Populære indlæg

fredag den 10. juni 2011

Singapore betaler 223.000 kr. for én flaske champagne

I julemandens land Finland, ja det mener de selv der oppe, er der sat en ny verdensrekord, når det gælder prisen på en enkelt flaske champagne. Flasken med den skummende væske blev solgt for 30.000 euro, svarende til omkring 223.000 kr., skriver den internationale presse.

Salget skete på en auktion i Finland, og den anonyme vindende byder fra Singapore, gav sit bud over internettet. Om det skal være en julegave, eller om det bare er en blærerøv der skal vise sig, vides ikke.
Den værdifulde flaske skum, blev sammen med flere andre flydende ”guldklumper” fundet i et skibsvrag, ude for den finske kyst.
Det formodes at champagnen er mere end 200 år gammel.
Indholdet formodes at være af absolut højeste kvalitet, selv om man vel ikke kan rykke proppen af, og tage en prøvesmagning.
Skål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar