Populære indlæg

fredag den 15. marts 2013

Thai visa regler strammes – igen


Bragt første gang den 2011-09-04

Reglerne for et års visa strammes. Igen. Tidligere var det nok at informere myndighederne om ens adresse hver tredje måned, men det er ikke længere nok.

Lokale medier skriver, at der er landet flere nye stramninger på langtidsturisterne liste over besværligheder. Det Chonburi Emigrations politi, som har base i Soi 5 i Jomtien, forstad til Pattaya, der er kilden til de triste nyheder.

Som tidligere skal langtidsturister udfylde formularen kaldet TM 47.

Men nu skal den enkelte udlænding også medbringe sit pas, og en kopi af samme. Ud over selve det kopierede pas, skal man også slæbe kopi af det aktuelle 1. års visa, samt kopi af udrejsekortet, kendt af specialister som TM 6.

Nej, vi er ikke færdige, det her handler om Thailand.

Det er ikke længere nok at synge en sang om hvor man bor. Beviset på hvor man bor, skal være konkret, så myndighederne kan se, at påstanden om, at man bor her eller der, også holder vand.

Og ja. Rigtigt gættet.

Beviset kan være en vand eller elregning, vel at mærke én som er betalt. Beviset man medbringer, skal være på thai.

Der gøres desuden opmærksom på, at der er mulighed for at få foretaget kopier i få skridt fra indgangen til Emigrations politiets kontor i Soi 5, Jomtien.

Det er kun de udlændinge med et 1. års visa, som har opholdt sig i Thailand de sidste tre måneder, som skal opfylde ovenstående krav.

De som forlader det Thailandske kongerige, og derefter vender tilbage, skal først gennem den nye procedure tre mdr. (90) dage efter at de er vendt tilbage til Thailand.

De 90 dage skal regnes fra og med ankomstdagen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar