Populære indlæg

lørdag den 14. juli 2012

Der er 50 måder... Men...

Fra arkivet: En ko har fire hjørner. Der er 50 måder hvorpå du kan forlade din kæreste (plus en SMS besked), og der er kun seks måder at forlade de fly, hvor det er SAS luftkaptajn Mikael Kirkensgaard som sidder i flyets spidse ende.


Den danske pilot blev forfremmet til SAS skipper for fire år siden. De standardtekster Mikael fik udleveret fra SAS, var et nummer for kedelige. Og hvad der var værre, passagererne lyttede ikke.


Og selv om de fleste passagerer får strammet opmærksomheden, og som prikken over I´et får et smil i ansigtet, er formålet skam alvorligt nok. Passagererne skal helst vide hvad de skal gøre i en katastrofesituation.


Men alt det alvorlige pakkes ind i morsomheder, hvis det overhovedet er muligt.


En dårlig landing følges op med en kvik bemærkning om at SAS har Happy Hour, 2 to landinger for en landings pris.


Og hvis Mikael Kirkensgaard´s fly kommer 10 minutter for tidligt eksempelvis til hovedstaden, kommer der en beklagelse, fulgt op af et udtalt håb om at SAS kaptajnen håber at man har glemt passagererne bagage, skriver check-in.dk


Hvis Mikael´s fly kun er halvt fyldte, kan han finde på at bede passagererne om at rykke ud til vinduespladserne, så konkurrenterne tror at flyet er fyldt.


Mens danskere bliver siddende hvor de sidder, ofte med cykelstyrsbrede smile, gør tyskerne hvad de får besked på, mens nordmænd simpelthen ikke fatter et ord af beskeden om at flytte ud på vinduespladsen.


(Flyttet fra anoeglen.net som lukker i august)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar