Børn drukner på vej fra ånde- fordrivelse

En fader i Cambodja var så bange for den forbandelse, som han mente at en spåkone havde sværget over ham selv og hans familie, at han tog den lange rejse fra Bakan provinsen til Siem Reap for at få en munk til at fordrive forbandelse.

På vej hjem druknede hans tre børn, 1, 5, og 8 år gamle. På toppen af de mistede familien værdier til 7.000 US $ i vandmasserne.

Det er Phnom Penh Post, som bringer historien.

De tre børn druknede tirsdag, da de i en mindre båd kom ind i et uvejr med storm og kraftig regn på Tonle Sap-søen i Pursat provinsens Bakan distrikt.

De tre søskende - to drenge, alder 1 og 5, samt deres søster, 8 - var sammen med deres forældre på vej hjem fra Siem Reap, hvor faderen ellers var blevet velsignet af en munk, for at afværge en spåkones forbandelse.

Moderen opholdt sig i vandet i to timer, hun havde fat i båden med den ene hånd, mens hun med den anden hånd holdt fast i den 8 årige datter, som dog druknede efter to timers kamp mod uvejret.

De overlevende forældre klyngede sig til båden i 7 timer, inden forbipasserende redde dem op i deres egen båd. 5.000 US $ og guld til en værdi af yderligere 2.000 US $ gik tabt i flodens vandmasser.

Den druknede pige er fundet, mens man stadig leder efter ligene af de to drenge.

HIV: 49 % af lady boys i nogle områder er smittet

Lady boys i New Delhi i Indien er hårdest ramt med 49 %, som er smittet med HIV / AIDS. 37% af alle lady boys in Phnom Penh er smittet, mens tallet er mellem 22% og 34% i Jakarta i Indonesien. Der er endda beviser for, at de nævnte tal faktisk er stigende.

Det er en ny rapport skrevet af Dr. Sam Winter, en professor i transseksualitet ved Hong Kong, som bringer de rystende tal, skriver http://www.gaystarnews.com.

 

Oplysningerne i rapporten fra Hong Kong blev indsamlet fra eksisterende litteratur. Rapporten tilskriver den høje forekomst af HIV hos lady boys eller transseksuelle mænd en social udstødning som finder sted. Typisk begynder det med at de moppes ud af skolesystemet, og hvis man lige undtager Thailand, er prostitution den eneste måde, lady boys kan tjene til livest ophold.

 

Dr. Vinter fortalte Gay Star News, at det vigtigste, der skal gøres for at bremse udviklingen, er at stoppe den sociale udstødning af lady boys, som finder sted.

 

Rapporten siger også, at der er meget lidt forskning i emnet lady boys og HIV smitte, og derfor kunne man ikke tage emnet med i rapporten.

 

I følge eksisterende materiale er der mellem 9 mio. og 9.5 mio. transseksuelle i Asien / Pacific, og de udgør 0.3 % af befolkningen.

 

Thailand: Flertal af Isarns kvinder drikker for meget sprut

Mere end halvdelen af det ​​nordøstlige Isarns kvinder drikker alkohol regelmæssigt. Både i forbindelse med festligheder og hverdagsliv. Det viser en undersøgelse, med deltagelse af 400 kvinder fra fem Isarn provinser. 59% udtalte at de jævnligt drak øl eller spiritus.

Og 15% af de som deltog i undersøgelsen, insisterede at de ikke var alkoholikere.

 

Mange af deltagerne i undersøgelse forklarede, at der var flere grunde til at de drak. Det var det man gjorde ved mange sociale sammenkomster, og det havde også indflydelse på drikkeriet, at det er så nemt at købe alkohol, selv de mindste butikker i landsbyerne sælger stort set alkohol døgnet rundt.

 

De fleste drikker øl eller Lao Khao, som kommer meget tæt på træsprit.

Undersøgelsen blev offentliggjort under et seminar afviklet hos Rajvithi hjemmet for piger i Bangkok, skriver Bangkok Post.

 

"En chokerende konklusion var, at mange kvinder i alderen mellem 50 og 60 år, drikker fra morgen til aften, uden at bekymre sig om konsekvenserne for deres helbred," sagde Khun Suphaphon, som står bag undersøgelsen. Hun tilføjede at overforbrug af alkohol er farligt.

 

Indtagelse af 9,6 gram alkohol om dagen, kan føre til alkoholisme, og indtagelse af endnu større mængder udsættes for en større risiko for at blive udsat for alvorlige ulykker.

 

Alkoholmisbrug har også indflydelse på vold indenfor familiernes fire vægge.

 

På seminaret fremgik det også, at alkoholmisbrug ofte var forbeholdt kvinder, mens mænd misbruger narkotika.

 

Kvinder har i følge deltagere i seminaret ofte små roller i hverdagen i Isarn, et samfund som er meget mandsdomineret. Og kvinderne har mange gange meget få økonomiske midler til rådighed. Og for at dulme stress og frustrationer vælger man alkohol som en befriende løsning.

 

En af deltagerne i seminaret opfordrede kvinder i Isarn til at blive mere aktive, og kæmpe for deres rettigheder i det mandsdominerede samfund, og ikke mindst komme i gang med kreative aktiviteter.

Dagbog: Rambo - lejesoldaten som vil skide på solnedgangen (2)

I går eftermiddags kørte jeg forbi stambordet. De gode fyre, to af slagsen sad der, skønt nok, men der sad også en tredje, med ryggen til den kommende solnedgang. Planen var at aflevere familien ved trampolinerne, så specielt den store på fem kunne få hoppet det krudt af sig, som han stadig ikke havde fået brændt af. Han havde jo ogdå kun været super aktiv i knap 11 timer.

Men dagen før havde en gammel bekendt, den invalide udlænding som havde mistet sin byggegrund og et nybygget hus til hans kæreste, tidligere omtalt i dagbogen, optrådt på slap line.

Det vi vidste allerede var, at han havde stukket en formidler 8.000 dollars som depositum til en byggegrund, han havde aldrig set grundens skøde, han vidste ikke hvem der ejede jorden, men mellemkvinden havde vist nok store bryster, og måske også en dejlig røv, sådan en kvinde skal man bare stole på, så hun fik de 8.000 Dollars, og væk var hun. Den lækre mås forsvandt i bare skosåler, har jeg ladet mig fortælle.

Så da fyren hoppede op på den slappe line, var hvert tredje ord i hans ordstrøm et F-word. Han skulle tilbage hvor han kom fra, og arbejde nogle måneder, og så ville han f... the f... komme tilbage med så og så mange bundter dollars.

Det er jo den slags forklaringer, som er dømt til enetaler, jeg mener, hvis man bare sidder og venter på at manden skal rykke videre, så spørger man jo ikke ligefrem til, hvem der så skal have penge i bundter uden kvittering, når han kommer tilbage. Vel?

Cirka 24 timer sad fyren, som jeg havde hørt omtalt som Rambo, så på samme bænk, som den invalide. Selvfølgelig med ryggen til den kommende solnedgang.

Han kunne flere F word, end den invalide, og der var stort set ikke det, som han ikke hadede eller foragtede. Den ene af mine mere eller mindre faste bekendte ved stambordet spurgte ind til Rambos liv, og fik fik vi ellers et CV, med hvad han havde bedrevet. F words inkluderet.

Nogle år i hans lands hør som professionel soldat. Nogle år med Black Water i Irak, Black Water er en organisation, et slags security selskab, som har specialiseret sig i at være et dummere svin, og mere kynisk og effektivt, end den amerikanske hær plus marine kan slippe godt fra.

Blackwater Security Consulting 

http://en.wikipedia.org/wiki/Blackwater_Security_Consulting

Og det sad vores importerede Rambo og pralede af. han havde også arbejde i udviklingslande for Vatikan staten, fik lønninger på en chek fra Vatikanets egen bank, Vatican Bank.

Jeg fik et chok. Jeg kom lige fra en dejlig stund med familien ved floden. Havde nydt samværet, nydt den smukke udsigt, havde udvekslet høfligshedskommentarer med motionerende, promenaden er nu færdig helt ud til det olympiske vandsports center, hvor vi sad held nede ved floden, og nu sad jeg en halv meter fra en fyr, Rambo, som havde sat forbruget af ordet f... væsentligt op, og pludselig blev det bare for meget.

Jeg stoppede manden, og bad ham om at vende sig om og nyde solnedgangen, og i det mindste lade som om han var i det samme paradis som vi andre.

Ja, så torsket kan jeg jo så også være. jeg skulle jo have gennemført tanken om at hælde et halvt glas fadøl ud i hækken, og så bare smutte, og håbe på at han ikke kom tilbage på samme tid som jeg selv.

Men nej, jeg tog konfrontationen med ham, og det eneste der kom ud af det i første omgang, var at han fandeme nok selv skulle bestemme hvad han skulle kigge på, og hvad han skulle snakke om.

Jeg klappede i, og da han ville klinke glas i en stambordsskål, trak jeg mit glas. Ingen skålen med en lejesoldat.

Inden jeg gik scorede han så endelig lidt plus points på min tavle. han snakkede om en lille seks syv måneder gammel pige, som havde en alvorlig sygdom. Hans bekymring var ægte nok, tror jeg da. Hvordan han vil skaffe penge til den operation han snakkede om, ved jeg ikke. Men alene tanken om at få den lille pige gjort rask var fin nok.

Her til morgen, efter at jeg havde fået historien om Rambos kamp med to 13 årige piger for at få en gratis smøg, mødte jeg ham så igen på min morgentur med klapvogn og vores den mindste dreng. Og i den korte snak vi havde, virkede han som om han havde glemt, måske ligefrem tilgivet min barske indgriben i hans ret til at være som han havde lyst til.

I eftermiddags var han tilbage i den bar i nærheden, som var lukket i går, det var derfor han kom til vores stambord.

Så måske lever vi alle videre, som om vi på godt og ondt lever i det lille paradis Kampot.

Dagbog: Rambo - endnu en importeret landsbytosse (1)

Det er vel en uge siden, at jeg hørte om vores nye Rambo første gang. Selvfølgelig var det ved stambordet. Sætninger som: "Han er altid så pisse seriøs", "Han har været lejesoldat", og "Hvis han bare kunne grine en gang i mellem....så", føg over bordet, men der var ingen positive vitaminer i det for mig, så jeg gled af på det nye emne.

Nød i stedet solnedgangen, snakkede med de positive, og ja, jeg fik alligevel en god time ud af det.

For et par dage siden kom der supplerende snak om lejesoldaten. Nogen kaldte ham nu Rambo.

Som jeg kunne forstå det, havde han været involveret i endnu en kamp. Ingen meldinger om dødsofre indtil videre, og slet ikke mod betaling. Nej, vores såkaldte Rambo, som jeg endnu ikke havde et ansigt på, havde kæmpet en kamp med to 13 årige piger, om en gratis smøg. 

20 meter fra vores stambord her i Kampot, op ad en gade, er der en sød familie, som har både en lille simpel biks hvor de sælger taletid til mobiltelefoner, snacks, benzin i flasker eller dunke, og cigaretter. Mutter er der, hun broderer typiske vestlige motiver på sofapuder, og sælger udstyr til samme, nåle, motiver, garn, osv.

De er fire piger fra vel omkring de 13, og op til måske 18, den ældste er i øvrigt gravid, hvis det har din interesse. de gør det godt, pigerne. De har helt sikkert det største løs vægt salg af benzin i Kampot by, ja måske i hele provinsen.

Hvad Rambo lavede hos pigerne, ved jeg ikke, ud over at han kl 06 morgen var smøgsyg, og han havde fundet ud af, at den yngste af de fire piger, skulle forære ham en smøg fra løssalgspakken.

Det nægtede hun. Ingen gratis cigaretter til Rambo. Og så kørte konflikten. Endnu en gang blev det bevist, at udlændinge, vi kalder dem Baranger her, kan være nogle rigtigt store gedigne røvhuller.

Så det blev der snakket om, Rambo var oppe som emne, jeg holdt mig stadig fra at kommentere.

Nu var vi ellers lige kommet af med den tyske voldtægtsforbryder, som ikke kunne forstå et nej fra sin hushjælp, og som dommeren i byen vist nok havde holdt på, ved at beslaglægge hans pas.

Han blev behandlet som en spedalsk, af de fleste udlændinge, var formet adgang til de fleste "bedre" restauranter og barer, og når man så ham sidde et sted, var det et bevis på, at folkene som ejede stedet enten ikke kendte ham, eller også at deres forretning kørte så dårligt, at de ikke en gang kunne afvise en psykopatisk voldtægtsforbryder.

Men weekendens gode nyehed var, at tyskeren var væk. Til gengæld havde vi fået Rambo. Hallo hallo, siger jeg bare.

Forsøg på at få gratis smøger, pralerier over hvor mange penge han havde tjent som lejesoldat, osv. osv.

Det var lige før end jeg tænkte på at få byttet d e n tysker tilbage. En voldtægtsforbryder for en Rambo. 

Fortsættelse følger snarest muligt :-(

Hensynsfuld iraner beskyttede sin formodede thai- narko- kæreste

En iransk mand, Mr. Babak  havde amfetamin på sit værelse. Så meget, at han formodentlig solgte af det.

Han gik dermed lokale narkohandleren i bedene.

Sådan noget skal man aldrig gøre, hvis man er ude i noget ulovligt.

Politiet, og et sæt håndjern, er aldrig længere væk, end den nærmeste konkurrents mobiltelefon.

PattayaOne skriver det således: Politiet havde modtaget oplysninger om, at Mr. Babak solgte amfetamin.

Sent mandag aften, besøgte et hold politifolk så værelse nummer 423, i lejlighedskomplekset Seumsee.

En ransagning af værelset frembragte 11.52 gr. amfetamin.

Her kommer evnen til at handle som en hensynsfuld gentleman ind i billedet.

Mr. Babak påtog sig hele ansvaret for al det amfetamin, som blev fundet.

Thai- kæresten kendte absolut intet til amfetaminen, sagde iraneren.

Amfetaminen tog politiet med, da de bad parret om at følge med på politistationen.

De er nu begge sigtet for at være i besiddelse af amfetamin, og for at sælge samme stof.

Dagbog: Penicillin, heksekunst, og kulturkløfter

Dette blad i dagbogen bliver et af de sværere at skrive. Risikoen for at det skrider over i fordømmelse og latterliggørelse er bestemt til stede. Kulturkløft. Traditionelle behandlingsmetoder, kontra den nye verden med penicilin, logik for burhøns, osv. Og ikke mindst en udlænding, mig, som har meget svært ved at finde en grimasse, når det hele strammer til, som det har gjort de seneste dage.

Min kæreste er vokset op med sin bedstemor, begge forældre forsvandt i krigene, og det som fulgte efter. faderen ved jeg ikke noget om, men moderen blev dræbt af en landmine i en af familiens rismarker.

I min kærestes barndom var der ikke ret meget medicin, læger og sygeplejersker var der heller ikke ret mange af, Pol Pot rædselsregimet slagtede alle mennesker med en smule uddannelse, lidt som Formand Mao og kulturrevolutionen i Kina for 30 40 år siden.

Og hvis der var personale og medicin, var der så til gengæld ingen penge til at betale for ydelser og varer. Og hvad gør man så. bruger de traditionelle metoder.

Flere af metoderne bruges i hele Asien. Mindst. Den som mest bruges her, hvis en ven, nabo, en fra familien har det dårligt, er at kradse huden op, typisk på ryg og overarme. Kroppens naturlige forsvar producerer et stof, jeg husker ikke hvad det hedder, som skal forsvare kroppen. Og det medfører nogle få timers velvære.

Men tro mig. Det virker ikke mod brækkede ben, forstuvninger, halsbetændelse, infektion i brandsår, osv. osv.

Der skal rigtig medicin til i langt de fleste tilfælde. Og når det er fremskaffet, meget ofte er det farmaceuten (hvis man kan kalde folk der sælger medicin uddannelse for farmaceuter), som stiller diagnosen.

Ok. Her kommer vi så til detaljerne.

For fire dage siden begyndte min kæreste at blive varm, og få rysteture. Det er tredje gang det sker på seks uger. Og jeg vil have hende til læge, men hun siger nej.

For to dage siden begynder hun desuden at halte. Først lader jeg det bare være, men i går tjekker jeg, og ja, hun har en hævelse af højre ankel. Noget med den mindste har gjorde et eller andet, så det gjorde ondt i min kærestes fod. Jeg vil have hende til læge, men hun afviser.

Mens jeg var på rejse for tre uger siden, brændte den store dreng på fem sig på en MC taxis udstødningsrør. Hans mor fik fat i noget medicin, jeg kender ikke detaljerne, og det er vist nok gået rimeligt. men her på det sidste var der gået betændelse i såret, så jeg smuttede til læge med ham, en dag jeg køre ham til skole.

Fint nok. Vi fik noget penicilin, og så skulle det jo være fjong.

I går ser jeg så, at det stort ikke er sunken i medicinflasken vandstand. Jeg så de to første gange knægten fik medicinen, og det har formodentlig været dét.

Her til morgen ryster min kæreste, sukker og klager som om hun er døden nær, vi smutter af sted til skolen med den store dreng, og på vej hjem kører jeg hen til den lokale klinik.

Noget af det første jeg forsøger at få lægen til, er at fortælle min kæreste, at hun skal give børnene og sig selv, al den medicin, som hun får udleveret. Hvis hun kun tager medicin nogle få gange, i hvert fald med penicilin, kan hun risikere, at medicinen ikke fungere på sigt, fordi bakterierne bliver modstandsdygtige overfor medicinen.

Det gør lægen så ikke. Så jeg prøver igen at få ham til at fortælle om penicilin, og at det er vigtigt at tage al medicinen, til sidste skefuld, eller pille.

Han "forklarer" så penicilinens "hemmeligheder med fem ord, jeg talte selv. Og så forsvandt han ind bag ved.

De havde fået en ny yngre sygeplejerske, som talte noget engelsk, så jeg gik i gang med hende. Og hun forklarede så min kæreste, at hun skal tage alle pillerne, og nej, ikke på én gang for at hun skal blive hurtigere rask, som man hører om at nogle gør i eksempelvis de fattigste og mindst udviklede egne eller kvarterer i Afrika.

Vi kommer hjem. Posen med medicin bliver lagt på buffetten, og så videre til noget andet. Med suk og støn, min kæreste er jo meget syg, og har meget ondt i foden. men hun bruger ikke den kostbare smertestillende creme, som vi har købt for dyre dollars, og pillerne får også lod til at blive i den dertil indrettede plastikpose.

Jeg råber så op, og min kæreste spiser så en banen, og medicinen. Midt i det hele stopper en yngre fyr, med en teenage pige og en lille dreng på scooteren op udenfor vores have. Vores port er endnu ikke lukket. Og fyren kører ind i vores have, stiller MC scooteren fra sig, i vores have, og uden at spørge om lov, eller hilse, styrter han hen mod en samling bambus som vi har i forbindelse med vores lejede hus.

Som jeg forstår det, har han tandpine, og han skal bruge noget fra en bambusgren mod tandpinen. Traditionel medicin, én gang til. Jeg vil have ham ud, han har ingen ret til at vade rundt i vores have, vi kender ham ikke, måske vil han noget helt tredje.

Men nej, manden skal have fundet de torne, tror jeg det er, som er gode mod tandpine.

Og det får han så lov til.

Den ret dyre creme blev så endelig brugt mod den formodentlig forstuvede fod. Og nu må vi se hvordan det går.

God dag til alle.