Populære indlæg

tirsdag den 3. juli 2012

Nordmand nappet med narko i Cambodja

Det sker aldrig for mig. Jeg bliver aldrig nappet af politiet. Er det sådan manden har tænkt?


Den norske statsborger Johannes Emil Kørner, 56, er blevet anholdt af det lokale politi i badebyen Sihanoukville. Håndjernet klappede om mandens solbrændte håndled lørdag den 16. juni.


Og så var han ikke en gang alene. Manden måtte dele håndjernet med en franskmand, Brovaty Roman, 30. De to blev fundet på et værelse hos The Monkul Chey Restaurant and Guesthouse.


Det er ScandAsia, som var først med historien.


Politiet konfiskerede ved samme lejlighed en vifte af forskellige typer narkotika, plus værktøjer som kunne hjælpe misbrug på vej.


Blandt andet fandt politiet 10.41 gr. amfetamin, 60 lyserøde piller, og 8.37 gr. tørret marihuana.


Begge blev taget med på Sihanoukville provinsens politihovedkvarter. Alt det formellem bliver nu klaret, så det retslige opgør med nordmanden og hans kammerat kan begynde.


Normanden er registreret som ejer af et cambodjansk firma kaldet Bizturzi, det skulle i følge samme registrering beskæftige sig med mad og drikkevarer. Hvis der ikke sker en afgørende forandring af normandens forhold til politiet i Sihanoukville, kommer han nok ikke til at spise ret meget lutefisk og gedeost i den kommende tid.


En svensker, som ellers havde levet i Sihanoukville i længere tid, blev for nogle måneder siden anholdt i Phnom Penh. Amfetamin var også en vigtig faktor i den sag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar