Populære indlæg

onsdag den 30. maj 2012

Walking Street: Turist bedøvet og frarøvet 65.000 bath

Så skete det igen. En mandlig turist faldt for en af Walking Streets løse fugle, det kostede ham en hovedpine og cirka 65.000 bath. ca 2.000 US $. Mr. Ben Simon Peri, 62, kom gående ned ad Walking Street i Pattaya. Gaden inkl. sidegader har tusindvis af kvinder, som mod en aftalt erkendtlig hjælper mænd med påtrængende problemer under rimeligt sikre forhold.

Ude i selve Walking Street, sikkert også i sidegaderne, går kvinder omkring og leder efter den næste kunde. Nogle af dem har sovemiddel i deres lille taske. For en uge eller to siden, blev en gæst fra Bangladesh faktisk dræbt af sovemiddel, mens hans to venner lå i koma i længere tid, inden de kom op til overfladen igen.

Måske var israelske Mr. Bene ny i byen. Måske læser han ikke artikler om slemme damer, som har onde hensigter. Måske.

Natten til tirsdag lod han sig samle op af en kvinde, som havde et ID kort med navnet Khun Nitima, 39, som hun afleverede i receptionen hos The Sunview Hotel i Soi Boekow.

De to fik et par drinks i hotellets lobby inden det var tiden at rykke ind bag en lukket dør. Allerede på vej til sit værelse begyndte israeleren at blive lidt svimmel.

Da han vågnede op tirsdag eftermiddag, var kvinden væk. Det samme var ca. 30.000 bath, plus 1.500 US $.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar