsædet inde i kabinen, vi mænd må sidde på bænkene i den kolde mørke nat. Ynk.
Princcippet for betaling af pickup til grænsen er, at der skal mindst 600 bath i chaufførens brystlomme. Helst mere. Er du alene, skal du regne med at slippe de 600 bath, eller vente til minibusserne begynder at kære mellem kl. 07.00 og 08.00.
På vej til grænsen kan du ringe til "verdens bedste MC chauffør" Mr. Hahn, som har tlf +85511 266 389. Ring evt dagen før. Tal langsomt. Han svarere fint på engelsk, men forstår ikke så meget som man tror når han taler til dig. (A-nøglen har intet økonomisk ud af anbefalingen. Det er journalistisk service).
Han kører MC. Hvis han har travlt, får du hans bror i stedet. Og hvis du vil med Tuk Tuk ind til busstationen, hjælper han dig med det. Mr. Hahn er min personlige "Ven", der er vel flere hundrede, som betragter ham som deres ven. Han er fantastisk, kører langsomt og forsigtigt. Alle de andre chauffører ved grænsen på Cambodja siden prøver at tage røven på dig. det vil aldrig ske med Mr Hahn og dem han anbefaler.
Det er rart at der står en på den anden side af grænsen, helt bogstaveligt, og venter på dig.
Grænseovergangen i Thailand hedder Klong Yai, og på den anden side, i Cambodja, hedder den Koh Kong.
Du skal være forberet på, at der er en masse "bøvl" ved grænsen i Cambodja, Bøvl, ja og nej, men det er en åben grænsepost, alle kan komme helt op til lugerne, og mange gør det i et forsøg på at tjene penge.
Det begynder med helbredstjek. En fyr sætter sig på den stol der var beregnet for dig, og beder om dit pas. Han vil så udfylde din helbredserklæring. Han siger ikke at han forventer betaling. Jeg beder dem om at ryge og rejse. Manden som er ansvarlig for de helbredstjek, han tager også din temperatur, kan finde på at spørge om 20 bath. Han gør det venligt, hans månedløn er 1.200 bath. Giver du ham 20 bath, er det ok, men jeg gør det aldrig.
Når du kommer til selve immigrationen, kommer der flere folk som vil hjælpe dig. jeg siger altid nej, men det hjælper faktisk, så hvis du vil, kan du bruge dem, betalingen er vel ml 3- til 5 dollars. Jeg ved det ikke, for jeg har aldrig brugt den slags mennesker når det gælder mit pas.
Betalingen kan være et problem. De forlanger normalt bath, til en uhyrlig kurs, men inden jeg fik mine årsvisa og arbejdstilladelse, sagde jeg konsekvent at jeg ikke havde bath. Prisen er omkring 25 dollars for et visa. Mit råd er, at du køber et EI (business-visa) Et (TI) turistvisa er 5 dollars billigere, men hvis du bliver syg osv, kan du meget nemmere forlænge dit business visa i Sihanoukville.
Begge typer visa gælder for en måned, business visaet kan du dog forlænge via en agent i Sihanoukville, jeg tager et år ad gangen, Fri ind og udrejse, ingen garantier, ingen spørgsmål, du skal bare slippe slanterne.
Når du har dit visa, står Mr Hahn, eller en af hans betroede folk, ved din side, tager din bagage, og kører dig til busstationen. der er busser til Sihanoukville morgen og middag. der er mange selskaber , og de kører alle omkring kl 08.00 og ca kl 12.00. Med en halv time på hver side.
Når du kommer ind i selv busstation sområdet, er der længst fra busserne, nogle personbiler. det er deletaxier. Du kan køre med andre, du skal betale for to forsæder, de stopper 8 personer ind i en taxi, eller du kan tage taxi en for dig selv. Jeg har ikke selv prøvet, men fra Kampot til PP er prisen for en solotaxi alt efter udbud og efterspørgsel ( og din evne/ lust til at rutte) ml 24 og 40 dollars.
Der er længere fra Koh Kong, grænsebyen til Sihanoukville, måske er prisen ml 40 og 60 dollars. Så har du dytten alene, og tuen tager så kun 2,5 time, med bus skal du bruge det dobbelte.
Du skal prøve at insistere på, at du har bilen alene. Der kan være nogle sprogproblemer, men prøv. De kan risikere at lave fem dollars mere ved at samle en op der står ved landevejen et sted.
OBS! Det nye er, at du nu kan flyve til Sihanoukville tre gange om ugen, fra Bangkok over Siam Reap (Angkor Wat), to forskellige selskaber, der er afgang begge veje om eftermiddagen tre gange pr uge.
Lufthavnen i Sihanoukville ligger cirka 15 km fra byen. Du skal sikkert finde noget at dele en tuk tuk med, eller prutte om prisen, eller begge dele. Sihanoukville er lang, er bygget langs med kysten, så prisen kan variere.
Det er helt nyt, startede i denne måned, jeg skal lige have samlet materiale, så kommer den historie.
God rejse.
Populære indlæg
-
T/N: Fredag eftermiddag gennemførte politiet en hemmelig aktion mod en russisk bilkøber og hans lokale thailandske advokat, skrivr PattayaOn...
-
Forfængelig? Nej da- man er vel en mand- kun bøsser og kvinder behøver at passe deres udseende. Er det sådan du tænker? Forfængelig? Jeg har...
-
T/N: Jagten på olie fortsætter, skriver The Nation. Energiminister Wannarat Charnukul udtalte fredag, at det ikke var I hans ministeriets ma...
-
Kopi Viagra piller kan du finde (næsten) på hvert andet gadehjørne i Thailands turistområder. Venlige smilende mennesker sælger dem, mens d...
-
Her på det seneste, hvor regntiden spøger, har det været sværere at komme af sted på mine morgenture. Men denne smukke morgen kom jeg af ste...
-
Det er helt afgørende for Pandora, at selskabets produktion ligger i Thailand. Det fortæller adm. dir. Mikkel Vendelin Olesen på et pressemø...
-
Om at besøge Cambodja fra Thailand, i troen på at Cambodja stort set er som en anden thailandsk provins. Vær sikker. Sådan er det bare ikke....
-
T/N: Carrefour vagtkorps tilbageholdt onsdag en kvindelig butikstyv efter at have holdt øje med hende i mere end to timer. Sikkerhedsfolkene...
-
2012-09-02 Hospitaler. Hvad har det med trafik at gøre, kan du passende spørge? En hel masse faktisk. Trafikken kan være slem i Vietna...
-
Det er vel en uge siden, at jeg hørte om vores nye Rambo første gang. Selvfølgelig var det ved stambordet. Sætninger som: "Han er altid...
søndag den 1. juli 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar