Vi ved det jo godt. De smiler i Thailand. Måske smiler de ikke så meget til hinanden, men vi fremmede, vi får mange smil. Men hvad er det så, der gemmer sig smilet?
Er Thailand i virkeligheden en gemen turistfælde?
Det er nyhedsbureauet Reuter, som stiller det spørgsmål, som blev sendt ud over hele verden mandag. Og den vil formentlig blive læst med undren af de millioner af turister, som enten allerede har besøgt Thailand, eller som drømmer om at gøre det.
Men er der mere bag smilet end det Thailand, som vi der dagligt ser nyhedskanaler som BBC World, CNN International, osv. fodres med i idiotiske reklamer, som kun har ét bestemt formål, nemlig at lokke flere turister til at bruges deres penge i Thailand.
Man siger at ingen kæde er stærkere, end kædens svageste link.
Og svage led i kæden. ja det er vel et par stykker, for at sige det mildt. Eller et par tusinde svage led, eller måske endnu flere. T.I.T. (This is Thailand). Trods alt.
Mord på en australsk kvinde, som i årtier havde levet et godt liv ved at sælge drømmerejser til Phuket. Og som nu endelig fik mulighed for selv at opleve det paradis, hun havde solgt til hundredvis af kunder i sin hjemby Perth. Da hun blev overfaldet af tasketyske fra en hel anden del af Thailand, nægtede hun at give slip på sin taske. Sekunder senere havde en røver som skulle bruge nogle få bath / dollars til at betale en barregning, stukket en kniv gennem hendes hjerte, og ind i hendes ene lunge.
Paradiset blev et dræbende helvede for den 61- årige rejseagent, og hendes kollega, for den sags skyld, hun blev såret i samme omgang.
De to tasketyve blev fanget fem dage senere.
Og nu har Phuket Politi fået en dusør, eller en belønning på 100.000 bath, for at have anholdt de to. Hvis du hører til den gruppe af millioner af hårdt arbejdende mennesker, som passer deres arbejde (bl. a. for at få råd til at holde ferie i Thailand), er du velkommen til at arbejde videre med den tanke, at vi alle skal have belønninger for at gøre det vi er ansat, og betalt til, nemlig at passe vort arbejde. Som politifolkene i Phuket. Det er vel ikke for meget at påstå, at netop politiet i Phuket hører til den mere korrupte del af slagsen i Thailand, og det siger vel ikke så lidt.
For et par måneder siden blev en politichef i Phuket forflyttet, ikke fyret, men bare forflyttet, fordi han havde set gennem fingre med at en bar havde ansat mindreårigt personale. Det kom aldrig frem, hvad de mindreårige lavede der, men vi har vel alle ret til at gætte.
En CCTV optagelse kom ud på nettet, nogle dage efter mordet på den australske Man kan tydeligt se, at rejseagenten overrasket kigger ned på sin fine nye kjole, og får øje på blodet, inden hun falder omkring. Vel død inden hun ramte asfalten.
Men vi andre, som har overlevet ind til videre, hvad med os? Skal vi være overraskede. Har vi ikke set alt for meget til at blive overrasket, eller chokeret?
Tag nu de to canadiske søstre, som døde med alle tegn på en forgiftning på Koh Phi Phi. Sagen er endnu ikke opklaret. Søstrenes fader mener, at politiet og myndighederne i det sydlige Thailand prøver at sløre, hvad der i virkeligheden skete.
Og måske har den far ret. For 10 til 15 år siden var der en tilsvarende sag, hvor turister døde i deres seng i Phi Phi. Sagen er aldrig opklaret.
Men måske til forskel for den sag, gjorde politiet virkelig noget, for at finde dødsårsagen. Man forsøgte at jagte en udenlandsk mand, turist som de afdøde søstre. han var den sidste som blev set sammen med de to, inden de døde. Så han måtte være manden, som havde skylden.
Problemet var dog, men det virkede ikke som om det var vigtigt, at øjenvidner havde set ham følge pigerne hjem, fordi de var syge. Ikke fordi han ville udforske dobbeltsengens muligheder, men fordi han som den eneste tog sig af den, da de var syge.
Og sådan fortsætter det med den ene sag efter den anden, hvor der faktisk ikke er så meget at smile af.
For tre måneder siden, sådan cirka, skar et ungt bandemedlem tommelfingeren af en ung tysk turist, igen var det fordi den unge kvinde nægtede at give slip på sin taske, som formodentlig indeholdt hendes pas, kontanter, osv. osv.
For et par dage siden blev mere end 20 unge thailændere stoppet med en vejspærring. Fælles for dem var, at de havde amfetamin i urinen.
I smilets land skal der mere og mere til, for at få det verdensberømte smil frem.
Først var ris tre gange dagligt nok. Smil, smil, smil.
Så skulle der skaffes penge til et nyt tag. Smil. Smil. Smil.
Så var det udbetalingen til familiens første lille Honda Dream.
Og nu er det den næste amfetaminpille, kaldet Yaba, skaffes. Forhandlere solgte dem billigt lige udenfor skoler. Hvis du ikke havde penge, du var jo kun 13 år og gik i sjette eller syvende klasse, kunne du få dig en rus på kredit. Betal i morgen.
Og nu ryger snesevis af de helt unge i politiets fælder, på en time eller halvanden.
Hvis du alligevel er i Thailand, så overtal en politimand til at lave en razzia på et hvilket som helst diskotek, i Udon Thani, Hua Hin, eller Pattaya, og halvdelen af gæsterne, sådan cirka, vil dumpe når de gennemfører tissetesten. Deres tissedråber bliver tyrkis eller lyseblåt. Vær sikker på det.
Så er det bare med at smile. Vi er trods alt i smilets land. Og vi kan altid glæde os over, at hvis der er nogen der er røget i fælden, så er det eksempelvis de millioner af thai-familier, som får deres liv smadret af amfetamin.
Luderne som doper deres kunder, Jet Ski udlejerne, og Tuk tuk chaufførerne, som snyder og begår vold mod deres turister, dem tager vi en snak om en anden dag.
Indtil da: Smil, smil, smil- indtil du får krampe.