Populære indlæg

søndag den 3. februar 2013

Chiang Rai slår taxametret til


2012-08-01 
Chiang Rai har nu fået byens første rigtige Toyota taxier. Tidligere skulle man tage en bus, eller køre i en af de lokale to-bænke pickup Tuktuk´er. 

Og måske endnu bedre, du slipper for at forhandle dig til en pris. Så snart du sætter dig ind i de gul- grønne biler, bliver taxametret nemlig slået til. Eller sådan skulle det i det mindste være.

Du kan stoppe en af de 25 nye taxi´er ved vejkanten, ringe efter dem, og bruge dem indenfor Chiang Rais bygrænse. Men du kan også lave en aftale med chaufføren om ture rundt i provinsen.

Chiang Rai er den nordligste rigtige ny i det nordvestlige, og byen betragtes ofte som porten til en stor del af Mekong regionen. Byens opland deler grænser med både Myanmar / Burma og Laos, mens en ny vej til den kinesiske Yunnan provins åbner i 2012.

TTRweekly skriver, at det kun er et spørgsmål om tid, inden yderligere 25 taxi´er bringer det samlede antal af spritnye Toyota taxier op på 50.

Taxametret starter fra 30 bath for de første to km., Derefter er prisen 2 bath, der er lidt tvivl om det er pr. 100 m. eller pr. 1 km.

Kører man ud af Chiang Rai, er prisen 10 bath pr km.

For blot at tage et enkelt eksempel, vil en tur til Mae Sai, eller Den Gyldne Trekant koste 600 bath. Mon de læser med nede i Phuket- paradisøen med Asiens dyreste transportmidler?

Og ok, du får lige et priseksempel mere. En tur til lufthavnen kommer til at koste omkring de 120 bath. Du skal dog regne med et tillæg på 20 bath, hvis du vil hentes i din bolig, på dit hotel, eller ved en restaurant.

Du kommer i kontakt med Chiang Rai Taxi på 053-773-477 eller 081-998-8918.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar