Populære indlæg

onsdag den 8. december 2010

Thai-mænd tager en ekstra kone af kedsomhed

De fleste thai-mænd tager sig en ekstra hustru, fordi det er nemt at finde en ekstra hustru, og ikke mindst fordi de er blevet trætte af deres første hustru.

Det er forskere fra Ramathibodi Hospitalet i Bangkok, som har spurgt 884 kvinder, og 689 mænd i Thailand om baggrunden for det thailandske ”ekstra hustru (Mia Noi)” system.

Undersøgelsen blev foretaget fra 2009 og til og med 2010.12.08

Den væsentlige årsag til utroskab og flerkoneri blandt thai-mænd, var at det var nemt at finde en anden kvinde, som man kunne have samtidigt med den første hustru.

Andre årsager til det ægteskabelige supplement er kedsomhed, gammel vane, samt kvindens druk, ludomani, evige bebrejdelser rettet mod ægtemanden, og at hustruen ikke længere passer sin krop og sit udseende.

De kvinder som var ramt af deres mænds flerkoneri, sagde at det var fordi mændene var umættelige, og at de kom i miljøer hvor de blev fristet af andre oftest yngre kvinder.

Næsten 60 procent af de mænd som havde mere end én hustru sagde, at det var et privat personligt anliggende, mens kun 28,5 procent af mændene forbandt umoral med deres valg af en ekstra kone.

Omkring halvdelen af kvinderne sagde, at det var en umoralsk handling, og 39 percent følte, det var mandens egen private sag.

1 kommentar:

  1. Der er vel ingen thaikvinde over 40, som kunne drømme om at søge skilsmisse på grund af utroskab.

    Der er ændringer på vej hos de yngre kvinder, men der er langt igen, inden thai-mænd bliver konfronteret og stillet til regnskab for det lort, de går rundt og laver.

    SvarSlet