Tænker Højt: Smilets land / eller en gemen turistfælde

Vi ved det jo godt. De smiler i Thailand. Måske smiler de ikke så meget til hinanden, men vi fremmede, vi får mange smil. Men hvad er det så, der gemmer sig smilet?

Er Thailand i virkeligheden en gemen turistfælde?

Det er nyhedsbureauet Reuter, som stiller det spørgsmål, som blev sendt ud over hele verden mandag. Og den vil formentlig blive læst med undren af de millioner af turister, som enten allerede har besøgt Thailand, eller som drømmer om at gøre det.

Men er der mere bag smilet end det Thailand, som vi der dagligt ser nyhedskanaler som BBC World, CNN International, osv. fodres med i idiotiske reklamer, som kun har ét bestemt formål, nemlig at lokke flere turister til at bruges deres penge i Thailand.

Man siger at ingen kæde er stærkere, end kædens svageste link. 

Og svage led i kæden. ja det er vel et par stykker, for at sige det mildt. Eller et par tusinde svage led, eller måske endnu flere. T.I.T. (This is Thailand). Trods alt.

Mord på en australsk kvinde, som i årtier havde levet et godt liv ved at sælge drømmerejser til Phuket. Og som nu endelig fik mulighed for selv at opleve det paradis, hun havde solgt til hundredvis af kunder i sin hjemby Perth. Da hun blev overfaldet af tasketyske fra en hel anden del af Thailand, nægtede hun at give slip på sin taske. Sekunder senere havde en røver som skulle bruge nogle få bath / dollars til at betale en barregning, stukket en kniv gennem hendes hjerte, og ind i hendes ene lunge.

Paradiset blev et dræbende helvede for den 61- årige rejseagent, og hendes kollega, for den sags skyld, hun blev såret i samme omgang.

De to tasketyve blev fanget fem dage senere.

Og nu har Phuket Politi fået en dusør, eller en belønning på 100.000 bath, for at have anholdt de to. Hvis du hører til den gruppe af millioner af hårdt arbejdende mennesker, som passer deres arbejde (bl. a. for at få råd til at holde ferie i Thailand), er du velkommen til at arbejde videre med den tanke, at vi alle skal have belønninger for at gøre det vi er ansat, og betalt til, nemlig at passe vort arbejde. Som politifolkene i Phuket. Det er vel ikke for meget at påstå, at netop politiet i Phuket hører til den mere korrupte del af slagsen i Thailand, og det siger vel ikke så lidt.

For et par måneder siden blev en politichef i Phuket forflyttet, ikke fyret, men bare forflyttet, fordi han havde set gennem fingre med at en bar havde ansat mindreårigt personale. Det kom aldrig frem, hvad de mindreårige lavede der, men vi har vel alle ret til at gætte.

En CCTV optagelse kom ud på nettet, nogle dage efter mordet på den australske Man kan tydeligt se, at rejseagenten overrasket kigger ned på sin fine nye kjole, og får øje på blodet, inden hun falder omkring. Vel død inden hun ramte asfalten.

Men vi andre, som har overlevet ind til videre, hvad med os? Skal vi være overraskede. Har vi ikke set alt for meget til at blive overrasket, eller chokeret?

Tag nu de to canadiske søstre, som døde med alle tegn på en forgiftning på Koh Phi Phi. Sagen er endnu ikke opklaret. Søstrenes fader mener, at politiet og myndighederne i det sydlige Thailand prøver at sløre, hvad der i virkeligheden skete.

Og måske har den far ret. For 10 til 15 år siden var der en tilsvarende sag, hvor turister døde i deres seng i Phi Phi. Sagen er aldrig opklaret.

Men måske til forskel for den sag, gjorde politiet virkelig noget, for at finde dødsårsagen. Man forsøgte at jagte en udenlandsk mand, turist som de afdøde søstre. han var den sidste som blev set sammen med de to, inden de døde. Så han måtte være manden, som havde skylden.

Problemet var dog, men det virkede ikke som om det var vigtigt, at øjenvidner havde set ham følge pigerne hjem, fordi de var syge. Ikke fordi han ville udforske dobbeltsengens muligheder, men fordi han som den eneste tog sig af den, da de var syge.

Og sådan fortsætter det med den ene sag efter den anden, hvor der faktisk ikke er så meget at smile af.

For tre måneder siden, sådan cirka, skar et ungt bandemedlem tommelfingeren af en ung tysk turist, igen var det fordi den unge kvinde nægtede at give slip på sin taske, som formodentlig indeholdt hendes pas, kontanter, osv. osv.

For et par dage siden blev mere end 20 unge thailændere stoppet med en vejspærring. Fælles for dem var, at de havde amfetamin i urinen.

I smilets land skal der mere og mere til, for at få det verdensberømte smil frem.

Først var ris tre gange dagligt nok. Smil, smil, smil.

Så skulle der skaffes penge til et nyt tag. Smil. Smil. Smil.

Så var det udbetalingen til familiens første lille Honda Dream.

Og nu er det den næste amfetaminpille, kaldet Yaba, skaffes. Forhandlere solgte dem billigt lige udenfor skoler. Hvis du ikke havde penge, du var jo kun 13 år og gik i sjette eller syvende klasse, kunne du få dig en rus på kredit. Betal i morgen.

Og nu ryger snesevis af de helt unge i politiets fælder, på en time eller halvanden.

Hvis du alligevel er i Thailand, så overtal en politimand til at lave en razzia på et hvilket som helst diskotek, i Udon Thani, Hua Hin, eller Pattaya, og halvdelen af gæsterne, sådan cirka, vil dumpe når de gennemfører tissetesten. Deres tissedråber bliver tyrkis eller lyseblåt. Vær sikker på det.

Så er det bare med at smile. Vi er trods alt i smilets land. Og vi kan altid glæde os over, at hvis der er nogen der er røget i fælden, så er det eksempelvis de millioner af thai-familier, som får deres liv smadret af amfetamin.

Luderne som doper deres kunder, Jet Ski udlejerne, og Tuk tuk chaufførerne, som snyder og begår vold mod deres turister, dem tager vi en snak om en anden dag.

Indtil da: Smil, smil, smil- indtil du får krampe.

Kopi- Viagra: Bande anholdt i Cebu

Politiet i Filippinerne advarer befolkningen mod at købe kopierede Viagra piller via Internettet. Samtidigt har samme politiet optrevlet en bande i Mandaue City, Cebu, for at sælge den falske medicin over Internettet.

Den Cebu-baserede bande havde base i Subangdaku i Mandaue City.

Razziaen fandt sted den 16. juli, og blandt de anholdte var canadieren Nicolai Boutnine, samt amerikanerne Joseph Dean, Steven Erickson, og Susan Fuentes, skriver philstar.com

De anholdte er nu anklaget for overtrædelse af blandt love om forfalskede lægemidler.

Razziaen var typisk ikke gennemført fordi det lokale politi bekymrede sig om befolkningens sundhed, men for lægemiddel giganten Pfizer, producenten af Viagra, indgav en klage til politiet over den omtalte virksomhed, med personnavne, adresse, osv.

Værs´go. Politiet havde blot at jagte den "stegte kylling". Alt var tilrettelagt af medicinalgiganten Pfizer.

Gravid stjæler af nød, narkohandler kører ind i politifolk, osv.

Lad os se om dette kan blive en daglig tradition. Bare fordi man tror man har regnet den ud, kald det narkohandel med god fortjeneste, behøver man ikke at være smart. To narkohandleren i Battambang, Cambodjas næststørste by, indleverede deres MC til reparation et sted, hvor politiet var på patrulje. En amfetaminpille faldt ud af den ene narkohandlers lomme, var der kun én ting at gøre, nemlig at tilstå narkohandel. De to var tilmed velkendte af politiet, skriver Kampuchea Thmey.

En kommende mor med topmave, 25, blev anholdt lørdag for et forsøg på at stjæle fra et grossist som leverede varer til et lokalt marked i Dangkor distriktet i Phnom Penh. Det var grossisten selv, som grab den gravide kvinde i rapseriet. Derefter blev politiet tilkaldt. Sagen venter nu på at blive behandlet i retten, skriver. Koh Santepheap.
Politiet i Kampong Cham har til avisen Koh Santepheap fortalt at tre omkom, da en flugtbilist først ramte deres fælles MC, hvorefter han stak af. Bilen var han dog tvunget til at efterlade. Politiet mener at de har et førsteklasses spor næsten direkte til den skyldige, nemlig den efterladte bils registrerings nummer.

To kvinder blev lørdag anholdt for ludomani i Phnom Penhs Daun Penh distriktet. Naboer havde klaget til politiet over at nogle kvinder var ludomaner, og at de ikke magtede at tage sig af deres familier. Nogle af kvinderne nåede at flygte inden politiet fik sat håndjern om deres håndled, så det lykkedes kun at anholdte to ludomaner. De er nu noteret for ulovligt spil, og skal stå ret foran en dommer, skriver Kampuchea Thmey

En mand i Svay Rieng slap med nød og næppe fri fra at blive morder, da politiet i samme by anholdt ham, mens han var i gang med at tæve en anden mand til døde. Den overfaldne blev formodentlig angrebet af hele fem mænd, fordi han ville flytte hjemmefra. Fire af de fem voldsmænd undslap, men politiet håber det bedste, skriver avisen  Rasmey Kampuchea.

Efterladte hunde dræber 2-årig dreng

En 2-årig dreng, Soda, blev dræbt to herreløse hunde, kaldet Joe og Toob, da han gik uden for sit hus for at hente sit legetøj. De tidligere ellers så harmløse hunde var blevet forladt af de tidligere ejere, og blev fodret af venlige naboer. Hundene er stadig løse.

PDN har i dag historien om den lille dreng, som blev bidt til døde af to hunde, som blev efterladt af deres ejere, nogle bygningsarbejdere. Da opgaven på byggepladsen var løst, rykkede arbejderne videre. Men de "glemte" ar tage deres hunde med sig.

Og det har nu kostet en lille uskyldig dreng livet.

Barnets mor var Khun Wanna Petchmas, 25, blev fundet af PDN´s journalist. Hun var dybt ulykkelig over sin sin elskede søns død.

Moderen fortalte at hun den dag hendes søn blev dræbt af hundene, opholdt sig i et hus i Soi Bongkot, mens hendes mand havde taget deres fælles bil, og kørt på arbejde, som han havde gjort så mange gange før.

Og Khun Wanna vaskede tøj, en del af hendes daglige rutine, og hendes lille søn havde også taget sig af sine opgaver, nemlig at gå udenfor for at hente noget af hans legetøj.

Den handling, uskyldig som den var, blev hans død.

Cirka 15 minutter efter at hun havde set Soda gå ud, hørte hun råb og skrig ude fra gårdspladsen. Hun løb der ud, og fandt sin søn liggende i en blodpøl. Han havde store sår efter bid på hals og hoved.

De to hunde, som var blevet forladt, stod i nærheden af Sodas krop.

Moderen gjorde hvad hun kunne, for at redde sin søn, nemlig at få ham på Memorial hospitalet, som faktisk er i nærheden af Soi Bongkot. Men lille Soda, som bare ville hente sine glemte legesager, døde af sine kvæstelser.

Folk i området hvor Soda blev dræbt, har bedt myndighederne om at indfange de efterladte hunde, så de ikke dræber flere børn. men indtil videre er der ikke sket noget.

De to hunde løber stadig rundt, som om deres drab af Soda kun er et ondt mareridt.

T.I.T. (This is Thailand)

Foto-beretning: Minibus med 2 motorer - på rejse i Cambodja

Jeg var på endnu en tur til Bangkok. Cambodja er holdt sammen af et væld af store busser, oftest indkøb brugt i Korea, men den rute jeg altid vælger, nemlig fra Kampot til thai-grænsen, har kun minibusser.


Dette er ikke denne minibus jeg kørte med, men den ryger lige ind her på forkanten af beretningen, så du kan have en idé om, hvad det er jeg forsøger at beskrive.

De er små, som minibusser nu en gang er Folk fra Cambodja er heller ikke specielt store, så der kan være et mylder af folk inde i sådan en bus, og ikke mindst en masse bagage eller fragtgods i og på sådan en størrelse.


Der er dog en løsning, for en langbenet vesterlænding som migg. Jeg kan købe to pladser helt foran, til 8 dollars, de lokale betaler kun det halve, men skal så til gengæld dele det ene forsæde, som jeg har helt for mig selv.


Vi var kommet godt af sted fra Kampot. Klokken var ca. 8.30 morgen, da vi kørte over broen, på vej mod grænsebyen ved Thailand, Koh Kong. Turen tager cirka fem timer, alt efter hvad vi kommer ud for.


Når bussen kører, modtager chaufføren konstant opringer på én af sine tre til fire mobiltelefoner.


Jeg forstår kun meget lidt Khmer, så jeg fanger ikke ret meget af hvad der bliver sagt eller skreget, støjen i minibussen kan være voldsom, blandt andet fordi der næsten altid kører en video lige bag ved mig og chaufføren.


Knap halvvejs vælger chaufføren at køre mod venstre i T-krydset. Grænsen er til højre, men jeg tænkte ikke ret meget over det. Et af de mange opkald har sikkert fået ham til at tage beslutningen om et venstresving.


Og min indre alarm slår heller ikke til, da chaufføren bakker ind ved en mindre restauration. Så jeg bliver siddende. Minutterne går, andre folk hopper ind af bussen, men jeg har for længst, som en meget erfaren rejsende, med erfaringer fra alle kontinenter, sat min sjæl på stand by.


Det er en snekke, hedder den ikke sådan, den bremse som er på de manueller kraner, lyden af en snekke, som fik mig ud af Stand By positionen. Frem med kameraet, og så ud for at se hvad der skete.

Og der hang den da også nok så flot og nydelig. En enorm lastbilmotor. Den skulle vi have med på bagklappen. Al gods og bagage, var taget ud af minibussen og ned fra dens bagklap.

Først tænkte jeg, at det ville aldrig lykkes dem at få den motor ind på plads. Bagklappen bankede imod de tre ben som kranen hængte ned fra. Folkene prøvede skubbe motoren de 60 til 75 cm. ind til bagklappen, men de kom aldrig bare tæt på med det forsøg.

Det store gennembrud i processen kom, da en bedstemor iført hvis skuldertaske, som indtil hun begyndte at råbe, havde koncentreret sig om sit barnebarn. Jeg forstod ikke ret meget af hvad hun sagde, men i hverfald spredte man benene på kranstativet, så bagklappen nu var over spillet når minibussen bakkede.

Og et par minutter senere stod motoren inde på bagklappen. Der fra skubbede fem seks mænd, der af mange passagerer, motoren ind i selve bussen.

Inden bagage og fragtgods var tilbage på bagklappen, begyndte det at regne. Medhjælperen, i den hvide skjorte, tv, og chaufføren i den mørke skjorte, th, blev gennemblødte, inden de var færdige. Men der gik vel kun et par minutter, fra dette billede blev taget, til vi atter var på vej. Denne gang i den rigtige retning, mod vest, mod grænsen til Thailand.


At rejse er at leve.

Livreddere har reddet 333 svømmere efter tilbagekomst

Phukets livreddere har reddet i gennemsnit godt 10 mennesker om dagen, siden de vendte tilbage til deres livsvigtige arbejde for 31 dage siden.

I alt 333 personer er blevet hevet ud af en livsfarlig situation. Hvor mange der ville have endt deres liv i Phukets livsfarlige understrøm, er dog umuligt at sige.

Officielt vendte livredderne tilbage til strandene den 28. maj, efter den anden kontraktunderskrivelse saga, kontrakterne løber ud hvert år i april, og med det nuværende system skal kontrakten med livredderne løbe ud, før end man kan begynde at hive nye tilbud hjem.

Hvem sagde T.I.T. (This is Thailand?)

Nyheden om de 333 reddede turister på kun 31 dage, kom fra de ansvarlige for livredderne, nemlig Phuket Provincial Administration Organisation (OrBorJor).

Men på trods af de 333 tilfælde af en lykkelig udgang på en tur i bølgerne ud for det vestlige Phuket, hvor understrømmen i regntiden er værst, er der alligevel druknet mindst fire mennesker i år. De druknede, fordi de enten ignorerede de røde advarselsflag, eller hoppede i bølgerne om natten, hvor man af naturlige grunde ikke kan satse på at bliver reddet af en livredder.

Og ja. Oftest er det turisternes egen fejl at de drukner. Røde advarselsflaj er sat op. Ja der er faktisk tilfælde hvor turister hyrer en livredder, som skal passe på den betalende turist, et bevis på at mange af de som spiller russisk roulette på deres dyrtkøbte ferie, godt ved hvad de gør. Konsekvenserne af deres handlinger er måske sløret af spiritus.

Phuket Gazette skriver, at der faktisk findes lande, hvor man kan arrestere turister som trodser advarsler om at gå ud i de farlige bølger. Sådan er det ikke i Thailand. Endnu.

11 anholdt i kamp mod lånehajer

To formodede lånehajs-organisationer blev hvis politiet har ret, lukket torsdag morgen. Og i den forbindelse blev 11 personer som formodes at arbejde for organisationerne, deponeret bag tremmer.

Politiets aktion blev sat i gang efter at man havde modtaget adskillige klager eller anmeldelser over urimeligt høje renter. Lånene bliver typisk givet uden sikkerhed, og renten bliver så derefter. Ofte op til 10% pr. måned. Og hvem ved reelt om renten i særtilfælde er højere.

Hvis afdragene ikke betales, er det ikke ligefrem diplomatiske metoder som anvendes, for at hive renterne hjem. Phuket Ghazette skriver om et enkelt tilfælde, hvor en låntager fik det som i nogle miljøer kaldes en "kontant afregning". Tæv. Afstraffelse- kald det hvad du vil.

Inden politiet gik til makronerne mod lånehajerne, havde de sikret sig tre dommerkendelser. En mod et lejet hus i Thalang, Phuket, og hele to mod lejede huse i Muang-distriktet.

Det blev dog kun til to besøg, det tredje hus var tomt.

Politiet har til Phuket Gazette forklaret, at huset i Chalong, blev drevet som et lånehajs-kontor, med vagter udenfor.

Alle otte mistænkte som fandt fandt i Chalong, blev anholdt. Syv mænd og én kvinde. De røg videre til politistationen i Chalong, hvor afhøringer og yderligere efterforskning fortsætter.

Og beviser var det sømænd nok af. 14 lånekontrakter, 130 fotokopier af ofrenes ID-kort, 20.000 baht i kontanter, gavekort, tre æsker med lånehajernes visitkort, ja fint skal det være, og bog med kunderne skrevet ind, plus kvitteringer.

Våben blev også beslaglagt.

I Pa Khlock anholdte politiet tre mænd. Tre notesbøger med kundenavne, en enkelt lånekontrakt, plus en bog med daglige afdrag, to æsker med visitkort, og andre lånedokumenter blev fundet.

Det hele, inkl. de tre anholdte, endte på politistationen i Thalang, hvor man fortsætter med det nødvendige arbejde for at få sagen opklaret.

"De grupper, vi anholdt i dag, var store lånehajer i Phuket," siger en politiofficer til Phuket Gazette.

Politiet prøver  forbindelse med anholdelserne på at analysere situationen omkring ulovlige lån i Phuket. Det er værre i Phuket, end i andre nærliggende områder.

Skylden for turismen. mange åbner nye forretninger, og mange af de nye investorer kommer hurtigt ud i økonomiske problemer, som ingen officiel bankmand vil røre ved. Og så er der kun det sorte lånemarked tilbage.

Det hele er sådan set meget ærligt og åbent. Lånehajerne putter ikke med deres rentesatser. Men de potentielle lånetagere har så store problemer, at de ikke har råd til at tænke sig om. De skal bruge penge her og nu.

Og det kan så ende i vold, beslaglæggelse af ejendom og andre værdier, når afdragene, som ofte falder dagligt, ikke betales.

Skandinaver nægtes visa til Indien

De indiske myndig-heder er så vrede over den danske afvisning af krav fra Indien om udlevering af den terror sigtede dansker Niels Holck, at de har besluttet at nægte skandinaver generelt, ikke kun danskere, det visa som er nødvendigt for at rejse ind i Indien.

Det er den indiske avis The Telegraph, som hævder at visaansøgninger fra Danmark, Norge, og Sverige vil blive afvist.

I følge avisen, er de nye regler for ansøgning om visa i Skandinavien, minus Finland, allerede trådt i kraft hos de indiske ambassader i København, Oslo og Stockholm. Man mangler dog at udstede et officielt dekret.

Norges og Sveriges Udenrigsministerier afviser, at der er opstået problemer med udstedelse af visa til de to landes statsborgere.

Dusør til politiet for at fange mordere

Politiet har modtaget en dusør på 100.000 bath for at fange de to taskerøvere, som stod bag drabet på rejseagenten Michelle Smith fra Australien.

Politifolk får dusør, for at passe deres arbejde?

Ja. 

Og de 100.000 bath blevet overrakt tirsdag.Det skete under en beskeden ceremoni hos PTA i Rassada.

I følge Phuket Gazette udtalte PTAs vicepræsident ved overrækkelsen, at selv om drabet var en isoleret begivenhed, havde drabet alligevel sat tvivl ved sikkerheden for de mange turister, som tilbringer ferien i Phuket.

Mere end 400.000 australske turister besøgte Phuket i 2011. Vicepræsidenten mente at de fleste gæster var i Phuket uden problemer.

PTAs President Somboon Jirayus erkendte, at den intense dækning, som drabet fik i verdenspressen havde lagt meget pres på turistindustrien i Phuket. og i det øvrige Thailand.

"Men den hurtige anholdelse fjernede en del af det pres. Turistorganisationen har stadig i følge PTA præsidenten modtaget mange e-mail hvor man beder os om at takke politiet", sagde President Somboon Jirayus .

Phuket provinsens vicepolitikommandør Sakchai Limcharoen forsikrede ved samme lejlighed, at politiet ville fortsætte deres bestræbelser på at sikre turisternes sikkerhed indenfor den nye "Phuket Models" rammer.

Modellen skal ikke mindst forsøge at identificere "farlige områder".

Her følger så lidt at et guldkorn. Kære læser - vær beredt:

Områderne udvælges blandt de områder, hvor der oftest modtages klager fra vedrørende overfald, afpresning, overfal fra Tuk Tuk chauffører, og Jet Ski operatører.

Netop problemer med voldelige Tuk Tuk chauffører, blev et diplomatisk spørgsmål, da den Australske ambassadør i Thailand, James Wise, i sidste måned opfordrede politiet til en ø-dækkende aktion mod våben, inklusive Tuk Tuk chaufførernes våben.

Tænker Højt: Bruger formuer på at blive ulykkelige

Det har været en mærkelig uge. Mandag eller tirsdag, fik jeg endnu en historie sendt pr mail, om en mand fra Skandinavien, som havde brændt sig på en thai-kvinde. Skandinaven er pensionist, mødte sin thai-hustru i en bar i Hua Hin. Det var kærlighed ved første betaling, livet blev aldrig det samme for pensionisten fra det kolde nord.

Hans blod blev varmt. Kunne ikke få nok. Og thai-kæresten, hvis man kan bruge den benævnelse, på en kvinde som man betaler for samvær, lad os kalde hende Noi. 

Hun kom til Skandinavien et par gange. Delte den ægteseng, som han havde delt med sin skandinaviske hustru i næsten 40 år, og hvor de tre børn måske også var blevet undfanget.

Der gik vel sex måneder, så havde pensionisten solgt alt hvad han ejede. Og 14 dage senere skridtede han byggegrunden i et hjørne af sin nye svigerfamilies risfarm af. På det tidspunkt troede han kun at han skulle bygge, og ikke mindst betale, et enkelt hus.

Han blev klogere.

Svigerforældrenes hus blev færdigt for et par måneder siden. Hvad der begyndte som den store kærlighed i Hua Hin, tog en brat vending, da thai-hustruen sprang ud som utro hustru. Faktisk er det ikke helt klart, om det bare er hendes første mand der er blevet nyforelsket, eller om hun har fundet sig en ny fyr.

Og der har vi så balladen. Skandinaven insisterer på at det er hans hus(e), han har selv betalt dem. Og pudsigt nok følger hans før så åh så dejlige eks. damefrisør og eks.verdens dejligste kvinde sin egen logik. Jorden står i hendes eller i familiens navn. Alle byggematerialer er faktureret til hende, så der er ingen tvivl: Hus(ene) er bygget på familiens jord, byggematerialer til medlemmer af samme familie.

Så ud af klappen, jeg elsker dig ikke mere. Ja det er faktisk den sang, som den skandinaviske pensionist reelt synes, at han allerede har hørt alt for tit.

Men han vil ikke flytte.

Et af mine gode råd til fyren er, at han nok ikke skal kære ret meget på MC. Man har før hørt om lastbiler, som pludselig ændrede kørselsretning, eller som pludselig bakker ud på hovedvejen.

Ja og hvad med den unge danske fyr, som blev skudt i Soi Postoffice i Pattaya for efterhånden en del år siden? Var det en strid om et hus, eller var det kun en PickUp leveret af Toyota?

En dag eller to efter at jeg havde læst den e-mail, kunne jeg læse i "Avisen", at thailandske kvinder gør danske mænd ulykkelige.

Artiklen kom i al sin enkelthed i stand ved at journalisten drejede resultatet af en undersøgelse, som viste at endnu flere danske mænd gifter sig med thailændere. 800 danske mænd er blevet gift med thai-kvinder de sidste to år. Ok. Samme stigning gjalt for filippinske kvinder, men det telefonnummer journalisten havde, var til en dansk mand i Bangkok, som har set mere end de fleste.

Og det han havde set, var faktisk ikke ret godt.

Faktisk mente journalisten kilde, Gregers Møller, at det er ulykken som venter de fleste af de danske optimister.

Måske ikke den første tid.

Bilen eller bilerne, og eller motorcyklerne, venter også på at blive købt, så thai-kvinden gør sig umage. Vel lidt som de bilsælgere, som forsøger at sælge en dyt eller to, til deres nyrige thai-kunde.

Huset skal jo også bygges først. Du ved... ude på Khun Chomchai Tyndskids mark. 

Men når den danske mand har leveret varen, oftest en livsopsparing, så så begynder langt de fleste forhold med en eks. barpige, og en godtroende og varmblodig dansk mand at skrante.

"Det typiske er, at manden bliver snydt økonomisk. Det ser vi meget ofte," siger Gregers Møller til Avisen.

I følge samme avis, mener Gregers, at det ikke er den store kærlighed, men økonomisk tænkning, som får thai-kvinderne til at gifte sig med danske mænd.

De thailandske hustruer er nuttede. Nuttede og søde- men for penge. Forholdet begynder jo, i langt de fleste opstarter, med at den nye ægtemand forsøger både den nye thai-hustru, og ikke mindst hendes familie.

Gregers Møller mener også, at det specielt er livet sammen med thai-hustruen i Thailand, som kan være farligt.

Alt det de køber sammen på hustruens hjemmebane - Thailand - står i hustruens navn, fordi thailandsk lovgivning forbyder udlændinge at eje fast ejendom (lejligheder dog oftest undtaget). Når pengene som danskeren tog med til Thailand er væk, får den danske fattigrøv sparket.

Og pludselig er den store altfavnende lykke, pludselig vendt til ulykke og nedtur.

Intet af ovenstående er nyt. Hvis du tjekker diverse hjemmesider om dansk- thailandske forhold, er der snesevis af eksempler hvor det er gået galt.

Og det er så her, at det begynder at blive interessant så det basker. De dårlige nyheder, og advarslerne om hvor galt det kan gå, skaber nemlig ikke glæde eller taknemlighed. Nej. Men derimod det absolut modsatte. Mange bliver stik tossede over at det de selv er midt i, men endnu ikke er gået galt, eller det som de drømmer om, men endnu ikke er parate til. Pensionen er endnu ikke klar, eller noget andet, som gør at karrieren som lykkens selvmordspilot, skal vente lidt endnu, ja de bliver vrede, fornærmede, og det som er endnu værre.

Derfor er der god grund til at tro, at tallet på 800 dansk-thailandske ægteskaber, det næste par år vil blive endnu større.

Held og lykke.

Rasende hustru forsøgte at skære "den" af utro ægtemand

Nu kan du leje en Ferrari på din ferie

Hvis du bærer rundt på en drøm om at sidde bag rattet af en Ferrari sportsvogn, kan din drøm nu blive virkelighed. Det eneste du behøver er lidt kontanter, og ja, du skal også afvikle din ferie på Bali.

Det er nemlig den lokale forhandler af de italienske sportsvogne Ferrari og Maserati luksus sportsvogne, som har åbnet sin egen lille biludlejning: Ferrari Experience Rental, som vil samarbejde med hoteller og resorts på Bali, skriver Jakarta Post.

Rejsebureauer bliver også en af nøglerne til de ferierende bilisters hjerte og tegnebog.

Indonesiens hovedstad har i mange år haft forhandling af verdens dyreste bilmærker, hvor de er millioner af fattige, er der også tusindvis af rige, som ikke behøver at tjekke om der nu er penge nok, hvis de brænder varm på en Aston Martin, Porche, eller for den sags skyld en Ferrari.

Udlejeren begrunder valget af Bali som det første sted i Indonesien, hvor man kan leje en Ferrari med øens skønhed, og veje som ikke er blokeret af trafikpropper.

Men mon ikke sandheden er, at Bali er det eneste sted i verdens fjerde mest befolkede land, hvor der er rige turister nok til at få Ferrari sportsvognene ud at trille.

Og hvilken af Ferraris modeller bliver så udlejet på Bali?

Formodentlig bliver det Ferrari California i en to-dørs grand touring version med en motor på 4297-cc.

Prisen på bilen hvis man vil eje i stedet for at leje, er US $ 201,290, ifølge Automobile Magazine.

Dytten har en tophastighed på 310 kilometer i timen og kan accelerere fra 0 til 100 kilometer i timen på 3,9 sekunder.

Selskabet overvejer flere andre Ferrari modeller til udlejning. Herunder F430, F430 Spider og 612 Scaglietti.

Ærlig chauffør finder 8.000 € og en blærbar computer

En ærlig bathbus chauffør i Pattaya? Findes han virkelig? På trods af at de fleste turister har haft frustrerende oplevelser med bathbus chauffører er svaret ja.

PDN bringer i dag dagens jubelhistorie om en fransk turist, Daniel Andre Joly, 62, som glemte cirka 8.000 Euros og hans bærbare computer i en bathbus, som blev kørt af Khun Boonyeun Nonthapan, 49.  

Den thailandske chauffør, som kører bathbus nummer 113, med registrerings nummeret 20-5857, Chonburi, fandt efter en tur med en fransk turist en tegnebog med cirka 8.000 Euros og en bærbar computer, alt i alt vel værdier til omkring 430.000 bath, omme bag i pickup´en.

Efter at chaufføren havde haft en snak med sin boss i kollektivet som administrerer de flere hundrede bathbusser, også kaldet 2-bænke efter systemet med to bænke placeret på bilens lad. Og de to blev enige om at chaufføren skulle drøne hen på politistationen, og aflevere både tegnebogen med kontanter, og den blærbare.

PDNs reporter fik sig dermed en god historie, og franskmanden fik efter ganske kort tid sine værdier tilbage.

Og den franske turist delte sin glæde med chaufføren, ved at give den ærlige thailænder en dusør på 500 Euros i findeløn.

Hånd-, fod- og mundsygdommen lukker 29 skoler i Bangkok

Mindst 29 skoler i Bangkok (tallet er stigende) har suspenderet nogle af deres klasser, eller stoppet al undervisning, i kølvandet på udbrud af Hånd-, fod- og mundsygdommen (HFMD) i hovedstaden.

"I Bangkok er de fleste patienter små børn fra 0 til og med fire år gamle", udtalte Dr. Wongwat Liewlak til The Nation. Han er leder af Bangkoks departement for smitsomme sygdomme.

Ifølge Sundhedsministeriet i Thailand, er mindst 12.581 blevet smittet af Hånd-, fod- og mundsygdommen i kongeriget i perioden fra og med den 1. januar, og den 9 juli i år. Der er ingen rapport om eventuelle dødsfald.

Prof Yong Poovorawan, en virus ekspert fra Chulalongkorn Universitet (CU), siger til samme avis, at den stamme af virus som breder sig i disse uger, er CA6 (Coxsackie A6) - og ikke CA16 længere.

"På dette punkt synes det de forekomster af HFMD er de højeste i tre årtier," sagde han.

I Bangkok alene var 2.322 mennesker smittet med sygdommen. 18 skoler i Bangkok har totalt lukket for undervisning, mens 11 andre har suspenderet undervisningen i udvalgte klasser.

Den prestigefyldte Chulalongkorn Universitet demonstration folkeskole, er blandt de skoler, som er lukket midlertidigt på grund af udbredelsen af ​​HFMD blandt de studerende.

"Vi har konstateret, at 22 elever er smittet", universitetets præsident, Dr. Pirom Kamol-Ratanakul.

Skolen blev lukket tirsdag, og vil forblive lukket til og med fredag i denne uge.

Læs mere om sygdommen her:
http://www.sygeboern.dk/sygdom/haand-fod-mund-sygdom

Kvik Køkkener søger flere forhandlere i Thailand

Det danske køkkenfirma Kvik, søger nu flere forhandlere i Thailand. 

De to første butikker åbnede sidste år, én i Bangkok og én i Hua Hin. Og selv om det danske firma producerer deres varer i løntunge Danmark, er der blevet taget godt imod de danske køkkener.

Så godt at firmaet nu er klar til at etablere samarbejde med flere nye forhandlere. Samarbejdet er typisk via  franchise, og Kviks direktør  Carsten B. Andersen udtaler i en pressemeddelelse, som blandt andet er bragt i Bangkok Post, at Chiang Mai, Pattaya, og Phuket er de mest oplagte byer, hvor det gode salg i Bangkok og Hua Hin kan følges op.

Carsten Andersen ser også Kviks aktiviteter i Thailand, som en mulig døråbner til flere af de øvrige markeder i Asien.

Foto-beretning: Mine naboer og deres rismarker

Her på det seneste, hvor regntiden spøger, har det været sværere at komme af sted på mine morgenture. Men denne smukke morgen kom jeg af sted, og jeg håber så, at jeg endelig får fuldført min gamle idé om at følge nogle rismarker, og de mennesker som er afhængige af dem, over et helt år.

Jeg bor i udkanten af en lille stations og havneby (flodhavn) i det sydøstlige Cambodja. Om cirka 14 dage, den 2. august 2012, har jeg boet i byen i tre år. Vi er forskellige, os som ender i Asien, og jeg siger ikke at alle vil synes at jeg har et godt liv, i en dejlig by, men beslutningen om at slå mig ned her, er en af de bedste jeg har taget i de cirka 21 år jeg har haft adresse i Asien. Og billedet her over, det skal jeg jo ikke glemme. Jeg bor ovre bag den gule bygning med det blå tag. For tre måneder siden gik jeg på den mark, som nu er dækket med vand.

Næsten uanset hvor man går i byen eller oplandet, kan man se knotten, som du har øverst lidt til højre for midten i billedet. Det er Bokor Mountain. Ved første øjekast ser det ikke ud af meget, men toppen er faktisk knap 1100 meter over den flod som løber gennem vores by.

Bonden her venter på at marken bliver næsten fyldt med vand, så han kan komme i gang med hans jernvandbøffel, som du kan se i baggrunden.

En lille Honda pumpe står på den anden side af grusvejen, hvor fra den pumper vand gennem en blød plastslange. En planke er lagt langs med slange, for at beskytte det sprøde plast. Det er langt fra usædvanligt, at fabrikanterne her ude svindler med plastblandingerne, så materialet revner. Hellere safe than sorry.

Den næste rismark væk fra byen, ja den var en gang. Udviklingen har taget den. Det bliver spændende, hvor mange rismarker der er tilbage her nær ved hvor jeg bor, om et par år. Noget af det som bygges mest, er ganske små ét-værelses lejligheder, som er bygget som rækkehuse. Vi har en sygeplejeskole i kvarteret. de studerende er storaftagere af de lejligheder. Ofte deler fire fem studerende af samme køn en lejlighed på 12- til 15 m2. Prisen for hele lejligheden er ca. 30 dollars pr måned, det er cirka 180 kr. eller 900 bath.

Jeg bliver altid imponeret når jeg ser disse bundter af risstiklinger, eller hvad man skal kalde dem. Når man ser en rismarker, eller snesevis af dem, tænker man nok ikke på, at hver eneste plante er stukket ned i mudderet. Men igen, det giver arbejde, og penge til at købe, nåh ja... den daglige ris.

Og her er en knægt som er kommet med sin mor på arbejde. Du kan se hende- lidt utydeligt- i baggrunden.

Og børnene her er store nok til at klare sig selv. Deres version af en swimmingpool er mindst lige så god at pjaske, dykke, eller svømme i, som en der har kostet 100-tusinder af kroner. Jeg kom forbi samme dag lige før solnedgang, og "poolen" var næsten fyldt med endnu flere børn.

Da jeg gik ud af vejen, lidt over 9.00, kom jeg forbi en gruppe arbejdere, som lige var blevet færdige med at spise. Mit khmer er begrænset, fy skam, og den smule jeg kan, fungerer ikke i store forsamlinger, så jeg gik forbi. Men nu har jeg chancen. Fat i kameraet, tæt, tættere, tættest.

Den unge kvinde her beskrev sig selv som "ugly", på et ganske udmærket engelsk. Det tror jeg nu ikke på, hun havde i hvert fald nogle meget smukke tænder. Men hun ville nok hellere fotograferes i søndagstøjet. Hun spurgte til mig. Hvor jeg boede,og hvor gammel jeg var. Da hun fik svaret betroede hun mig, at jeg stadig var "handsome" og "Still strong". Ak ja. Jeg huskede dog at spørge hvor meget de kunne tjene på én dag når de udplantede ris. Hun ville ikke svare, men da jeg gættede på 3 US dollars, nikkede hun med et smil.

Noget kan tyde på at jeg har fundet endnu en bonde, med endnu en jernvandbøffel.

Og han var endda så venlig at træde tilbage og tilbyde mig en tur bag ploven. Ja de er venlige, folkene her i Cambodja.


Og forleden skrev Phnom Penh Post om en ny rismølle, som åbner i december. En inder fra England har investeret i det han lover kun er den første af flere rismøller, som der er stor mangel på i Cambodja, landet som nu eksporterer ris. Lidt af en forandring, efter at de fleste rismarker var plantet til med landminer.


Tak for nu.

Tilbud fra SAS- Bangkok Skandinavien retur

Klik her for flere oplysninger: http://www.flysas.com/en/th/?wt.mc_id=THBAtraffic_JUL12_signature&vst=true

Anti-aids piller er kun en drøm for barpiger

Scenen er sat i en Go Go bar i Bangkok. Hun kalder sig Joy, og spankulerer rundt i et gennemsigtigt miniskørt. Direkte adspurgt svarer hun bekræftende ja til at hun er klar til at sluge de forebyggende piller mod HIV/ Aids, som nu er på markedet, skriver Bloomberg.

Problemet er penge. En enkelt af pillen Truvada koster godt 50 UD $, og pillen kan være lige så meget HIV/ AIDS videnskabens største gennembrud i 30 år, som det vil, 50 dollars om dagen til én pille er kun noget, som Joy kan drømme eller fantasere om. Og ja, hun vil gøre alt for at undgå at blive en ud af godt 530.000 borgere i Thailand, som er smittet med HIV, eller bærer rundt på næste kapitel i skrækhistorien Hiv/ AIDS.

"Jeg er bange," siger den 23 årige sexarbejder til Bloomberg. Det hun har højest på sin ønskeliste er at finde mand, som vil gifte sig med ham. Hvis pillen virker, tager jeg den", forsikrer den thailandske sexarbejder. Ok. Der er den høje pris, og journalisten som måske tjener 50 dollars i timen spørger ikke ind til prævention, effektiv beskyttelse mod HIV/ AIDS.

Truvada, et lægemiddel som skal sluges dagligt, i behandling af patienter som allerede har HIV i blodet. Men i 2010 fandt man ud af, at det også virker som en vaccination til raske mennesker, som i 94% af tilfældene holder den som indtager pillen fri af HIV.

Artiklen levner ikke en gang en halv sætning til problemet med "den russiske roulette", de sidste seks procent, som pillen ikke kan hjælpe.

HIV (Human immundefekt virus) som kan lamme kroppens immunsystem, hvis det ikke behandles, dræbte i 2010 1,8 millioner mennesker.

Ud de de 15 mio. mennesker som formodes af have behov for behandling, ikke forebyggende vaccination, men lindrende behandling, var det kun 6.000 i lav-og mellem indkomstlande landene, som fik en cocktail af stoffer, som i følge UNAIDS, kan forlænge modtagernes liv, og sænke infektionen til et niveau, så det end ikke kan måles.

For at skaffe medicin til alle, som allerede er inficeret med HIV eller AIDS, skal der stampes 6 mia. US $ op af jorden. Og det er vel at mærke på toppen af de 16. mia. US $ som bruges på at bekæmpe den frygtede HIV virus alene i 2011.

Turist overlever snorkling uheld

En kvindelig turist, som var meget tæt på at drukne, da hun snorklede ud for Phuket, og har været i koma, ser nu ud til at overleve, og endnu bedre, hun kan snart vende tilbage til sit hjemland.

Kineseren Jin Giuping, 29, er nu flyttet fra intensivafdelingen på Vachira Phuket Hospital i Phuket City, hvor hun ellers var bevidstløs i adskillige dage, skriver PhuketWan.

Jin Giuping var nær ved at drukne syd for Phuket, men blev med en helikopter reddet fra Racha øen.

Den vellykkede redningsaktion fandt sted blot to dage efter at helikopter- landingspladsen var åbnet.

Det var den kinesiske kvindes ægtemand, som så hans hustru ligge med ansigtet nede i vandet. Ulykken skete på parret anden dag i deres dyrt betalte ferie.

Jin Giuping befinder sig i følge PhuketWan nu på et eneværelse på hospitalet. Og i følge sygeplejersker, som har taget sig af den kinesiske patient, vil hun formodentlig være i stand til at rejse hjem om en uges tid.

Razzia mod bande som sælger kopi- tasker

Tusindvis af kopi- tasker er gennem tiden blevet sendt fra Bangkok til Phuket, hvor de blev distribueret til snesevis af butikker, som igen solgte dem videre til turister, som formodentligt har vidst alt om, at det var kopivarer det købte.

Hvis en pris på en vare er for god til at være sand, ja så er den formodenlig for god til at være sand.

Men hvad der er sandt, er at det thailandske toldvæsen nu endelig har fået sig taget sammen til en razzia mod en bande, som har sendte tusindvis af tasker, kopier af alle de kendte mærkevarer, fra Bangkok til det glubske marked i Phuket.

Leverancerne blev sendt fra den thailandske hovedstad i nattens mulm og mørke, og de skulle så afhentes i Phuket, inden de blev distribueret videre til butikker rundt på den såkaldte paradisø.

En del af metoden var at anvende falske navne, og telefonnumre i hele processen.

Poserne blev afsendt natten med lastbil, som pakker, der skal afhentes på Phuket, med falske navne og telefonnumre på indpakningen.

For blot at nævne nogle af de dyre mærkevarer som blev kopieret, kan nævnes Louis Vuitton, Burberry, Gucci, Mulberry, Prada, Mont Blanc og Chanel.

Varerne blev produceret i Kina, og derefter sendt videre til lande som Vietnam, Laos og Thailand, skriver PhuketWan.

Den seneste forsendelse, som søndag blev opsnappet af toldvæsenet på Phuket, havde en værdi af mere end 900.000.

Danskere kvæstet i busulykke i Vietnam

Tre danske turister blev sendt en tur på det lokale hospital, efter at deres bus kørte galt.

Det er Berlingske og flere andre danske aviser, som har historien.

De tre danskere var med i en bus, som fredag morgen kørte galt i Vietnam. Hvem, hvor, og hvorfor nævnes ikke.

De tre blev dog behandlet på et lokalt hospital.

- Vi kan bekræfte, at tre danskere i Vietnam har været involveret i en busulykke, har den vagthavende talsperson hos Borgerservice fortalt TV2. Ambassaden i Hanoi har kontaktet de tre turisters rejseforsikring, så de får al den hjælp de behøver.

De pårørende til de tre turister er også blevet underrettet. Det danske udenrigsministerium henviser til deres tavshedspligt, når de afviser at udtale sig om det faktum, at de tre overhovedet er blevet kvæstet.

Thanhniennews.com skriver at der var 30 turister i den forulykkede bus. Nemlig fra Danmark, Belgien, Storbritannien, USA, Israel, Frankrig og Vietnam.

Tre passagerer fra Israel er alvorligt kvæstet ved ulykken, som fandt sted tidligt fredag morgen. En halv snes andre udlændinge fik også mindre kvæstelser, der i blandt formodes at være de tre danskere.

Tænker Højt: Det kunne være så godt...

Jeg var et smut i min stambar for et par dage siden. Som sædvanligt var jeg én af de første, af dem som kaldes "First Shift". Dejligt var vejret, og der var endda lagt op til en smuk solnedgang, noget der ellers kan være sjældent her i starten på regntiden.

Gæster dryssede ind, alle gengangere, og pludselig blev der spurgt om, hvordan det nu gik. Knaldede den ret nye bar stadig der ud af, på trods af at lavsæsonen for længst har holdt sin indtog i "min" lille by.


Og det gik stadig godt. Der var et par stille aftner/ nætter nu og da, men det gjorde ikke så meget.


Og så kom trumfkortet. Beviset på at alt gik godt.


Baren var nummer to hos TripAdvisor for min by. Sitet har ikke en liste for barer, så den må finde sig i at konkurrere med restauranter. Og man var altså det 2. mest populære sted i min by. Jeg holder bevidst navne på by og barer ude af det her, fordi jeg vil forsøge at diskutere principper, og ikke mindst vende det faktum, om vi overhovedet skal bruge de sites, som anbefaler eller fraråder folk at bruge det enne eller det andet sted.


Jeg så på et tidspunkt for et par år siden Tripadvisors direktør forklare hvordan man skal bruge Ttripadvisor. Manden var kommet i fokus, fordi det firma han ledede, det har faktisk mindst 40 mio. unikke besøgende pr. måned.


Konkurrenter roser typisk deres egen forretning, mens de rakker andres forretninger ned, med mere eller mindre ondskabsfulde anmeldelser. Tag bare et eksempel: Et hotel måtte til deres rædsel se en stor del af omsætningen forsvinde, da der dukkede en anmeldelse om madforgiftning op hos Tripadvisor.


Hvis det var rigtigt, at hotellet havde haft problemer med hygiejnen, var det jo fint at andre så kunne blive advaret. Tag sagen med de fem, som faktisk døde under, eller efter deres ophold, på et hotel i Chiang Mai i Thailand sidste år. Jeg fulgte ikke anmeldelserne på Tripadvisor om netop d e t hotel, da problemet var værst.


Jeg så ikke den journalistiske vinkel, måske fordi jeg aldrig bruger Tripadvisor. Ikke fordi jeg ikke vil være klogere, men fordi systemet med at kunne anmelde andres forretninger, blot ved at registrere sig. Ja Tripadvisor opfordrer faktisk sine brugere til at bruge et Nick, et profilnavn.


Tilbage til det omtalte interview med Tripavisors CEO.


Han forklarede, at hvis man skulle have et rimeligt reelt indtryk af det enkelte hotel eller den enkelte restaurant eller bars kvalitet, ja så skulle man droppe det bedste og de dårligste anmeldelser. Og læse dem, som var placeret mellem de absolut bedste, og de deciderede nedrakninger. Underforstået: De bedste er skrevet af ejeren og denne familie og venner, mens de værste er skrevet af konkurrenter, og andre som gerne vil at det skal går den omtalte virksomhed skidt.


Og så er jeg tilbage ved baren, som ligger godt placeret på listen for den type forretning.


Problemet var, da jeg tjekkede bedømmelserne, at alle anmeldelser var enten i den bedste eller den værste gruppe. Hvis man skal følge Tripadvisors CEO, er der altså ingen troværdige anmelselser for min stambar.


Da jeg så tjekkede de enkelte regristrerede brugere hos Tripadvisor, som havde omtalt baren, mener jeg at kunne genkende mindst halvdelen af personerne bag de positive anmeldelser.


Min stambar er faktisk ikke så interessant. Den kører godt, blandt andet fordi manden, som er ansvarlig for driften, gør det ualmindeligt godt.


Men systemet, som Tripadvisor bruger: Meld dig ind og brug anmeldelser til at planlægge di rejse, eller din næste tur i byen, er bestemt interessant.


Jeg selv har konsekvent brugt professionelt skrevne rejseguides, mest Loney Planet, men også Moon, til de hundredvis af rejser jeg har foretaget, som en del af mit arbejde. Også der kan der være problemer, fordi forretninger som har været omtalt i en af flere rejseguides pludseligt får travlt. Så de kan få mere travlt end de reelt kan forvalte, eller de kan blive dovne og ligeglade. Folk kommer jo alligevel og smider deres dollars, præcist som de gjorde, da kvaliteten fortjente en god bedømmelse.


Så hvad kan jeg selv lære, af andres brug og eller misbrug af sites som Tripadvisor? Kast dig ikke ud i flere bookninger, end du føler at du har råd til at flytte over på nabohotellet, efter den første nat. Og kig dig omkring, når du skal finde en bar, eller en restaurant én time efter at du er ankommet til et land, hvor du aldrig har været før.


Og måske endnu bedre: Tal med medrejsende om hvor du skal hen. Vi er forskellige, og vil langt fra det samme. Men de værste bommerter kan undgåes.


Og til sidst er der det gode gamle råd: Sov, spis, og drik med folket. Hvis et gæstehus altid har fuldt belagt, eller hvis der altid er run på en restaurant eller en bar, går du nok aldrig helt galt ved at tilslutte dig tilstrømningen. Og ud fra den metode, ja så er min stambar jo fremragende, selv om den kun har anmeldelser, som Tripadvisors CEO mener, at vi skal holde os fra. Folk strømmer jo til, her midt i lavsæsonen.