Populære indlæg

mandag den 22. november 2010

Dating-kryds med Norwegian

Via TIC travel: Norwegian Cruise Line lægger i den kommende måned skib til et af de mere bemærkelsesværdige krydstogter i Caribien, når ”Jaguarer” sejler med. For de, der ikke helt er med på hvad der menes med ”jaguar” i denne forbindelse, dækker betegnelsen midaldrende og ældre kvinder som er på ”jagt” – efter noget yngre mænd.

Både jægere og bytte sejler med på et tredages kryds – og da skibet ikke helt kan fyldes med denne særlige gruppe rejsende, sælges der også billetter til ”almindelige” krydstogtsgæster. Og for så at ”jaguarerne” og deres bytte kan finde hinanden ombord, er de udstyret med særlige armbånd, der viser deres hensigter.

Begrebet ”jaguar” blev for alvor kendt i USA i et TV-show – ”Cougar Town” med Society- og TV-stjernen Courtney Cox som vært. Ifølge arrangøren for den anderledes krydstogtsgruppe er decemberkrydset kun det første af en serie, - næste afgang bliver i april 2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar