Populære indlæg

fredag den 29. juni 2012

Tissetrængende madsælger frarøvet 200.000 bath

Farligt. At tisse op ad en mur kan være farligt. Specielt hvis du har for 200.000 bath (mere end i par års løn for de fleste i Thailand) værdier på dig.


Khun Boon-nam, 54, en madsælger som trillede rundt i Sattahip med sin madvogn, blev trængende, fandt sig en mur, lynede ned, og så blev han slået ned af to fyre, som efter offerets beskrivelse lignede politifolk.


Madsælgeren havde to guldkæder på sig, til en samlet værdi af 190.000 bath, plus 10.000 bath i kontanter.


Politiet afviser at de to kan være rigtige politifolk.


Khun Boon-nam fik nogle skrammer, men han bliver hurtigt rask igen.


Politiet dømmer dog hans formue til at være tabt for evigt.


Guldet er formodentlig allerede solgt til den nærmeste guldsmed eller pantelåner. Det er i vørigt ofte to sider af samme sag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar