Populære indlæg

onsdag den 15. december 2010

Prut dig til en lavere pris i Asien

Det kan virke uvant, men vil du shoppe souvenirs i Asien uden at betale overpris, så kan det betale sig at finde krejlergenet frem.

I Asien er man nemlig glade for at prutte om priser – som regel er det en del af den gode handel.

Politiken har rådført sig med Karuna Hellström fra Tourism Authority of Thailands skandinaviske repræsentation, og hun kommer her med sine allerbedste råd til, hvordan man kommer hjem fra ferien i Asien med de bedste køb til den billigste pris.

1.Tjek prisniveauet på forhånd 
Stormagasiner har faste priser, så det kan være en god ide at begynde her for at få en generel ide om, hvordan priser og kvalitet er. Tag derefter videre på marked og gå lidt rundt blandt butikker, som sælger cirka de samme ting og spørg til prisen i hver butik.

På den måde kan man få en fornemmelse af, cirka hvor prisniveauet ligger. I udgangspunktet skal man heller ikke regne med at kunne prutte om prisen i stormagasiner og lignende større butikker, hvor priserne er fastsat på forhånd.

2. Lyt til andre
Er forhandlingsgenet ikke så veludviklet, kan det være en rigtig god ide at lytte til, hvordan andre handler – og ikke mindst hvor meget de ender med at betale for forskellige ting.

3. Vælg butikkerne nøje
»Som turist kan det indimellem godt betale sig at holde øje med, hvilke butikker de lokale thaier handler i. For det er ofte ok kvalitet og fornuftige priser,« fortæller Karuna Hellström.

4. Byd tilpas under 
Der er ingen tvivl om, at man aldrig skal acceptere den første pris. Men hvor lavt skal man gå?

Det afhænger meget af omstændighederne, hvor lavt man skal byde. Generelt passer 25 til 35 procent af den pris, som er s;lgerens f'ørste bud.

5.Utålmodighed betaler sig ikke
Er klassisk fejl, som mange begår, er at blive for utålmodige, og det kan både ses og høres. Tag handlen som en oplevelse, smil, vær venlig og tal pænt og ordentligt. Hårde ord og skarpe toner kommer man ingen vegne med – heller ikke selv om man ikke er tilfreds med prisen. Er prisen ikke være tilfredsstillende, er det helt i orden at gå. Sig pænt farvel og tak og gå videre. Der vil helt sikkert dukke andre fristende sager op.

6. Kend din pris
Byd kun en pris, som du er villig til at betale. Det er ikke god stil at byde en pris og så trække i land, hvis sælger accepterer

7. Pas på med smykker 
Der er ingen tvivl om, at der venter fristelser på stort set hvert gadehjørne i Thailand, så husk endelig at pakke den sunde fornuft i kufferten.

Pas især på, hvis du bliver fristet af at købe smykker. Der er mange folk, som antaster turister på gaden, for eksempel når de besøger Grand Palace i Bangkok. De siger at Grand Palace er lukket og tilbyder guidede ture og at vise et godt sted, hvor man kan shoppe. Lad være med at hoppe på den, for der er en stor chance for at blive snydt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar